IndholdResumé ...................................................................................3Indledning ...............................................................................5Hvad er udfordringerne? .........................................................6Strategiens mål .....................................................................10Anbefalinger ..........................................................................131. Undervisningens indhold og form udvikles og fornyes ............................................. 132. Efteruddannelsesprogram for grundskolelærere......................................................... 163. Målbeskrivelser for undervisning samtænkes ............................................................ 174. Kommunale naturfagsstrategier og NTS som indsatsområde .................................... 185. Bedre læreruddannelse ............................................................................................... 206. Professionshøjskoler og universiteter styrker lærerkompetencer sammen................. 217. Nye attraktive flerfaglige videregående uddannelser ................................................. 228. Styrket kontakt mellem virksomheder og skoler........................................................ 249. Naturfagsdidaktik opprioriteres som strategisk forskningsområde ............................ 2510. Et Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed .................................................. 26Tidsplan for anbefalingerne...................................................29Bilag 1: Et Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed– et oplæg .............................................................................31Bilag 2: Arbejdsgruppen og kommissorium ...........................36

Strategien skal opnå dette gennem fornyelse og udvikling af undervisningens indhold ogform, bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, bedre progression på langs og sam-menhæng på tværs mellem naturfagene, forbedrede lærerkvalifikationer og en styrketbrug af de mange eksterne tilbud, der findes til skolernes undervisning. Der foreslåsfølgende initiativer:1. Undervisningens indhold og form udvikles og fornyesgennem centralt iværksatteinitiativer. I grundskolen skal ligestillingen af naturfagene forbedres, og prøverneændres. I ungdomsuddannelserne skal de gymnasiale studieretningers sammensæt-ning fornyes i respekt for de videregående uddannelsers adgangskrav med henblikpåforbedring af elevforudsætninger,så der sker enøget rekruttering af beggekøntil NTS-uddannelserne. Alle ungdomsuddannelser skal havesærlige tilbud tiltalenter.2.Etefteruddannelsesprogram for grundskolelærereetableres i dialog med rele-vante aktører med fire hovedindsatser: (1) Natur/teknik-linjefagsopkvalificering forat sikre faglige forudsætninger for at gennemføre undervisningen, (2) Skolebaseredeudviklingsforløb for at sikre reel udvikling af undervisningen, (3) Efteruddannelseaf ikke-naturfagslærere for at alle lærere kan bidrage til elevernes almene naturfag-lige dannelse, og (4) Pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik for at sikretilstrækkeligt mange lærere med kompetence som lokal naturfagsressourceperson.3. Målbeskrivelserne for NTS-fagene (inkl. matematik) nytænkes og samtænkesmed brug af samme kompetenceorienterede begrebsapparat, så der skabesen rødtrådgennem hele uddannelsesforløbet fra grundskole over ungdomsuddannelsernetil videregående uddannelser. For grundskolen arbejdes på sigt i retning af en fællesramme (”Science”) for det naturfaglige område.4.NTS-fagene gøres tilet indsatsområde i de kommunale kvalitetsrapporter,ogalle kommuner har senest i 2010 enkommunal naturfagsstrategi,der sikrer kvali-tet og relevans i undervisningens indhold og form og de nødvendige lærerkompe-tencer.5.Folkeskolelæreruddannelsen i naturfagene forbedres gennem enligestilling af linje-fageneog indførelse af etfælles didaktisk modul.Der indføres etnyt alment obli-gatorisk NTS-fagmed fokus på områdets betydning i samfundet.6. Lærerkompetencer i hele uddannelsessystemet styrkesgennem sammenhængen-de uddannelser, fokus på formidling og fagdidaktik og forbedrede efteruddannel-sesmuligheder. På sigt skal etsammenhængende læreruddannelsessystembaserespå en overlapmodel.

7. Nye flerfaglige uddannelseretableres inden for NTS-området, der erattraktivefor begge køn. Suppleringsmulighederne skal forbedresfor unge, der i deresungdomsuddannelse fravalgte NTS-fagene.8. Kontaktenmellem offentlige og private virksomheder inden for NTS-området ogskolerne styrkes. Dette kan ske ved oprettelse af kontaktenheder for skolerne, syn-liggørelse af erhvervsmuligheder gennem fx rollemodeller, etablering af virksom-hedsnetværk mv. evt. efter udenlandsk forbillede.9.Naturfagsdidaktikopprioriteres som strategisk forskningsområdeunder Det Stra-tegiske Forskningsråd med fokus på praksisnærhed og involvering af aktørerne ogmed eksplicitte krav om formidling til uddannelsesinstitutionerne.10.Et nationaltCenter for Natur, Teknik og Sundhedi uddannelsessystemet oprettesmed det primære formål atstøtte lærernes arbejdei grundskolen og ungdomsud-dannelserne. Centret skal understøtte udvikling og fornyelse af undervisningensindhold og form, formidling af erfaringer fra praksis og forskning samt sammen-hæng på langs og på tværs af uddannelsessystemet og mellem aktører i det formelleuddannelsessystem og i de uformelle læringsmiljøer, herunder relevante virksomhe-der, museer og oplevelsescentre. En systematisk dialog med og hjemtagning af vi-den fra især nordiske og europæiske ressourcecentre er en væsentlig opgave.

IndledningDet er en del af regeringens globaliseringsstrategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”(2006), at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, tek-nik og sundhed. Skal dette lykkes, skal de unges interesse og faglige forudsætninger fordisse fag styrkes, især i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Der er igangsat mangeinitiativer på forskellige niveauer i og uden for uddannelsessystemet for at nå dette mål.Men der er brug for en langt bedre samordning og koordinering af initiativerne, så de imeget højere grad end i dag understøtter de overordnede nationale målsætninger.Regeringen nedsatte derfor i maj 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejdeforslag til en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed (NTS) i hele ud-dannelsessystemet. Arbejdsgruppen giver i denne rapport sine anbefalinger og begrun-delserne herfor. Arbejdsgruppen har taget afsæt i sit kommissorium, regeringens globa-liseringsstrategi og væsentlige tidligere rapporter på området fra ind- og udland, herun-der ”Fremtidens naturfaglige Uddannelser” og ”Fremtidens naturfag i folkeskolen”, hvisanbefalinger er integreret i denne rapport.1Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af Bilag 2 til rapporten. Påarbejdsgruppens hjemmeside,http://nts.ind.ku.dk/,findes yderligere beskrivelser af mø-der og afholdte konferencer inkl. oplæg, samt øvrige input som arbejdsgruppen harmodtaget undervejs.Arbejdsgruppen vil gerne takke for de mange væsentlige og inspirerende bidrag, der erblevet givet undervejs i tilblivelsesprocessen, herunder på de tre afholdte konferencerden 26. oktober samt 8. og 9. november 2007. En særlig tak rettes til de eksperter, somvelvilligt har bidraget med viden og indsigt på arbejdsgruppens møder.Arbejdsgruppen afrapporterede sine hovedanbefalinger den 30. november 2007 til Un-dervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Hermedfremlægges den endelige rapport.Februar 2008Nils O. AndersenFormand for arbejdsgruppen

Hvad er udfordringerne?Mange lande i den vestlige verden har gennem en længere årrække kunnet konstatere enstadigt svigtende søgning til en række uddannelser inden for naturfag, naturvidenskab,tekniske fag og ingeniørvidenskab2, og i de seneste år også inden for dele af sundheds-området. Danmark er ingen undtagelse fra denne tendens, tværtimod optræder vi i enrække undersøgelser i gruppen af ”ekstreme tilfælde”, også på områder hvor det gørondt i den nationale selvforståelse, herunder særligt i forhold til kønnenes ligestilling.Hvis Danmark skal sikre sig et godt fundament i den internationale konkurrence, er detafgørende, at danskere besidder de bedst mulige kompetencer. Undersøgelser viser, atDanmark ligger under gennemsnittet for OECD og de øvrige nordiske lande, når detgælder andelen af unge i alderen 25-34 år, der får en videregående uddannelse inden fornatur, teknik eller sundhed. Og antallet af uddannede dimittender inden for det videre-gående tekniske og naturvidenskabelige område kan slet ikke matche fremtidens efter-spørgsel.Der er gennemført en række internationale undersøgelser med varierende sigte (og tildels kvalitet), som forsøger at kortlægge mulige årsager til denne udvikling. Figur 1, derer baseret på data fra den såkaldte TIMMS-undersøgelse, afdækker en kraftig negativkorrelation mellem unges færdigheder i naturfag og deres positive holdning over forfagene. Efter alt at dømme er alle landes undervisningssystemer i større eller mindregrad plaget af, at jo højere fagligt niveau, jo færre har lyst til at fortsætte inden for na-turfagene. Derfor kan man ikke forvente, at et højere fagligt niveau i sig selv medførermere interesse for at vælge NTS-uddannelser – det er også nødvendigt med et mere re-levant undervisningsindhold og mere engagerende undervisningsformer.

Figur 2.Data fra ROSE-projektet som viser 15-åriges svar på spørgsmålet “Jeg kanbedre lide naturfagene end de fleste andre skolefag” (1 = helt uenig, 4 = helt enig;mørke symboler = piger, lyse = drenge).Der ses en markant negativ korrelation mellem elevernes vurdering af naturfagsunder-visningen og det pågældende lands økonomiske udviklingsstade – med vesteuropæiskeog især skandinaviske lande som dem, hvor skoleungdommen er mindst begejstrede fornaturfagsundervisningen. Undersøgelsen klarlægger også, at undervisningens indholdforekommer eleverne verdensfjern, samt at en meget lille del af de unge kan forestillesig en senere beskæftigelse med disse fag. Igen især med lande som Danmark og Norgesom ekstreme.

