Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 18. december 2008 sendt ovennævnteudkast til lovforslag til høring blandt relevante institutioner, organisationer ogmyndigheder. Herudover har høringen været offentliggjort på Universitets- ogBygningsstyrelsens hjemmeside og på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 20. januar 2009 var der indkommet 16 hørings-svar. Af disse har én svaret, at de ikke havde kommentarer.I dette notat er der givet et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lov-forslaget. Afslutningsvis er der desuden redegjort for de ændringer, der er foreta-get i lovforslaget på baggrund af høringen.Bemærkning til lovforslagetI høringssvarene var de overordnede bemærkninger at:På trods af at der er tale om en generel model, er den meget præget af samar-bejdet i Kina og fremstår derfor noget snæver.Valg af samarbejdsparter bør ske mellem universiteter og ikke på statsligt ni-veau. Der er derfor stor modstand mod de bilaterale aftaler.Kravene til aftalerne mellem universiteterne må ikke bero på politiske over-vejelser.Det er betænkeligt, at legalitetskontrollen af aftalerne mellem universiteterneskal ske hos Akkrediteringsrådet, når der ikke samtidig skal ske en konkretfaglig vurdering.Universiteterne ønsker mulighed for samarbejde med flere end to universite-ter og mulighed for at udvikle nye uddannelser i samarbejdet.Man havde gerne set, at problemet med dansk deltagelse i Erasmus Mundus-samarbejdet var blevet løst.

Københavns Universitetanfører, at forslaget fremstår som ubegrundet mistillid tiluniversiteternes faglige selvstyre og dømmekraft i internationalt uddannelses-samarbejde.Rammer fastlægges på FinanslovenDanske Studerendes Fællesrådanfører, at det er uheldigt, hvis studerende og for-skere bruges til politisk strategiske formål. Og at det er stærkt kritisabelt at etab-leringen af handelsmæssige og politiske forbindelser med andre stater skal skemed ressourcer fra uddannelsessystemet.Danske Universiteter, Akademikernes Centralorganisation og DIer enige i, atdansk tilskud til samarbejder fastlægges i Finansloven, hvorimodKøbenhavnsUniversitetfinder, at en øvre ramme på Finansloven vil være hæmmende for uni-versiteternes deltagelse i internationalt uddannelsessamarbejde.Københavns Uni-versitetforeslår, at bestyrelserne får bemyndigelse til at fastsætte finansiellerammer og retningslinjer.Syddansk Universitetfinder, at der i indkøringsfasen bør være afsat tilstrækkeligestatsmidler til at opbygge et fuldt funktionsdygtigt universitetscenter i Beijing.Ministerenfinder, at danske bevillinger som udgangspunkt går til uddannelse ogforskning i Danmark. Derfor er det naturligt at fastsætte en øvre grænse for, hvorstor en andel universiteterne kan anvende som tilskud til udenlandske samar-bejdsparter.Bilaterale aftalerDer er generel enighed om, at det er forkert at knytte godkendelse af uddannelsersammen med bilaterale aftaler mellem nationalstater. Samarbejdet bør foregåmellem universiteter. Samarbejdet bør baseres på faglig vurdering af styrker ogmuligheder – ikke politisk styring.Se hertil den foreslåede nye model nedenfor.EksamensbeviserDanske Universiteterbemærker, at ansvaret for de danske uddannelser (titler) erog skal være det danske universitets.DI, Danske Studerendes Fællesråd og Ak-krediteringsinstitutionenfinder det vigtigt, at der værnes om de danske uddannel-sers brand.Københavns Universitetbemærker, at der næppe vil være den store efterspørgselefter et dansk eksamensbevis med en dansk titel. En udenlandsk studerende vilsandsynligvis kun have behov for den engelsksprogede mastertitel.Ministerenfinder, at Videnskabsministeriet oplever en stor efterspørgsel eftermuligheden for at udstede danske eksamensbeviser, som er kendte på det danskearbejdsmarked.Godkendelse

