1. ÆndringsforslagVidenskabsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. februar 2009 og var til 1. behandling den 26. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Videnskabsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og videnskabsministerensendte den 13. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 7. Den 24. februar 2009sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.SamrådUdvalget har stillet 1 spørgsmål til videnskabsministeren og undervisningsministeren til mundtligbesvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 29. april 2009.SpørgsmålUdvalget har stillet 7 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlige besvarelse, som denne harbesvaret. Udvalget har stillet 2 spørgsmål til videnskabsministeren og undervisningsministeren, somdisse har besvaret. Udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag 2 til be-tænkningen.Teknisk gennemgangUdvalget afholdt den 6. maj 2009 en teknisk gennemgang ved videnskabsministeren ledsaget afembedsmænd fra Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet, hvor lovforslaget blev sam-menlignet med lovforslag nr. L 188. Et notat fra Undervisningsministeriet udarbejdet som led i for-beredelsen af den tekniske gennemgang er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, SF, KF og RV) indstiller forslaget tilvedtagelsemed det stillede æn-dringsforslag.Flertallet ønsker i forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget, at ministeren iværksætter et arbejde,der skal afdække muligheder for og konsekvenser af at give universiteterne frihed til at udbyde ak-krediterede, statsanerkendte uddannelser i udlandet, som udløser dansk eksamensbevis, uden at derstilles krav om et udenlandsk samarbejdsuniversitet.Flertallet ønsker, at ministeriet forbereder dette arbejde og i efteråret 2009 indkalder flertallet (V,S, SF, KF og RV) til drøftelser herom med henblik på at muliggøre en eventuel fremsættelse ogbehandling af lovforslag i det kommende folketingsår, 2009-10, om ændringer af universitetsloven,der kan realisere eventuelle ønsker om ændringer, som afstedkommes af de nævnte forhandlinger.Et mindretal inden for flertallet (S, SF og RV) støtter lovforslaget, der giver bedre rammer fordanske universiteters samarbejde med udenlandske universiteter med de bemærkninger, der indgår idet fælles betænkningsbidrag fra flertallet. S, SF og RV ønsker samtidig at understrege vigtighedenaf det grundlæggende princip, at danske studerende ikke opkræves brugerbetaling for ordinær ud-dannelse på danske institutioner.Det er afgørende, at der nu sættes gang i et arbejde, der skal se på mulighederne for at tilnærmereglerne for udbud af uddannelser i udlandet under henholdsvis Undervisningsministerietog Videnskabsministeriet til hinanden.Det er efter S, SF og RV’s opfattelse meget uheldigt, at der ikke har fundet en koordinering stedmellem Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet om lovforslag nr. L 147 og L 188. Detgiver anledning til udbredt forundring, at der lægges op til to vidt forskellige regelsæt for udbud afuddannelser i udlandet for henholdsvis universitetsuddannelser og professionsuddannelser.Et andet mindretal inden for flertallet (V og KF) finder, at der er gode og logiske forklaringer på,at reglerne ikke er ens. Udbud af danske uddannelser i udlandet er komplicerede sager, og V og KFmener derfor, at det er fagligt og sagligt velbegrundet, at fremlægge to forskellige lovforslag, idetder er tale om løsninger på to meget forskellige konkrete udfordringer. Det er hensigten løbende atvurdere, om lovgivningen kan liberaliseres yderligere.Etmindretali udvalget (DF) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Dansk Folkeparti vil dog kunne stemme for forslaget, forudsat at de nedennævnte to forudsætnin-ger opfyldes af videnskabsministeren.Dansk Folkeparti har erkendt, at ingen i universitetsmiljøerne ønsker det kollegiale selvstyre til-bage på universiteterne, og at en revision af loven derfor må stå på 2004-lovens grund. DF finderendog, at universitetsbestyrelserne bør blive mere synlige, og at deres kompetence med hensyn til atdrive et selvstændigt universitet respekteres i den daglige administration.Dansk Folkeparti har med bekymring lyttet til de stærke røster i universitetsverdenen, som finderforskningsfriheden truet. I hvert enkelt tilfælde kan man måske diskutere det principielle i sagen,men for DF er det væsentligt, at bekymringerne under alle omstændigheder tages alvorligt, og atloven tilsikrer forskerne en individuel forskningsfrihed – uden at bestyrelsens, rektoratets, dekanensog institutbestyrerens ledelsesret og -pligt skubbes til side. Efter DF’s mening bør lovgiverne ikkevente hermed, til der er »lig på bordet«.Dansk Folkeparti er overbevist om, at den forskergenererede forskning – og ikke den strategiskeforskning – er den, der vinder nyt land og dermed bidrager til at gøre Danmark til en førendevidensnation.