PISA-undersøgelsen 20065har også undersøgt interesse blandt de 15-årige og bekræfterproblemet med manglende interesse. De danske elever har – lige som de øvrige nordiskelandes elever – en generel interesse for naturvidenskab, der ligger under gennemsnittet.Danske elevers interesse centrerer sig mest om menneskets biologi, mindre om kemi ogfysik og mindst om geologi. Med hensyn til glæden ved at arbejde med naturfag liggerDanmark tæt ved OECD-gennemsnittet. Naturfagene prioriteres i de fleste lande lavereend både læsning og matematik, men forholdet er særligt udpræget i Danmark, og rela-tivt få elever ønsker at studere og senere arbejde med naturvidenskab. Blandt alle delta-gende lande i undersøgelsen er de danske elevers opfattelse af naturvidenskabs generel-le værdi den mindst positive overhovedet. Elever i alle fem nordiske lande er gennem-snitligt set mindre positive over for den personlige værdi af naturvidenskab end gen-nemsnits-OECD-eleven, og blandt de nordiske lande er de danske de mindst positive.Denne situation indeholder en alvorlig udfordring for de velhavende, industrialiseredelande, som optræder i de nederste rækker på figur 2. I hidtil uset omfang bygger disselande deres velstand og konkurrenceevne på teknologi baseret på naturvidenskab. Enrække offentlige og private virksomheder er afhængige af tilgang af kvalificeret ar-bejdskraft med en uddannelse inden for naturfag eller andre naturvidenskabeligt funde-rede uddannelser. En af de helt store udfordringer for uddannelsessystemerne i de vel-stående lande er derfor at udvikle en undervisning i naturfag, som kan ”knække kurven”i figur 2 ved at give de unge i velhavende lande en mere positiv indstilling til naturfage-ne.Udviklingen giver også anledning til bekymring for den brede befolknings almendan-nelse på området. En væsentlig del af de store udfordringer, som samfundet står over fori disse år (global opvarmning, energiforsyning, livsstilssygdomme, osv.), kan kun for-stås med et minimum af indsigt i naturvidenskabelig tænkemåde. En veludviklet natur-faglig almendannelse er en forudsætning for kvaliteten af den demokratiske beslut-ningsproces i et samfund præget af højteknologi og store udfordringer på f.eks. sund-heds- og klimaområdet.Samtidig giver udviklingen anledning til refleksioner over det tilsyneladende paradoks,at selvom de fleste børn ved indgangen til uddannelsessystemet møder frem med en stornysgerrighed og entusiasme for naturfagene, så taber en meget stor gruppe interessengennem skoletiden. Mange udvikler ligefrem en fremmedgørelse for naturvidenskabfrem til det tidspunkt, hvor de skal træffe afgørende uddannelsesmæssige valg.I europæisk sammenhæng er problemstillingen hvad angår rekrutteringsaspektet grun-digt analyseret i rapporten ”Europe needs more scientists”6fra 2004 med den portugisi-ske undervisnings- og forskningsminister Mariano Gago som formand. Rapporten ”Sci-ence Education Now: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe”7fra 2007 medden tidligere franske premierminister Michel Rocard for bordenden, fokuserer på un-dervisningens indhold og form. Rapporten argumenterer for såkaldt ”Inquiry-BasedScience Education” (IBSE) som et værktøj til, at naturfagsundervisningen kan få flereunge, og herunder især flere piger, i tale, ligesom den påpeger de særlige muligheder idenne proces for et konstruktivt samspil mellem aktørerne i de formelle og uformellelæringsmiljøer, dvs. uddannelsessystemet og relevante partnere i det øvrige samfund.56

Rapporten peger ligeledes på netværksdannelse blandt lærerne som et egnet værktøj forforbedring af undervisningskvaliteten og forøgelse af motivationen. Konklusionernebygger bl.a. på konkrete erfaringer fra netværk af europæiske uddannelsesinstitutioner.En splinterny rapport fra januar 2008 i regi af the Nuffield Foundation med titlen ”Sci-ence Education in Europe: Critical Reflections”8er udarbejdet af to ledende uddannel-sesforskere, Jonathan Osborne og Justin Dillon fra King’s College London på baggrundaf to konferencer med deltagelse af 17 ledende europæiske forskere i fagdidaktik ognaturfagspædagogik. Konklusionen, som på kort form sammenfatter den samlede pro-blemstilling og de deraf følgende udfordringer, fortjener at blive reproduceret i sin hel-hed, se tekstboksen.“If there is one message that has emerged from our deliberations it is that the problems of the uptakeof science by European youth are not amenable to simple, short-term solutions. More fundamentallywe have argued that the primary goal of science education cannot simply be to produce the next gen-eration of scientists. Rather, societies need to offer their young people an education in and about sci-ence – and that this needs to be an education that will develop an understanding of the major explana-tory themes that science has to offer and contribute to their ability to engage critically with science intheir future lives. In addition it should help develop some key competencies that the EU aspires to forits future citizens. Achieving this goal requires a long term investment in curricula that are engaging;in teachers of science by developing their skills, knowledge and pedagogy; and in assessment systemsthat adequately reflect the goals and outcomes we might aspire to for science education. The irony ofthe current situation is that somehow we have managed to transform a school subject which engagesnearly all young people in primary schools, and which many would argue is the crowning intellectualachievement of European society, into one which the majority find alienating by the time they leaveschool. In such a context, to do nothing is not an option.”(Fra “Science Education in Europe: Critical Reflections”, Nuffield Foundation, 2008, s.27)

En række landes regeringer har som svar på udfordringen formuleret og implementeretlangsigtede strategier, som overordnet adresserer de udfordringer, der her er opsumme-ret, tilpasset det enkelte lands nationale traditioner, erhvervsstrukturer og uddannelses-systemer. I arbejdet med udformningen af oplægget til den danske strategi har arbejds-gruppen især hentet inspiration fra den hollandske ”Delta-plan”9fra 2003 og den norske”Et fælles løft for realfagene”10, vedtaget af den norske regering i 2005 (”Realfag” be-tyder i norsk sprogbrug naturfagene plus matematik og teknologi). Problemstillingerne idisse to lande minder i næsten uhyggelig grad om dem vi møder i det danske uddannel-sessystem. Endvidere lægges der i begge lande megen vægt på omhu i præcisering afmålsætningerne samt løbende evaluering af planens fremskridt eller evt. mangel påsamme. Der er således i en dansk kontekst megen inspiration at hente fra disse planer,om hvilke virkemidler, som har effekt, ligesom menneskelige og økonomiske ressourcerkan spares ved at lære af fejltrinene i udlandet.De to nævnte – og en række andre – udenlandske strategier adresserer ikke blot mate-matik og naturfagene, men også de tekniske uddannelser (”Science & Technology”). I89

dansk sammenhæng har vi valgt at gå et skridt videre, nemlig at adressere treenigheden”Natur, Teknik og Sundhed” i sammenhæng. Dette valg begrundes i flere omstændig-heder. Dels er målgruppen for disse uddannelser i høj grad sammenhængende, såledesat en strategi skal adressere et samlet løft af uddannelserne på området og ikke blot endelmængde, hvorved man kan risikere at flytte rekrutteringsproblemet frem for at løsedet. Men vigtigere for valget er, at en række af de vigtigste aktuelle samfundsmæssigehovedudfordringer kræver indsigt i elementer fra alle tre delområder for at kunne be-handles meningsfuldt, ligesom biologi af mange anses for ”det 21. århundredes nøgle-fag”. Synspunktet støttes af biologiens centrale rolle i en lang række nye teknologierinden for f.eks. nanovidenskab og lægemiddelproduktion. Der er også gode eksemplerpå nye uddannelsestilbud, som kombinerer to eller alle tre af disse klassiske fagligheder,en udvikling som spås at accelerere fremover. Udenlandske iagttagere11har endda pegetpå, at de skandinaviske lande, og måske især Danmark, formentlig har en ”competitiveedge” her, idet barriererne for samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser er mindrei de nordiske landes uddannelsessystemer, end det er tilfældet i uddannelseskulturen if.eks. Sydeuropa og Asien. Sidst, men ikke mindst er biologifaget nøglen til mange pi-gers interesse for naturfagene, et aspekt som ofte overses eller nedprioriteres i den kom-plekse debat om curricula, adgangskrav, faggrænser, mv.Udgangspunktet for at kunne øge søgningen til NTS-uddannelserne er, at det er i folke-skolen at interessen blandt unge skal fastholdes. Hvis unge bliver undervist af lærereuden tilstrækkelig og opdateret faglig og fagdidaktisk kompetence, har det stor betyd-ning for elevernes kunnen og interesse for området – og gentagne undersøgelser af læ-rernes kompetence målt ud fra tilstedeværelsen af linjefag tyder på, at dette alt for ofteer tilfældet. Rekruttering til området er på den måde inde i en ond cirkel. Når unge ikkeinteresserer sig for naturfag, smitter det af på deres egen faglige indsats og valg af ud-dannelse. Det betyder, at der ikke bliver uddannet nok unge med naturfagskompetencer,der kan dække fremtidens behov for f.eks. ingeniører, læger og undervisere i naturfage-ne. Og dermed forstærkes problemet med manglende interesse blandt unge.

Figur 3.Arbejdsgruppen ser uddannelsessystemet som en kæde af led der må hængesammen for at strategiens mål kan nås. Det kræver både sammenhæng på langs mellemde enkelte led, på tværs mellem de indgående elementer i det enkelte led og sammen-hæng med det omgivende samfund.Der kan konstateres nogle grundlæggende organisations- og strukturproblemer, somberører alle led i den danske uddannelseskæde. Derfor bør regeringen have hovedansva-ret for gennemførelsen af en national strategi. Men en afgørende forudsætning for, atstrategien lykkes er, at hovedaktørerne har en fælles forståelse af udfordringerne. Derforer det væsentligt med dialog og samarbejde mellem de tre grupper af hovedaktører (i)det centrale regeringsniveau og kommunerne, (ii) uddannelsesinstitutionernes ledelser

og (iii) det omgivende samfund repræsenteret ved offentlige og private virksomhedersamt de såkaldte ”uformelle læringsmiljøer” som museer, sciencecentre, osv.Omdrejningspunktet for at nå strategiens mål er lærerne i uddannelsessystemet, og herisær grundskolen og ungdomsuddannelserne, som jo varetager ansvaret for hovedpartenaf den relation, som børn og unge opbygger til naturfag, teknologi og sundhedsfag. Deter derfor afgørende, at nye initiativer, der mærkbart støtter den enkelte lærer i det dagli-ge arbejde i hvert enkelt led i uddannelseskæden, indtager en central plads i strategien.Arbejdsgruppen foreslår en 7-årig tidshorisont for strategien, med initiativer der på kortsigt (inden for 1 år) og langt sigt (op til 7 år) implementeres ved hjælp af årligt opdate-rede handlingsplaner. Et forslag til tidsplan for implementeringen er givet på side 29.Strategien evalueres efter 2 og 5 år. Initiativerne skal vurderes på, i hvor høj grad deunderstøtter og bidrager til de overordnede nationale målsætninger.Arbejdsgruppen foreslår en organisering som den norske, hvor regeringen nedsætter etråd (”Nationalt forum for natur, teknik og sundhed”) med en minister som formand ogmed repræsentation fra hovedaktører fra staten (inkl. Undervisningsministeriet, Viden-skabsministeriet og Erhvervsministeriet), kommuner, uddannelsessystemet og virksom-hederne. Rådet har det overordnede ansvar for udarbejdelse af årlige statusrapporter oghandlingsplaner.

