Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 09.10.2008).

Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Som start kan jeg lige sige, at Venstre altså støtter lovforslaget. Lovforslaget her har to elementer: en præcisering af myndighedsbestemmelsen vedrørende merudgiftsydelsen for voksne og en ændring af reglerne om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Formålet med det første er at bringe kommunal praksis tilbage til det, som var gældende før sommeren 2007. Der har været tvivl om ansvaret, og derfor er det vigtigt at præcisere det, og det bliver gjort nu.

Formålet med det andet er at skabe mere fleksibilitet i den gældende ordning for pasning i hjemmet af nærtstående, som har betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sådan at det er muligt at forlænge den nugældende periode, som er på 6 måneder. Den kan altså udvides med yderligere 3 måneder. Det skal også være muligt at dele pasningsaftalen mellem flere personer.

Venstre har det altså sådan, at fleksibilitet er noget, som vi støtter rigtig meget, og derfor skal der ikke - som jeg sagde i starten - være nogen tvivl om, at Venstre bakker op om lovforslaget.

Ja tak. Der er ingen korte bemærkninger. Hr. René Skau Björnsson som ordfører.

Langt om længe, fristes jeg til at sige om det her lovforslag. Det var på tide. Der er gået alt for lang tid, siden ministeren blev opmærksom på det problem, som lovforslaget her vil løse for mennesker med handicap, der jo har mistet store beløb lige pludselig. Nu er der faktisk gået over et år, hvor mange har mistet en masse penge i strid med de intentioner, Folketinget havde med lovgivningen, fordi ministeren enten ikke har taget problemet alvorligt eller har haft andet at foretage sig. Jeg gjorde for 12 måneder siden ministeren opmærksom på, at der var rigtig mange, der pludselig ikke kunne få dækket deres merudgifter på grund af en afgørelse i Ankestyrelsen i 2007. 12 måneder er det siden. Så er det unægtelig noget sent, at regeringen tager et initiativ et helt år senere. Det er jo ikke småpenge, folk har mistet; op til 4.000 kr. pr. måned i større eller mindre dele af den her meget lange periode.

Vi er alle enige om - Folketingets partier og de, der står bag her - at Ankestyrelsens afgørelse gjorde, at loven ikke blev udmøntet på den måde, som var vores intention, da vi i sin tid vedtog lovgivningen. Det er godt, at vi nu får præciseret, hvem der har ret til merudgiftsydelsen, og det er godt, at de intentioner, som vi havde i sin tid med ydelsen, nu forhåbentlig bliver efterlevet rundtomkring i kommunerne med det her forslag.

Så skal vi selvfølgelig have en diskussion om, hvordan de mennesker kompenseres, som har mistet deres ydelse, de, der nu i løbet af det sidste år ikke har fået de penge, som vi jo egentlig havde intentioner om de skulle have. Den diskussion skal vi have, også i forbindelse med det her lovforslag. Skal de selv betale prisen for, at vores intentioner i Folketinget er kørt af sporet?

Jeg har selvfølgelig nogle spørgsmål til lovforslaget. Jeg stiller en del af dem skriftligt, men noget af det, der er vigtigt for os, er, at vi får ændret afgrænsningen af målgruppen, der kan få dækket de handicapbetingede merudgifter. Så vi skal i hvert fald under udvalgsbehandlingen klart have defineret og beskrevet, hvad der forstås ved det ord, man bruger om indgribende karakter, når talen falder på varigt nedsat funktionsevne. Jeg tror stadig væk, at det kan give anledning til fortolkning rundtomkring i kommunekontorerne, når man skal til at se på det begreb.

Man kan godt stille spørgsmålet, om det overhovedet er relevant, om konsekvenserne er indgribende eller ej. Det er vel udgiftens størrelse og personens sammenhængende handicap, der bør være afgørende. Der er som sagt nogle uklarheder, og dem lover jeg at stille nogle spørgsmål til under vores udvalgsbehandling.

Det her forslag drejer sig jo om merudgiftsydelsen, og der har jeg også lyst til at pege på et andet stort problem, der er med ydelsen, nemlig at de penge, man får, pludselig falder bort, når man fylder 65 år. Det er bestemt ikke fornuftigt. Man har jo stadig væk det samme handicap, også efter man er fyldt 65 år. Vi fremsatte forslag om at ændre på den model sidste år. Det er der ikke lagt op til i lovforslaget her, men jeg håber, at vi kan finde et flertal i Folketinget for at ændre den urimelighed, og at vi finder en løsning, inden året er omme. Det vil være en rigtig god afslutning på 2008 for mennesker med handicap.