Dansk Folkepartis støtte til L 147 forudsætter som nævnt, at ministeren sikrer opfyldelsen af føl-gende to forhold:1) Det indskrives i loven, at i hovedparten af en forskers arbejdstid på instituttet kan forskerenikke – ved at blive sat til andet arbejde – afskæres fra at forfølge sine egne forskningsspor, medmindre andet er aftalt ved ansættelsen.2) Styrkelse af Akademisk Råd, bl.a. ved– at Akademisk Råd, som foreslået af Videnskabernes Selskab, vælger formand og næstfor-mand blandt sine medlemmer, så rektor og dekan ikke er født formand og næstformand,men tilforordnet rådet,– at opslag af alle professorater sker efter forhandling i Akademisk Råd, og– at ledelsesdispositioner kan tages op i Akademisk Råd med henblik på kritisk behandling.Dansk Folkeparti er overbevist om, at den faglige legitimitet herved styrkes – og tillige effektivi-teten. Eller kort sagt: Skatteyderne vil få mere universitet for pengene.Etandet mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behand-ling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfvidenskabsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af DF):Til § 1»1)Nr. 1-4udgår, og i stedet indsættes:1.§ 3, stk. 4-8, ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 4.Universitetet kan tilbyde studerende som et individuelt valg og som et alternativ til atgennemføre en uddannelse i Danmark at gennemføre dele af uddannelsen ved et eller flere uden-landske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig udveksling.Stk. 5.Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikkekan gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved et eller flere udenlandske universiteterefter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig udveksling, jf. dog stk. 1.Stk. 6.Studerende, der er under uddannelse i medfør af stk. 4 og 5, følger, mens de er indskrevetpå det udenlandske universitet, reglerne for det pågældende universitet og ikke reglerne fastsat imedfør af denne lov.Stk. 7.Ministeren kan efter ansøgning fra et dansk universitet godkende, at en af universitetetsuddannelser kan udbydes af et eller flere universiteter i udlandet. Ministeren fastsætter nærmereregler om betingelserne for godkendelsen.Stk. 8.Ministeren kan som led i en aftale om gensidig udveksling efter stk. 4 og 5 bestemme, atdet danske universitet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deresuddannelse ved universitetet uden at have været optaget på den pågældende uddannelse. Tilsvaren-

Lars Christian Lilleholt (V)nfmd.Henrik Høegh (V) Michael Aastrup Jensen (V)Anne-Mette Winther Christiansen (V) Malou Aamund (V) Jesper Langballe (DF)Mikkel Dencker (DF) Charlotte Dyremose (KF) Mike Legarth (KF) Kirsten Brosbøl (S)Rasmus Prehn (S) Benny Engelbrecht (S) Ole Hækkerup (S) Jonas Dahl (SF)Hanne Agersnap (SF) Marianne Jelved (RV)fmd.Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 147Bilagsnr. Titel1Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra videnskabsministe-ren2Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget3Ændringsforslag fra videnskabsministeren41. udkast til betænkning5Høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 188 (Om udbud af uddannel-ser i udlandet), fra undervisningsministeren6Talepapir fra samrådet 29/4-09, fra videnskabsministeren7Notat om sammenligning af lovforslag nr. L 147 (Universitetsloven)og lovforslag nr. L 188 (Om udbud af uddannelser i udlandet), fraundervisningsministeren8Talepapir fra samrådet 29/4-09, fra undervisningsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147Spm.nr.123TitelSpm. om formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 2,til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 2,til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for de væsentlige forskelle i mål