Anbefalinger1. Undervisningens indhold og form udvikles og for-nyesDe internationale analyser og udviklingsprojekter sætter fokus på undervisningens ind-hold, form og evalueringsmetoder, fordi der tydeligvis er et modsætningsforhold mel-lem den nuværende undervisnings realisering og de unges behov. Der er efterhånden imange kredse en erkendelse af, at unge i 14-16 års alderen primært ser uddannelse somet identitetsskabende projekt, som snarere går ud på at finde ud af ”Hvem kan jeg bli-ve?”, end ”Hvad kan jeg blive?”. Derfor går bestræbelserne mange steder ud på i højeregrad at inddrage problemstillinger fra virkeligheden i undervisningens indhold. Her kanflerfaglige temaer ofte være med til at skabe mening for de unge. Undervisningens former især i grundskolen traditionelt meget lidt præget af naturfaglig kultur og tankegang.Der arbejdes nu i stigende grad med en projektorienteret og problemorienteret tilgang,som ligger tættere på naturfagenes tænkemåde og arbejdsformer (IBSE = Inquiry BasedScience Education). Også i Danmark er disse bestræbelser i fremmarch, men der kangøres meget mere for at støtte den enkelte lærer, naturfagslærerteam, skoleledelser ogkommunalbestyrelser. I grundskolens arbejde med sundhed og forebyggelse af livsstils-sygdomme er det f.eks. oplagt systematisk at inddrage idræt og hjemkundskab i et tvær-fagligt samarbejde med naturfagene. Ligeledes finder arbejdsgruppen, at der bør ske ensystematisk samtænkning med læreplanerne i matematik gennem hele uddannelseskæ-den.Det er en kendsgerning, at evalueringsformer, test og prøver har en meget styrende ind-flydelse på undervisningens indhold og form. Det er derfor vigtigt at disse virkemidlernytænkes så de støtter uddannelsessystemets aktører i den ønskede udvikling af under-visningens indhold og form.De enkelte skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan bidrage til dette ved også atigangsætte forsøg med nyt indhold og nye former. Det gælder prøveafholdelse, hvorskolerne kan ansøge Undervisningsministeriet om forsøgsordninger. Og det gælder dendaglige organisering af undervisningen, hvor skoleledelserne opfordres til at udviklenaturfagslærerteam.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger vedr.grundskolen:Undervisningsministeriet tager følgende initiativer for at støtte udvikling og fornyelse afundervisningens indhold og form; øget samarbejde mellem naturfagslærerne; øget lige-stilling af naturfagene uden niveausænkning; tilstedeværelse af den praktisk-empiriskedimension i alle naturfag og flerfaglige temaer på tværs af naturfagene; samt overens-stemmelse mellem undervisningens mål og brugen af afgangsprøver og adaptive test:•Der indføres en obligatoriskpraktisk mundtlig gruppebaseret afgangsprøvemed individuel bedømmelse.Prøvens organisering skal tage udgangspunkt iden tidligere velfungerende fysik/kemi-prøve. Omkring 20 % af prøvematerialetskal omhandle flerfaglige emner/problemstillinger.

Der indføres encentralt stillet skriftlig afgangsprøvebestående af fem områ-der: biologi, geografi, fysik, kemi og flerfaglige emner. Prøven indeholder op-gaver, der tester forståelse og faglige kompetencer i henhold til målbeskrivelser-ne for faget. Dette udelukker, at prøven kun benytter sig af multiple-choice-opgaver eller alene fokuserer på paratviden. En oplagt mulighed vil være at en afde to matematikprøver ændres til en matematik-naturfagsprøve for at inddragesamspillet med matematik. Prøven erstatter de nuværende centralt stillede it-baserede prøver.Skriftligheden styrkes ved indførelse en lokalt organiseretobligatorisk natur-faglig skriftlig opgave,som placeres i 8. klasse. Opgaven bedømmes med ka-rakter af dansk- og naturfagslærerne i fællesskab. Opgaven skal inddrage mindstto af de tre naturfag biologi, fysik/kemi og geografi. Opgaven skal bidrage til atstyrke elevens brug og forståelse af fagbegreber og faglig kommunikation.Der udvikles diagnostiske test til brug for den enkelte lærer på de forskelligeklassetrin i naturfagene. Der bør placeres enobligatorisk test i natur/teknik på6. klassetrin,som kan afrunde og evaluere natur/teknik og bidrage til at sikre enhensigtsmæssig overgang fra natur/teknik til overbygningsfagene.To år efter at disse ændringer er implementeret, foretages enevaluering af prø-ver og testmed henblik på at sikre en evidensbaseret udvikling. Evalueringenskal ske på et forskningsbaseret grundlag med inddragelse af erfaringer fra ud-landet.

Arbejdsgruppen giver følgende anbefalinger vedr.ungdomsuddannelserne:Undervisningsministeriet tager følgende initiativer for at sikre en mere hensigtsmæssigbalance mellem naturfagene, udvikling og fornyelse af undervisningens indhold ogform, og et bedre rekrutteringsgrundlag til de videregående uddannelser:•Det naturvidenskabelige grundforløb (NV) i det almene gymnasium omdannestil etNTS-forløbfor at støtte en samlet forståelse af naturvidenskab, ingeniørvi-denskab og sundhedsvidenskab. Forløbet skal fortsat tage afsæt i eksemplariskeog aktuelle problemstillinger kombineret med en eksperimentel tilgang til om-verdenen, og eleverne skal indse betydningen af at kende til naturvidenskabeli-ge, tekniske og sundhedsvidenskabelige problematikker og deres samfundsmæs-sige betydning.I de gymnasiale uddannelser oprettes på kort sigtet nyt fagbenævnt Biotek A ellign., som bygger oven på Kemi C og Biologi C, ogsom er adgangsgivende ikombination med Matematik A og Fysik Btil hovedparten af NTS-uddannelserne. Det nye fag kan bygge på de allerede indhøstede, gode erfaringerfra forsøg medbioteknologi på A-niveau.12Studieretningen supplerer de nuvæ-rende, idet det biologiske fagområde ses som nøgle til rekruttering af flere unge,især piger.Fagetgeografi(som i den seneste reform ændredes til naturgeografi med et vistindhold af geologi) i de gymnasiale uddannelser nytænkes (”geofag”) i forholdtil, hvordan det kan indgå i attraktive studieretninger på en måde, der tiltrækkerflere unge og samtidig anerkendes i de videregående uddannelser.

På sigt arbejdes der for at skabe en attraktivstudieretning med A-niveau i ma-tematik og B-niveau i fysik, kemi og biologi,som giver adgang til alle videre-gående uddannelser inden for NTS-området der i dag har ABB (i matematik, fy-sik og kemi) som adgangskrav. Det attraktive skal opnås ved dels at skabe pladstil fortsat valgfrihed dels at udnytte synergierne mellem fagene, herunder isærinddragelse af moderne biologi hvor fysik, kemi og matematik spiller en stor rol-le. Den ønskede valgfrihed kan fx opnås ved reduktion af antallet af obligatori-ske fag, som anbefalet i Globaliseringsrapporten.På hf skal lærerne styrke den fællesfaglige dimension i undervisningen ved atskabe et tydeligt samspil mellem fagene.13Ledelserne skalprioritere udviklin-gen af naturfagsgruppen på hfog herunder sikre, at lærerne har de rette ram-mer og vilkår for at kunne styrke den fællesfaglige dimension. Der bør tagesskridt til at sikre, at naturfagene i hf-uddannelsen bliver reelt anvendelsesorien-terede og tydeligere rettet mod de professionsuddannelser, som hf-kursister oftefortsætter på.De erhvervsfaglige uddannelsers undervisning i naturfagtager afsæt i denteknologiske og videnskabelige udvikling, der danner grundlag for udviklingenaf produktion, service og pleje. Undervisningen skal være praktisk-empirisk og ividt omfang være integreret i den brancherettede undervisning, hvor indholdetudvælges ud fra, hvilken uddannelse der er tale om. Den didaktiske udvikling inaturfagsundervisningen bør koncentrere sig om at skabe enforøget sammen-hæng mellem de almene naturfaglige kompetencer og de erhvervsfagligekompetencer.Derudover skal der være fokus på rollemodeller og vejledning forat forebygge frafald. Det er vigtigt for den samlede rekruttering at fastholde envej gennem uddannelseskæden for unge med svagere interesse for teore-tisk/akademisk læring. Uddannelserne skal på sigt indgå i et sammenhængendesystem, som ikke afskærer fra fortsat videregående uddannelse.Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have synligetilbud til talenter,iform af klubber, ekstra kurser samt besøg og praktik på videregående uddannel-ser eller i virksomheder. Desuden skal der på landplan være forskellige tilbudom sommerskoler, talentophold, konkurrencer, olympiader mv. for talentfuldeelever.Ungdomsuddannelsesinstitutionerne bør indgå i internelokale/regionale part-nerskaberfor at skabe et tættere samarbejde og synergi. Dette ligger i princip-pet allerede i gymnasiereformens krav om muligheden for at skifte og vælgevalgfag fra forskellige institutioner, men der er en gevinst at hente ved en størregrad af lærer(videns)udveksling. Inden for NTS-området er der især et potentialei en samtænkning af stx- og htx-institutioner, som bør udvikles, gerne med afsæti forsøg.Science-gymnasierne,som er et perspektivrigt netværk støttet af private midler,bør udbredes tilandre ungdomsuddannelser.

2. Efteruddannelsesprogram for grundskolelærereKompetente lærere er den væsentligste forudsætning for god undervisning og sikring affagligheden. Naturfagsundervisningen i grundskolen varetages imidlertid i vid udstræk-ning af lærere uden det pågældende linjefag. Især er situationen kritisk for faget na-tur/teknik.14Skoler og kommuner har ikke i tilstrækkelig grad prioriteret efteruddannel-se af lærere, hvis linjefagsuddannelse er opnået under tidligere læreruddannelser. Derskal på sigt sikres fuld linjefagsdækning i alle naturfag, og en stor, målrettet efteruddan-nelsesindsats er derfor nødvendig. Efteruddannelsen kan med fordel organiseres i sam-menhæng med skolebaserede udviklingsforløb for naturfaglige lærerteams.I dag udbydes pædagogiske diplomuddannelser (PD) inden for naturfag og naturfagsdi-daktik, men optaget er meget begrænset, fordi denne videreuddannelse ikke prioritereshøjt af kommunerne, idet midlerne anvendes til mere almene pædagogisk-psykologiskefag. Etableringen af naturfagskonsulenter på skoler og i kommuner (hovedanbefaling 4)udløser et behov for at nytænke videreuddannelsestilbudet. Der er også behov for atetablere en uddannelsesmæssig fødekæde, der kan sikre rekruttering til opbygning afnaturfagsdidaktiske forskningsmiljøer (hovedanbefaling 9).Den nødvendige efteruddannelse bør ske i samspil med de relevante aktører, primærtKommunernes Landsforening, professionshøjskolerne og Danmarks Lærerforening. Deter naturligt endvidere at inddrage andre udbydere af efter-/videreuddannelse som uni-versiteter, ingeniørhøjskoler, uformelle læringsmiljøer, mv.Efteruddannelsesprogrammets nødvendighed skyldes mangler i fortidens læreruddan-nelse og i hidtidig praksis med ikke at ajourføre lærerkompetencer. Som supplement tilden nye læreruddannelse skal der sikres incitamenter til efteruddannelse af naturfagslæ-rere f.eks. gennem attraktive efteruddannelsesforløb, ledelsesopbakning og øget mulig-hed for løndifferentiering. Arbejdsgruppen ser dette efteruddannelsesprogram som ennødvendig udbygning af de eksisterende nationale efteruddannelsestiltag.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:Undervisningsministeriet etablerer i dialog med relevante aktører et efteruddannelses-program for grundskolelærere med følgende fire hovedindsatser:•Natur/teknik-linjefagsopkvalificeringskal give lærerne – og dermed skolerne– forudsætninger for at varetage undervisningen i natur/teknik. Programmethenvender sig til lærere, der allerede har et naturfagligt linjefag. Det kan derforforsvares, at omfanget kun er halvdelen af linjefaget i læreruddannelsen. Uddan-nelsen skal have et betydeligt fagspecifikt indhold og kunne gennemføres side-løbende med lærerens undervisning i skolen, fx over 2-4 år. Uddannelsen afslut-tes med prøve, og der udstedes bevis for linjefagskompetence i natur/teknik.Skolebaserede udviklingsforløbskal sikre, at lærere fra samme skole ellerkommune i form af team sammen deltager i et efteruddannelsesforløb. Uddan-nelsen skal have en kursusdel og en udviklingsdel, hvor deltagerne gennemførerudviklingsarbejde på deres egen skole.Efteruddannelse af ikke-naturfagslærere i naturfagskal være et attraktivt til-bud til lærere om at få indblik i områdets betydning for den enkelte og for sam-

