Â	Vand
	J.nr. BLS-400-00005
	Ref. MEBRA
	Den 26. februar 2009

 

 

 

Høringsnotat til

forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

(vandsektorloven)

 

Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med mail af 4. juli 2008. Høringsfristen udløb den 22. august 2008.

 

Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af interessenter, jf. bemærkningerne til lovforslaget. By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i alt 36 høringssvar, hvoraf 3 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.

 

Der er modtaget høringssvar til både vandsektorloven og til de tilhørende konsekvensrettelser i den øvrige lovgivning. En række af høringssvarene indeholder bemærkninger, der ligger ud over indholdet af det politiske forlig, der ligger til grund for forslaget.

Svarene har især berørt følgende punkter:

 

1)      Prisloftet

2)      Selskabsorganisering

3)      Forsyningsselskabernes tilknyttede aktiviteter

4)      Forrentning af egenkapital

5)      Forrentning af fremmedkapital

6)      Prisgodkendelse samles hos én myndighed

7)      Antallet af bemyndigelser

8)      Skatteforhold

 

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter.

 

Det skal bemærkes, at høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

 

En række af høringsparterne har fundet anledning til at fremkomme med ønsker til ændringer af gældende lovgivning, der ligger udover de ændringer, der er konsekvenser af vandsektorloven. Da det ikke har været hensigten med vandsektorloven at ændre på de grundlæggende principper for vandforsyning, spildevandsafledning og betalingsregler, er disse bemærkninger ikke medtaget i notatet.

 

På Skatteministeriets område er der foretaget ændringer i en række skattelove, herunder selskabsskatteloven. Der er dels indført ændrede beskatningsregler, dels foretaget de nødvendige konsekvensændringer.

 

By- og Landskabsstyrelsens bemærkninger til høringssvarene er nedenfor angivet med kursiv skrift. For så vidt angår punkt 7, er dette udarbejdet af Skatteministeriet, og ministeriets bemærkninger er anført for hvert emne under overskriften ”Kommentar”.

 

 

Generelle bemærkninger

 

1. Prisloftet

 

KL og TRE-FOR anfører, at prisloftet også skal bero på de fremtidige investeringer for at sikre en fortsat velfungerende vandsektor. KE mener, at prisloftet skal fastsættes ud fra et princip om omkostningsdækning og ikke ud fra et historisk tarifniveau.

 

Dansk Energi finder det positivt, at prisloftet giver mulighed for at indregne nødvendige reinvesteringer og anfører, at prisloftet skal kunne rumme årlige afskrivninger på den nedskrevne genanskaffelsessum, driftsomkostninger og forrentning af anlægsaktiverne.

 

KE, Dansk Energi og DANVA anfører, at den reguleringsmæssige åbningsbalance skal baseres på nedskrevne genanskaffelsessummer og ikke nedskrevne anskaffelsessummer.

 

By- og Landskabsstyrelsen er enig i, at prisloftreguleringen ikke må være til hinder for, at der foretages de nødvendige investeringer. Dette er også afspejlet i lovforslagets bemærkninger, og den konkrete prisloftsreguleringsmodel er under udvikling i samarbejde med interessenterne og Konkurrencestyrelsen i arbejdsgruppen om prisloftregulering. Det følger af den politiske forligsaftale, at prisloftet skal tage udgangspunkt i de historiske priser og således ikke ud fra et princip om omkostningsdækning.

 

Der bør fastsættes en værdiansættelsesmetode, hvor forsyninger, som har et meget stort investeringsefterslæb, får det største tillæg ved værdiansættelsen, mens forsyninger, som ikke har et investeringsefterslæb, får et mindre tillæg. Metoden skal ligger mellem nedskrevne anskaffelsesværdier og nedskrevne genanskaffelsesværdier. Metoden udvikles i arbejdsgruppen med interessenter og Konkurrencestyrelsen. Metoden fastsættes i en bekendtgørelse.