og princip-per for uddannelsernes internationalisering, som det udmøntes medlovforslagene nr. L 147 og L 188, til videnskabsministeren og under-visningsministeren, og ministrenes svar herpåSpm., om ministrene vil udarbejde et betænkningsbidrag, til viden-skabsministeren og undervisningsministeren, og ministrenes svar her-påSpm. om, hvordan universiteter i dag kan etablere en dansk uddannel-se i udlandet, og hvori denne ordning adskiller sig fra den mulighed,som undervisningsministeren i lovforslag nr. L 188 vil give professi-onsuddannelser, der vil etablere en dansk uddannelse i udlandet, tilvidenskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er bekendt med, at nogle danske universiteterhar benyttet den eksisterende mulighed for at etablere en dansk afde-ling i udlandet, til videnskabsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vurderer, at det vil have økonomiske konsekven-ser, hvis en dansk studerende vil studere på en dansk uddannelse iudlandet og kan få sin SU med, til videnskabsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke negative konsekvenser det ville medføre, hvis L 147

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og undervisningsministeren og disses svarherpåSpørgsmålene og videnskabsministerens og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efterønske fra udvalget.Spørgsmål 1, 2 og 5-9 er stillet til videnskabsministeren. Spørgsmål 3 og 4 er stillet til videnskabs-ministeren og undervisningsministeren.Spørgsmål 1:Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 2, hvor der står: »Det er hensigten, at videnskabsministeren vil bestemme, at aftalerne meddet eller de udenlandske universiteter blandt andet skal indeholde vilkår om organisation og finan-siering, vilkår, der sikrer ytringsfriheden og forskningsfriheden inden for de fagområder...«, herun-der bekræfte at respekt for ytringsfrihed og forskningsfrihed er helt afgørende for at indgå og opret-holde disse aftaler.Svar:Formuleringen henviser til, at når forslaget bliver vedtaget, vil der blive udstedt en bekendtgørel-se, hvoraf det fremgår hvilke vilkår, der som minimum skal aftales med det udenlandske universitet.Det vil være et krav for at indgå og fastholde aftaler, at der inden for de fagområder, som der for-skes og undervises i, blandt andet er fastsat vilkår for sikring af ytringsfriheden og forskningsfrihe-den.Den konkrete udformning af aftalerne kan variere, da behovet for at sikre ytrings- og forsknings-frihed i selve aftalerne afhænger af, i hvilket omfang det pågældende land følger de relevante inter-nationale konventioner m.v. Vurderingen bliver foretaget i samråd med Udenrigsministeriet.Jeg kan altså bekræfte, at respekt for ytringsfrihed og forskningsfrihed er helt afgørende for atindgå og opretholde aftalerne med de udenlandske universiteter. Det synes jeg også er slået fast ibemærkningerne til lovforslaget. Ligesom det blev slået fast under første behandlingen.Spørgsmål 2:Ministeren bedes bekræfte, at formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, hvorder står, at »der på det eller de udenlandske universiteter skal være reel fri afgang for personale ogde studerende uanset race, religion, køn mv.« også indebærer, at der ikke må diskrimineres på grundaf seksuel orientering eller handicap.Svar:Der skal være reel adgang for alle. Det er naturligt, at vi tager udgangspunkt i internationale kon-ventioner på området, herunder FN-konventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, når vi skal vurdere om den reelle adgang er til stede.Det vil sige, at der blandt andet skal sikres ligebehandling af personer uanset køn, race, sprog, re-ligion, politisk eller anden overbevisning, national, social eller etnisk oprindelse, handicap ellerethvert andet forhold.

