Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 09.10.2008. 1. behandling 22.10.2008. Betænkning 13.11.2008).

Forhandlingen er åbnet.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, så er det hr. René Skau Björnsson.

Jeg vil gerne her ved andenbehandlingen tilkendegive, at vi Socialdemokrater er meget glade for, at vi nu får sikret, at mennesker med handicap får dækket de merudgifter, som vi herinde altid har ment at de skulle have dækket. Der gik jo over 12 måneder, fra vi første gang gjorde ministeren opmærksom på, at der var mange, der lige pludselig ikke længere kunne få dækket deres merudgifter på grund af en afgørelse i Ankestyrelsen, til, at der blev gjort noget ved sagen i sidste måned. 12 måneder er virkelig lang tid, så det er godt, at folk fremover igen vil kunne få deres penge ligesom før afgørelsen i 2007, selv om ministeren jo var lidt sløv i optrækket.

I arbejdet med lovforslaget her har det været vigtigt, at vi fik en klarere definition af, præcis hvilke funktionsnedsættelser der kan have konsekvenser af indgribende karakter, og det er nu slået meget fast i et af svarene fra ministeren, at det drejer sig om nogle specifikke diagnoser såsom udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn og manglende eller nedsat hørelse. Det betyder, at vi med det her lovforslag igen får dækket en rimelig inkluderende målgruppe, så der ikke længere kan skæres økonomiske hjørner over for handicappede eller besværede borgere.

Jeg forventer, at ministeren vil følge praksis meget tæt i den kommende tid, så vi ikke igen kommer i en situation, hvor Folketingets intentioner ikke efterleves. Det vil jeg meget gerne have ministeren til at kommentere i dag.

Så er der spørgsmålet om den gruppe, der har fået afslag på at få dækket deres merudgifter i perioden fra juli 2007 og frem til nu. Her så vi Socialdemokrater gerne, at kommunerne af egen drift skulle gennemgå de gamle sager, så de, der har mistet deres ydelse, ikke skal søge igen eller lægge sag an for at få de penge, som de reelt har ret til. Det er der tilsyneladende ikke flertal for herinde, så jeg vil gerne spørge ministeren i dag, om hun vil gøre noget for, at borgerne får oplyst den nye situation, der kommer med vedtagelsen af det her lovforslag, og hvad hun forventer at kommunerne vil gøre i den anledning.

Men ellers arbejder vi jo positivt for forslaget.

Tak til ordføreren, og vi går videre. Det er fru Annette Lilja Vilhelmsen.

Det er vigtigt at slå fast, at vi i SF bakker op om det forslag, der er fra ministeren. Men det er også vigtigt, at vi her ved andenbehandlingen gør opmærksom på, at der er nogle særlige forhold, som vi gerne vil have yderligere uddybet eller være sikre på kommer med i en senere behandling.

Det er vigtigt - og vigtigst af alt i det her lovforslag - at der så hurtigt som muligt findes en løsning for de mange mennesker, som har et handicap, og som i dag ikke får den hjælp, som de har behov for, på grund af Ankestyrelsens indskrænkende fortolkning af servicelovens § 100. Derfor støtter vi lovforslaget. Det er afgørende for os, at retstilstanden vedrørende personkredsen for merudgiftsydelsen bringes tilbage til den gældende retstilstand før den principielle afgørelse, som Ankestyrelsen kom med i sommeren 2007, og vi er glade for, at lovændringens nye præcisering af målgruppen kommer til at betyde, at principafgørelsen C 2707 bliver indholdsløs.

Det er afgørende for os, at nye afgørelser bliver taget ud fra en helhedsvurdering af behovet og ikke ud fra ensidige kriterier som f.eks. evnen til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller evnen til at deltage i huslige gøremål.

