Fra: Pia [mailto:[email protected]]
Sendt: 15. oktober 2008 14:59
Til: Thomas Adelskov; Ellen Trane Nørby; Erling Bonnesen; Anne-Mette W. Christiansen; Karen Ellemann; Christian H. Hansen; Tina Petersen; Rene Christensen; Vivi Kier; Tom Behnke; Mette Frederiksen; Lone Møller; Lene Hansen; Lise Von Seelen; Özlem Sara Cekic; Astrid Krag; Marianne Jelved; Line Barfod; Jens Vibjerg; Sophie Løhde; Anita Christensen; Liselott Blixt; Knud Kristensen; Villum Christensen; René Skau Björnsson; Orla Hav; Anne Baastrup; Hanne Agersnap; Lone Dybkjær; Yildiz Akdogan; [email protected]; [email protected]
Cc: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne: Vedr.: Høring over lovforslag L 15 (Merudgiftsydelse og pasning af nærtstående)

Kære alle;

 

Vi sender denne mail, da vi håber på en forståelse af, at Lovforslag L 15 (Merudgiftsydelse og pasning af nærtstående) ikke bør vedtages.

Det er i særdeleshed merudgiftsydelsen vi hæfter os ved. Og det er denne del vi her skriver om.

Grunden hertil er følgende:

 

Vi er de personer der omtales i Servicelovens § 100, vi er også de personer der rammes af, at loven ikke er skrevet således at den ikke kan tolkes.

Dertil kommer, at vi hører til de personer, der ikke er blevet oplyst om denne paragraf, og vi er de personer der fÃ¥r afslag pÃ¥ afslag.

Med andre ord, vi er dem der ved hvordan det reelt står til med denne paragraf.

Vi er mange der har skrevet til velfærdsministeren i håb om, at hun ville kunne se, at formålet med denne paragraf, ikke er tilstede.

Måske er det en af grundene til, at velfærdsministeren har ønske om at gøre noget.

Men det lovforslag velfærdsministeren her kommer med, er langt fra godt nok. Tværtimod!

Der kan og vil stadig blive tolket, og de generelt tolkede afsnit og sætninger, er ikke blevet rettet i dette lovforslag.

 

Her er i kopi den gældende § 100:

 Â§ 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 Ã¥r med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

 

Og her er hvad der stÃ¥r om Â§ 100 pÃ¥ velfærdsministeriets hjemmeside:

Hvornår kan man få dækket sine merudgifter?
Hvis udgiften er en følge af nedsat funktionsevne, kan merudgifter blive dækket efter servicelovens § 100.

Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skal afholdes af den pågældende selv.

Hvem kan få dækket sine merudgifter?
Personer mellem 18 og 65 Ã¥r, samt personer, (der har opsat udbetalingen af folkepension) efter § 15a i lov om social pension med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er omfattet af servicelovens § 100.

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Er der nogen, som ikke kan få dækket sine merudgifter?
Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af servicelovens § 100 medmindre de ogsÃ¥ har fÃ¥et bevilliget en hjælpeordning efter servicelovens § 96.

Hvem træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter?
Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Kommunens vurdering baseres på en særlig sagsbehandlingsmetode: ”Funktionsevnemetoden.” Der findes information om funktionsevnemetoden på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside:
www.hmi.dk

Hvad er formålet med at yde dækning af merudgifter?
Formålet med at yde dækning af merudgifter er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Sigtet med tilskud til merudgifter generelt er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.

Hvordan måler man merudgifter?
Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 udmÃ¥les ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Der laves et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

Når man ansøger efter denne lov, gives der afslag med begrundelser som:

"Du er ikke omfattet af personkredsen" eller "Det vurderes, at din sygdom ikke er af så indgribende karakter, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse."

 

Velfærdsministerens udspil til en forbedring af denne lov er, efter vores mening, slet ikke brugbar.

Der er ikke ændret et komma i de sætninger der gør, at socialrådgivere og sociallæger i landets kommuner, stadig kan tolke og give afslag på ansøgning.

Vi mener derfor at der skal ændres i følgende understreget:

 

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

 

En problematisk formulering, nemlig "hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse". Problemet er at kommunerne/Nævnet vurderer hvad der er indgribende for borgeren. Dette mener vi retteligt er umuligt for kommunen at se, idet forskellige personer har forskellige opfattelser af hvad der er af indgribende karakter. Formuleringen er simpelthen ikke sort/hvid nok, og det er umÃ¥delig vanskeligt at klage/anke over et kommunalt skøn, da et skøn altid er farvet af personen bag.

 

En alternativ vending kunne være "Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser, af borgeren anses, for at have indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med hjælpeforanstaltninger, for at kunne opnå en tilnærmelsesvis normal hverdag".

Der bør, i bekendtgørelsen til § 100, beskrives konkret hvilke "indgribende karakter" og hvilke "hjælpeforanstaltninger" der er tænkt pÃ¥.

Ligeledes bør der i bekendtgørelsen præciseres hvad begrebet; "indgribende karakter" er, samt en præcisering af "hjælpeforanstaltninger".

 

Der skal der være en meget præcis beskrivelse af personkredsen.

Som loven er nu, er der end ikke nogen der ved hvad denne personkreds beskrives som. Derfor er det nærmest umuligt at anke en afgørelse, der er truffet med disse afslag.

Denne præcisering bør specificeres i selve loven eller i bekendtgørelsen.

 

Vi vil som berørte borgere ligeledes gerne gøre indsigelser mod at der udfærdiges vejledninger. De vejledninger vi har set, har indholdsmæssigt været gode, men i og med at det er vejledninger, vælger nogle kommuner bevidst ikke at bruge dem, med begrundelsen; "det er ikke gældende lov". For os som borgere er vejledninger - uanset de gode intentioner bag - bare ikke det stykke papir værd de er skrevet pÃ¥. Vi har sÃ¥ledes erfaring med at "vejledning om sociallægers rolle" og "vejledning 5 til serviceloven", blankt fejes af bordet med begrundelsen, at det ikke er gældende lov. I en sag har en sagsbehandler direkte udtalt, at for at fÃ¥ §100 pga. fysiske bevægebegrænsninger skal man have muskelsvind med behov for respirator. Samme sagsbehandler ville ikke - trods opfordring hertil - bruge vejledning 5 til serviceloven. Samme sagsbehandler undlader bevidst brug af hÃ¥ndbogen vedr. god forvaltnings skik.

 

Det er derfor vores håb, at I alle vil være med til at forbedre de syge og de handicappedes liv, således at vi kan få en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Stem derfor nej til Lovforslag L 15, og gør opmærksom på at der skal rettes betydelig, før et sådant lovforslag kan vedtages.

 

PÃ¥ mange syge og handicappedes vegne

 

Venligst

 

Pia Mortensen

socialrådgiver