Jeg kan på den baggrund bekræfte, at formuleringen også indebærer, at der ikke må diskriminerespå grund af handicap eller seksuel orientering.Spørgsmål 3:Ministrene bedes redegøre for væsentlige forskelle i mål og principper for uddannelsernes interna-tionalisering, som det udmøntes med lovforslagene L 147 (Universitetsloven – uddannelser i udlan-det) fremsat af videnskabsministeren og L 188 (Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-ser – i udlandet) fremsat af undervisningsministeren.Svar:Målet med Videnskabsministeriets forslag er, at gøre det muligt i forbindelse med forskningssam-arbejder mellem danske og udenlandske universiteter at udbyde uddannelser, som bygger på resul-taterne af disse forskningssamarbejder. Da universitetsuddannelser er forskningsbaserede skal ud-dannelserne foregå i umiddelbar tilknytning til et forskningsmiljø. Derfor skal uddannelserne udby-des af det udenlandske universitet, hvor forskningssamarbejdet foregår.Det er forventningen, at uddannelserne skal tiltrække danske og internationale studerende. Danskestuderende, der er berettigede til udlandsstipendium, vil herigennem kunne få dækket eventuel del-tagerbetaling.Uddannelsesudbuddet finansieres efter nationale regler i det land, hvor uddannelsen udbydes. Det-te kan være ved deltagerbetaling. Forskningssamarbejdet finansieres af det eller de deltagende dan-ske universiteter og det udenlandske universitet i henhold til en samarbejdsaftale. Danske universi-teter kan som led heri yde tilskud til et udenlandsk universitet. Da udbuddet sker ved det udenland-ske universitet, hæfter det danske universitet ikke udover det aftalte tilskud.Målet med Undervisningsministeriets forslag er at give de danske professionshøjskoler og er-hvervsakademier mulighed for at etablere og markere sig på det globale uddannelsesmarked vedudbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser.Uddannelserne udbydes med henblik på udenlandske studerende som målgruppe for optagelse. Dader er tale om udbud af danske uddannelser, vil det efter de gældende støtteregler ikke være muligtfor eventuelle danske studerende at modtage udlandsstipendium.Udlandsaktiviteten indgår ikke i institutionens tilskudsgrundlag. Institutionerne kan opkræve del-tagerbetaling for uddannelsesudbuddet i udlandet. Der bliver tale om særskilt indtægtsdækket virk-somhed. Der stilles krav om, at institutionens udlandsvirksomhed ikke må gå ud over hoved-aktiviteten, som er uddannelsesvirksomhed i Danmark. Derudover skal udbud i udlandet være regn-skabsmæssigt adskilt fra udbudsvirksomheden i Danmark, evt. via et selskab.Spørgsmål 4:Ministrene bedes udarbejde betænkningsbidrag, der kan åbne op for forberedelse af efterfølgendedrøftelser i den kommende samling om justering af lovgivningen, herunder klargøre de væsentligsteforskelle mellem L 147 og L 188 og anvise muligheder og problemer ved at tilnærme lovene efter-følgende.Svar:Følgende bidrag kan indarbejdes i udvalgets betænkning over lovforslag L 147:

»Danske universitetsuddannelser er forskningsbaserede og skal foregå i umiddelbar tilknytning tilet forskningsmiljø. At skabe et forskningsmiljø fra bunden er meget ressourcekrævende. Derfor erder i det foreliggende lovforslag stillet krav om et samarbejdsuniversitet.«Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at:»Processen med at udvide mulighederne for danske universiteters internationale virke må forløbegradvist. I takt med at erfaringerne fra implementeringen høstes, kan rammerne udvikles og på sigtgive mulighed for at udfolde ordningen yderligere.«Jeg har forstået, at undervisningsministeren tilsvarende har udarbejdet følgende bidrag, der kanindarbejdes i Uddannelsesudvalgets betænkning over lovforslag L 188:»Forslaget på Undervisningsministeriets område skal give danske professionshøjskoler og er-hvervsakademier mulighed for at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. For-slaget skal både styrke billedet af Danmark som internationalt uddannelsesland, og give uddannel-sesinstitutionerne en ekstra indtjeningsmulighed til gavn også for uddannelserne i Danmark. Uden-landsk uddannelsesvirksomhed forventes at smitte positivt af på uddannelserne i Danmark gennemden internationale erfaring og inspiration.Flertallet er enigt om at give de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier mulighed forat etablere og markere sig på det internationale uddannelsesmarked ved udbud af allerede eksiste-rende, godkendte danske erhvervsrettede videregående uddannelser.Flertallet er enigt om, at institutionernes udenlandsvirksomhed ikke må gå ud over hovedaktivite-ten, som er uddannelsesvirksomheden i Danmark. Udlandsvirksomheden skal derfor udøves somsærskilt indtægtsdækket virksomhed.Danske studerende har efter forslaget mulighed for at studere ved danske uddannelsesudbud i ud-landet, men har ikke adgang til SU og udlandsstipendium. Det skyldes først og fremmest, at uddan-nelserne udbydes med udenlandske studerende som målgruppe og som indtægtsdækket virksomheduden statslige tilskud. Forslaget berører ikke igangværende internationaliseringsinitiativer til gavnfor danske studerende, som fortsætter parallelt med dette forslag.Flertallet ønsker, at regeringen nu iværksætter et arbejde, der skal afdække muligheder for ogkonsekvenser af at give danske studerende mulighed for at tage en dansk uddannelse udbudt i ud-landet med SU og udlandsstipendium. Arbejdet bør afsluttes tids nok til, at der i givet fald kanfremsættes lovforslag i næste folketingssamling.«Spørgsmål 5:Ministeren bedes beskrive, hvordan universiteter i dag kan etablere en dansk uddannelse i udlan-det, og hvori denne ordning adskiller sig fra den mulighed, som undervisningsministeren i L 188 vilgive professionsuddannelser, der vil etablere en dansk uddannelse i udlandet?Svar:Danske universiteter har i dag mulighed for at tilbyde uddannelser i udlandet efter reglerne forindtægtsdækket virksomhed. Universiteterne kan efter disse regler frit udbyde uddannelsesforløbuden for Danmark på almindelige kommercielle vilkår. Universiteterne har desuden mulighed for atindgå i samarbejder med udenlandske universiteter om parallelforløb og fællesuddannelser.Det er en forudsætning for udbud af uddannelser efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, ataktiviteterne økonomisk hviler i sig selv, og at økonomien holdes adskilt fra universitetets øvrigevirksomhed. Universitetet modtager ikke taxametertilskud til sådanne uddannelsesaktiviteter. Ud-bud skal ikke godkendes.