Så er der den anden del af det her lovforslag, der omhandler de bedre muligheder for at få støtte til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom derhjemme. Der er vi tilfredse med de ændringer, som ministeren lægger op til. Vi glæder os til at se, hvordan den nye fleksibilitet bliver beskrevet i vejledningen. Det er vores erfaring, at det er nødvendigt at være meget tydelig i sit budskab til kommunerne om, at det er meningen, at den skal fortolkes fleksibelt.

Så alt i alt kan jeg konkluderende sige, at vi er glade for, at ministeren har lyttet til os – bedre sent end aldrig - og at der nu sker noget på de to områder, som lovforslaget handler om. Så vi går positivt ind i arbejdet med lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Tina Petersen som ordfører.

Som vi har hørt et par gange nu, skal vi behandle det her forslag om merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Set med mine øjne er det to ret vigtige elementer: en præcisering af bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende merudgiftsydelsen for voksne og en ændring af regler om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Formålet med hensyn til merudgiftsydelsen er at bringe den tilbage til det niveau, den var på før sommeren 2007. Det har ganske enkelt vist sig, at mennesker, handicappede med nedsat funktionsevne, som hidtil har fået støtte efter servicelovens § 100, i værste fald har fået frakendt deres merudgiftsydelse, fordi det menes, at de ikke er og var omfattet af den såkaldte personkreds. For Dansk Folkeparti er det egentlig ganske logisk, hvem den her personkreds er. En merudgift er en merudgift, man pådrager sig som følge af en længerevarende sygdom eller et livslangt handicap, altså en udgift, som man aldrig ville have haft, hvis man ikke var langvarigt syg eller handicappet. Det skulle så blive afklaret med forslaget her.

Der har været rigtig mange gode tiltag i de senere år på handicapområdet. Dansk Folkeparti har stået for nogle af dem, bl.a. B 20, B 51 og dele af L 154. Noget af det, som udmønter sig i de førnævnte forslag, er dele af det her forslag.

Det andet element i det her forslag er reglen om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Netop på dette område er der i de seneste år sket rigtig mange gode tiltag. Her tænker jeg på L 214 fra den 2. maj 2007, som gav forældrene ret til dagpenge og efterløn efter pasning af handicappede eller syge børn. Nogle forældre eller pårørende har ventet i årtier på det her, og med det forslag, som er forelagt her, vil vi skabe den her fleksibilitet og forbedre mulighederne for de personer og de forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet, som gerne vil passe deres handicappede eller alvorligt syge barn.

Dansk Folkeparti tilslutter sig forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører.

Med det her lovforslag får vi lukket et hul efter en afgørelse, som jeg i og for sig også tror at man i Ankestyrelsen har været lidt forbløffet over har haft så stor betydning. Det, der er sket, er meget dramatisk for de mange mennesker med handicap rundtomkring i kommunerne, der er løbet ind i en sagsbehandler, der har sagt: Vi må ikke længere give dig eksempelvis et beløb svarende til huslejeforhøjelsen, som vi ellers havde lovet sig, da du flyttede i en handicapvenlig bolig. Det er ekstremt, hvad vi har fået af e-mails og andre henvendelser fra mennesker, der virkelig har fået ødelagt den livskvalitet, der jo ligger i, at de har råd til at leve et o.k. liv, hvor de kompenseres for de ekstraudgifter, de har på grund af deres handicap.

Men vi skal være opmærksomme på, at det kun er en lillebitte del af hullet, der lukkes, for der er mange, der har rettet henvendelse til os, hvor de har problematiseret merudgiftsreglen som sådan. De beskriver, at sagsbehandlerne, kommunerne, generelt er meget tilbageholdende med at anerkende, at man er omfattet af lovgivningen. Jeg mener, at det er helt afgørende vigtigt, at vi får lukket det her hul nu - at vi laver en hurtig behandling af det her lovforslag i Folketingssalen, således at kommunerne lynhurtigt kan få at vide, at den praksis, der er blevet fulgt efter den forfærdelige afgørelse i sommeren 2007, skal ændres nu.

Men det skal ikke forhindre os i at blive ved med at diskutere merudgiftsydelserne som sådan. Jeg så meget gerne, at vi fandt nogle forenklingsmetoder, således at man som sagsbehandler ikke skulle bruge så meget tid på at sidde og overveje, om det nu er 1.000 kr. eller 1.500 kr. eller hvordan. Kan vi ikke prøve at lave et enkelt, ubureaukratisk system, som alle på en eller anden måde føler sig tilfredse med? Jeg ved, at handicaporganisationerne er i gang med at udforme forskellige varianter. Et sådant arbejde så jeg meget gerne at vi fik sat i gang.