3. Målbeskrivelser for undervisning samtænkesDe centralt fastlagte beskrivelser af faglige slut- og trinmål for naturfagsundervisningeni folkeskolen er beskrevet i ”Fælles Mål”, som i øjeblikket justeres i sammenhæng. Derhar hidtil manglet en systematisk fagdidaktisk samtænkning af målbeskrivelserne for defire naturfag mht. centrale begreber og faglige kompetencer. De sammentænkte målbe-skrivelser bliver et godt redskab for lærerne til i den daglige undervisning at udnyttemulighederne for synergi i flerfagligt samarbejde og til at sikre den faglige progression.Matematik bør også indtænkes i sammenhængen.Disse justeringer er et velkomment første skridt mod en større brug af kompetence-tænkning, og sikring af sammenhæng med de efterfølgende ungdomsuddannelsers be-grebsbrug. Fælles sprogbrug vedr. fagligt indhold og faglige mål letter kommunikatio-nen mellem lærere på forskellige uddannelsesniveauer og dermed overdragelsesforret-ningerne mellem disse. Dialogen fremmes bedst ved at bringe de relevante lærere sam-men fysisk, så de udvikler et fælles sprogbrug.Et vigtigt udgangspunkt for arbejdsgruppens anbefalinger er behovet for at styrke sam-tænkningen i undervisningen af de fire naturfag i folkeskolen og for at realisere det ak-tuelt uudnyttede potentiale for synergieffekter. I en række lande (Norge, Sverige, Eng-land mv.) har man som konsekvens heraf indført ét skemafag i grundskolen, ”Science”,som er en fælles paraply over hele det naturfaglige område. Der kan peges på en rækkegevinster så vel som problemer ved indførelsen af en sådan fælles ramme. Der bør der-for iværksættes et udvalgsarbejde med henblik på at overveje grundlaget for en fællesramme (Science) for naturfagene i folkeskolen. Udvalget skal have til opgave at ind-samle erfaringer fra udlandet og foreslå udviklingsprojekter, der kan indhøste danskeerfaringer med en sådan fælles ramme. Udvalgets arbejde bør senest i 2012 resultere ien samlet, evidensbaseret indstilling om grundlaget for en fælles ramme.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:•Undervisningsministeriet forestår en nytænkning ogsamtænkning af målbe-skrivelsernefor naturfagene samt matematik i hele uddannelseskæden (”den rø-de tråd”). Det skal ske gennem brug af samme kompetenceorienterede begrebs-apparat for at sikre progression og synergi mellem fagene indbyrdes og de til-svarende læreruddannelser. Samtidig skal der ske en fornyelse af indholdet i un-

dervisningen bl.a. på sundheds- og teknologiområderne for at sikre interessenhos begge køn. Opdelingen af uddannelsessystemet giver problemer, som skalhåndteres gennem anvendelse af fælles beskrivelser og begrebsapparat. Arbejdetskal sikre samarbejde mellem naturfagene og matematik, men også med fag somidræt og hjemkundskab, især på sundhedsområdet. I folkeskolen har alle natur-fag mulighed for at bidrage til emnet sundhed, hvis placering i fagene skal ud-bygges og tydeliggøres. Det bør overvejes om emnet ”sundhed” kan placeresmere markant i færre fag. Sløjdfagets innovative dimensioner kunne også medfordel samtænkes med naturfagene.Grundlaget for på sigt at etablere en fælles ramme (”Science”) for naturfagene ihele folkeskolen skal analyseres, gerne kombineret med forsøgsvirksomhed. Detskal derfor fra 2008 være muligt for skoler som forsøg at afprøve nye organisa-tionsformer for naturfagsundervisningen, der med respekt for de enkelte naturfaggennemfører undervisningsforløbet under en fælles ramme.

4. Kommunale naturfagsstrategier og NTS som ind-satsområdeDen naturfaglige kultur i den danske folkeskole skal styrkes. Naturfagene på 7.-9. klas-setrin er små, ofte med få lærere og dermed risiko for faglig ensomhed for den enkelteog mangel på kollegial sparring i form af inspiration og vidensdeling. Traditionen medat anvende lærere uden linjefag svækker incitamentet til samarbejde, fagligt og fagdi-daktisk. Forøgede faglige og fagdidaktiske lærerkompetencer er den væsentligste forud-sætning for styrkelse af børnenes naturfaglige læring og interesse. Lærerne skal i detdaglige opleve sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fælles-skab. Der er glædeligvis nu en udvikling i gang flere steder i landet med skoler ogkommuner, der målbevidst arbejder med at fremme naturfagene (bl.a. de såkaldte ”sci-ence-kommuner”). Danmarks Lærerforenings undersøgelse fra august 200715viser, at44 % af kommunerne har gjort naturfagene til et kommunalt indsatsområde.En stærk naturfaglig kultur indebærer samarbejde og erfaringsudveksling om udarbej-delse af lokale læseplaner, praktisk tilrettelæggelse af undervisningen, det eksperimen-telle og undersøgende arbejde i laboratoriet og i naturen, evaluering og evalueringsfor-mer, børnenes læring og interesse og inddragelse af ressourcer uden for skolen i arbejdet(offentlige og private virksomheder, museer, naturskoler, teknik- og naturvidenskabs-centre, osv.). De empirisk-eksperimentelle fag kræver tidssvarende faglokaler og udstyr.Lærerne skal samarbejde om undervisningen i naturfagsteam som har ledelsens bevå-genhed, og teamet skal i dialog med ledelsen udforme, gennemføre og evaluere udvik-lingsplaner for undervisningen.Naturfagsteamets styrke forudsætter faglig ligeværdighed, som om nødvendigt kan til-vejebringes gennem efter- og videreuddannelse. Teamet vil have stor gavn af fagligeildsjæle med særlige kompetencer, som kan stå i spidsen og drive arbejdet frem medgod kollegial fornemmelse.I den nationale strategi i Holland har man succes med, at skoler, der ønsker at gøre no-get for udvikling af naturfagskulturen, får tilført særlige midler til dette. Skoleledelserne15

stimuleres til at sætte sig udviklingsmål på en række bestemte områder, og man coacherdem til at nå disse. Det er vigtigt, at der er ressourcepersoner til rådighed, der har re-gelmæssig kontakt med skolen og bidrager med sparring. Erfaringerne fra Holland vi-ser, at skoleledelser der prioriterer kvalitetsudvikling på naturfagsområdet, også klarersig godt målt på de øvrige fag. Dette ses som et tegn på, at de værktøjer der fremmerden naturvidenskabelige kultur også bidrager til et samlet løft til skolen.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:Kommunerne gør naturfagene til indsatsområde i de kommunale kvalitetsrapporter forfolkeskolen og har senest i 2010 en kommunal naturfagsstrategi, der sikrer:•••••Sammenhæng og progression fra børnehave til ungdomsuddannelser.Udvikling af undervisningens indhold og form og brug af undervisningsdifferen-tiering, så fagene har høj kvalitet og relevans, og så begge køn får interesse forNTS-området.En kommunal naturfagskoordinator og en (evt. deltids-) naturfagsvejleder påhver skole. Funktionen som ressourceperson er central og skal gøres attraktivgennem ansættelsesforholdet og udviklingsmuligheder.Handlingsplaner for efter- og videreuddannelse af lærere mhp. at opnå fuld linje-fagsdækning.At undervisningen i natur/teknik i 3.-6. klasse senest fra 2010 varetages af lære-re med linjefag i natur/teknik eller tilsvarende, og for 1.-2. klasse senest fra2012. Indtil da skal fagligheden sikres ved anvendelse af tolærer-ordninger ellerpå andre måder, som sikrer inddragelse af fagligt kompetente lærere. Fra 2008skal undervisningen organiseres, så timerne i natur/teknik optræder i blokke, ogundervisningen i den enkelte klasse skal løbende dokumenteres skriftligt medhenblik på at videreføre naturfagsundervisningen i 7. klasse og derved styrkeden faglige progression.Lokale naturfagsfora til fagdidaktisk diskussion og videnudvekslingTidssvarende fysiske rammer og faciliteter til undervisning gennem handlings-planer, der implementerer Undervisningsministeriets anbefalinger.Kvalificeret brug af uformelle læringsmiljøer og lokale virksomheder, fx gen-nem oprettelse af netværk af lokale aktører og rollemodeller.At barrierer for, at børn og unge af anden etnisk baggrund lærer naturfag, kort-lægges og fjernes.Særlige NTS-tilbud til talenter, i form af fx klubber, besøg, praktik, konkurren-cer mv.Brug af alternative formidlingsmodeller, fx brug af ungdomsuddannelseslærere ifolkeskolen, ”ung til ung formidling”, hvor ældre elever underviser yngre, em-neuger, der involverer hele skolen, og NTS-festivaler.Samarbejde med ungdomsuddannelser, fx gennem lærerudvekslingsordninger ogbrobygningsarrangementer.En velkvalificeret vejledning om NTS-uddannelser og –karrieremuligheder gen-nem Ungdommens Uddannelsesvejledning.