Uddannelsesaktiviteterne, der udbydes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, er ikke om-fattet af en uddannelsesbekendtgørelse, og universitetet må ikke give indtryk af, at der er tale omen statsanerkendt uddannelse, der er underlagt ministerens tilsyn m.v. Universitetet må derfor ikkeudstede anerkendte eksamensbeviser, der giver en titel og/eller betegnelse, som kan forveksles medtitlen og/eller betegnelsen for en statsanerkendt dansk uddannelse. Det er i den forbindelse ikke af-gørende, om der er tale om en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse. Da der ikke er tale omstatsanerkendte danske uddannelser, stilles der ikke krav om dansk akkreditering.Efter L 188 får Undervisningsministeren mulighed for at godkende, at professionshøjskoler og er-hvervsakademier m.v. udbyder erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. Uddannelser-ne udbydes – som på universitetsområdet – efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Under-visningsministeren skal dog godkende udbuddet.Undervisningsministeriets institutioner får efter L 188 mulighed for at udbyde danske erhvervsret-tede videregående uddannelser og udstede danske statsanerkendte eksamensbeviser herfor. Da derblandt andet skal udstedes statsanerkendte eksamensbeviser, er det et krav for godkendelse, at der eropnået positiv akkreditering af det udenlandske udbud.Efter L 188 bemyndiges Undervisningsministeren desuden til at fravige eksisterende regler samtfastsætte særlige regler. Det er hensigten, at der skal fastsættes regler om, at udbud i udlandet ikkeindgår i uddannelsesinstitutionernes tilskudsgrundlag og give mulighed for, at disse kan oprette sel-skabskonstruktioner til varetagelse af udbuddet i udlandet. Denne mulighed gives for at begrænseden økonomiske hæftelse.Spørgsmål 6:Er ministeren bekendt med, at nogle danske universiteter har benyttet den eksisterende mulighedfor at etablere en dansk afdeling i udlandet?Svar:Universiteterne har ikke pligt til at indberette sådanne aktiviteter til Videnskabsministeriet, og dethar på grund af den korte svarfrist ikke været muligt at indhente oplysninger fra universiteterne.Spørgsmål 7:Vurderer ministeren, at det vil have økonomiske konsekvenser, hvis en dansk studerende vil stu-dere på en dansk uddannelse i udlandet jf. de spørgsmål 5 og 6 og kan få sin SU med? Hvis denstuderende valgte at blive og studere på en dansk uddannelse i Danmark skulle vedkommende underalle omstændigheder have SU.Svar:Den foreslåede model i L 147 indebærer, at uddannelserne udbydes fra et udenlandsk universitet.De studerende vil derfor være berettigede til SU og udlandsstipendium efter de sædvanlige reglerherom.Som Undervisningsministeriet redegjorde for ved den tekniske gennemgang af lovforslaget, ervurderingen, at der ikke i den gældende lovgivning om SU og udlandsstipendier er hjemmel til atgive støtte til danske uddannelser, der af danske uddannelsesinstitutioner udbydes i udlandet. For-holdet er således kun relevant for L 188.