Jeg vil godt sige til de mennesker, som formentlig sidder og lytter til det her - for der er rigtig mange mennesker, der har store problemer med at få dækket deres merudgifter, og som er fortvivlede over, at de ikke bliver løst med det her lovforslag: Vi vil være opmærksomme på det i de kommende forhandlinger. Her til foråret står vi og skal have forhandlinger omkring førtidspensionsreformen. Der så jeg meget gerne, at vi fik set på hele spørgsmålet om en forenkling af merudgiftsydelsen og sikkerhed for, at de mennesker, der rent faktisk har merudgifter på grund af deres handicap, kan få de merudgifter dækket.

I forbindelse med førtidspensionsreformen har vi jo lavet en, tror jeg, katastrofal regel, der betyder, at når man bliver folkepensionist, bliver man i princippet rask og velfungerende, forstået på den måde at man så ikke længere har merudgifter begrundet i sit handicap. Der forventer jeg også, at vi i forbindelse med førtidspensionsreformen er indstillet på at finde penge til at få dette ændret. Jeg tror, at det er helt afgørende vigtigt, hvis borgere med handicap skal kunne se frem til en tryg alderdom, at de så ved, at de bliver kompenseret for de ekstraudgifter, de har i forbindelse med deres handicap.

Lovforslagets anden halvdel synes vi er en god idé. Det er godt at sikre folk en mulighed for pasning og kompensation herfor, og udvidelsen af ordningen finder vi er rigtig, rigtig god. Men jeg appellerer virkelig til, at vi gennemfører det her lovforslag hurtigt, og at vi så giver hinanden håndslag på, at vi i forbindelse med førtidspensionsreformen - og jeg er også meget glad for Dansk Folkepartis ordførers indlæg - tager hele det her spørgsmål om dækning af merudgifterne for mennesker med handicap, som ikke får dækning i dag, og for folk, der har fået folkepension, op.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som ordfører.

Som de foregående talere kan jeg også starte med at sige, at der er to elementer i det her lovforslag.

Med hensyn til det første element om merudgiftsydelsen betyder lovforslaget, at vi nu præciserer bemyndigelsesbestemmelsen om merudgiftsydelsen, og derfor bliver der udstedt en ny bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Med lovforslaget her sikrer vi, at kommunal praksis for personkredsen for merudgiftsydelsen bringes tilbage til det, der var gældende før sommeren 2007, hvor Ankestyrelsen kom med en afgørelse.

Det andet element er øget fleksibilitet, og også fra konservativ side bliver vi glade og varme om hjertet, hver gang vi kan gøre noget, som øger fleksibiliteten for den enkelte borger. For den her ordning med mulighed for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet pårørende er rigtig god, og nu gør vi den endnu bedre. Så det her lovforslag skal ses som en klar forbedring af kvaliteten af den nuværende ordning. Fremover vil det være muligt, at man kan få pasningsaftalen forlænget med 3 måneder. Det vil også være muligt, at man kan dele den op i bidder, og det vil være muligt, at flere personer kan deles om den.

Så vi kan varmt støtte dette forslag, hvor præciseringen af merudgiftsydelsen forventes at kunne træde i kraft allerede 1. december, og udbygningen af pasningsordningen træder i kraft 1. januar.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

Som de tidligere ordførere har været inde på, er der to dele i forslaget. Der er den del, der handler om at udvide muligheden for pasning i hjemmet, og der er ingen tvivl om, at det er en klar forbedring, og det støtter vi varmt.

Den anden del af forslaget - det er den del, der handler om merudgiftsydelser til folk, der har brug for hjælp på grund af et handicap eller sygdom - er mere problematisk. Det er jo et problem, at man har nogle regler, som det er svært umiddelbart at forstå - Ankestyrelsen efterlyser også i deres høringssvar en mere klar vejledning - som giver kommunerne mulighed for i en periode, hvor de er meget økonomisk trængt, fordi regeringen og Dansk Folkeparti holder dem i en økonomisk spændetrøje, at gå ind og skære ned på den hjælp, som er helt afgørende for mange mennesker for at kunne leve et liv, der er nogenlunde tåleligt.

Der er også flere, der har været inde på problemet med hensyn til dem, der har mistet de merudgiftsydelser, som de egentlig har krav på, efter den afgørelse, som Ankestyrelsen er kommet med. Så vidt jeg kan se ud fra høringsnotatet fra ministeriet, har man en formodning om, at handicaporganisationerne vil sørge for, at de borgere, der har mistet ydelsen, vil blive orienteret om denne nye lovændring, så de kan prøve at gøre noget for at få den merudgiftsydelse, de egentlig skulle have haft for længe siden.

