Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 144 B:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Optagelse i dagtilbud af børn på mindst 2 år og 6 måneder m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(2. behandling 05.05.2009. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag, men fru Britta Schall Holberg har bedt om ordet. Værsgo.

Det samlede lovforslag er blevet til efter et ønske fra de frie skoler, og det er derfor stærkt bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har ønsket, at dette lovforslag skulle deles i to - og jeg går ud fra, at det er begrundet ud fra, at man med fuld musik kan stemme imod det lovforslag, vi nu behandler.

Forældre, der i dag ønsker, at deres barn efter vuggestueophold eller anden pasning skal i en af de frie skolers børnehaver, kan efter de gældende regler ikke få barnet i en sådan børnehave, før det er fyldt 3 år. De kan derimod få barnet i en kommunal institution. Det betyder, at barnet skal flyttes, og der er rent faktisk mange kommuner, der gør det sådan, at de flytter børnene ud af vuggestuerne, når de er 2 år og 9 måneder eller 2 år og 6 måneder eller 2 år og 5 måneder. Det betyder altså, at et barn helt urimeligt skal flyttes fra en dagpleje eller en vuggestueplads og over i en kommunal institution, inden det nogle ganske få måneder efter kan komme over i den frie skoles børnehave. Det er totalt urimeligt, og det er fuldstændig ubegribeligt, at oppositionen, om ikke andet så af hensyn til børnene, ønsker, at de ikke skal kunne sættes i den frie børnehave straks, men at de skal en omvej over det kommunale system.

Vi må konstatere, at Socialdemokratiet og den øvrige opposition ønsker at opretholde en helt urimeligt kompliceret ordning for forældre og børn - en ordning, der ikke kan andet end at forvirre og komplicere dagligdagen for et lille barn. For os at se udstiller det kun på en præsenterbakke oppositionens holdning til de frie skoler og til børnene og deres forældre. Det er fuldstændig urimeligt, at oppositionen ønsker at opretholde retstilstanden, som den er i dag.

Tak. Jeg vil lige sige, at der er nogle, der tager elever ud af skoleklasser på grund af støj. Vi overvejer at indføre det samme her i salen. Vi har behov for samme ro her, som man nok har på en skole.

Jeg skal lige spørge ved ordførerbordet: Ønsker alle ordet som ordfører, eller er der nogen, der ønsker korte bemærkninger til fru Britta Schall Holberg?

Så siger vi tak til fru Britta Schall Holberg. Så bliver det fru Christine Antorini i ordførerrækken.

Jeg vil blot kort tilkendegive Socialdemokratiets holdning til det her spørgsmål en gang til, som vi også gjorde ved førstebehandlingen.

Vi synes, det er dybt problematisk, når man af sparehensyn sender bittesmå børn i børnehave, allerede når de er 2½ år. Det synes vi er en uskik. Børnehaverne er ikke indrettet til små børn; det er derfor, vi har vuggestuer. Vi synes, det er problematisk i de få tilfælde, hvor vi har set kommuner gøre det, og derfor ønsker vi heller ikke, at det skal være en mulighed for de frie skoler.

For os er det fantastisk vigtigt, at der er den pædagogiske kvalitet og det antal voksne pr. barn, som hører til den aldersklasse, der er. Det er grunden til, at vi hos Socialdemokratiet sammen med den øvrige opposition har bedt om at få lovforslaget delt i to og derfor også stemmer imod at åbne for, at man kan sende bittesmå børn af sted i en børnehave, hvor der lavere normering. Det mener vi ikke er kvalitet i daginstitutionstilbuddene.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen til fru Christine Antorini. Det foregår fra talerstolen.

Jeg synes, det er tankevækkende at se, hvilke partier der kan støtte det her forslag, og hvilke partier der ikke kan støtte det. Det har jo sådan set været et ønske fra friskolerne og de private skoler, at man fik udvidede muligheder for at tilgodese de ønsker, som forældrene måtte have. Men der kan man bare forstå, at venstrefløjen ikke ønsker at tilgodese de ønsker, som forældrene måtte have.

Når det er sådan i nogle kommuner - og det er jo - at man sender børnene ud af den kommunale vuggestue, når de eksempelvis er 2 ½ år, er der jo så at sige et hul i den nuværende lovgivning. For hvis forældrene ønsker, at børnene skal blive optaget på en privat daginstitution, der ligger i forlængelse af en friskole, kan de ikke få det ønske opfyldt, fordi de først må få barnet optaget, når barnet er 3 år. Dermed opstår der et hul, hvor barnet i realiteten risikerer først at komme hen i en kommunal børnehave og derefter blive taget ud igen for at komme ind i en privat daginstitution. Det er da underligt. Hvis forældrene ønsker at lade deres børn indskrive i en privat børnehave i tilknytning til en privatskole, som børnene skal gå på, efter at de har gået i børnehave, hvorfor så ikke give dem mulighed for det?

Fru Christine Antorini.

Vi må jo bare konstatere, at Dansk Folkeparti overhovedet ikke tager udgangspunkt i, hvad der er rimeligt for at sikre kvalitet i et pasningstilbud til små børn.

Vi har det udgangspunkt, at vi er her for at lovgive om de rammer, der skal være, og vi synes, det er helt forkert at åbne for, at små børn i realiteten kan komme i en børnehave med en dårligere voksennormering. Vi taler altså om babyer her, og det er grunden til, at vi ønsker at markere, at vi synes, det er en helt forkert udvikling, uanset om det drejer sig om et offentligt eller privat dagtilbud.

Hr. Martin Henriksen, kort bemærkning.

Men det er jo der, hvor sagen sådan set er meget klar. Hvorfor ikke lade forældrene have muligheden for at træffe et valg om, hvad de mener der er kvalitet for deres børn? Det er jo sådan set det, forslaget handler om.

Vi kan godt have en diskussion om, hvorvidt vi synes, det er klogt, at der er nogle kommuner, der sender et barn ud af vuggestuen, når det 2 ½ år eller 2 år og 7 måneder. Vi kan godt have en diskussion om, hvorvidt det er klogt. Det kan vi godt. Men realiteten er bare, at det er der nogle kommuner, der gør. Og når der så er nogle kommuner, der gør det, er det, vi fra Dansk Folkepartis side og man også fra regeringspartiernes side siger: Så giv dog forældrene mulighed for at lade deres barn indskrive i en privat institution med tilskud fra det offentlige. Det kan de først gøre, sådan som loven er i dag, fra børnene er 3 år. Men hvis barnet bliver udskrevet af vuggestue af kommunen, når det er 2 ½ år, er der et hul på ½ år. Hvorfor ikke give forældrene den valgmulighed? Hvorfor ikke lade forældrene vælge? Det er da svært at argumentere for det modsatte synspunkt, vil jeg nok have lov til at sige.