5. Bedre læreruddannelseDanmarks Lærerforenings undersøgelse fra august 2007 viser, at mange lærere stadigunderviser i naturfagene uden linjefag.16Værst er det for natur/teknik, hvor kun 18 % aflærerne har linjefag. For biologi er det 57 %, og for geografi 36 %. Fysik/kemi har denbedste dækning med 70 % linjefagsuddannede, men også her vil situationen i fremtidenblive kritisk, eftersom størstedelen af fysik/kemilærerne pensioneres i løbet af de næste5-10 år.17Det var nødvendigt at gøre linjefagene større, som det skete med læreruddannelsesre-formen i 2007. Men for få vælger nu disse linjefag i naturfag i forhold til behovene ifolkeskolen. Den nye læreruddannelse har især ført til et fald i antallet, der har valgt destore linjefag natur/teknik og fysik/kemi.18En årsag kunne være, at lærerstuderende (dersom udgangspunkt ofte har et humanistisk afsæt) sjældent er klar til at vælge en tydelignaturfaglig profil allerede ved uddannelsens start. Derfor bør valget af linjefag ske efter,at uddannelsen har vist de studerende, hvor spændende naturfagene er som undervis-ningsfag. Alle lærerstuderende bør således på første studieår bibringes et grundlæggen-de kendskab til NTS-området som en del af almendannelsen. Der skal på læreruddan-nelsen ske en dimensionering af linjefagene, så det svarer til behovet i folkeskolen.På sigt anbefales skabelsen af et sammenhængende læreruddannelsessystem, jf. hoved-anbefaling 6.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:•••Der indføres etnyt alment obligatorisk NTS-fagfor alle lærerstuderende medfokus på NTS-områdets betydning og rolle i samfundet.Linjefagene ligestillesinden for det naturfaglige område. Valg af linjefag børske et stykke inde i studiet og efter undervisningen i det obligatoriske NTS-fag.De naturfaglige linjefag skal bestå af etfælles didaktisk modul(det naturfagli-ge felt) og et specialefag (biologi, fysik/kemi, geografi eller natur/teknik). Detfælles modul skaber en fælles begrebsramme og en erkendelsesteoretisk og fler-faglig baggrund for naturfagsundervisningen. Modulet skal indgå i CKF’erne forlæreruddannelsens naturfaglige linjefag.Det skal være etkrav til at kunne vælge et naturfagligt linjefag,at den lærer-studerende har mindst B-niveau med karakteren 7 (ny karakterskala) i et af fage-ne biologi, fysik eller kemi i den adgangsgivende eksamen.Påmeritlæreruddannelsenskal der gennemføres et særligt fagdidaktisk projekteller kursus (ca. 20 % af linjefagets størrelse) som forudsætning for merit for etnaturfagligt linjefag på baggrund af en kandidatuddannelse.Uddannelsesinstitutionerne bør opfordre til, atselvvalgt praktiklægges påNTS-området, fx på videnspædagogiske centre, virksomheder og i udlandet.

6. Professionshøjskoler og universiteter styrkerlærerkompetencer sammenDanmark har i dag ikke noget sammenhængende læreruddannelsessystem. Læreruddan-nelse sker i adskilte delsystemer med den konsekvens at lærere på de forskellige ni-veauer har forskellige begrebsapparater til beskrivelse af de samme problematikker. Enanden konsekvens er overfladisk eller helt manglende kendskab til kravene i såvel detforudgående som det efterfølgende led i uddannelseskæden. Derfor bør der på kort sigtarbejdes med brobygningsmodeller, således at lærere på et givent niveau oplever – oggerne selv varetager – undervisning på det aftagende eller modtagende niveau. Der ereksempler fra ind- og udland på gode erfaringer med dette, såvel mellem folkeskolensafgangstrin og gymnasiet som mellem ungdomsuddannelser og universitetsniveauet.På længere sigt bør der arbejdes for et sammenhængende læreruddannelsessystem. Deter oplagt her at tænke i en overlapmodel, hvor lærerne som udgangspunkt har kompe-tence f.eks. til undervisning på to nabotrin á 3 år i uddannelseskæden. Dette er alleredeindført for fagene matematik og dansk i den nye folkeskolelæreruddannelse, hvor mel-lemtrinnet (3.-6. klasse) er fælles for de to udgaver af linjefagene. Denne udmærkedetanke kan umiddelbart overføres til naturfagene. Det vil være vigtigt også at skabe enbro mellem undervisningen i folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne.Det vil ligeledes være relevant med overlap mellem ungdomsuddannelserne og spektretaf videregående (professions-)bacheloruddannelser. Universiteter og professionshøjsko-ler bør udvikle uddannelsesforløb med fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed ret-tet mod lærergerningen på erhvervsuddannelserne, gymnasieuddannelserne, de kortevideregående uddannelser, mv.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:Professionshøjskoler og universiteterstyrker lærerkompetencernei hele uddannelses-systemet gennem nedenstående initiativer:•På kort sigt skabes derattraktive og nemt tilgængelige efteruddannelseri na-turfaglige linjefag målrettet folkeskolelærere, som allerede har et eller flere na-turfaglige linjefag (inkl. matematik). Særlig opmærksomhed skal rettes mod fy-sik/kemi-faget hvor behovet vil vokse markant i de næste 5-10 år.På kort sigt skal efteruddannelsestilbuddene målrettetlærere på EUD-områdetudvides.Master- og kandidatuddannelsernei naturfagsdidaktik synliggøres med hen-blik på at øge rekrutteringen. Målgrupper er: (1) kommunale naturfagskonsulen-ter, (2) undervisere på professionshøjskolerne inden for fagene fysik/kemi, geo-grafi, biologi og natur/teknik, og (3) kommende ph.d.-studerende inden for na-turfagsdidaktik.Kompetence ibrug af eksterne ressourcer,herunder offentlige og private virk-somheder og uformelle læringsmiljøer, indgår i alle læreruddannelser.Universitetsstuderende, der endnu ikke er bachelorer, skal kunneskifte til læ-reruddannelsen og få meritfor op til 1 års naturfaglige studier.På sigt arbejdes der modet sammenhængende læreruddannelsessystembase-ret på en overlapmodel, hvor lærerne har undervisningskompetence på mere endét uddannelsestrin.

7. Nye attraktive flerfaglige videregåendeuddannelserPå de videregående uddannelser kan udfordringen sammenfattes således: Hvordan får viflere unge hurtigere gennem en videregående NTS-uddannelse samtidig med en fasthol-delse og udvikling af det faglige niveau for de uddannede? For at øge antallet skal dertænkes nyt. Udenlandske sagkyndige peger på, at en styrke i det danske uddannelsessy-stem er de unges evne til at kombinere flere fagligheder. Derfor har vi særlige mulighe-der for at udnytte potentialerne i nye uddannelser i det rum, der udspændes af de treområder naturfag, teknik og sundhed. Der er i dag enkelte eksempler på succesrige vide-regående uddannelser, som kombinerer f.eks. en ingeniørfaglig og en sundhedsfagligtilgang, men området er ikke gennemtænkt systematisk. Sådanne uddannelser vil kunnetiltrække nye grupper af studerende af begge køn. Med afsæt i de gode erfaringer påingeniørområdet bør universiteterne og professionshøjskoler gå i dialog om at skabeflere kandidatuddannelser, der bygger oven på professionsbacheloruddannelserne, ek-sempelvis gennem forsøg med læreruddannelser.19Både nuværende og nye uddannelser skal leve op til en række kriterier for at være at-traktive. Uddannelsen skal opleves som et attraktivt sted at være og som betydningsfuldi forhold til de studerendes identitetsskabelse. Der skal formidles grundig og ærlig in-formation om uddannelsen. Vejlederne skal have en opdateret viden om NTS-områdetog samfundets behov, samt konkret viden om de nye uddannelser. Det offentlige imageaf en uddannelse og af uddannelsens studerende har stor betydning for rekrutteringen.Uddannelserne skal derfor pege på rollemodeller og attraktive karrieremuligheder påfremtidens arbejdsmarked. Hertil kommer et godt studiemiljø, som alle studerende i daglægger vægt på.Unge vælger sjældent videregående uddannelse inden for NTS-området, hvis de i deresungdomsuddannelse har valgt naturvidenskaben fra. I en overgangsperiode må der der-for efter model fra udlandet (Sverige og Holland) skabes bedre muligheder for, at unge,der i retrospekt har ”valgt galt” i ungdomsuddannelsen, tilbydes særligt tilrettelagtesuppleringsforløb, hvor man ved at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer garanteresadgang til en efterfølgende videregående NTS-uddannelse.Mange faglærte går rundt i danske virksomheder med kvalifikationer som de ville kun-ne bruge i en videregående uddannelse. Det kan vi se på erhvervsakademierne, der ud-byder KVU- og MVU-uddannelser. Her er der flere eksempler på studerende, der kom-mer fra produktionen i en virksomhed og tager to års uddannelse, hvor de bygger ovenpå deres faglige uddannelse for derefter at vende tilbage til enten den samme virksom-hed eller den samme branche, men nu for at projektere, planlægge og produktudvikle påingeniørniveau.Tager vi gruppen af 20 til 44-årige, så er der tilsammen inden for bygge- og anlægsom-rådet og det tekniske område over 200.000 med en faglig uddannelse. Kigger vi dennegruppes kvalifikationer nærmere efter, er der en god del, der har en hel eller delvis stu-dentereksamen med sig. Efterhånden er det en mindre del af erhvervsuddannelserneselever, der kommer direkte fra folkeskolen med en 9. klasse. Langt de fleste er 18 - 1919