Vi vil gerne høre, hvordan ministeren forestiller sig, at ministeren vil tage skridt til en omfattende oplysningsindsats om den nye lovgivning - og samtidig opfordre ministeren hertil - sådan at alle, der tidligere har mistet deres merudgiftsydelse, bliver oplyst om de ændrede regler og deres nye muligheder for støtte, uanset om de er organiserede eller ej, og uanset hvilken kommune de bor i. Vi forventer, at vedtagelsen af dette lovforslag også kommer til at betyde, at Ankestyrelsen ikke fremover vil lave sociale principafgørelser, som på nogen måde forrykker den administrative praksis, og som er helt ude af takt med forarbejderne til loven.

SF mener dog ikke, at lovforslaget løser alle problemer i forbindelse med servicelovens § 100, og vi vil derfor arbejde på, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger om revidering af førtidspensionsreformen bliver taget hensyn til de ting, der ikke bliver løst med det her forslag.

Ja tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod.

Vi synes jo ligesom de andre ordførere, der har været på talerstolen, at det er rigtig vigtigt, at vi får sikret, at de, der efter Ankestyrelsens afgørelse pludselig oplevede ikke at kunne få merudgiftsydelser, får det, og at vi sikrer, at man igen får udvidet personkredsen, der kan modtage merudgiftsydelserne. Derfor håber jeg også, at ministeren kan bekræfte, at det er det, der er formålet med lovforslaget - at udvide personkredsen - og at det vil blive fastslået i administrative regler, som Ankestyrelsen skal følge. For jeg har fået en del henvendelser fra borgere, som er dybt bekymrede over det, der sker, og som er bange for, at Ankestyrelsen ikke vil følge den intention, der er i lovændringen om at udvide personkredsen.

Det andet er det, som andre ordførere også har været inde på, om at sikre, at der kommer information ud til borgerne. Ministeren har jo i svar på spørgsmål 33 fra Socialudvalget svaret, at der vil blive lavet en informationsindsats, og jeg vil gerne høre lidt mere fra ministeren om, hvad den informationsindsats går ud på, for jeg tror ikke, det er nok bare at få handicaporganisationerne til at skrive ud til deres medlemmer. Der er en hel del af målgruppen, som ikke er organiseret i handicaporganisationer, og vi har jo også fået omdelt Østre Landsrets dom fra 2005, hvor en kommune blev idømt erstatning, fordi den netop ikke havde sørget for at informere borgerne via de lokale aviser. Derfor vil jeg gerne høre, om det er noget af det, ministeren vil tage initiativ til - at opfordre kommunerne til at informere.

Endelig vil jeg som det tredje høre, om ministeren vil følge praksis tæt, så vi hurtigt opdager, hvis ikke lovgivers intention bliver fulgt, hvis ikke man sikrer, at personkredsen faktisk bliver udvidet, og at kommunerne faktisk informerer borgerne om muligheden for at få merudgiftsydelser. For det er jo ligesom det, hele Folketinget har været enig om skal ske, og derfor vil det også være vigtigt at følge med i, om det så faktisk sker.

Og så er jeg enig med SF's ordfører i, at vi bør se mere på, hvordan vi får sikret merudgiftsydelsen i fremtiden, hvordan den skal se ud, og hvordan man måske også kunne gøre det noget nemmere, for der vil jo stadig være en stor gråzone, også i den måde paragraffen bliver udformet på nu.

Ja. Så er det velfærdsministeren.

Jeg vil gerne sige til fru Line Barfod, som spurgte om personkredsen, at jeg der kan henvise til formuleringen i lovforslaget under lovforslagets hovedindholds punkt 4, stk. 1, hvor der direkte står, at hele formålet er at fastsætte nærmere regler om personkredsen. Og så er der en formulering om, hvad der skal stå i bekendtgørelsen. Den bekendtgørelse vil blive præciseret og uddybet i en vejledning, som bl.a. vil basere sig på de svar, jeg har givet til Folketingets Socialudvalg.