Fru Christine Antorini.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti giver svaret selv. Dansk Folkeparti står her og siger højt og tydeligt, at man godt er klar over, at det er en rigtig skidt løsning at sende bittesmå børn i en børnehave med en dårligere normering.

Vi ønsker klart at tilkendegive, at det er en forkert udvikling, og vi kan overhovedet ikke forstå argumentet fra Dansk Folkeparti om, at man skal udvide noget, der er dårligt, til endnu flere. Nej, tværtimod. Vi er her politisk for at sige, hvad det er for en kvalitet, vi ønsker for børn i daginstitutioner. Og vi ønsker, at man starter i børnehave som 3-årig med den normering, der hører til der, og når man er mindre, er man altså i en vuggestue, hvor der er en bedre normering. Derfor har vi ganske svært ved at forstå, at noget, der skal være dårligt, skal udvides til endnu flere. Men det kan jeg jo tage op, når Dansk Folkeparti kommer på. Vi tager udgangspunkt i barnet og i, at der skal være kvalitet i det dagtilbud, der er til barnet.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Charlotte Dyremose - og det er stadig væk til fru Christine Antorini.

Jeg mangler simpelt hen svar på noget fuldstændig centralt fra fru Christine Antorini. Betyder det her, at fru Christine Antorini ønsker at forbyde den her praksis ude i kommunerne, sådan at bl.a. den socialdemokratiske borgmester i Middelfart ikke må føre den praksis, som han fører nu? For den socialdemokratiske borgmester i Middelfart er en af de borgmestre, der har en praksis, som betyder, at børnene kommer i børnehave tidligere, og det betyder så, at bor man i Middelfart Kommune med socialdemokratisk borgmester, så har man ikke mulighed for at få sit barn i en børnehave, der hører til en fri grundskole. Hvorfor vil fru Christine Antorini begrænse borgernes muligheder i en socialdemokratisk kommune som Middelfart?

Fru Christine Antorini.

Vi er helt med på, at der er nogle kommuner, der er presset til at lave nogle besparelser, som jeg ved at kommunerne overhovedet ikke er spor stolte af. Det er nogle besparelser, som kommunerne er nødt til, fordi regeringen har lavet et ekstremt stramt udgiftsloft, der betyder, at man bare ikke længere kan regne med en række af de kerneydelser, man tidligere som borger har kunnet regne med her i landet. Jeg kan love fru Charlotte Dyremose, at det ikke er af lyst, eller at man i en enkelt socialdemokratisk kommune synes, det er sjovt at sende bittesmå børn af sted i en børnehaveordning.

Derfor tager vi en principiel diskussion her om noget, som alle er enige om inden for det politiske flertal, som jeg hører til, og det er, at dårligere kvalitet for børnene vil vi ikke være med til at udvide for flere. Vores opgave er at skabe bedre kvalitet og ikke ringere kvalitet

Fru Charlotte Dyremose, kort bemærkning.

Der skal stadig være ro i salen. Der er for meget støj. Altså, hvis man vil tale sammen, må man gå ud under overhænget.

Fru Charlotte Dyremose.

Fru Christine Antorini forholder sig jo stadig væk ikke til problemstillingen. Skal praksis forbydes, eller vil man bare ikke forholde sig til den praksis, der er, og give valgmuligheden til de forældre, der lever under den praksis bl.a. i en socialdemokratisk kommune som Middelfart? Det er det ene.

Det andet er, at så er der andre kommuner, f.eks. en konservativ kommune som Lyngby-Tårbæk, hvor nogle børn kommer i børnehave, lidt før de fylder 3 år, og andre børn kommer i børnehave, lidt efter de fylder 3 år, og det er jo altså, fordi der er meget, meget stor forskel på børn og meget, meget stor forskel på børns modenhed. Er det ikke en lille smule ærgerligt, at hvis man så har et af de børn, der er meget modent og derfor godt passer i en børnehave lidt tidligere, ja, så har man altså ikke det frie valg, men hvis man har et barn, der ikke er helt så modent og som derfor først kommer i børnehave f.eks. i en alder af 3 år og 3 måneder, hvilket der også er eksempler på, ja, så har man det frie valg på det tidspunkt. Er det ikke en lille smule ærgerligt?

Fru Christine Antorini.

Jeg kan fortælle fru Charlotte Dyremose, at det her overhovedet ikke er en diskussion om modenhed eller ej. Vi taler om, hvor mange voksne der skal være pr. barn, når det henholdsvis er i vuggestuealderen eller børnehavealderen. Vi er faktisk optaget af, at der er en god normering til børn, og jeg synes, det er helt rimeligt, at der er en bedre normering, når børnene er i vuggestuealderen, end når de er i børnehavealderen.

Fru Charlotte Dyremose spørger så også konkret til det her lovforslag, og dertil vil jeg svare, at vi faktisk ikke er optaget af, at man laver en lovgivning inden for de private daginstitutioners område, som åbner yderligere for, at flere forældre er nødt til at vælge, at deres børn skal starte i børnehaven, når de er 2½ år. Vi mener ikke, at det er forældrenes frie valg, vi mener, at det er et problem, at man har åbnet for den mulighed, og det er også noget, vi vil diskutere i forhold til det offentlige område, fordi vi faktisk er optaget af, at der er tilstrækkelig mange pædagogisk uddannede voksne til børn, når de er i dagtilbudsordning.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Christine Antorini fra fru Britta Schall Holberg.

Det bliver jo altså en gentagelse, men vi kan simpelt hen ikke forstå det. Hvordan kan det dog være, at fru Antorini vil begrænse menneskers mulighed for et frit valg? Der er børn, der bliver modne tidligere end de 3 år, og derfor vil forældrene gerne have dem ud af vuggestuen eller dagplejen kort tid efter, at de måske er blevet 2 år, eller måske når de er 2 år og 8 måneder, og så skal de tvinges ind i en kommunal daginstitution i 2 måneder, før de kan optages i en privat pasningsordning eller børnehave. Det er da fuldstændig urimeligt.

Hvis fru Antorini vil have lavet systemet om og generelt diskutere, hvornår børn skal i børnehave, så er det da ikke her, man skal starte.

Fru Christine Antorini.

Nu vil jeg lige gøre Venstres ordfører opmærksom på, at det altså ikke er Socialdemokraterne, men Venstres egen minister, der har blandet to vidt forskellige ting sammen i ét lovforslag, og det er jo grunden til, at vi i oppositionen har bedt om, at det blev delt i to.