Akkrediteringsrådetfinder det betænkeligt ved legalitetskontrol af aftalen, at blå-stemple uddannelser uden at foretage en konkret faglig vurdering, når det er kva-litetssikring, der er Akkrediteringsrådets kerneopgaver.Universiteterneanfører, at hvis uddannelsen skal godkendes til udbud i Danmarker der vel ikke behov for yderligere godkendelse. Derudover finderuniversiteter-ne,at det er et problem, at der skal ske akkreditering til Danmark, hvis uddannel-sen ikke skal udbydes her, ex. relevans.Se hertil den foreslåede nye model nedenfor.Krav til indhold af aftalerDanske Universiteter, Akademikernes Centralorganisation, Akademiet for deTekniske Videnskaber og Danske Studerendes Fællesrådbemærker, at ministe-rens fastlæggelse af regler betyder, at ministeren i forlængelse af kravet om en bi-lateral landeaftale suverænt bestemmer, hvilke uddannelser der kan udbydes,hvor og på hvilke betingelser. Akkrediteringsrådet bør afgøre om en uddannelseer god nok – ikke politiske overvejelser. Akkrediteringssystemet bør ikke supple-res med ministergodkendelse.Københavns Universitetetstiller spørgsmål ved med hvilken faglig begrundelsegodkendelsen skal foretages. I bekendtgørelse om parallelforløb og fællesuddan-nelse skal der ikke ske særskilt godkendelse selv om der også kan udstedes danskeksamensbevis efter ordningen. Der bør tages udgangspunkt i bestemmelserneom parallelforløb i stedet for at opstille nye krav.Danske Studerendes Fællesrådforeslår at en betingelse bør være, at samarbejds-parterne skal være fri for censur at adgang til viden, ytrings- og publiceringsfri-hed m.v. Klar sikring af forsknings- og studiefriheden. Studenter- og medarbej-derindflydelse bør sikres i lovforslaget. Sikring af gratisprincippet og bekæmpel-sen af negativ social arv – evt. ved sikring af udlandsstipendium – udlandsstipen-diet skal i alle tilfælde dække pris på uddannelsen fuldt og dække alle, der i dagkan tage en gratis uddannelse i Danmark (SU-klip skal ikke have betydning).Ministerenanfører, at der skal stilles krav til kvaliteten af uddannelsen såvel somtil de studerendes og forskernes forhold. Det er hensigten, at de krav, der stilles,skal sikre de studerende og forskernes retssikkerhed, herunder forskningsfrihedog ytringsfrihed, samt stille krav til organisering og finansiering af samarbejdet.Legalitetskontrollen skal alene sikre, at de betingelser, der fastsættes i bekendtgø-relsen, er opfyldt. Et afslag på godkendelse kan kun gives efter saglige kriterier idet tilfælde, hvor de fastsatte betingelser ikke er opfyldt. Derudover kan der isærlige tilfælde gives afslag af for eksempel af ligestillingsmæssige hensyn.Samarbejdsuniversitet og nye uddannelserDanske Universiteter og DIbemærker, at forslaget ser ud til at forudsætte, atsamarbejdet kun omhandler eksisterende danske uddannelser. Det spændendeville være at udvikle nye uddannelser sammen med samarbejdspartneren.Universiteterne og DIanfører, at det er uhensigtsmæssigt, at der kun kan være énsamarbejdspartner og at den studerende skal være optaget på partneruniversitetet.

Se hertil den foreslåede nye model nedenfor.Joint degreesUniversiteterne, Akademikernes Centralorganisation og DIbemærker, at jointdegrees burde være blevet muliggjort, da det er i denne retning international ud-dannelsessamarbejde bevæger sig.Ministerenfinder, at dansk lov ikke kan regulere gyldigheden af eksamensbeviseruden for landets grænser. Spørgsmålet om internationalisering i forhold til eksa-mensbeviser vil indgå i udvalgsarbejdet om en generel gennemgang af uddannel-sesreglerne.Erasmus MundusUniversiteterne, Akademikernes Centralorganisation og DIanfører, at det er ær-gerligt, at deltagelsen af Erasmus Mundus ikke er løst med forslaget, der ellershar mange ligheder med Erasmus Mundus.Ministerenfinder, at spørgsmålet om Erasmus Mundus vil indgå i udvalgsarbejdetom en generel gennemgang af uddannelsesreglerne.Muliggørelse af betalingsuddannelserUniversiteterneanfører, at der bør åbnes op for, at danske universiteter kan ud-byde uddannelser i udlandet uden et direkte samarbejde med et udenlandsk uni-versitet og uden, at de studerende er optaget på et udenlandsk universitet.Aalborg Universiteter enig i gratisprincippet for danske studerende, men det børikke drives så vidt, at danske universiteter afskæres fra samarbejde med velre-nommerede udenlandske universiteter i landet, hvor det er tilladt eller påkrævetat opkræve studieafgifter. Gratisprincippet skaber væsentlige barrierer for danskeuniversiteters opbygning af internationale uddannelser. En konsekvens heraf kanblive, at danske studerende, der ønsker en international uddannelse vil være hen-vist til at søge ind på uddannelser, der drives af udenlandske universiteter, deropkræver deltagerbetaling.Ministerenfinder, at en sådan uddannelsesksport må forudsætte, at alle aktivitetergennemføres uden statslige tilskud. Det er ikke systemeksport, der lægges op til iforslaget.DeltagerbetalingDanske Studerendes Fællesrådanfører, at det erafgørendeat etableringen af in-ternationalt, universitært samarbejde ikke kommer til at have afgørende betyd-ning for udformning af de danske regler for brugerbetaling. Forslaget åbner opfor, at der i vidt omfang vil kunne opkræves brugerbetaling på danske uddannel-ser. Dette er i modstrid med gratisprincippet.Ministerenanfører, at det er muligt for det udenlandske universitet at opkrævedeltagerbetaling, hvis dette følger af de udenlandske regler. Det vil ifølge forsla-get ikke blive muligt for de danske universiteter at opkræve deltagerbetaling.