år, og mange møder op med en fuld studentereksamen eller en periode i gymnasiet somgrundlag for at starte på en erhvervsuddannelse. En studentereksamen er for eksempelen meget almindelig baggrund for at starte på en uddannelse til elektriker eller kok.Der starter omkring 35.000 hvert år på et indledende grundforløb til en teknisk uddan-nelse på landets erhvervsskoler. Blandt dem er der en god del, der har både evnerne oginteressen for at gå videre i uddannelsessystemet. Men som ikke føler sig fristet af dentraditionelle vej til en videregående uddannelse. Skal vi rekruttere flere fra disse grup-per, skal vi se nærmere på, hvordan vi kan opbygge uddannelsesforløb, der passer til deforskellige grupper. Uddannelsesforløb, der kombinerer det teoretiske og det praktiskeog konkrete.Den seneste ændring af erhvervsuddannelsesloven fra juni 2007 udbygger mulighedernefor, at eleverne i erhvervsuddannelserne kan opnå højere niveauer i både de faglige ogalmene fag i erhvervsuddannelserne. De enkelte uddannelser skal så vidt muligt værebeskrevet med et valgfrit præstationsniveau ud over det obligatoriske. Erhvervsskolerneskal endvidere tilbyde eleverne supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet un-dervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter. Disse muligheder forsupplerings- og videreuddannelsesmuligheder bør synliggøres.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:Erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter bør skabe nye flerfaglige ud-dannelser inden for NTS-området, attraktive for begge køn og de forskellige etniskegrupper.•Uddannelserne skalsamarbejde med ungdomsuddannelserne og aftagereforat tage højde for de studerendes forudsætninger og kravene på arbejdsmarkedet.Uddannelserne skal sikre en klar progression frem mod det arbejdsmarked, dehenvender sig til. Aftagerpaneler skal bruges progressivt, og meritoverførsel skalgøres lettere.Videregående uddannelsesinstitutioner inden for NTS-området skal tiltrækkeflere studerende fra gruppen af voksne med en erhvervsfaglig uddannelseog en studentereksamen. Dette kan fx ske gennem særlige uddannelsesforløbmed udgangspunkt i en realkompetencevurdering og en kombination af det teo-retiske og det praktiske.Aktørerne ierhvervsuddannelsessystemet(Undervisningsministeriet, de fagli-ge udvalg og erhvervsskolerne) tager initiativ til en samlet og koordineret infor-mationsindsats med henblik på at synliggøre de supplerings- og videreuddannel-sesmuligheder, som de enkelte uddannelser tilbyder.Universiteterne skal skabekandidatuddannelser inden for undervisning ogformidlingi NTS-området.Professionshøjskoler og universiteter skal samarbejde omnye relevante tvær-faglige kandidatuddannelseri det rum, der udspændes af naturvidenskab, tek-nisk videnskab og sundhedsvidenskab. Uddannelserne skal fokusere på mål-grupper, der ikke vælger en traditionel NTS-uddannelse.Uddannelserne skal tilrettelægges således, atsuppleringtil anerkendt gymnasi-alt adgangsniveau i et vist omfang kan ske samtidig med uddannelsesstart ellerumiddelbart inden. Der skal være adgang til dette på de relevante uddannelsesin-23

8. Styrket kontakt mellem virksomheder og skolerVirksomheder og skoler har fordel af et øget samarbejde. Skolerne og eleverne kan opnåviden om den praktiske virkelighed på virksomheden og få inspiration til uddannelses-og erhvervsvalg samt kreere virksomhedsnære forsøg i undervisningen. Virksomheder-ne opnår kendskab til de unge samt får mulighed for at synliggøre virksomheden. Man-ge virksomheder og skoler/lærere har konkrete samarbejder om fx rollemodeller, lærer-praktik/ophold på virksomheden, virksomhedsbesøg, undervisningsmaterialer mv. Be-søgsprogrammet skal have sammenhæng med undervisningsplanernes indhold, så manundgår de såkaldte ”sodavandsbesøg” .Samarbejdet bør organiseres gennem etablering af egentlige netværk, der sikrer overblikover muligheder for at inddrage virksomheder i undervisningen samt synliggørelse afgod praksis. Der er her gode erfaringer fra Holland i form af det såkaldte JetNet20. Detanbefales, at der er en kontaktperson/kontaktenhed på virksomheden, der fungerer somindgang for skoler og uddannelsesinstitutioner. Tilsvarende bør der være en kontaktper-son på skoler og uddannelsesinstitutioner, som kan hjælpe lærerkolleger med informati-on, viden og erfaringer om, hvordan man samarbejder med virksomheder. Forankring afindsatsen er begge steder ledelsens ansvar.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefaling:•Kontakten mellem offentlige og private virksomheder inden for NTS-områdetog skolerne styrkes. Virksomhederne har et medansvar for sammen med skoler-ne at opbygge samarbejdet. Dette kan ske ved oprettelse af kontaktenheder forskolerne, udvikling af undervisning, der viser hvordan naturfag indgår som etelement i udvikling og produktion, synliggørelse af erhvervsmuligheder gennemrollemodeller, etablering af virksomhedsnetværk, praktikophold for lærere, mv.Der oprettes efter udenlandske forbilleder (JetNet mv.) et netværk af virksomhe-der, som støtter skolernes undervisning inden for NTS-området.Der iværksættes fagdidaktisk forskning i virksomhed-skole-samarbejdet mhp. atklarlægge læringsudbyttet og udbrede god praksis.

9. Naturfagsdidaktik opprioriteres som strategiskforskningsområdeDer skal knyttes følgeforskning til en række af elementerne i den nationale strategi. Detvil muliggøre kritisk evaluering undervejs samt vidensbasering af justeringer og igang-sætning af nye initiativer. Dertil kommer behovet for en mere forskningsbaseret udvik-ling af undervisningen i naturfag i Danmark.Der er mangel på forskeruddannede inden for området. Det vanskeliggør rekruttering afkvalificeret arbejdskraft til forskningsmiljøerne i Danmark, og det begrænser miljøernesforskningsvolumen samt deres muligheder for at levere forskningstilknytning og delta-gelse i udviklingsarbejder. Der skal være mere samarbejde mellem de danske forsk-ningsmiljøer og mere samarbejde med internationale miljøer. En vigtig opgave for detdanske fagmiljø er at hjemtage viden om internationale fagdidaktiske forskningsresulta-ter og formidle disse resultater videre til det danske uddannelsessystem.Fagdidaktisk forskning skal gøre os klogere på de områder, vi i dag ikke ved nok om,for at vi kan foretage evidensbaserede indsatser. Af oplagte forskningsområder kannævnes evaluerings- og undervisningskulturen i de empiriske fag, samt den bemærkel-sesværdige kønspolarisering inden for en række områder, som bl.a. er afdækket i PISA-undersøgelserne. Der er behov for forskningsbaseret viden om yderligere en række om-råder, som er relevante for undervisningen og udviklingen af den:•Viden om undervisning og læring i naturfag, herunder studier i, hvad der virker iklasseværelset/auditoriet, sammenhæng mellem undervisningens indhold ogform, forhold mellem sprog og videnskabelige begreber, forskningsbaseret un-dervisningsdesign, kortlægning af god undervisning, fordele og ulemper vedbrug af undervisningsteknologi. Viden om hensigtsmæssige organisationsformerfor arbejdet i klassen og forståelse af ledelsens muligheder for facilitering afhensigtsmæssige organisationsformer (fagpædagogisk ledelse).Viden om evaluering, herunder formativ evaluering af kompetencer og perfor-mance samt udvikling af diagnostiske prøver. Studier og udvikling af konkreteredskaber til evaluering af elevpræstationer, herunder deres læring af begreberog kompetencer.Viden om elevers interesse, motivation og holdning i forhold til naturfag, herun-der studier af bias relateret til køn og etnicitet, sammenhæng mellem værdier,motivation og rekruttering. Effekter af uformel læring, samspil mellem formelog uformel læring, og hvordan dette kan spille ind i forhold til at øge interesseog rekruttering. Analyse af rekruttering til NTS-området, herunder hvilke ud-dannelsesinstitutioner, der leverer elever/studerende til NTS-området, og hvadårsagerne er. Kulturstudier af naturfag: naturfagenes egenart og opfattelser af na-turvidenskab i offentligheden.Viden om, hvordan nye IT-værktøjer muliggør undervisningsdifferentiering,som tager højde for, at elever er forskellige. Der mangler i dag fagdidaktisk ind-sigt i disse værktøjers muligheder.Viden om, hvad der er en hensigtsmæssig faglig progression i læreplanerne:Hvad bør komme efter hvad?Viden om uddannelse af lærere, forbedring af indhold og form i læreruddannel-ser, hensigtsmæssige rammer for og aktører i uddannelse og efteruddannelse aflærere/undervisere.25

Den naturfagsdidaktiske forskning skal have et praksis- og fremadrettet sigte. Den skalskaffe os ny viden om det samlede uddannelsesforløb og om problemerne ved overgan-gene mellem grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, herundermuligheder for at mindske disse problemer. Desuden skal vi have langt bedre indsigt isystemets kerneydelse, dvs. hvad der foregår i klasseværelserne: Hvad virker, hvor gårdet galt? For uddybning henvises til Undervisningsministeriets faglighedsrapporter ved-rørende matematik og naturfag.21Et løst skøn over antallet af undervisningsårsværk i det danske uddannelsessystem indenfor matematik giver omkring 15.000. Inden for rækken af naturfag, sundhed og tekniker summen formentlig noget tilsvarende. En optælling af antal fastansatte fagdidaktiskeforskere i Danmark resulterer i omkring 7 for matematik og 12 for naturfag mv. Dissetal er markant mindre end i de andre nordiske lande og f.eks. Holland. På denne bag-grund vurderer arbejdsgruppen, at det strategiske forskningsprogram om uddannelses-forskning, der iværksættes i 2008 som en del af regeringens globaliseringsstrategi, oghvis indhold for nylig er beskrevet i et oplæg fra en bredt sammensat arbejdsgruppe22, erfor utilstrækkeligt og for ufokuseret til markant og varigt at forbedre situationen på detmatematik- og naturfagsdidaktiske område.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefalinger:•Naturfagsdidaktikopprioriteres som strategisk forskningsområdeunder DetStrategiske Forskningsråd med fokus på praksisnærhed og involvering af aktø-rerne og med eksplicitte krav om formidling til uddannelsesinstitutionerne. Etholdbart løft af det matematiske og naturfagsdidaktiske forskningsområde iDanmark kræver en stabil indsats over en længere tidshorisont. Et program om-fattende 30 ph.d.-uddannelsesforløb efterfulgt af 20 toårige post.doc.-forløb ko-ster i middel 8-9 mio. kr. årligt, hvis der antages en opbygningsperiode på 8 år.

10. Et Nationalt Center for Natur, Teknik og SundhedMed det formål at støtte naturfagslærere, naturfagsteam, skoleledelser, og naturfagskon-sulenter på skoler og i kommuner i arbejdet med at forny og udvikle naturfagsundervis-ningen, som det er beskrevet ovenfor, foreslår arbejdsgruppen, at der efter udenlandskforbillede etableres et nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed, som skal løfte denrække af vigtige opgaver, som er identificeret ovenfor, men som i dag er hjemløse i detdanske uddannelsessystem. Centrale eksempler på sådanne opgaver er skitseret på kortform nedenfor. En nærmere udfoldning af centerets opgaver samt en mulig tidsplan forimplementering er beskrevet i Bilag 1. Arbejdsgruppen betragter centeret som den mesthensigstmæssige udmøntning af regeringsinitiativetRessourcecentre for naturfag(Glo-baliseringsstrategien, pkt. 4.1).Danmark har et stort antal såkaldte uformelle naturfaglige læringsmiljøer i form af tek-nik- og naturvidenskabscentre, naturskoler, museer, mv. Rundt om i landet findes vel-fungerende tiltag, der alle har til hensigt at fænge interessen for naturvidenskab hos2122