Det, der var hovedlovforslaget, var, hvordan man kunne stramme op på tilsynet på de private skoler - et tilsyn, som vi synes er helt rimeligt bliver strammet op, fordi det jo stort set er statsfinansierede private skoler, vi har, og det kunne bare mangle, at der ikke er en mulighed for, at der er kvalitet i det tilsyn, der er, og at man ikke vælger det selv. Det var det, der var hovedforslaget.

At der så lige pludselig bliver lusket sådan et lille ekstraforslag ind, som handler om noget helt andet, nemlig at der er et problem for nogle forældre inden for den private daginstitutionsverden, synes vi er en uskik. Det er at blande to ting sammen, og det er i virkeligheden ret beset også en diskussion, der hører til et andet sted, nemlig i forbindelse med serviceloven og de pædagogiske krav, vi med rette bør stille til, hvor mange voksne der er til at passe børn.

For os at se har det intet med modenhed eller ikkemodenhed at gøre. Der er pædagoger, der er ansat både i vuggestuerne og dagsinstitutionerne, og de har en rigtig god uddannelse netop til at lave forskellige typer af pædagogisk arbejde, uanset om børnene er 2½ eller 3 år. Det her er gennemført af besparelseshensyn.

Fru Britta Schall Holberg, kort bemærkning.

Vi forstod, at oppositionen gerne ville have delt lovforslaget, og det accepterede vi. Sådan er det. Vi gjorde det nu også lidt for at udstille, at oppositionen har den holdning, som fru Antorini netop giver udtryk for, og den kan så få fuld musik her.

Fru Antorini skal være opmærksom på, at det her drejer sig om et længe næret ønske fra de frie skoler. De har syntes, at det var en total urimelighed over for forældrene og over for deres børn, at de skulle en omvej rundt omkring de kommunale institutioner, før de kunne komme i en friskoles institution. Det er da helt rimeligt, at undervisningsministeren i forbindelse med det udvalgsarbejde, der har været, og som de frie skoler har deltaget i, tager de ønsker med, som de frie skoler har lagt vægt på, og som de har talt om i flere år. Jeg kan slet ikke forstå, at fru Antorini kalder det en sammenblanding. Jeg kalder det ualmindelig sund fornuft. Men nu er det altså to lovforslag, fordi vi har imødekommet oppositionens ønske.

Fru Christine Antorini.

Når vi fra oppositionens side har ønsket at dele lovforslaget i to, har det netop været for at udstille, at det jo er en helt anden ting, som de borgerlige partier, herunder Venstre, vil åbne for. Og det er generelt at åbne for, at man kan sende børn ganske tidligt i børnehave.

Hvis vi skal gå ind på de præmisser, som Venstre og De Konservative er kommet med, altså at det handler om modenhed, vil jeg spørge: Hvornår er barnet så modent? Hvis man vurderer, at barnet er modent som 2-årig - hvem det så end er, der skal vurdere det - skal det så i børnehave med den dårligere normering, der er i forhold til i en vuggestue?

Der er en grund til, at der er forskellige normeringer i vuggestue og børnehave. Det er, fordi det er forskellige aldre og de har brug for mere omsorg og pasning og en anderledes pædagogisk udvikling i vuggestuen. Det er den diskussion, vi har ønsket at tage, og vi må bare konstatere, at de borgerlige partier er enige om, at det er hip som hap, hvor mange voksne der er til de små. De kan bare starte tidligere og måske også tidligere, end når de er 2½ år. Det må man jo forstå, når argumentet pludselig handler om modenhed.

Tak til fru Christine Antorini.

Vi er på ordførersiden, og det er hr. Martin Henriksen som ordfører.

Venstrefløjens budskab her er jo sådan set: Jeg er politiker, og derfor ved jeg bedst, hvad der er bedst for jeres børn.

Jeg synes, det er et interessant budskab at give forældrene, et meget interessant budskab. Jeg synes faktisk, at man skal begynde at føre valgkamp på det. Det synes jeg ville være alle tiders, så vi virkelig kan få skitseret, hvor skillelinjerne går i dansk politik.

Det er en virkelig absurd tankegang, der bliver lagt til grund her - en virkelig absurd tankegang, at vi skal stå herinde og sige til forældre, der ønsker at få deres børn i et privat pasningstilbud, at det skal de først kunne få, når børnene er 3 år. Det er det, vi vil sige til forældrene. Det er mig altså en gåde.

Men det er meget fint, for hvis man bor i Ikast-Brande Kommune, hvor man sender børnene fra dagpleje til børnehave, når de er 2 år og 9 måneder - det skulle være fast praksis der - så skal børnene altså i de 3 måneder, der er, til de fylder 3 år, lige forbi en kommunal børnehave, før de kan komme over i en privat børnehave, hvis forældrene altså fra starten af har ønsket, at børnene skal over i en privat børnehave, når de slutter i vuggestuen. Det er da noget underligt noget. Det er jo det, der er konsekvensen af, at man fastholder det nuværende regelsæt. Det er en mystisk, mystisk tankegang.

Vi forstår det sådan, at det i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke er systematisk, men jævnligt, at børnene bliver sendt ud af dagplejen 5 til 6 måneder, før de fylder 3 år. I den kommune er der altså et hul på 5 til 6 måneder, hvor man som forældre kan komme og sige: Vi har fundet ud af, at vores barn skal gå på en friskole, og det skal være en bestemt friskole. I tilknytning til den friskole er der et privat pasningstilbud, og det vil vi også gerne have vores barn får. Nu har I jo som kommune skrevet vores barn ud af vuggestuen, så nu vil vi godt have vores barn derover. Så siger man: Det må I ikke. Det, I derimod må, er, at I enten må spørge, om I kan få orlov fra jeres arbejdsplads, hvor I så kan gå hjemme og passe jeres barn - det kan godt være lidt vanskeligt på arbejdsmarkedet - eller I kan sætte jeres barn i en offentlig børnehave, og når barnet så bliver 3 år, og der kan så gå 3-4 måneder, kan barnet så overføres til det pasningstilbud, som I oprindelig ønskede jer.

Det er da noget mærkeligt noget. Og når man fra venstrefløjens side tit taler om tryghed for børnene, er det da noget mærkeligt noget, at man ikke vil give forældrene den ret til at selv at bestemme.

Der er også en lang række andre kommuner, hvor det er kutyme, at børnene sendes ud af eksempelvis dagpleje eller vuggestue, før de fylder 3 år. Der skal man jo bare vide, at hvis man er forælder i en af de kommuner, hvor det er tilfældet, kan man ikke regne med en hjælpende hånd fra venstrefløjen. Det er jo det, der er realiteterne.