Spørgsmål 8:Hvilke negative konsekvenser ville det medføre, hvis L 147 ikke blev vedtaget nu men først i ef-teråret 2009?Svar:De otte danske universiteter og Videnskabsministeriet forhandler i øjeblikket om en partnerskabs-aftale med Graduate University of Chinese Academy of Sciences (GUCAS) om etableringen af etdansk universitetscenter i Beijing. Aftalen planlægges underskrevet i november 2009.Indgåelsen af partnerskabsaftalen mellem de danske universiteter og den kinesiske partner forud-sætter, at lovgrundlaget for udbud af danske kandidatuddannelser i udlandet er på plads. Såfremtlovprocessen forskydes et halvt år, vil det i bedste fald føre til, at aftalens indgåelse må udskydestilsvarende. Det vil forsinke iværksættelsen af forskningssamarbejdet og optaget af de første ph.d.-studerende på universitetscenteret. Det er endvidere sandsynligt, at iværksættelsen af de første kan-didatuddannelser ved universitetscenteret må udskydes, ligesom det ikke kan udelukkes, at en ud-skydelse af lovforslagets vedtagelse kan skabe usikkerhed hos de kinesiske myndigheder om pro-jektets gennemførelse.Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om fleksible fripladser og stipendier. Universite-terne har længe udtrykt ønske om en mere fleksibel ordning for så vidt angår fripladser og stipendi-er. De er derfor interesseret i, at ordningen bliver indført så hurtigt som muligt.Universiteterne har en forventning om, at den fleksible ordning bliver indført fra sommeren 2009.Det må derfor formodes, at de i planlægning af deres optag for efteråret 2009 allerede har foretagetvisse dispositioner ud fra denne forventning. Bliver lovforslaget udsat, kan det derfor påvirke uni-versiteternes rekrutteringsmuligheder af dygtige tredjelandsstuderende til Danmark.Den forslåede fleksible stipendieordning, vil desuden sikre, at danske universiteter kan uddele sti-pendier, som dækker forskellen mellem Erasmus Mundus stipendiet og de reelle omkostninger.Der skal i øvrigt erindres om, at der under 1. behandlingen var bred opbakning til lovforslaget, ogat det fra flere ordførere blev tilkendegivet, at det var på høje tid, at universiteterne fik flere mulig-heder på området.Spørgsmål 9:Ministeren bedes redegøre for, om der i lovforslaget gives tilskud i strid med servicedirektivet.Svar:Lovforslagets mulighed for at yde tilskud til forskning er ikke omfattet af servicedirektivet, ogkan derfor heller ikke være i strid hermed.Servicedirektivet har til formål at sikre, at udbydere af økonomiske tjenesteydelser ikke hindres iat levere tjenesteydelser på tværs af grænserne inden for EU. Ligeledes skal direktivet sikre, at tje-nestemodtagere af økonomiske tjenesteydelser ikke diskrimineres på baggrund af deres nationalitet.Med lovforslaget får et dansk universitet mulighed for at yde tilskud til et udenlandsk universitet,når det sker i forbindelse med forskningssamarbejder. Ved tilskud forstås både finansielle midler ogressourcer som personale, udstyr m.v., som de danske universiteter stiller til rådighed.Servicedirektivets anvendelsesområde omfatter tjenesteydelser, der udføres med en økonomiskmodydelse. Hvis der ikke finder betaling sted, er der tale om ikke-økonomiske tjenesteydelser afalmen interesse, som ikke er omfattet af servicedirektivet. Forskning, der hovedsageligt er offentligtfinansieret, falder uden for servicedirektivet, da betalingskriteriet hermed ikke er opfyldt.

