Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed.

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 26.02.2009).

Forhandlingen er åbnet, og det er Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Forslaget er jo forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Det skal sikre, at vi får et bedre samspil mellem skoler og virksomheder, en bedre efteruddannelse af lærere og en systematisk videndeling.

Flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse, rigtig gerne inden for natur, teknik og sundhed, og derfor nedsatte ministeren så sammen med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i maj sidste år - eller det er faktisk 1½ år siden - en arbejdsgruppe, som skulle forberede en national strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed i alle de danske uddannelser. Denne arbejdsgruppe endte med at komme med anbefalinger, bl.a., at det ville være nyttigt at oprette et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Rundtomkring i landet ved vi at der eksisterer rigtig mange gode initiativer inden for natur, teknik og sundhed, men der er brug for, at vi har en koordinerende indsats for at få en samlet viden: Den viden, der er på hele området, skal samles, så den kan komme helt ud i klasselokalerne.

Der er nogle gange for langt fra forskning til praksis. Dette center skal i samarbejde med de oplagte samarbejdspartnere og de eksisterende faglige miljøer være med til at gøre denne afstand kortere, at bygge bro mellem den forskning, der finder sted, og den praksis, der er ude på skolerne.

Derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Christine Antorini.

Det her lovforslag er et, som vi finder lidt mere besværligt end som så. Det er jo svært at være imod at styrke initiativer, som skal fremme videndelingen og styrke naturfagene i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Det tror jeg er en sag som alle partier her i Folketinget har på hjerte. Det er nødvendigt, og det er der behov for, men spørgsmålet er, om det er den rigtige måde, som regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at gøre det på.

Jeg vil her sige, som jeg tidligere i debatten sagde om det foregående lovforslag, at jeg også taler på vegne af Det Radikale Venstre i forhold til de synspunkter, som vil blive fremlagt her.

Det, der jo er sagens kerne, er, at lige så sympatisk det kan virke at lave et center i forhold til naturvidenskaberne, lige så usympatisk var det, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven forrige år simpelt hen fjernede den videncenterpulje, som var meget vigtig for at opbygge de videncentre, som der findes et antal af rundtomkring i uddannelsessektoren, og som i dag primært er forankret i professionshøjskolerne, som vi i øvrigt i fællesskab har lavet en vigtig reform af.

Der er det problem, at den videncenterpulje er forsvundet, på trods af at den har finansieret omkring 70 pct. af de midler, der var til den type aktiviteter. Så kan man sige: Hvad skal man så stille op, når Dansk Folkeparti og regeringen nu har fundet penge til ét bestemt videncenter? Ja, vi vil bruge det udvalgsarbejde, der nu kommer, til at undersøge, om det er den rigtige måde at gøre det på. Vi er bekymret for, at man tager et enkeltstående initiativ; hvor det ikke er tænkt ind, hvordan det skal spille sammen med eksisterende initiativer i forhold til de andre videncentre; hvor det ikke er tænkt ind, hvordan det skal forankres i forhold til de forskellige typer af uddannelsesmiljøer; hvor det ikke er tænkt ind, hvilken rolle det skal spille i forhold til professionshøjskolerne. Vi er også ganske meget i tvivl om den finansiering, som ligger bag dette videncenter.

Vi vil godt understrege, at hele tanken om videncentre er virkelig god. Vi vil også understrege, at de videncentre, der eksisterer i dag, men som altså nu sandsynligvis er nødt til at dreje nøglen om, er blevet evalueret, og det har været en meget fin evaluering de har fået, fordi videncentrene netop understøtter, hvad der sker i praksis, f.eks. ude i folkeskolerne med de forsknings- og udviklingsmiljøer, der både er på professionshøjskolerne og på universiteterne.