Det er også bemærkelsesværdigt, at en række partier, som fra tid til anden bryster sig af, at de lytter til friskolerne, og at de gerne vil imødekomme friskolerne, når friskolerne har ønsker, så bastant siger nej til et ønske fra friskolerne og til et ønske fra forældrene. Hvorfor ikke lade forældrene selv vælge? Hvorfor ikke give forældrene den mulighed for at vælge? Hvis de vurderer, at det er det bedste for deres barn, så lad den vurdering være op til forældrene. Og hvis der ikke er noget, der tyder på, at der er nogen sociale sager osv., der sætter spørgsmålstegn ved forældrenes opdragelsesevner, så lad dog den beslutning være op til forældrene.

Men vi kvitterer fra Dansk Folkepartis side for, at skillelinjerne i dansk politik bliver skitseret, når det handler om familiernes og forældrenes ret til at træffe beslutninger på deres børns vegne - det er vel dem, der er mest oplagte til at gøre det.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen til hr. Martin Henriksen.

Det er jo interessant at høre ordføreren stå her og snakke om frit valg, hvor jeg lige så gerne vil snakke om god kvalitet i pasningen. Hvis man spørger forældrene, vil de også meget gerne have god kvalitet. Det er faktisk noget af det, de går allermest op i.

Jeg kunne da så godt tænke mig at stille hr. Martin Henriksen et spørgsmål, for det er jo sådan, at når man kommer over i en børnehave, er der færre voksne pr. barn; det er jo rent faktisk det, der sker. Vil det så sige, at det for hr. Martin Henriksen er meget mere vigtigt, at forældrene får det her frie valg - meget mere vigtigt end den der styrkelse af kvaliteten, man kan få?

Hr. Martin Henriksen.

Man kan jo tage en længere diskussion om, hvad kvalitet betyder. Kvalitet kan jo betyde mange ting. Kvalitet betyder bl.a., at der er kvalitet i de offentlige pasningstilbud. Det betyder, at vi har en ordentlig folkeskole, og at vi som politikere skal gøre en indsats for, at den kvalitet er i orden. Det er kvalitet.

Men for Dansk Folkeparti er det også kvalitet, at forældrene har ret til at vælge, hvad de vurderer er kvalitet for deres børn. Og hvis forældrene, når deres barn bliver udskrevet fra en vuggestue eller fra en dagpleje, før barnet fylder 3 år, vurderer, at de gerne vil have det over i et privat pasningstilbud, fordi det ligger i tilknytning til en friskole, som barnet efterfølgende skal gå på, jamen så skal vi jo lade forældrene vurdere det. For det er også kvalitet, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Nu har jeg jo selv et par piger, der også har været små engang. Jeg er selv forælder, og jeg ved udmærket godt, hvad kvalitet er. Kvalitet er, at man, når man henter et barn i børnehaven, ved, at barnet ikke måske har gået med nogle våde bukser, ved, at der er blevet taget sig af barnet, og ved, at barnet har haft det rigtig godt.

Det er da logisk. Jeg kan da godt forstå, og alle derude kan da godt forstå, at forældre er interesseret i, at der kommer et barn hjem, som har haft det godt - et barn, der har været sammen med så mange som overhovedet muligt af de her voksne. For det er klart, at når man tager voksne fra et barn, er der da også mindre kvalitet. Det er sådan set det, hr. Martin Henriksen ikke kan forstå, og det er jo så det, vi må forholde os til.

Men spørgsmålet til hr. Martin Henriksen kunne være: Hvor langt vil Dansk Folkeparti så gå ned? Vil de gå helt ned til 1½ år, eller hvor langt vil de gå ned? Ja, det er jo så det. De vil sådan set hellere have frit valg end kvalitet.

Hr. Martin Henriksen.

Men det er jo sådan en totalt afslørende argumentation fra Socialdemokraternes side, altså totalt afslørende. Man forholder sig overhovedet ikke til det, som den her konkrete sag handler om, og som det her konkrete lovforslag handler om, nemlig at der er nogle kommuner, der udskriver børnene fra vuggestuen, før de er fyldt 3 år. Man kan så diskutere, om de kommuner gør det godt eller gør det skidt. Det kan vi også tage en længere diskussion om, men realiteten er, at der er kommuner, der gør det.

Hvis forældrene så hele tiden har vidst, at de gerne vil have deres barn ind i et privat pasningstilbud i en privat børnehave i tilknytning til en friskole, og de har vurderet, at der i det der private pasningstilbud og på den der friskole er rigtig god kvalitet - der er der omsorg for mit barn - vil hr. Leif Lahn Jensen og Socialdemokraterne sørge for, at det kan de ikke få. Og hvis de skal have det, skal de i hvert fald lige vente ½ år, før de kan få det, som de vil have. Det er håbløst.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Det er simpelt hen rystende, at man skal høre en lang, lang ordførertale om frit valg for forældrene, mens hr. Martin Henriksen fuldstændig nægter at forholde sig til det konkrete spørgsmål, hr. Leif Lahn Jensen stiller. Hvis forældrene ønsker, at barnet skal indgå i den her pasningsordning som 1½-årigt, er det så for Dansk Folkeparti svaret på det gode børneliv?

Hr. Martin Henriksen.

Hvis der er nogen - vel at mærke forældre - der ønsker et pasningstilbud og anser det for at være godt for deres barn, når det er 1½ år eller 2 år, er udgangspunktet, at vi selvfølgelig følger forældrenes ønsker. For det er ikke fru Pernille Vigsø Bagge, fru Christine Antorini, Det Radikale Venstre, mig eller andre, der på forældrenes vegne skal vurdere, hvad der er det rigtige pasningstilbud for deres børn.

Vi skal sætte nogle standarder for det offentlige, men udgangspunktet må altså være, at det er forældrene, der har ret og lov og pligt til at varetage deres barns interesser. Er det et grotesk synspunkt at have nu om dage?

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Ja, det er simpelt hen et grotesk synspunkt at gå ind for, at børn ned til 1½-års-alderen skal have plads i en børnehave, hvor der somme tider er én voksen til ti børn. Det er faktisk temmelig grotesk og imod, hvad alle eksperter, der ved noget om børn, i øvrigt melder ud og har holdninger til. Så det er en grotesk holdning, ja. Og jeg er bare nødt til at sige, at det er dejligt, det kommer så klart frem, at Dansk Folkeparti er fuldstændig ligeglad med det gode børneliv i Danmark anno 2009.

Hr. Martin Henriksen.

Det er jo svært at argumentere på den her måde; det må man virkelig, virkelig sige.

