23. marts 2009
Hermed fremsendes svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 1 (bilag 2), vedrørende L 149 om forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, ændring af â€must carryâ€-reglerne, opkrævning af licens m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 13. marts 2009.
Spørgsmål nr. 1
(bilag 2), vedrørende L 149 om forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, ændring af â€must carryâ€-reglerne, opkrævning af licens m.v.).
Â
Skrivelse af 13. marts 2009
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
Svar:
Jeg er blevet bedt om at kommentere henvendelsen af 25. februar 2009 fra Sendesamvirke for lokal-tv i Odense, der i anledning af det fremsatte lovforslag kommer med en forespørgsel om, hvad udgifterne for udsendelse af lokal-tv i MUX 1 bliver efter slukningen af de analoge signaler den 31. oktober 2009. Sendesamvirket frygter, at sendeudgifterne bliver så høje, at lokal-tv-stationerne ikke får mulighed for at udnytte den forbedrede situation, der er skabt med den foreslåede lokal-tv-ordning.
Jeg kan oplyse, at der endnu ikke er taget endelig stilling til, hvordan udgifter til etablering og drift af sendenettet i MUX 1 skal fordeles mellem DIGI-TV´s og de foretagender, der skal sende i MUX 1. Spørgsmålet er efter aftale med partierne bag medieaftalen ikke reguleret i lovforslaget.
Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på de konkrete spørgsmål, der stilles i sendesamvirkets henvendelse.
Kulturministeriet undersøger i øjeblikket forskellige muligheder for at reducere græsrodstv-stationernes distributionsomkostninger i MUX 1. Når disse undersøgelser er afsluttede, vil jeg drøfte spørgsmålet med medieordførerkredsen.