Undervisningsministeriet

Februar 2009

 

 

Notat om høringssvar på

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Tilsynet med undervisningen m.v. og optagelse i dagtilbud af børn på mindst 2 år og 6 måneder m.v.)

 

I. Generelt

 

Lovudkastet blev den 6. februar 2009 sendt til høring hos syv myndigheder, organisationer m.fl. med høringsfrist den 18. februar 2009 og bemærkning om, at høringssvar, der indkommer inden 1. marts 2009, vil blive oversendt til Uddannelsesudvalget.

 

Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de syv hørte parter har fire afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb. Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1.

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

 

Generelt

 

Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd er generelt positivt indstillet over for den foreslåede tilsynsordning, som er i overensstemmelse med den enighed, der blev opnået i arbejdsgruppen, samt de øvrige foreslående ændringer. Dansk Friskoleforening peger på, at princippet om, at skolerne medfinansierer dele af den nye tilsynsordning, ikke må vinde hævd ved fremtidige lovændringer, og FGF ønsker en senere revision af grundlaget for de frie grundskolers tilskudsudmåling.

 

Rigsrevisionen anfører bl.a.: ”Af hensyn til revisors fortsatte muligheder for at kunne udføre revisionen som forudsat anbefaler Rigsrevisionen, at ministeriet er særlig opmærksom på at sikre, at selvevalueringer bliver rapporteret efter en struktur og i en form, der gør det enkelt for skolens revisor eksempelvis at konstatere evalueringens gennemførelse, resultater og beslutninger om eventuelle ændringer. Sådanne oplysninger kan således indgå i revisors arbejde med forvaltningsrevisionen, når revisor vælger at undersøge skolens effektivitet.”

 

Bemærkninger:

Der er ikke med lovforslaget lagt op til, at en fri grundskoles revisors opgaver skal udvides. Tilsynet med skolernes selvevaluering føres af Undervisningsministeriet ved Skolestyrelsen.

 

Der vil blive stillet formkrav til selvevalueringen, herunder krav om et afsnit om skolens samlede vurdering af undervisningen m.v. og en opfølgningsplan. Kravene til selvevaluering vil blive præciseret i en bekendtgørelse. Dette vil gøre det enkelt for revisorerne at varetage deres opgaver i arbejdet med forvaltningsrevisionen, når revisor vælger at undersøge skolens effektivitet.

 

 

 


                                                                                                                                   Bilag 1

 

Oversigt over høringssvar vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Tilsynet med undervisningen m.v. og optagelse i dagtilbud af børn på mindst 2 år og 6 måneder))

 

 

HØRINGSPARTER

HØRINGSSVAR

 

 

JA

Bemærkninger

NEJ

 

Efterskoleforeningen

x

Nej

 

 

Dansk Friskoleforening

X

Ja

 

 

De Samvirkende Invalideorganisationer

 

 

x

 

Frie Grundskolers Fællesråd

x

Ja

 

 

Frie Skolers Lærerforening

 

 

x

 

KL

 

 

x

 

Rigsrevisionen

x

Ja