Det er jo sådan, at der i den lovgivning, der gælder på det offentlige område, er nogle krav til, hvordan et dagpasningstilbud skal være indrettet. Der skal f.eks. være nogle minimumsstandarder, og det er jo klart, at de minimumsstandarder også skulle overføres til andre områder, såfremt man, hvis forældrene måtte ønske det, skulle udvide deres mulighed for at få deres børn passet i et privat pasningstilbud, når de var 1½ år gamle. Det er så klart, at vi fra Folketingets side vil sige, at der skal være nogle minimumsstandarder, som vi gør det på en lang række andre områder.

Vi siger bare fra Dansk Folkepartis side, at udgangspunktet er, at hvis forældrene måtte ønske det, lytter vi til, hvad forældrene måtte ønske. Altså, jeg forstår det ikke, men jeg er glad for, at Socialistisk Folkeparti kan bekræfte, at det er grotesk synspunkt at ville lytte til, hvad forældrene måtte ønske. Det er klar tale.

Jeg har ikke noteret flere korte bemærkninger, så det er tilbage til ordførerrækken. Det er fru Pernille Vigsø Bagge, nu som ordfører.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at få mit blodtryk ned igen. Det her er en debat om det gode børneliv. Det er en debat om, hvad man skal byde børn i Danmark anno 2009. Og det er så viseligt, at alle de undersøgelser om børns trivsel, der kommer fra Børnerådet og fra SFI, viser en klar og tydelig mangel for børnene i Danmark på synlige og nærværende voksne.

Derfor er det også i hvert fald en smule grotesk, at vi skal have en debat om, at det er helt i orden, at selv små børn skal indgå i nogle normeringer, der er beregnet til større børn, altså at det er helt o.k., at børn ned til 2½-års-alderen skal ind i nogle normeringer, som er baseret på børn, der i hvert fald er over 3 år. Jeg synes, at vi er nødt til at fastholde, at vi vil have nogle standarder for det gode børneliv i Danmark.

Jeg synes så også, at det her er en debat om, hvad vi byder de frie skoler. Derfor er det meget interessant at kunne oplyse, at der under den her regering er sket 14 lovændringer på de frie skolers område, som har begrænset de frie skolers mulighed for at agere. Man har fjernet befordringstilskuddet, man har indsat rigide krav om trin- og delmål, man har ændret på elevtallet for, hvornår det er muligt at starte en friskole, man har ændret på anmeldelsesfristen for, hvornår det er muligt at starte en friskole. Så det er jo ikke sådan, at man kan sige, at den her regering har været idel lykke for de frie skoler, tværtimod.

Jeg synes, det er betegnende for regeringen, at man hører frit valg, frit valg, men de eneste, der ikke har et frit valg, er de her børn, det går ud over, som altså er nødt til at skulle indgå i nogle institutionsnormeringer, som overhovedet ikke er målrettet deres alder, og som i øvrigt ikke har noget at gøre med de frie skolers muligheder, men har at gøre med dårlig kommunal økonomi, som også er forårsaget af den her regerings politik. Tak.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Først fra fru Britta Schall Holberg.

Det er da utroligt, at vi skal høre, at man prøver at forfægte det gode børneliv, samtidig med at man fastholder en fuldstændig vanvittig ordning, som ødelægger børnenes gode liv. Man ønsker altså at sige, at det er god kvalitet, at et barn, som bliver udskrevet fra en vuggestue eller dagpleje, skal over det kommunale system, inden det kan få lov til at gå i den børnehave, som forældrene helst vil have at barnet skal gå i. Det er da fuldstændig urimeligt, og det kan man da i hvert fald ikke kalde det gode børneliv.

Må jeg så ikke sige, at når vi taler om normeringer i daginstitutioner, hører det slet ikke til i den her diskussion, det hører til et helt andet sted. Og hvis man er så bange for, at det lille barn skal komme i en kommunal børnehave, fordi normeringerne er dårlige, er der da al mulig grund til, at barnet går direkte fra sin vuggestue eller dagpleje og over i den frie skoles børnehave. Jeg kan slet ikke begribe, hvad det er for en argumentation, oppositionen bruger.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Vi har simpelt hen valgt at bruge den her anledning til at tage en principiel diskussion om, hvad det er, man byder små børn i Danmark. Vi synes i Socialistisk Folkeparti, at det er et voldsomt problem, at også offentlige institutioner på grund af kommunale besparelser er nødt til at flytte børn over i børnehaver, fra de er 2½ år gamle. Vi synes, det er et voldsomt problem, at man ikke i højere grad varetager de helt små børns interesser, og jeg må bare konstatere, at det er meget, meget vigtigere for regeringen at råbe frit valg ud over tagene end at varetage børnenes interesser.

Fru Britta Schall Holberg.

Vi var godt klar over, da vi var så venlige, at vi delte det her lovforslag, at det skulle komme til at handle om alt muligt andet end det, som denne lillebitte del af lovforslaget drejer sig om. Det drejer sig simpelt hen om, at vi vil imødekomme de frie skolers store ønske om, at børnene kan gå direkte over i de frie skoler. Det er det, lovforslaget handler om. Det handler overhovedet ikke om normeringer i de kommunale daginstitutioner, i de kommunale vuggestuer eller noget som helst andet. At gøre det til en principiel debat er fuldstændig urimeligt, og jeg tror, de frie skoler sidder og undrer sig noget, hvis de sidder og kigger på debatten her.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Fru Britta Schall Holberg gjorde i sin indledende ordførertale til det her punkt meget ud af, at venstrefløjen bekæmpede de frie skoler. Jeg tror, at de frie skoler har undret sig længe; jeg tror, de undrede sig, da Venstre fjernede befordringstilskuddet, da Venstre ændrede elevtalskravet, da Venstre indførte alle de stramninger på de frie skolers område, som de har gjort, siden de tiltrådte regeringsmagten i 2001. Jeg synes simpelt hen, det er ganske grotesk, at man skal høre det her fra et parti, der har lavet 14 lovstramninger på de frie skolers område siden 2001.

Så er det hr. Martin Henriksen med en kort bemærkning til fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg vil bare lige for god ordens skyld sige, at det var Dansk Folkeparti, der reddede en del efterskoler og friskoler, da regeringen ville nedlægge 10. klasse osv. osv. Vi har også stemt imod mange andre mere eller mindre ikke så gode ting, som regeringen har besluttet at vedtage på friskoleområdet, bl.a. muligheden for, hvornår man kan oprette en ny friskole.

Det er også en længere diskussion. Den kan vi sagtens tage. Den tager vi gerne med regeringen. Men her og nu taler vi jo sådan set om noget principielt og noget væsentligt. Vi taler om forældrenes ret til at vælge det tilbud, som de mener er det rigtige for deres børn. Og der står venstrefløjen, i det her tilfælde Socialistisk Folkeparti, og siger: Det kan forældrene ikke finde ud af at vælge, det vælger vi for dem.

