Trafikudvalget 2008-09
L 145
Offentligt
Udkast
MINISTEREN
Folketingets TrafikudvalgChristiansborg1240 København K
Dato20. april 2009Dok.idJ. nr. T113-000025Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Trafikudvalget har i brev af 1. april 2009 stillet mig følgende spørgsmål 7vedrørende L 145 – Forslag til ændring af lov om jernbane, som jeg hermedskal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
"Det fremgår i ministeriets høringsnotat, at Danmark ikke kan lavesupplerende lovgivning i forhold til forordningens bestemmelser. Hvad betyderdet konkret i forhold til mulighederne for via lovgivning eller udbud at forbedreservice til personer med handicap, der skal benytte det danske jernbanenet,f.eks. i forhold til at skabe bedre mulighed for fysisk tilgængelighed, mulighedfor mere spontan kørsel med mindre tid til varsling i forhold til personer medbehov for service i forbindelse med ind- og udstigning eller etablering af enforbedret ledsageordning? Det vil f.eks. være uhensigtsmæssigt med enbegrænsning i forhold til at kunne efterleve FN handicapkonventionen, når detgælder dens fokusering på bl.a. tilgængelighed (artikel 9) og mobilitet (artikel20) for personer med handicap."
Indledningsvis kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 4, der i storudstrækning omhandler samme emne.Som det fremgår af denne besvarelse, har jernbanevirksomhederne mulighedfor at tilbyde gunstigere betingelser end det, der fremgår af forordningen.Denne mulighed fremgår af forordningens artikel 6.Specifikt i forhold til udbud, vil jernbanevirksomheden altid skulle tage højdefor de betingelser, der følger af passagerrettighedsforordningen, herunder forhandicappede og bevægelseshæmmede personer. Herudover hindrerforordningen eksempelvis heller ikke, at en jernbanevirksomhed i forbindelsemed udbud af en togstrækning tager hensyn til forhold vedrørendehandicappede og bevægelseshæmmede personer.
Med hensyn til det i spørgsmålet nævnte om FN handicapkonventionen sesforordningen ikke at indeholde begrænsninger i forhold til at kunne efterleveFN handicapkonventionens artikel 9 og 20 om tilgængelighed og mobilitet.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