børn og unge (fx Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, universiteternes science-shows, praktikordninger og besøgsordninger, astronomiske foreninger o.m.a.). Endvide-re har en række store virksomheder tilbud til naturfagsområdet i form af besøgsordnin-ger, læremiddeludvikling eller ligefrem særlige formidlingsinstitutioner. Disse udgør etstort potentiale for NTS-undervisningsfagene. Men der mangler koordination og samar-bejde mellem de mange initiativer. Der er eksempler på utilsigtet konkurrence i stedetfor hensigtsmæssig arbejdsdeling. Disse problemer kan løses af en organisation, der hartil formål at skabe netværk, dialog og samarbejde om fx faciliteter mellem de mangeaktører samt på systematisk vis at etablere kontakten mellem uddannelsesinstitutionerog private/offentlige virksomheder.Der er behov for at udvikle nye undervisningsforløb, hvor især sammenhænge mellemfagene indtænkes, hvor også elementer fra matematik, it, idræt og hjemkundskab kom-bineres med elementer fra natur, teknik og sundhed. Erfaringer fra Danmark og en ræk-ke andre lande har vist, at udvikling af sådanne forløb med fordel kan ske ved at støtteinitiativer formuleret af enkelte lærere eller lærerteam, som med opbakning fra skolele-delsen ansøger om midler til dette formål. Derfor skal der afsættes midler i form af pro-jektstøtte til fremme af denne udvikling. Selv relativt begrænsede projektmidler kansætte gang i spændende udvikling lokalt. Sådanne midler vil stimulere og fastholde ild-sjæles engagement i at udvikle naturfagsundervisningen. Den efterfølgende formidlingaf den udvikledebest practicetil de øvrige lærere i uddannelsessystemet skal indtænkesi forløbet. Etablering af lokale ressourcepersoner for naturfagene på skoler og i kommu-ner, som kan varetage denne opgave, er allerede sket i flere kommuner og bør udbredesyderligere, således at eksemplariske undervisningsforløb kan spredes til hele landet. Detnationale center skal sikre etablering og servicering af dette netværk og den nødvendigekoordination mellem aktørerne.Der er i dag ingen steder i det danske uddannelsessystem, hvor der arbejdes med denfaglige progression og den ”røde tråd” for de enkelte naturfag igennem hele uddannel-sessystemet. Det er derfor en central opgave for centeret systematisk at formulere pro-jekter, der for alle naturfagene sikrer den nødvendige brobygning og sammenhæng mel-lem hvert led i uddannelseskæden.Der er behov for at styrke overførslen af pædagogiske og fagdidaktiske forskningsresul-tater til uddannelsesmiljøerne, således at resultaterne kan udmøntes i forbedret under-visningspraksis, især i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på lærerseminarierne.Centret skal udvikle metoder til praksisorienteret formidling af forskningsresultaterneprimært til undervisere og skoleledere, ligesom centeret omvendt kan inspirere forsk-ning i relevante projekter.Der foregår en intens international aktivitet på dette område, idet en række af udfordrin-gerne er fælles for lande i den vestlige kulturkreds. Der tænkes her på etablerede EU-programmer, ligesom det vil være formålstjenligt at indgå i et formaliseret netværks-samarbejde med de øvrige nordiske lande, som alle på forskellig vis har oprettet centrefor naturfag og matematik. Centret har således som en central opgave at følge den inter-nationale udvikling og sikre systematisk hjemtagning af viden og erfaringer fra udlan-det, herunder især de øvrige nordiske lande.Arbejdsgruppen giver på denne baggrund følgende anbefaling:

Regeringen opretter etnationalt center for natur, teknik og sundhed til støtte forlærernes arbejdei grundskolen og ungdomsuddannelserne. Centrets formål er at un-derstøtte•••••udvikling og fornyelse af undervisningens indhold og form, bl.a. gennem forde-ling af projektmidler,formidling af erfaringer vedr. udviklingsprojekter, god praksis og forskningsba-seret viden fra ind- og udland, til især grundskolen og ungdomsuddannelserne,sammenhæng på langs i NTS-uddannelseskæden, dvs. brobygning og dialogmellem de enkelte led i uddannelseskæden hele vejen fra børnehaven til de vide-regående uddannelser,sammenhæng mellem fagene på tværs, dels mellem naturfagene indbyrdes, menogså med matematik, idræt, hjemkundskab, mv., ogsammenhæng nationalt og i det regionale samarbejde mellem kommuner, grund-skoler, gymnasier, erhvervsskoler, professionshøjskoler, universiteter, forsk-ningsinstitutioner, virksomheder og uformelle læringsmiljøer (dvs.teknik- og na-turvidenskabscentre, museer, videnspædagogiske centre, naturskoler mv.).

Anbefaling1. Undervisningens indhold og formGrundskolen:Praktisk mundtlig gr. afgangsprøveCentralt stillet skriftlig afgangsprøveObligatorisk skriftlig opgaveDiagnostisk test i 6. klasseDiagnostiske test til rådighed for lærereEvaluering af prøver og testUngdomsuddannelser:NV-forløb omdannes til NTS-forløbNyt studieretningsfag: Biotek. AGeografi som studieretningsfagStudieretning m. Mat/Bio/Fys/KemMindre frafald på erhvervsfaglige udd.Tilbud til talenter på alle ungdomsudd.Lokale/regionale partnerskaberScience-gym. udbredt til andre inst.2. Efteruddannelsesprog. f. lærereNatur/teknik-linjefagsopkvalificeringSkolebaserede udviklingsforløbEfterudd. af ikke-naturfagslærere i NTSPD-uddannelse i naturfagsdidaktik3. Målbeskrivelser samtænkesUndersøgelse af Fælles ramme for NTS4. Kommunale naturfagsstrategierNTS-vejleder på alle skolerLinjefagsdækning i naturfageneLinjefagsdækning i natur/teknik 1.-2.kl.Kommunale naturfagskonsulenterBrug af naturfagsteam på alle skolerNatur/teknik organiseret i blokke

Anbefaling5. Bedre læreruddannelseNyt alment obligatorisk NTS-fagNat.linjefag ligestilles og udskudt valgFælles didaktisk modul for nat.linjefagKrav til valg af naturfaglige linjefagFagdidaktisk projekt på meritlærerudd.6. Styrkede lærerkompetencerAttraktive efterudd. i nat.linjefagBedre eft.udd. for EUD-lærereMaster/kand.udd. øgesBrug af eksterne ressourcer i lærerudd.Uni.stud. skifte til læreruddannelsenEt sammenhængende lærerudd.system7. Attraktive, nye flerfaglige vid.udd.Samarbejde med ung.udd. og aftagereVid.udd. for voksne m. erhv.faglig udd.Kand.udd. i undervisning og formidlingNye NTS-tværfaglige kand.udd.Supplering integreret på vid. udd.Halvårligt gymnasialt NTS-suppl.forløb8. Styrket kontakt med virksomhederDansk NTS-netværk med virksomhederForskning i virksomhed-skole-samarb.9. Naturfagsdidaktisk forsk.progr.under Det Strategiske Forsk.råd.10. Nationalt Center for Natur, Tek-nik og SundhedBestyrelse nedsættes, ledelse ansættesDecentrale enheder funktionsdygtigeEvaluering af centret

Ingen af disse opgaver løses systematisk i dag, og der er ingen eksisterende aktører iDanmark, som naturligt kan påtage sig opgaven. Udenlandske erfaringer viser, at ethensigtsmæssigt værktøj til at løfte disse udfordringer kan skabes ved etablering af enorganisation, der har til formål at skabe netværk og samarbejde mellem de mange aktø-rer. Derudover skal natur, teknik og sundhed ikke opfattes som adskilte fag, men nyesammenhænge udtænkes, fx ved at elementer fra matematik, it, idræt og naturfag kom-bineres til relevante undervisningsforløb.Der findes en stor skare af initiativtagende og udviklingslystne naturfagslærere. Disseskal sikres dynamisk projektstøtte i form af økonomiske midler, der støtter disse læreresudviklingsideer. Også relativt begrænsede projektmidler kan sætte gang i spændendeudvikling lokalt. Dette kan kobles med anbefalingen om skolebaserede udviklingsforløb(hovedanbefaling 2).Mange skoler starter fra bunden, når de vil udvikle naturfagsundervisningen, fordi manikke har kendskab til andres erfaringer. Etableringen af lokale ressourcepersoner fornaturfagene på skoler og i kommuner er allerede sket flere steder og bør udbredes yder-ligere (jf. hovedanbefaling 4). En vigtig funktion er at inspirere og understøtte det lokaleudviklingsarbejde og skabe vidensdeling herom. Sådanne funktioner opnår optimal ef-fekt, hvis disse personer indgår i vidensdelende netværk. Et nationalt center vil kunnesikre koordination mellem aktørerne.Centret bør initiere praksisorienteret formidling af forskningsresultaterne til undervisereog skoleledere. Det kan også inspirere til øget fagdidaktisk forskning, men skal ikkegennemføre den.

PRIMÆRE FORMÅL

Et nationalt center skal primært støtte lærerens og ledelsens arbejde i folkeskole ogungdomsuddannelserne med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknikog sundhed i formelle og uformelle læringsmiljøer. Det sker i form af tre indsatsområ-der:1. Koordinering:•Understøtte en markant øget sammenhæng påtværsi det regionale samarbejdemellem kommuner, grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, professionshøjsko-ler, universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder og uformelle læringsmil-jøer (teknik- og naturvidenskabscentre, museer, videnspædagogiske og sund-hedsfremmende institutioner, idrætsorganisationer, naturskoler mv.)•Understøtte en markant øget sammenhæng pålangsi NTS-undervisningen, dvs.brobygning og dialog mellem de enkelte led i uddannelseskæden fra indskolingtil videregående uddannelser2. Inspiration/formidling af viden:•Udvikle og implementere metoder til praksisorienteret formidling af forsknings-resultater (didaktik, pædagogik etc.) og af forskningsbaserede udviklingsinitiati-ver (bl.a. formidling af best practice fra formelle og uformelle læringsmiljøer;f.eks. Science Team K; Science Gymnasier; Science Kommuner). Initiativer, derviser nye, relevante, tværgående sammenhænge mellem f.eks. it, matematik ogidræt/sundhed bør prioriteres.•Skabe netværk og udvikle forbindelsen mellem praksis i skolerne og de fagdi-daktiske forskningsmiljøer•Inspirere til fornyelse af undervisningens indhold og form (i samarbejde med ek-sisterende forsknings- og udviklingsmiljøer).3. Projektstøtte:•Efter udenlandsk forbillede fordeles midler til projekter, der fremmer kvalitetenog fornyelsen af undervisningen i natur, teknik og sundhed. Midlerne tildeles ef-ter ansøgning.