Det er da en pudsig holdning, og jeg har stadig væk ikke fået noget klart svar, andet end at det handler om det gode børneliv. Jo, jo, men igen vil jeg bare opfordre Socialistisk Folkeparti til at prøve noget nyt. Prøv at tænke på det sådan her: Lad forældrene definere, hvad der er det gode børneliv for deres børn. Jeg ved godt, at det er en revolutionerende tankegang, når man hele tiden tænker system, system, system, men prøv det.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Det har været praksis i dette land i så mange år, at jeg næsten ikke kan huske det - det kan jeg ikke - at børn i 0-3 års alderen var i ét slags pasningstilbud, og at børn fra 3 år og op til skolealderen var i et andet pasningstilbud med en anden normering.

Det er ikke noget, man sådan bare har syntes. Det er simpelt hen noget, man har vedtaget, fordi man har ekspertvurderinger på, hvad der er bedst for små børn. Det kan man godt sige er problematisk, hvis man er medlem af Dansk Folkeparti og synes, at det er meget, meget mere interessant at skrige frit valg ud over tagene, men jeg vil gerne fastholde, at vi i SF, Socialistisk Folkeparti, vægter det gode børneliv rigtig, rigtig højt. Vi holder fast i, hvad kloge mennesker siger er bedst for små børn, fordi vi gerne vil holde fast i, at det er vores vigtigste prioritet i det her samfund, hvad vi byder vores børn.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Jeg tror bare, at vi skal lade de andre ordførere fra venstrefløjen komme herop og forbande det her lovforslag langt væk med alle de fantasifulde argumenter, som de kan opfinde til lejligheden. Men jeg tror bare, vi skal sige, at når alt kommer til alt, har den her debat et eller andet sted været meget sund, det tror jeg faktisk, for jeg tror sådan set, at folk, der sidder og følger med, jo klart og tydeligt kan se, hvor skillelinjerne går, i hvert fald på det principielle område.

I Dansk Folkeparti har vi altså den grundholdning, at når det kommer til stykket, er velfungerende forældre, hvor vi ikke kan sætte en finger på det, de foretager sig i deres dagligdag, altså de bedst egnede og de mest kvalificerede til at træffe beslutninger på deres børns vegne. Det er det, det her lovforslag handler om.

Så kan man som sagt kritisere, at der er nogle kommuner - der er både socialdemokratiske kommuner og Venstrekommuner - som har den praksis, at de skriver børn ud af vuggestuen før tid. Det kan man kritisere, og det synes jeg vi kan være fuldt berettigede til at gøre. Men der er jo altså også, uanset om de gør det, nogle minimumsstandarder i loven, de skal leve op til. Fakta er, at der er nogle, der gør det. Og når så de gør det, skal vi så ikke lade forældrene vælge, hvad der er bedst for deres barn? Jeg tror bare, at det er det, det grundlæggende handler om.

Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

Det her er godt nok en mystisk debat. Må jeg ikke lige minde om, at grunden til, at vi har det her lovforslag, grunden til, at det her var en del af det andet lovforslag, vi lige behandlede før, er, at de frie skoler inderligt har ønsket sig, at vi lavede en lille lempelse i nogle meget rigide regler - en lempelse, som for nogle forældre i nogle kommuner betyder følgende: Det her forslag giver dem mulighed for at sende deres børn direkte fra vuggestuen videre til den børnehave, forældrene finder er det bedste og rigtigste valg for netop deres børn.

For hvad er alternativet? Ja, alternativet er altså, at nogle forældre enten må vælge at lade deres børn flytte mellem institutioner med få måneders mellemrum - er det det gode børneliv, jeg spørger bare? - eller de kan vælge at gå derhjemme i et antal måneder og passe børnene derhjemme. Det er jeg sikker på er udtryk for det gode børneliv, men jeg er ikke helt sikker på, at det er udtryk for den virkelighed, der er på arbejdsmarkedet for rigtig mange børneforældre. Det er altså en urealistisk mulighed for langt de fleste.

Den her debat viser ret tydeligt, at den ene side af Folketingssalen gerne vil de frie skoler og gerne vil forældrenes mulighed for at finde den daginstitution, der passer bedst til deres eget barn. For den anden side, ja, der er det åbenbart en eller anden form for ideologisk kamp imod børnefamilier, der ønsker at benytte frie skolers børnehaver. Hvad med forældrenes muligheder? Og hvad med de frie skolers ønsker?

For den der diskussion, som nogle åbenbart har valgt at bruge det til, om, hvornår det er godt for det enkelte barn at komme i den ene eller den anden institution, er da en ualmindelig interessant diskussion, meget interessant, fordi man sikkert kan sige noget overordnet og generelt om det, men også, fordi der ikke er nogen som helst tvivl om - og det ved alle vi, der har børn, da ganske godt - at der er ekstremt stor forskel på børn. Derfor er der også ekstremt stor forskel på børns behov og på børns modning og på, hvad de kan hvornår, hvad de kan overskue hvornår, og hvilken daginstitution de i øvrigt passer bedst i. Det er jo også derfor, at vi både har dagpleje og vuggestuer. Det er netop for at give mulighed for flere forskellige versioner af børnepasning.

Det er dybt chokerende, at man på rød stue har besluttet sig for ikke at ville de frie skoler, ikke at ville de her forældre; at man åbenlyst ønsker at lade de her familier stå fuldstændig i limbo i 14 dage, 1 måned, 2 måneder, 3 måneder. Men det gør man åbenbart.

Jeg må sige, at det måske nok er udmærket, at vi fik delt forslagene, for så fik vi da tydeliggjort en klar ideologisk skillelinje mellem den ene og den anden side i Folketinget: Dem, der vil de frie skoler, dem, der vil forældrenes behov, og dem, der bare slet ikke vil være med.

Tak. Vi går videre i ordførerrækken med fru Marianne Jelved.

Det er virkelig betagende at høre på. Man kan undre sig over, at VKO ikke tager skridtet fuldt ud og giver forældrene fuldstændig fri valgret til at bestemme, hvornår deres barn skal gå i børnehave, og hvornår det ikke skal gå i børnehave. Hvorfor skal vi stoppe ved 2 år og 6 måneder? Skulle man ikke sige, at det kan de bestemme fra barnets fødsel af, når nu forældrene ved, hvad der er bedst?