 

 

2. Selskabsorganisering

 

A1: Mulighed for fælleskommunale selskaber

DANVA påpeger, at fusioner mellem forsyningsselskaber kan fremme strukturudviklingen i sektoren, og det derfor bør sikres, at kommunale forsyninger kan indgå fusioner. DANVA gør opmærksom på, at hvis en vand- eller spildevandsforsyning i dag indgår i en koncern med en el- og/eller varmeforsyning, kan vand- eller spildevandsforsyningen ikke spaltes ud af koncernen uden, at det vil udløse modregning i kommunens bloktilskud i medfør af elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Dette finder DANVA uheldigt, idet modregningen kan hindre en sammenlægning med andre vand- eller spildevandsforsyninger. DANVA opfordrer derfor til, at der i spaltningssituationer ikke skal ske modregning.

 

Det har ikke været hensigten med loven at hindre etablering af fælleskommunale selskaber, eller at der skal ske modregning i bloktilskuddet ved spaltningen. Det påpegede problem ligger uden for vandsektorloven, men derimod i Klima- og Energiministeriets lovgivning og lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (”Stoploven”). De rejste problemstillinger er søgt løst i samarbejde med Klima- og Energiministeriet i form af nye bestemmelser i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven.

 

A2.

Advokatfirmaet Horten har på vegne af Nordvand A/S (en fællesvand- og spildevandsforsyningskoncern for Gentofte og Gladsaxe kommer etableret pr. 1. januar 2009) efter høringsfristens udløb orienteret om, at såfremt samarbejdet mellem de to kommuner må opgives, ønsker kommunerne, at en eventuel adskillelse af kommunernes forsyningsaktiviteter gennemføres som en spaltning af holdingselskabet og serviceselskabet, således at hver kommune bliver eneejer af egne infrastrukturselskaber og en forholdsmæssig andel af serviceselskabet. Kommunerne finder, at en sådan spaltning bør kunne ske uden en modregning efter stoploven.

 

En sådan spaltning vil udløse efter stoploven. Stoploven er meget kompleks og hænger sammen med Klima- og Energiministeriets stoplov. Det kræver således grundige vurderinger at foretage ændringer af stoploven for at sikre, at ændringer ikke får utilsigtede følger på vand- eller energiområdet. Set i lyset af, at der ikke p.t. er konkrete planer om at gennemføre den omtalte type spaltning, finder By- og Landskabsstyrelsen, at en vurdering af, om der bør ske ændringer af stoploven, bør ske i forbindelse med den evaluering af vandsektorlovens virkninger, der skal gennemføres 3 år efter ikrafttrædelse af loven.

 

B. Det justerede betalingsprincip

DANVA bemærker om det justerede betalingsprincip, som betyder, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til at en ejendom alene betaler for brugen af forsyningens spildevandsrenseanlæg under forudsætning af, at ejendommen har finansieret en transportledning til spildevandsrenseanlægget, når forsyningen er opdelt i minimum et transportselskab og et spildevandsrenseselskab, at solidaritetsprincippet hermed forlades, og at det medfører øgede omkostninger for andre forbrugere. DI finder det uheldigt at kun virksomheder med egen stikledning direkte til spildevandsrenseselskabet kan omfattes af bestemmelsen og finder det uacceptabelt der indføres denne type forskelsbehandling. Landbrugsraadet foreslår en generel todeling af taksten: En for transport af spildevand og en for behandling af spildevand. Dermed sikres det, at de enkelte forbrugergrupper betaler de omkostninger, som de giver anledning til.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                        

 