Bilag 3

Sammenligning af L 147 og L 188Sammenligningsnotatet (bilag 7) er udarbejdet af Undervisningsministeriet og optrykt i betænknin-gen efter ønske fra udvalget.Sammenligning af L 147 og L 188Formålet med Videnskabsministeriets forslag er, at gøre det muligt i forbindelse med forsknings-samarbejder mellem danske og udenlandske universiteter at udbyde uddannelser, som bygger påresultaterne af disse forskningssamarbejder. Da universitetsuddannelser er forskningsbaserede skaluddannelserne foregå i umiddelbar tilknytning til et forskningsmiljø. Derfor skal uddannelserneudbydes af det udenlandske universitet, hvor forskningssamarbejdet foregår.Det er forventningen, at uddannelserne skal tiltrække danske og internationale studerende. Danskestuderende, der er berettigede til udlandsstipendium, vil herigennem kunne få dækket eventuel del-tagerbetaling.Formålet med Undervisningsministeriets forslag er at give professionshøjskoler og erhvervsaka-demier mulighed for at etablere og markere sig på det globale uddannelsesmarked ved udbud afdanske erhvervsrettede videregående uddannelser.Uddannelserne udbydes med udenlandske studerende som målgruppe for optagelse. Da der er taleom udbud af danske uddannelser på danske institutioner, vil det efter de gældende støtteregler ikkevære muligt for eventuelle danske studerende at modtage udlandsstipendium.De uddannelser, som vil blive udbudt ved de udenlandske samarbejdsinstitutioner, vil bygge på etandet forskningsmiljø end det, som de tilsvarende danske uddannelser bygger på. Derudover foregåruddannelsen på et udenlandsk universitet og uddannelsesmiljøet vil derfor være anderledes og mereinternationalt end i Danmark.Hensigten med Videnskabsministeriets forslag er, at de danske universiteter gennem samarbejdetmed de udenlandske universiteter kan være med til at skabe nye forskningsmiljøer og udvikle dan-ske universiteters udbud af uddannelser. Et langsigtet mål ved Videnskabsministeriets forslag erogså på sigt at øge de danske universiteters muligheder for at tiltrække internationale studerende ogforskere til Danmark.Hensigten med Undervisningsministeriets forslag er, at bidrage til kvalitetsudviklingen af danskeuddannelser ved at gøre sig erfaringer med deres konkurrencedygtighed og attraktivitet på det inter-nationale uddannelsesmarked. Udbud af danske uddannelser i udlandet udgør desuden i et national-økonomisk perspektiv et væsentligt potentiale for eksport af viden og uddannelseskompetence.Skematisk oversigtSkemaet viser, hvilke løsninger der er brugt i de to forslag, og hvor de adskiller sig fra hinanden.TemaerUniversiteter (L 147) Erhvervsrettede vide-regående uddannelser(L 188)At udbyde uddannelser At give de danske pro-Formåli forbindelse medfessionshøjskoler ogforskningssamarbejder erhvervsakademiermellem danske ogmulighed for at etable-udenlandske universite- re og markere sig på

det globale uddannel-sesmarked ved udbudaf godkendte danskeerhvervsrettede videre-gående uddannelser.Udbud af danske ud-dannelser i udlandetudgør i et national-økonomisk perspektivet væsentligt potentialefor eksport af viden ogkompetence.At understøtte Dan-marks position somførende uddannelses-nation og at styrke dan-ske ud-dannelsesinstitutionersmulighed for at marke-re sig på det globaleuddannelsesmarkedmed erhvervsrettedevideregående uddan-nelser af høj fagligkvalitet.Ændring af:lov om erhvervsaka-demiuddannelser ogprofessionsba-cheloruddannelse,lov om erhvervsrettetgrunduddannelse ogvideregående uddan-nelse (videreuddannel-sessystemet) for voks-nelov om professionshøj-skoler for videregåendeuddannelserlov om erhvervsaka-demier for videregåen-de uddannelserlov om Medie- ogJournalisthøjskolenlov om institutioner forerhvervsrettet uddan-nelselov om Akkrediterings-

nens tilskudsgrundlag.Institutionerne kanopkræve deltagerbeta-lingDer stilles krav om, atinstitutionens udlands-virksomhed ikke må gåud over hoved-aktiviteten, som er ud-dannelsesvirksomhed iDanmark.Der bliver tale om sær-skilt indtægtsdækketvirksomhed.Udbud i udlandet skalvære regnskabsmæssigtadskilt fra udbudsvirk-somheden i Danmark,evt. via et selskab.Der vil kunne fastsæt-tes krav om tegning afansvars- og skadesfor-sikring for det uden-landske udbud for atminimere eventuelleøkonomiske tab tilskade for hovedaktivi-teten i Danmark.Uddannelsesinstitutio-nen selv eller et selskabetableret med henblikpå udlandsaktivitetenkan forestå undervis-ningen eller indgå sam-arbejde med en uden-landsk samarbejdspart-ner om, at denne fore-står undervisningen.Der gives mulighedfor, at en uddannelses-institution opretter etselskab med begrænsethæftelse, f.eks. et ak-