Det Radikale Venstre ønsker ikke at lovgive om, at børnene kan starte i børnehave som 2½-årige. Vi ønsker ikke at bruge en kommunal nødløsning som accept til at ændre hele den struktur, der er på børneområdet, for det er jo det, der vil ske. I det øjeblik Folketinget lovgiver om det her, bliver det en norm, som alle kommuner kan følge fuldstændig legalt, for når man kan gøre det det ene sted, kan man også gøre det det andet sted. Det ønsker Det Radikale Venstre ikke at medvirke til.

Vi mener også, at det er en forkert måde at opstille valgmuligheden for forældrene på. Vi vil hellere have, at forældrene har en valgmulighed til at vælge, at deres barn skal gå i vuggestuen, indtil det bliver 3 år. Det er da en rimelig valgmulighed for forældrene at have. Hvorfor skal de tvinges til at vælge, om deres barn skal gå det ene eller det andet sted, når barnet er 2½ år gammelt?

I øvrigt er det heller ikke sådan, hverdagen er i kommunerne. Det lyder fra de ordførere fra V, K og O, der har været heroppe - de fleste af dem i hvert fald - som om man i kommunerne overhovedet ikke kan tænke selv, som om forvaltningen, der organiserer børnepasningen osv., ikke kan tænke selv. Så vidt jeg ved, er der ikke nogen kommuner, der har en generel løsning, der hedder, at alle børn starter i børnehaven, når de 2½ år. Det er en nødløsning, når kommunerne for at få pasningsgarantien til at gå op inden for de økonomiske rammer, de har, vælger at lade nogle børn flytte op i børnehaven.

Men det jo ikke alle børn, der flytter op, og jeg er overbevist om, at det foregår i et samarbejde med de pågældende forældre. Og hvis der er et forældrepar, der siger, at det er meget uhensigtsmæssigt, fordi barnet skal starte i en privat børnehave, det først kan komme i, når det er 3 år, er jeg sikker på, at den kommune selvfølgelig også kan tage de hensyn, så man ikke skal have institutionsskift.

I øvrigt er jeg også overbevist om, at de frie skoler kan løse den her opgave uden den her lovgivning. De frie skoler kan jo oprette en afdeling for vuggestuebørn i forbindelse med deres børnehave. Er der nogen som helst ting, der forhindrer det? Ikke så vidt jeg ved. Man kan også lave private vuggestuer. Derfor er der jo andre løsningsmuligheder end det, der ligger i det her lovforslag, og lovforslaget har nogle konsekvenser, som Det Radikale Venstre simpelt hen ikke vil acceptere, nemlig at vi fra lovforslagets vedtagelse har givet det grønne stempel til, at et barn kan begynde i børnehave, når det er 2½ år. Derfor stemmer vi nej til det her. Vi ved, at der er andre løsningsmuligheder, som er lige så enkle at etablere, som løsningen ifølge det her lovforslag lægger op til at være.

Der er en kort bemærkning til fru Marianne Jelved fra først hr. Martin Henriksen.

Altså, kommunerne kan godt tænke selv, siger fru Marianne Jelved. Det er jo sådan et radikalt synspunkt, at kommunerne stort set altid skal have lov til at gøre, hvad kommunerne lige præcis har lyst til at gøre. Derfor burde det her forslag jo sådan set være tiltalende for Det Radikale Venstre, for det her forslag er jo ikke et, hvor vi går ind og siger til kommunerne, hvad de må, og hvad de ikke må. Vi konstaterer, at der er nogle kommuner, der skriver børnene ud af vuggestuen, før de er fyldt 3 år. Og når så forældrene, allerede mens barnet er i vuggestue, vurderer, at det efterfølgende skal over i en privat institution, en børnehave, bliver de afskåret fra den mulighed, fordi barnet først kan blive optaget der, når det er 3 år. Det er jo det, forslaget handler om. Så vi følger sådan set den typiske radikale tankegang.

Det Radikale Venstre er vel også sådan traditionelt set - det stopper vel så i dag - kendt som et parti, der lytter til, hvad friskolerne ønsker, men altså ikke i det her tilfælde. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, der er Det Radikale Venstres hovedargument for at stemme imod det her forslag.

Fru Marianne Jelved.

Jeg skal ikke kommentere hr. Martin Henriksens evner til at høre, hvad der bliver sagt, men blot gentage, at med dette lovforslags vedtagelse konfirmerer Folketinget, at det fra nu af er fuldstændig acceptabelt, at børnehaver tager børn ind i 2½-års-alderen, og det ønsker Det Radikale Venstre ikke at medvirke til. Vi ønsker, at forældrene har ret til at vælge, at deres barn bliver ved med at gå i en vuggestue, indtil barnet er 3 år, og den kamp vil vi gerne tage.

Men vi er overbeviste om, at det, der sker i kommunerne - det er i hvert fald det kendskab, jeg har til det - er, at flytningen af børn fra vuggestue til børnehave ikke sker pr. automatik. Det sker efter samråd med forældrene og i øvrigt med personalet i institutionerne. Derfor er det ikke allerede nu en norm, men det vil det blive, hvis det her lovforslag vedtages, og det er det, vi advarer imod.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning til fru Marianne Jelved.

Altså, argumentationen hænger jo overhovedet ikke sammen. Det er totalt usammenhængende. På den ene side siger Det Radikale Venstre, at vi skal lade kommunerne selv bestemme, at kommunerne tænker selvstændigt og vi ikke skal blande os for meget i, hvad de foretager sig. På den anden side siger Det Radikale Venstre, at kommunerne altså skal gøre sådan og sådan, at de ikke må udskrive børnene af vuggestuen, før de er fyldt 3 år. Sådan hører jeg det, og det hænger ikke sammen. Man kan jo ikke vælge begge synspunkter, medmindre man er radikal, men i virkelighedens verden hænger det ikke sammen. Altså, man kan ikke få begge dele, det kan man jo ikke.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Det Radikale Venstre ikke under lovbehandlingen har leveret nogle alternative løsningsforslag til, hvordan man så kunne gøre det, men blot siger, at det løsningsforslag, der er leveret af regeringspartierne og Dansk Folkeparti og af friskolerne selv, bare ikke kan bruges. Så må man jo trods alt komme på banen og sige, hvad man vil i stedet for, og det har man jo ikke gjort.

Grundlæggende handler det om, at forældrene skal have ret til at vælge det tilbud, som forældrene mener er det bedste for deres barn, uanset om det er offentligt, eller det er privat.

Jeg synes, at det er lang tid siden, at venstrefløjen har haft så dårlig en sag.

Fru Marianne Jelved.

Jeg foreslår da så - eller kunne foreslå - at lovforslaget kommer tilbage til udvalget, og at vi så fornyer det med endnu en valgmulighed til forældrene, nemlig at de som alternativ til det forslag, der ligger her, kan vælge, at deres barn forbliver i vuggestue, indtil det er 3 år. Er det en handel, vi kan slå af?