Det er By- og Landskabsstyrelsens opfattelse, at det foreslåede justerede betalingsprincip er en konsekvens af, at det med lovens ikrafttræden skal være muligt at organisere en spildevandsforsyning, som den enkelte forsyning finder mest hensigtsmæssig. Det skal f.eks. være muligt at opdele forsyningsselskabet i individuelle selskaber som et spildevandsrenseselskab og et transportselskab. En af betingelserne for at kunne anvende det justerede betalingsprincip er netop, at forsyningsselskabet har udskilt spildevandsrensningen i et selskab. Inden for det enkelte selskab i forsyningen vil det solidariske betalingsprincip derfor fortsat være gældende. Det er ikke lovforslagets hensigt at ændre gældende ret på dette område. By- og Landskabsstyrelsen planlægger som opfølgning på lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold en generel gennemgang af reglerne for takstfastsættelse på vand- og spildevandsforsyningsområdet. De indkomne ønsker om ændring af betalingsloven vil kunne indgå i overvejelserne. Arbejdet forventes igangsat, når lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold er vedtaget, og bekendtgørelserne er udarbejdet.

 

C: Forsyningernes låneadgang

KL og KommuneKredit bemærker, at kommunerne fortsat bør have adgang til at stille garanti for forsyningernes lån efter lovens ikrafttræden.

 

DANVA, FVD og KL har efter høringsfristens udløb i et fællesbrev fremført ønske om videreførelse af lånemuligheden.

 

Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse, hvorefter kommunernes adgang til garantistillelse ved forsyningernes lån er videreført.  

 

3. Forsyningsselskabernes tilknyttede aktiviteter

 

KL finder, at der ikke bør være krav om, at tilknyttede aktiviteter bør udøves i selvstændigt selskab, og at en regnskabsmæssig adskillelse mellem hovedaktiviteten og den tilknyttede aktivitet er tilstrækkelig. KL finder, at lovforslaget bør indeholde eksempler på tilknyttede aktiviteter, men at den kommende bekendtgørelse ikke bør indeholde en udtømmende regulering af aktiviteterne. KL finder endvidere, at der er behov for præciseringer vedrørende opgaver, som kunne tænkes udført forsyningerne og kommunerne imellem.

 

DANVA og en række forsyninger finder, at der bør fastsættes en bagatelgrænse, før der stilles krav om, at tilknyttede aktiviteter skal udføres i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

 

Dansk Miljøteknologi er betænkelig over for muligheden for tilknyttede aktiviteter og finder, at tilknyttede aktiviteter bør begrænses til at støtte sektorens mulighed for at skabe dansk eksportudvikling.

 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, finder, at intentionen med at begrænse adgangen til tilknyttede aktiviteter er helt på sin plads og i overensstemmelse med forligsteksten. FRI er grundlæggende imod, at det offentlige gives mulighed for imperiebyggeri. FRI finder derfor, at lovforslagets bestemmelse om tilknyttede aktiviteter helt bør udgå.

 

Københavns Energi A/S finder, at bestemmelsen om tilknyttede aktiviteter ikke tilgodeser forsyningernes ønske om at optimere forsyningsvirksomheden gennem udnyttelse af nødvendig teknisk overskudskapacitet og salg af ydelser i forlængere af kerneaktiviteten.

 

Der bør være mulighed for at udføre tilknyttede aktiviteter i begrænset omfang. I lovforslaget fastsættes et krav om, at tilknyttede aktiviteter skal udføres i selvstændigt selskab med begrænset hæftelse, hvis omsætningen overstiger 2 mio. kr. om året. Dog skal forsyningerne have mulighed for at udligne en overskridelse af grænsen et enkelt år, ved at grænsen for et af de følgende to år sænkes tilsvarende.

 

Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at omsætningen i den tilknyttede aktivitet maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb. Hvis en sådan bestemmelse udnyttes, vil det sikre, at den tilknyttede aktivitet ikke bliver for stor, selvom den udspringer af en meget stor forsyning.

 

Det er krav, at den tilknyttede aktivitet skal have nær tilknytning til hovedaktiviteten, og at den tilknyttede aktivitet skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.

 

Det skal herudover være muligt for et vandselskab at være medejer af et selskab, som overvejende er ejet af et andet, privat selskab, der ikke også er et vandselskab.