Så har de tre ordførere også beskrevet, hvordan de opfatter formålet og konsekvensen af lovforslaget, og jeg kan fuldstændig tilslutte mig, at det er et spørgsmål om at bringe praksis tilbage til der, hvor den var inden Ankestyrelsens afgørelse, der gjorde praksis mere restriktiv, end det oprindelig var meningen med lovforslaget.

Det har været et ønske hos de tre ordførere at få klarhed over, hvordan borgerne vil blive oplyst om deres rettigheder. Jeg vil gøre det, at jeg, så snart lovforslaget er vedtaget efter tredje behandling, vil skrive til samtlige kommuner. Jeg vil samtidig tage et møde med Kommunernes Landsforening for at drøfte med dem, hvordan man sikrer, at det også når ud til det yderste led.

Jeg har jo hele tiden haft en tæt kontakt med handicaporganisationerne, men som det så fuldstændig rigtigt bliver sagt, er det jo ikke alle, der kan komme i betragtning, som er i kontakt med handicaporganisationerne. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der bliver skrevet det her brev umiddelbart til alle kommuner, og at der også bliver taget en drøftelse med KL. Så jeg vil gerne love Socialudvalget, at jeg holder udvalget løbende orienteret om, hvad der er gjort, for at man kan følge den informationspraksis, der er fulgt.

Endelig vil det selvfølgelig også blive fulgt, som jeg tror både fru Line Barfod og hr. René Skau Björnsson efterlyste, hvordan praksis faktisk udvikler sig, sådan at der ikke igen sker et skred. Der hvor det skete, var jo ved en afgørelse i Ankestyrelsen, og det vil vi selvfølgelig blive bekendt med.

Til sidst, som det også er blevet sagt, står vi jo et skridt inde i forhandlingerne om en ny førtidspensionsreform, og her ved vi jo også - det har vi også aftalt - at hele spørgsmålet om merudgiftsydelsen vil komme ind i billedet.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne takke ministeren for de løfter, der nu er givet til Socialudvalget. Men jeg vil gerne høre om informationsindsatsen. Det er fint nok, at ministeren vil skrive til kommunerne og tage et møde med Kommunernes Landsforening, men hvordan vil ministeren opfordre kommunerne til at informere?

Det, der fremgik af landsretsafgørelsen, var jo, at ministeriet dengang opfordrede kommunerne til at annoncere i de lokale aviser for på den måde at gøre borgerne opmærksomme på, at de havde muligheden for at søge hos kommunen. Vil ministeren gøre det igen, altså skrive i et brev til kommunerne, at de opfordres til at annoncere i de lokale aviser?

Ministeren.

Når det oven i købet er et ønske fra Folketingets side, kan jeg også under henvisning til det opfordre kommunerne til det. Jeg vil derudover også bruge det her som en anledning til at få samlet op på, hvordan man bedst kommer igennem med sådan nogle informationer. For det her er jo ikke den eneste situation, det er jo tit, vi står i den situation, at vi ikke bare kan sige, at når vi har trykket på knapperne ved tredje behandling, er vores arbejde færdigt. Der er jo meget tit et stykke vej fra, at vi har vedtaget noget, til det når ud til borgerne. Derfor kan det her være en god anledning til at sige: Hvordan kan vi bidrage til at sikre den informationsindsats?

Jeg hører, hvad der bliver sagt her, og det vil jeg tage med i betragtning, og jeg vil meget gerne orientere udvalget om, hvad der er sket, og holde det løbende orienteret.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det er jo fint nok, at ministeren løbende vil orientere udvalget; det er vi selvfølgelig glade for.

Det optimale, som flere af os jo har foreslået, var, at sagerne skulle genoptages; at man skulle pålægge kommunerne at gå i gang med at genoptage sagerne for dem, der havde fået afslag på merudgiftsydelserne efter afgørelsen fra Ankestyrelsen, så folk kunne få den merudgiftsydelse, de har så stort behov for. Det har ministeren afvist, men så må et minimum da være, at man siger til kommunerne, at de så skal annoncere i de lokale aviser, så folk bliver opmærksomme på, at der er en mulighed for, at de kan få genoptaget deres sag og kan få de penge, de har behov for.