Det synes jeg er at udvande myndighedernes ansvar ganske betragteligt. Det er myndighederne, Ankestyrelsen, der har truffet en afgørelse, som har frataget folk de her ydelser. Nu laver vi en lovændring, der sikrer, at folk igen kan få ydelserne, og så bør det også være en forpligtelse at sikre, at folk som minimum bliver bekendt med det. Det bedste ville jo være, hvis man også går i gang med at tage sagerne op til fornyet overvejelse, at man altså går ind og ser på de sager, hvor man siden Ankestyrelsens afgørelse har givet afslag, og af egen drift tager dem op til fornyet behandling. Det mener jeg også vil være i bedste overensstemmelse med både forvaltningsretten på området og de tilkendegivelser, der ligger fra Ombudsmanden fra tidligere sager osv.

Derfor vil jeg gerne spørge velfærdsministeren, om ministeren vil love os at ændre det her punkt, så man ikke overlader det til handicaporganisationerne at have ansvaret for, at samtlige borgere, der måtte være kommet i klemme, bliver opmærksomme på, at de har en mulighed for at få genoptaget deres sag, men at det faktisk er noget, som myndighederne skal sørge for.

Så er der så den del, der handler om, hvad vi gør for at sikre, at folk også får de ydelser, som de har krav på. Det er i hvert fald noget af det, som jeg gerne vil spørge mere ind til under udvalgsarbejdet, fordi vi ved, at kommunerne er så økonomisk trængte. Vi har fået flere henvendelser fra nogle af de borgere, som det her vedrører, som er dybt bekymrede for, om den her lovændring overhovedet kommer til at få den effekt, som vi ønsker at den skal have. Det synes jeg er væsentligt at få belyst, før i hvert fald vi vil tage endelig stilling til, hvad vi skal stemme til den del af lovforslaget.

Tak til fru Line Barfod. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Jeg skal gøre det kort. Det er selvfølgelig ganske svært at være imod en større form for klarhed og en højere grad af fleksibilitet, sådan læser jeg lovforslaget. Jeg synes også, det er svært at være imod, at man, når man opdager, at man egentlig har lavet en forkert lov, så retter ind, efter juristerne i Ankestyrelsen har tygget på sagen.

Det, man selvfølgelig kan være lidt ked af, er - hvis det er sådan, og det kan jeg forstå det er - at det har taget et år eller sådan noget lignende at få ændret de her forhold. Derfor synes jeg, det er lidt vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet får drøftet, om der på en eller anden led er mulighed for at skaffe en hjemmel, sådan så kommunerne får mulighed for at rette op på det her. Det kan da ikke være rigtigt, at hvis man har en intention og laver en lov og så senere opdager, at man slet ikke ramte dem, man egentlig havde tænkt sig at ramme, at de så skal sidde med uforrettet sag. Så mon ikke det kan lade sig gøre - vi har jo lokalt selvstyre - at vi får lavet en eller anden rummelig hjemmel, så vi kan samle op på det problem.

Tak til ordføreren. Velfærdsministeren.

Tak for den brede støtte til det her forslag, som jo flere ganske rigtigt har påpeget at vi har drøftet nogle gange.

Når lovforslaget kommer nu, er det jo, fordi vi fører nogle forhandlinger eller har nogle temamøder om hele førtidspensionssystemet, og vi har jo bredt haft den holdning - er det mit indtryk - at en ændring, som vi alle var enige om, kunne indgå i en større omlægning. Men da vi også har været enige om, at det ikke var noget, vi kunne nå her og nu, så har det så været min holdning - og det kan jeg også forstå er Folketingets holdning - at vi havde et hjørne her, vi skulle se at få gjort noget ved. Der er blevet stillet forskellige spørgsmål til præcisering af, hvad den her ændring så vil betyde. Da det har en sådan meget teknisk karakter, vil jeg foreslå, at det også er noget, vi tager i udvalgsbehandlingen. Vi har været meget opmærksomme på og også meldt ud og tilkendegivet, at den her ændring var på vej, for at sige til kommunerne, at de skulle tænke sig om en ekstra gang, inden de begyndte at lave om på folks ydelser, når de nu godt kunne høre her ved førstebehandlingen, at der var den her ændring på vej. Det håber jeg på at der bliver lyttet til ude i kommunerne.

Nogle af de andre ting, som bl.a. fru Anne Baastrup omtalte, er jo ting, som også kommer ind i de fortsatte drøftelser om førtidspensionsreformen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.