 

Den kommende bekendtgørelse vil indeholde en positivliste over, hvilke typer af aktiviteter der kan henregnes til sideordnede aktiviteter.

 

4. Forrentning af egenkapital

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Energi Randers er af den opfattelse, at egenkapitalen i en vandforsyningsvirksomhed tilhører ejerne, og at der ikke sondres mellem fri og bunden egenkapital. FSR og Energi Randers påpeger, at Kammeradvokaten i et notat af 19. november 2004 har konkluderet, at egenkapitalen tilhører ejerne; for de kommunalt ejede forsyningers vedkommende altså kommunerne. Energi Randers er herefter af den opfattelse, at egenkapitalen kan trækkes ud gennem f.eks. udbyttebetaling, og at egenkapitalen kan erstattes med fremmedkapital, og de dermed følgende udgifter kan indregnes i priserne. Endvidere følger det, at egenkapitalen kan forrentes.

 

Københavns Energi A/S, Energi Randers, TRE-FOR og FSR ønsker, det skal være muligt at indregne forrentning af selskabernes egenkapital ved fastsættelsen af prisloftet. Energi Randers og Københavns Energi A/S mener, at såfremt den kommende prisloftregulering forhindrer, at forsyningerne kan indregne en forrentning af egenkapitalen, kan loven være ekspropriativ og dermed i strid med grundlovens § 73.

 

FSR anbefaler, at der i lovgivningen eksplicit tages stilling til spørgsmålet om fri og bunden egenkapital i vandsektoren set i lyset af Kammeradvokatens notat af 19. november 2004 om kapitalforholdene i vandsektoren, hvor det konkluderes, at hvile-i-sig-selv-princippet formentlig ikke medfører begrænsninger i adgangen for ejerne til at disponere over kapitalen. I forlængelse heraf bør der tages stilling til, hvorledes egenkapitalen kan forrentes frem til prisloftreguleringen træder i kraft.

 

Det er ikke hensigten med lovforslaget at tage stilling til spørgsmålet om ejerskabet til forsyningernes kapital. Det fremgår af den politiske aftale, at det ikke er hensigten at ændre ved ejerforholdene i sektoren, og at det skal sikres, at pengene forbliver i sektoren.

 

Spørgsmålet om udbetaling af udbytte mv. til ejerne er reguleret efter lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger (”stoploven”). I henhold til dennes § 2 skal kommunerne registrere uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele af kommunalt ejede forsyninger. På baggrund heraf sker der en modregning af de registrerede beløb i kommunernes bloktilskud efter samme regler som på energiområdet (60% eller 40% modregning). Det er lagt til grund, at udlodning mv. kan finde sted efter gældende ret, og det ligger udenfor lovforslagets formål at ændre herved.

 

Der er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af egenkapitalen. Denne reguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52 a. Før lovfæstelsen af hvile-i-sig-selv-princippet i vandforsyningslovens § 52 a, var det efter Miljøstyrelsens praksis ikke muligt at indregne egenkapitalforrentning i vandpriserne. Med den nugældende § 52 a, stk. 3, blev der skabt hjemmel til miljøministeren kan tillade indregning af egenkapitalen i vandprisen. Østre Landsrets afgørelse af den 17. juni 2008 slår fast, at på nuværende tidspunkt kan egenkapitalens forrentning ikke indregnes i taksterne, og at dette forhold ikke udgør et ekspropriativt indgreb i strid med grundlovens § 73.

 

På spildevandsområdet har det ikke tilsvarende været beskrevet udtømmende, hvilke nærmere udgiftstyper, der kan indregnes i priserne, men det er fastsat i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, at udgifter til forsyningernes etablering og drift dækkes af bidrag fra brugerne.

.