De danske studerende, der optages på ordningen vil kunne modtage udlandssti-pendium.Forslag til ændring af modelUniversiteterne, Akademikernes Centralorganisation og Danske StuderendesFællesråd bemærker,at der bør ske en revision af forslaget.DIanfører, at det er vigtigt, at der hurtigt evalueres på ordningen med henblik påvurdering af om der er fundet de rigtige lovgivningsmæssige rammer.Akkrediteringsinstitutionenoplyser, at det britiske Quality Assurance Agency,har til opgave at sikre, at de faglige standarder opretholders i de uddannelser, sombritiske universiteter udbyder i udlandet gennem forskellige samarbejdsaftalermed lokale universiteter. (I 2006 10 vurderinger af britiske uddannelser forlagt tilkinesiske universiteter).

Universitets- og

Bygningsstyrelsen

Ny model efter høringssvarPå baggrund af høringssvarene og efter drøftelse med forligskredsen (V, KF, S,DF og RV) er der foretaget ændringer i lovforslaget, således at der opstilles en nymodel.Efter den nye model har universiteterne frit initiativ til at igangsætte samarbejder,der kan føre til dansk eksamensbevis for beståede uddannelser med et eller flereudenlandske universiteter. Kravet om en bilateral aftale bortfalder. Der stillesfortsat krav til indholdet af aftalen mellem samarbejdsuniversiteterne. Betingel-serne fastsættes i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at de krav, der stilles, skalsikre de studerende og forskernes retssikkerhed, herunder forskningsfrihed og yt-ringsfrihed, samt stille krav til organisering og finansiering af samarbejdet. Deråbnes derudover mulighed for, at et samarbejde i særlige tilfælde kan nægtesgodkendt f.eks. ligestillingsmæssige hensyn. Legaliteten af aftalerne godkendesaf Videnskabsministeriet. Endelig tydeliggøres bemærkningerne i lovforslaget, såuniversiteternes ønsker om mulighed for samarbejde med flere end to universite-ter og mulighed for at udvikle nye uddannelser i samarbejdet fremgår tydeligt.Lovforslaget revideres således, atKravet om en bilateral aftale på nationalt niveaubortfalder.Kravene til aftalerne mellem de deltagende danske universiteter og de delta-gende udenlandske universiteteropretholdesog fastsættes i en bekendtgørel-se. Beskrivelsen af kravenetydeliggøresi lovens bemærkninger.Anvendelsen af Akkrediteringsrådet som legalitetskontrolbortfalder.Legali-tetskontrollenoverflyttestil Videnskabsministeriet, der også i særlige tilfældefår mulighed for at nægte godkendelse pga. f.eks. ligestillingsmæssige hen-syn.Bemærkningerne i lovforslagettydeliggøres,så det fremgår, at

Endelig skal det af bekendtgørelsen fremgå, at et samarbejde i særlige tilfældekan nægtes godkendt f.eks. af ligestillingsmæssige hensyn. Dette betyder blandtandet, at der på det samarbejdende universitet skal være reel fri adgang for enforsker eller studerende uanset race, religion, køn m.v. Det foreslås, at universite-terne – inden de går i gang med realitetsforhandlinger med et bestemt universitet– kan få et forhåndstilsagn fra Videnskabsministeriet om, at det angivne land vilkunne opnå godkendelse. Videnskabsministeriet vil som udgangspunkt baserevurderingen på informationer fra Udenrigsministeriet.