Inspiration:•Opsamle viden og skabe vidensdeling af god praksis, fx gennem lærerudveks-lingsordninger og årlige møder/konferencer/festivaler med fokus på vidensud-veksling mellem lærere, samt brug af uformelle miljøer og udbredelse af anbefa-lelsesværdige projekter i de uformelle miljøer, som fx Xciters-projektet. (NTSstrategi pkt. 1, 2 og 4)•Støtte til kommunernes arbejde med udvikling og implementering af naturfags-strategier. (NTS strategi pkt. 4)•Formidle nationale forsknings- og udviklingsresultater og sikre hjemtagning afviden ved dialog med tilsvarende udenlandske centre, især i de nordiske lande.(NTS strategi pkt. 1, 2, 4 og 8)•Udvikle et indikatorværktøj23således at den enkelte institution dels kan vurderesig selv i forhold til implementering af strategien, dels benchmarkes med andreinstitutioner i netværket. Kerneområder at måle sig på er her nye didaktiske me-toder, personalepolitik, innovation i undervisningens form og indhold, efter- ogvidereuddannelse, brobygning og omdømme. (NTS strategi pkt. 1, 2 og 4)•Oprette en internetportal der samler informationer om tilbud, nye undervis-ningsmaterialer, virksomhedsbesøg, brug af uformelle miljøer, så lærerne har etsamlet overblik over mulighederne (kan koordineres med Universe ResearchLab’s vidensdatabase, der er udviklet med støtte fra Undervisningsministeriet)(NTS strategi pkt 1)Projektstøtte:•Støtte udvikling og fornyelse af undervisning og uddannelse på alle niveauer in-den for NTS-området, gennem udviklingsprojekter, videreuddannelsesstipendi-er, udvikling af lærematerialer (virtuelle og fysiske) og projekter til synliggørel-se af rollemodeller inden for NTS-området. (NTS strategi pkt 1,2 og 8)•Støtte lokale udviklingsprojekter, der kan stimulere ildsjæles engagement i atudvikle naturfagsundervisningen. (NTS strategi pkt. 1 og 2)

ORGANISERING

Centeret ledes af en lille bestyrelse (5-7 medlemmer) udpeget af Undervisningsministe-riet. Centrets bestyrelse har det øverste ansvar for udførelse af opgaverne og ansættelseaf centerledelsen. Der oprettes et internationalt advisory board bestående af ledere afparallelle centre i udlandet, specielt Norden.Centret etableres med en lille central enhed samt 4-6 decentrale enheder (jf. figur B1 ogB2 nedenfor). En decentral opbygning af enheder kan sikre personlig kontakt mellem delokale formelle og uformelle læringsmiljøer. Centrets centrale enhed har ansvar for op-bygning og koordinering af de regionale enheder. Centrets enheder skal fysisk placeres imiljøer, der tilbyder et aktivt, attraktivt samspil. Centres medarbejdere kan være fuld-eller deltidsansat. Centret oprettes for en periode på 7 år og evalueres efter 2 år og igenefter 5 år med henblik på beslutning om videreførelse.

Bilag 2:Arbejdsgruppen og kommissorium

Arbejdsgruppens medlemmer

•••••••••••••Professor, dekan Nils O. Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Køben-havns Universitet (formand)Professor Claus Hviid Christensen, Kemisk Institut, DTULærer Iben Dalgaard, Uglegårdsskolen, Solrød StrandStudievalgsvejleder Knud O. Frandsen, Studievalg SjællandDirektør Asger Høeg, ExperimentariumRektor Carl P. Knudsen, Helsingør Gymnasium, Danske Science GymnasierLektor Hanne Hautop Lund, Favrskov GymnasiumDirektør Lars Mahler, Aalborg tekniske skoleRektor Harald Mikkelsen, Professionshøjskolen VIA University CollegeStuderende Katrine Mikkelsen, Formand for UNF-Århus (Ungdommens Natur-videnskabelige Forening)Institutleder Keld Nielsen, Steno Instituttet, Aarhus UniversitetForskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, Dansk IndustriDirektør Charlotte Sahl-Madsen, Danfoss Universe

Input til arbejdet

Følgende personer har deltaget med oplæg på arbejdsgruppens møder eller konferencer:••••••••••Jens Dolin, institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Uni-versitetRie Troelsen, lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syd-dansk UniversitetPeter Seeberg, lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk UniversitetSøren Damgaard, formand for IT-branchens forsknings- og uddannelsesudvalgRandi Brinckmann, Studierektor, CVU Øresund, RadiografuddannelsenOve Poulsen, Rektor, Ingeniørhøjskolen i ÅrhusJens Holbech, Kommunikationschef, Det Naturvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitetBirgit Tjell, kommunaldirektør, Kalundborg KommuneHelene Sørensen, lektor, Institut for Curriculumforskning, DPU, Aarhus Univer-sitetJames Wilsdon, Head of Science and Innovation, tænketanken Demos, England

Anna Friesel, professor, fagleder, Sektor for Elektroteknik og Informationstek-nologi, Ingeniørhøjskolen i KøbenhavnLiselotte Højgaard, professor, klinikchef, Klinik for Klinisk Fysiologi & Nukle-armedicin og PET & Cyklotronenheden, RigshospitaletMarie-Noëlle Barton, forhenværende leder af the WISE Campaign (Women IntoScience and Engineering), EnglandDoris Jorde, professor, Oslo Universitet, NorgeLisbeth Randers, gymnasielærer og lokal projektleder for Science Team K, Ka-lundborg GymnasiumPeter Norrild, tidl. seminarierektor, formand for naturfagsudvalgene under ”Fæl-les Mål II ” 2007Marjolijn Vermeulen, projektleder, Platform Bèta Techniek, HollandLene Lange, institutleder, Biologisk Institut, Københavns UniversitetMikkel Bohm, direktør, Dansk Naturvidenskabsformidling

Behov for sammentænkning, koordination og prioritering af indsatserTil trods for de mange gode initiativer får Danmark ikke i alle tilfælde nok ud af inve-steringerne. Det hænger i høj grad sammen med manglen på sammentænkning, koordi-nation og prioritering af virkemidlerne.De lande, vi gerne sammenligner os med – og som klarer kvalitets- og rekrutteringsud-fordringerne bedre – har ofte en sammenhængende national strategi.Der tages derfor initiativ til, at Danmark udarbejder en national strategi, som kan bindede mange gode initiativer sammen og sikre, at de i langt højere grad end i dag understøt-ter de overordnede nationale målsætninger.Hensigten er, at initiativer med forskelligt fokus, forskellige målgrupper, forskellig geo-grafisk placering og varierende økonomisk grundlag skal måles på, i hvor høj grad deunderstøtter og bidrager til de overordnede nationale målsætninger om at••øge interessen for og rekrutteringen til de naturfaglige, naturvidenskabelige, tek-niske, ingeniørvidenskabelige, sundhedsfaglige og sundhedsvidenskabelige ud-dannelsersikre et højt, relevant fagligt niveau inden for natur, teknik og sundhed i alle deleaf uddannelsessystemet.

Nedsættelse af arbejdsgruppeStrategien forberedes af en bredt sammensat arbejdsgruppe på cirka 10 personer meddeltagere fra de forskellige dele af uddannelsessystemet (grundskole, gymnasiale ud-dannelser, erhvervsrettede uddannelser og videregående uddannelser), fra vejlednings-centrene, fra forskningsinstitutioner, fra industrien, fra de uformelle læringsmiljøer,fagdidaktiske forskningsmiljøer i ind- og udland samt undervisningsmiddeludviklereinden for natur, teknik og sundhed.Den nationale strategi skal med udgangspunkt i allerede trufne beslutninger i forbindel-se med globaliseringsstrategien og velfærdsreformen samt i beslutninger vedrørende deenkelte uddannelser inden for eksisterende økonomiske rammer••indtænke eksisterende og allerede besluttede initiativer i en samlet, overordnetstrategivære udgangspunkt for identifikation og prioritering af fremtidige indsatser ogsikre fremme af erfarings- og forskningsbaseret udvikling og kvalitetsforbedringaf de naturvidenskabsbaserede uddannelser.

ArbejdsprocesForberedelsen af den nationale strategi skal ske i et tæt samarbejde mellem uddannelses-, forsknings- og vejledningsverdenen, de faglige foreninger, erhvervslivet og de ufor-melle læringsmiljøer.Derved sikres, både at indholdet bliver relevant for alle parter, og at alle aktører kan seformålet med at samle kræfterne. Resultater og ideer kan hermed indgå på en forplig-tende måde i en større sammenhæng.Desuden skal positive udenlandske erfaringer med formuleringen af en sådan nationalstrategiplan fra for eksempel Sverige, Finland, Norge og Holland indgå som inspirationi arbejdet.Arbejdsgruppen skal derfor i sit forberedelsesarbejde inddrage de forskellige parter (ud-dannelses-, forsknings- og vejledningsverdenen, de faglige foreninger, erhvervslivet ogde uformelle læringsmiljøer samt relevante udenlandske oplægsholdere) ved at afholdeet antal arbejdende konferencer over temaerne:•••••Bedre sammenhæng mellem uformelle og formelle læringsmiljøerBedre sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelserneUdvikling af undervisningsindhold og -form og lærernes pædagogiske kompe-tencerFlere kvinder til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelserGlobaliseringsudfordringerne til fremtidens uddannelser inden for natur og tek-nik.

De to sidstnævnte konferencer afholdes i regi og finansieres af Ingeniørforum. Sekreta-riatsbistand stilles til rådighed af Universitets- og Bygningsstyrelsen.Inddragelse af allerede besluttede og planlagte initiativerArbejdsgruppen skal sikre, at forslaget til national strategi inddrager allerede besluttedeog planlagte initiativer til fremme af natur, teknik og sundhed, herunder••••••••••Handleplan for naturfag i folkeskolen,der konkretiserer en række af anbefalin-gerne i rapportenFremtidens naturfag i folkeskolen(Globaliseringsstrategien,pkt. 1.2)Imagekampagne forFlere og bedre ingeniørerVidencentrefor naturfag ved de kommende professionshøjskoler (Globalise-ringsstrategien, pkt. 1.2)Strategisk forskningsprogram i fagdidaktik(Globaliseringsstrategien, pkt. 1.2)Lærerne skal være specialister(Globaliseringsstrategien, pkt. 1.8)Ressourcecentre for naturfag(Globaliseringsstrategien, pkt. 4.1)Styrket vejledning inden for natur og teknik(Globaliseringsstrategien, pkt. 4.3)Flere nye attraktive fagpakkeri form af nye kombinationer af tekniske, natur- ogsundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser, der appellerer til blandt andetkvindelige ansøgereNy viden om fagdidaktik.Det etableres et forskningsprogram under Det Strategi-ske Forskningsråd om uddannelsesforskning (Globaliseringsstrategien, pkt. 6.6)Forpligtende partnerskaberom blandt andet praktikophold i virksomheder, un-dervisning i naturvidenskab, undervisningsprojekter, spil og konkurrencer m.m.(Globaliseringsstrategien, pkt. 14.2).

BEHOV

PRIMÆRE FORMÅL

OPGAVER/ANSVAR

SUCCESKRITERIER

ORGANISERING

RESSOURCEBEHOV

TIDSPLAN

Arbejdsgruppens medlemmer

Sekretariat og ministeriekontakt

Input til arbejdet

Uddrag af arbejdsgruppens kommissorium