 

5. Forrentning af fremmedkapital

 

Energi Randers er af den opfattelse, at det ikke er i overensstemmelse med gældende ret, at kapitaldispositioner i vandforsyningerne ikke i sig selv kan begrunde højere vandpriser. Energi Randers anfører videre, at hvis forrentning af fremmedkapital afskæres i tilfælde, hvor et lån er optaget til dækning af det kapitalbehov, der måtte opstå som følge af udtræk af egenkapitalen, fordi lånet ikke anses for ”nødvendige for forsyningens etablering og drift”, da er ejerne reelt afskåret fra at trække egenkapitalen ud. Hvis ejerne alligevel trækker midlerne ud uden at kunne optage fremmekapital, risikerer virksomheden at gå konkurs 

 

Der er ikke med lovforslaget taget stilling til spørgsmålet om forrentning af fremmedkapital. Denne reguleres fortsat af vandforsyningslovens § 52 a. Det har ikke været hensigten med lovforslaget at ændre gældende ret, herunder af, hvilke omkostninger, der er nødvendige og dermed kan indregnes i priserne, som ikke bør være højere, end hvad en effektiv drift af virksomheden tilsiger. Til de nødvendige omkostninger henregnes således fortsat forrentning af fremmedkapital, som optages med henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital.

 

Renter og afdrag på fremmedkapital, som ikke er nødvendig for en effektiv virksomhedsdrift, kan således fortsat ikke indregnes i priserne. Som eksempel kan nævnes stiftertilgodehavender eller gæld optaget til indfrielse af sådanne tilgodehavender, som er opstået ved indskud af vandforsyningsaktiver i et kapitalselskab til værdier, som overstiger den værdi, hvortil aktiverne er nedskrevet over priserne. Renter og afdrag på bl.a. sådanne tilgodehavender eller gældsforhold er åbenbart unødvendige omkostninger. Indregning af sådanne omkostninger i priserne ville have den uacceptable konsekvens, at vandforbrugerne kom til at betale omkostningerne flere gange.

 

 

6. Prisgodkendelse samles hos én myndighed

 

Adskillige høringsparter bl.a. TRE-FOR, DANVA, Landbrugsraadet, Aalborg Kommune, DI og Dansk Energi finder, at prisgodkendelsen bør samles ét sted således, at ikke både kommunalbestyrelsen og Forsyningssekretariatet skal tage stilling til taksterne. Argumentet er, at det vil være administrativt og kompetencemæssigt uoverskueligt med tre parter - selskabets bestyrelse, kommunalbestyrelsen og Forsyningssekretariatet – involveret i prisfastsættelsen. Det anføres, at kommunerne ikke afskæres fra at tage stilling til taksterne, idet de kan gøre deres indflydelse gældende som ejer af selskabet.

 

Kommunernes godkendelseskompetence fastholdes. Vandselskabernes takster forudsættes godkendt én gang årligt af selskabets beliggenhedskommune .

 

7. Antallet af bemyndigelser

 

KL, DANVA, FSR, TRE-FOR, Landbrugsraadet, Ålborg Kommune og Advokatrådet kritiserer, at bemyndigelserne i lovforslaget ikke på nuværende tidspunkt er udmøntet i udkast til bekendtgørelser eller så grundigt beskrevet i loven, at der foreligger et konkret og underbygget grundlag at tage stilling på.

 

Der er i forhold til den tidligere høringsversion af lovforslaget (sendt i høring medio januar- medio februar 2008) foretaget en række uddybninger af bemyndigelserne. By- og Landskabsstyrelsen finder, at bemyndigelserne i lovforslaget, som det fremstår nu, er tilstrækkeligt beskrevet. De nærmeste interessenter er tæt inddraget i arbejdet om prisloftregulering og benchmarking, og bekendtgørelserne om prisloftregulering og værdifastsættelse, som vurderes at være de mest centrale bekendtgørelser, forventes at foreligge i udkast inden lovforslagets vedtagelse. Alle bekendtgørelser sendes i ekstern høring hos bred kreds af høringsparter.