Den næste, der får ordet for en kort bemærkning, er fru Britta Schall Holberg.

Det her lovforslag drejer sig om, at der er nogle få børn, der kommer i klemme. Det er jo slet ikke alle. Men der er nogle børn, der kommer i klemme, og de børn vil vi gerne lette det for. Det kan da ikke være sådan, at man herfra prøver at lave en generel lovgivning for alt muligt. Der er da også folk udeomkring, både forældre og folk i kommunerne, som tænker sig om, når de tilrettelægger deres børnepolitik.

Men der er altså også nogle, for hvem den situation kan opstå, at børnene på grund af lovgivningen, som den ligger i dag, kommer i klemme. Og det er dem, vi gerne vil hjælpe med det her lovforslag. Jeg forstår slet ikke, at vi skal hele den ideologiske historie igennem, for vi laver faktisk et forenklingsforslag, som de frie skoler og forældrene har ønsket.

Fru Marianne Jelved.

Lovgivning virker jo på den måde, at hvis man lovgiver på baggrund af et lille antal sager, som fru Britta Schall Holberg gør opmærksom på, så kommer det til at gælde for alle, og så ændrer man nogle normer og nogle vilkår. Vi ønsker ikke at være med til at generalisere på baggrund af nogle enkelte sager.

Derfor gentager jeg mit tilbud: Skal vi tage lovforslaget tilbage i udvalget og tilføje et alternativ, nemlig at give forældre ret til at vælge, at deres barn bliver i vuggestue, indtil det er 3 år gammelt? Så kan man tale om en reel valgmulighed, hvis man skal gå ind på den tankegang. Det er et tilbud.

Så går vi videre i ordførerrækken. Det er fru Line Barfod.

Først vil jeg sige, at det undrer mig, at det her forslag ikke hører under socialministeren. Nu har vi jo igen fået en minister med titlen socialminister, og jeg er godt klar over, at man har flyttet det meste af Socialministeriet over i Beskæftigelsesministeriet - selv folkepensionisterne er blevet flyttet over i Beskæftigelsesministeriet - men mig bekendt har man altså endnu ikke flyttet vuggestuer og børnehaver fra Socialministeriet og over i Undervisningsministeriet. Og det undrer mig altså meget, at det er undervisningsministeren, der er minister for noget, der handler om børn på 2½ år. Jeg er bange for, at det er udtryk for et skred, at det er udtryk for den holdning, der har bredt sig mere og mere her i Folketinget, at vi ikke ser på børn og børn i førskolealderen som børn, der har krav på at få lov til at have en barndom, der handler om at være barn, der handler om at have de bedste muligheder for at være barn i en god vuggestue og en god børnehave, men at det hele efterhånden skal handle om, at børnene skal være en del af et skolesystem, der bare er på forskellige niveauer, lige fra de er ½ år gamle - det, der også ligger i læreplanerne om, at der skal opstilles mål for, hvad børnene skal lære, fra de er ½ år gamle.

Jeg synes, det er en meget uhyggelig udvikling, at vi begynder at betragte børn på den måde, og jeg synes, det er ret uhyggeligt, at man begynder at mene, at børn, fra de er 2½ år gamle, ikke længere skal have ret til at gå i vuggestue, men skal i børnehave. Derfor er Enhedslisten også klart imod det forslag, der ligger her.

Jeg mener, det er rigtig vigtigt, at man har retten til at lade sit barn blive i vuggestuen. Jeg mener, vi er nødt til generelt at se på det problem, at kommunerne for at spare penge flytter børnene tidligere og tidligere, fordi det er billigere. Vi skal faktisk sikre, at vores børn får et rigtig godt liv.

Der bliver gennemført al mulig lovgivning i øjeblikket, der handler om konsekvens, der handler om straf, om forældrepålæg, fordi vi siger, at børnene har brug for at få noget ekstra støtte. Hvad med at vi i stedet sørgede for, at der var de gode muligheder for en god vuggestue, en god børnehave med ressourcer nok? Så ville der være meget færre, der havde brug for den ekstra støtte, og det ville være langt bedre, hvis vi i Folketinget sikrede, at der var gode vilkår for alle børnene, frem for hele tiden at se på, hvordan vi så går ind med straf og tvang, når det først er gået galt senere.

Så jeg håber, at regeringen vil følge fru Marianne Jelveds opfordring, og at man ændrer på det her lovforslag, sådan at vi kan sikre, at børn får lov til at blive gående i vuggestuen, til de er 3 år gamle, og ikke skal flyttes over.

Ja tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg skal ikke unødvendigt forlænge debatten, men blot sige, at vi fra Dansk Folkepartis side afslår det meget generøse tilbud, der kom fra Det Radikale Venstre. Jeg mener igen, det var fuldstændig inkonsekvent, for fru Marianne Jelved sagde, at kommunerne ikke udskriver børnene uden forældrenes samtykke, og samtidig foreslår Det Radikale Venstre - vel på vegne af venstrefløjen - at kommunerne skal indhente samtykke, inden de udskriver børnene. Altså, det hænger jo ikke umiddelbart sammen. Man kan altså ikke have to synspunkter i en debat, i hvert fald ikke, når de er totalt modstridende.

Så vil jeg bare igen sige i forlængelse af det, som fru Line Barfod var inde på: Det, det grundlæggende handler om her, er, at vi vil give forældrene en ret til at vurdere, hvad der er bedst for deres børn. Jeg må altså sige, at det er lang tid siden, at man har haft så dårlig en sag fra venstrefløjens side.

Fru Line Barfod.

Problemet er jo, at Dansk Folkeparti her overhovedet ikke ser på, hvad der er bedst for børnene. De vil overhovedet ikke gå ind og diskutere, hvad det er for en grundlæggende holdning, vi har til børn. Er det, at de skal have lov til at være børn, og at vi skal sikre, at der er gode ressourcer til børnene, eller er det økonomiske hensyn, der skal være afgørende for, hvad man tilbyder børnene? Det mener jeg er det vigtige spørgsmål, man skal stille sig selv. Og jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i, at det er forældrene, der kender deres børn bedst, og at forældrene derfor skal have muligheden for at bestemme, hvornår barnet skal flytte, frem for at det er noget, som kommunen kan bestemme ud fra økonomiske hensyn, som vi ser det på flere og flere områder. For med de få penge, som kommunerne har, ved vi desværre godt, hvad der sker rigtig mange steder.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Når medlemmerne har indfundet sig på deres pladser - stille og roligt - går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte: 60 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 51 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.