Jeg synes selvfølgelig, det ville være oplagt, at myndighederne af egen drift skal genoptage sagerne. Det afviser ministeren, og så må et minimum da være, at ministeren lover os, at hun vil opfordre kommunerne til at gå ud med lokale informationskampagner, nøjagtig ligesom man gjorde frem til dommen i 2005.

Ministeren.

Jamen det vil jeg gerne love endnu mere direkte, end jeg åbenbart gjorde i første omgang. Jeg vil lige sige, at vi ikke bare lige afviser at genoptage sagerne, men at det er på grund af den særlige situation, at det efter Ankestyrelsens afgørelse har været en lovlig praksis i kommunerne. Men jeg er helt med på, at der skal gøres den helt optimale informationsindsats.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Jeg er helt opmærksom på, at Ankestyrelsen altså mener, det var lovlig praksis at fratage den merudgiftsydelse. Men sagen er jo også, at man nu skal bringe tingene tilbage til det, som man synes de skulle være, og som man troede de var, og så er der altså en masse mennesker, som ikke nødvendigvis er dækket af handicaporganisationerne, der har fået frataget merudgiftsydelsen. Det er jo ikke nødvendigvis jordens stærkeste mennesker, og de ved måske ikke, at der er kommet en ny praksis på området.

Det er selvfølgelig fint nok, at man kan læse i lokalaviser og alt muligt andet. Men hvis man har fået frataget en merudgiftsydelse, er det første, man gør, jo ikke at tage en ny kamp, og derfor er det vel rimeligt, at vi ikke nødvendigvis gør noget med tilbagevirkende kraft, men bare siger, at kommunerne er nødt til at genoptage sagerne - ikke med tilbagevirkende kraft, men med fremadrettet kraft. Det bliver vi da anstændigvis nødt til. Vi har frataget en masse borgere noget, som de alle sammen troede de havde ret til, men som de måske ikke engang får i fremtiden, fordi de ikke ved noget om det, og hvorfor er ministeren så negativ over for, at kommunerne på den måde skal genoptage sagerne?

Så er det ministeren.

Sådan som jeg forstår juraen i det, er det sådan, at hvis jeg siger til kommunerne, at de skal genoptage sagerne, jamen så ser man dels på den praksis, der har været, og som jo faktisk har været lovlig, dels kan det også være tilfældigt, hvem man rammer. Jeg vil gerne gøre det, at jeg ser på alle de muligheder, der er for at sikre, at borgerne får de informationer, de skal have.

Så er det fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil sige til ministeren, at det dog ikke er helt tilfældigt, hvem der har fået merudgiftsydelser, og hvem der har fået dem frataget. Jeg går ud fra, at de, som af forskellige grunde ikke er blevet frataget merudgiftsydelser, fortsætter med at få dem, og deres sager kører vel automatisk. Vi kan altid diskutere ved en anden lejlighed, om det er rimeligt, man skal til kommunen så hyppigt. Man skal jo igen og igen derop i forbindelse med det, man nu engang har fået, men det er en anden diskussion.

Men kommunerne ved jo, hvem det er, der har fået frataget merudgiftsydelsen. Nu beder jeg ikke om, at vi skal tale en hel masse om, at det er helt urimeligt, at de har fået den frataget, og at der bør være tilbagebetaling. Det mener jeg sådan set principielt der bør være uanset hvad, for kommunerne har jo brugt det som noget sparehalløj. Men vi kunne da godt sige, at kommunerne må tage de sager op, hvor de har nægtet at udbetale merudgiftsydelser, og se på, om man ikke skulle have lov til at få merudgiftsydelserne i dag - altså at kommunerne tager et initiativ over for de mennesker, der er kommet i klemme. Jeg kan ikke forstå, at det ikke kan lade sig gøre, for kommunerne er jo og har været i forbindelse med de mennesker.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.