 

8. Skatteforhold[1]

 

8.1. DANVA mener, at de gældende skattefritagelsesbestemmelser i selskabsskatteloven, der indebærer, at vandsektoren er skattefri, skal opretholdes. Inddragelse af vandsektoren under almindelig selskabsbeskatning har ikke nogen nødvendig sammenhæng med – men modarbejder i høj grad – det i vandsektorloven angivne formål, herunder navnlig den opstillede effektivitetsmålsætning. Den almindelige selskabsbeskatning vil medføre meget betydelige strukturelle, økonomiske og administrative ulemper.

Såfremt ønsket om at inddrage vandsektoren under selskabsbeskatning opretholdes, er det opfattelsen at de skattepligtige enheder i stedet bør anses for almennyttige, således at de får adgang til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fratrække udlodninger og henlæggelser til opfyldelse af formålet. 

KL foreslår, at kommunale fællesskaber på vand- og spildevandsområdet ikke skal være skattepligtige. Som begrundelse anføres, at dette afviger fra kommunernes skattefritagelse, hvor kommunen deltager i en eksisterende fælleskommunal forsyningsvirksomhed som interessent, kommanditist m.v.

 

Af aftalen af 1. februar 2007 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en mere effektiv vandsektor fremgår:

”Vandsektoren er i dag underlagt forskellige skattemæssige krav alt afhængigt af organisationsform og om hvorvidt der er tale om vand- eller kloakforsyning. Med henblik på at sikre ensartet skattemæssig behandling skal forsyningerne underlægges de almindelige regler for selskaber om skattepligt.”.

Forslaget om indførelse af skattepligt for vand- og spildevandsforsyninger, således at de undergives samme beskatningsregler som almindelige aktieselskaber, er således i fuld overensstemmelse med den politiske aftale, der er indgået.

Tilsvarende er forslaget om indførelse af skattepligt for kommunernes deltagelse i fælleskommunal forsyningsvirksomhed, i fuld overensstemmelse med den politiske aftale, der er indgået.

For så angår det anført om, at vandsektoren skattemæssigt bør håndteres som almennyttig, skal bemærkes, at det er opfattelsen, at vand- og spildevandsforsyninger ikke i skattemæssig henseende kan anses for almennyttige. Vandsektorens formål er reelt set at levere henholdsvis bortlede vand. Forsyningerne gør ikke dette gratis. Der er tværtimod tale om levering af en vare/ydelse, som der betales for. At også miljø- og sundhedsmæssige forhold kan spille ind, ændrer ikke på, at formålet er levering og bortledning af vand. Forsyningerne varetager således økonomiske og erhvervsmæssige interesser. De sælger en vare/ydelse. Der er således ikke tale om udlodninger, men om handel.

 

8.2. DANVA kritiserer, at de små vandforsyninger og dermed 20 pct. af forbrugerne er undtaget fra skattepligt. 80 pct. af danskerne bliver pålagt en ekstra skat, hvis deres vandforsyning skal betale skat.

 

Baggrunden for, at ikke alle vandforsyninger foreslås inddraget under skattepligt er, at de små vandforsyninger skal fortsætte under hvile-i-sig-selv princippet. Derved får de ikke mulighed for at indtjene overskud, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge dem en skattepligt. Der er af samme grund anvendt den samme afgrænsning mellem små og store vandforsyninger, som den der benyttes i forslaget til ny vandsektorlov.

 

 

Herudover rejser DANVA, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, og KL en lang række problemstillinger på skatteområdet af mere teknisk karakter, bl.a. vedr.:

-          Skattepligt ved bÃ¥de vand og spildevandsaktiviteter

-          Muligheder for unddragelse af skattepligt

-          Forholdet til fondsbeskatningsloven

-          Forholdet til skatteregler pÃ¥ el-omrÃ¥det bl.a. muligheden for skattefri henlæggelser

-          Sambeskatning

-          Særlige forhold for interessentskaber og andelsselskaber

-          Omstrukturering

-          Udgifter ved stiftelse

-          Økonomisk adskillelse af vand- og spildevandforsyninger

-          Værdiansættelse

-          Indregning af overdækning og underdækning

-          Tilslutningsbidrag

-          Fradrag for indekslÃ¥n

-          Mulighed for inddrivelse af gæld

-          Overgangsbestemmelser

 

DANVA har efter høringsfristens udløb fremsendt supplerende breve til ministeren og ordførerne i partierne, der indgik aftalen om en effektivisering vandsektoren. DANVA giver heri udtryk for, at det vil være uhensigtsmæssigt at indføre beskatning og at man som alternativ kan anse vandselskaberne som almennyttige.

 

9. Øvrige bemærkninger

 

Ud over ovennævnte bemærkninger indeholder høringssvarene en række synspunkter, som vedrører vandsektorloven, men som falder uden for forligsaftalen. De væsentligste beskrives kortfattet nedenfor, men kommenteres ikke yderligere. Som nævnt indledningsvis er synspunkter, der vedrører de gældende grundlæggende regler inden for vandforsyning, spildevandsafledning og betaling, ikke medtaget i notatet.

 

9.1. Mindre vandforsyninger bør omfattes/private vandforsyninger bør ikke omfattes

DANVA, Københavns Energi og Landbrugsraadet finder, at de mindre vandforsyninger bør omfattes. Det anføres, at vandforsyningerne i modsat fald risikerer at blive opdelt i A- og B- forsyninger med forskelle i blandt andet vandkvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed. De mindre forsyninger kan eventuelt omfattes af forenklede regler.

 

FVD har umiddelbart inden lovforslaget blev sendt i høring i et brev til ministeren og FMPU udtrykt ønske om at de private vandforsyninger undtages fra prisloftsreguleringen. FVD begrunder forslaget med, at de private vandforsyninger allerede har lave forbrugerpriser, da en stor del af forsyningernes drift baseres på frivillig arbejdskraft, og forsyningerne i vidt omfang udliciterer drifts- og administrationsopgaver.

 

9.2. Der bør ikke indføres prisloftregulering

DANVA, FVD og Odense Vandselskab A/S finder grundlæggende, at prisloftreguleringen er et helt unødvendigt instrument. Det fremføres, at branchen gennem sit benchmarkingsystem har dokumenteret, at det er muligt at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne, og at indførelse af obligatorisk benchmarking er fuldt ud tilstrækkeligt til at nå effektiviseringsmålet.

 

DANVA, FVD og Odense Vandselskab A/S tilføjer endvidere, at såfremt at evalueringen af den nationalpolitiske aftale i 2013 ikke viser, at effektivitetsudviklingen er som ønsket, så kan nationalpolitikerne indføre prisloftreguleringen.

 

DANVA fremfører endvidere, at Forsyningssekretariatet er i klar uoverensstemmelse med det lokale selvstyres omfang, som det er beskrevet i den europæiske konvention om lokalt selvstyre, som Danmark tiltrådte den 1. september 1988.

 

9.3. Der bør ikke gennemføres obligatorisk selskabsgørelse

DANVA fremfører, at foreningen vil foretrække, at der konkret lovgives om, at offentligheden eller forbrugerne har det bestemmende ejerskab, mere end 50 %, i selskaber, der beskæftiger sig med vand- og/eller spildevandforsyning.

 

KL og DANVA er af den principielle holdning, at adskillelse mellem myndighed og drift også kan ske på anden måde end ved selskabsudskillelse. Beslutningen om hvilken organisationsform, der er mest hensigtsmæssig under de forskellige lokale forhold, er en del af den kommunale selvbestemmelsesret.

 

DANVA bemærker, at selskabsudskillelsen ud over selve stiftelsesomkostningerne vil medføre betydelige økonomiske omkostninger til blandt andet honorering af direktion og bestyrelse, revision, tillige med opbygning af parallelle kompetencer mellem selskaber og kommuner. Omkostninger, der skal bæres hjem over taksterne eller gennem øget effektivitet.