Vi vil bruge udvalgsarbejdet til at se på, om det her videncenter kan leve op til den samme kvalitet, som der har været på de øvrige videncentre, og vi vil samtidig opfordre regeringen til at lade være med at kigge på nogle helt specifikke områder, hvor man øremærker en enkelt bevilling, og i stedet for kigge på det samlede behov, der er for en videncentertankegang. Som sagt, det, der sker i øjeblikket, er, at alle de øvrige videncentre er stærkt nødlidende, og hvis ikke der sker noget her, vil konsekvensen være, at de forsvinder.

Det kan så godt være, at vi får et enkelt lille center, men det nytter jo ikke noget, hvis virkeligheden er, at vi har en ambition om, at hele indsatsen, hvor man kan kombinere praksis, udvikling og forskning, rent faktisk bliver smadret, fordi pengene er blevet fjernet andre steder.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Nu er det jo sådan med midlertidige puljer, at de er midlertidige. Derfor ophører de jo på et eller andet tidspunkt. Det er der jo ikke noget større hokuspokus i. At man yder støtte til, at der oprettes noget, og at det så på et tidspunkt må stå på egne ben, er jo så, hvad det er. Det synes jeg egentlig er meget fornuftigt.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af finanslovaftalen for 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er fornuftigt, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse inden for natur, teknik og sundhed. Bl.a. på den baggrund blev der jo nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde forslag til en national strategi for styrkelse af undervisningen i netop natur, teknik og sundhed i hele uddannelsessystemet. Af konkurrencemæssige hensyn er det jo vigtigt, at flere vælger at uddanne og beskæftige sig inden for naturvidenskab, tekniske fag, ingeniørvidenskab og sundhedsområdet. Der er også en lang række andre grunde, som gør, at det er ganske fornuftigt at oprette det her.

Centerets opgave er bl.a. at understøtte en fornyelse af undervisningens form og indhold, bl.a. igennem it-baserede undervisningsmaterialer, og bidrage til at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, bidrage til efteruddannelse og at lære at undervise, så der sker en løbende kvalitetsudvikling af undervisningen, og selvfølgelig også bidrage til, at interessen blandt studerende fremmes.

Det er også centerets opgave at indgå i internationale netværk med tilsvarende udenlandske centre med henblik på videndeling og også at indsamle og formidle erfaringer fra praksis og forskning i fagdidaktik med henblik på formidling af viden til brug for evidensbaseret udvikling af undervisningsforløb m.v. i en dansk sammenhæng.

Alt i alt synes jeg, det er et ganske fornuftigt lovforslag, som udmønter en ganske fornuftig finanslovaftale. Dansk Folkeparti kan støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Nanna Westerby.

I SF vil vi altid gerne bifalde initiativer, der kan udvikle undervisning og pædagogik, og det er vores opfattelse, at sådan et center kan være med til netop på det naturvidenskabelige felt at udvikle undervisning og pædagogik, så det er vi positive over for.

Men der er også nogle ting, som vi vil gå kritisk ind i under udvalgsbehandlingen. Først og fremmest vil vi meget gerne have en bedre afklaring af forskellene på det her center og så videncentrene på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne og dernæst en rigtig god forklaring på behovet for, at netop det her center oprettes selvstændigt og ikke som et almindeligt videncenter. Man har jo i rigtig mange år arbejdet på at etablere videncentre på uddannelsesinstitutioner, centre, der skulle opsamle viden om forskellige temaer; som skulle udvikle nye og spændende undervisningsmetoder; som skulle udvikle undervisningen på den institution, de nu lå sammen med; som skulle give de studerende på institutionen mulighed for at trække deres arbejde op på et nyt niveau, så de kunne bruge deres arbejde også i forskningssammenhænge; alt sammen rigtigt spændende. De her centre skulle være med til at skabe en endnu bedre sammenhæng mellem praksis og teori, og det er jo noget, der bliver efterlyst flere steder i uddannelsesverdenen og også herinde fra Christiansborg. De opgaver, som de videncentre har, ligger jo tæt op ad det, som det her nye center skal tage sig af - og det har man jo også kunnet høre på ordførertalerne her i dag.

Når det nu er opgaver, som ministeren og regeringen tydeligvis gerne ser løst, kan det jo undre, at man i sidste års finanslov har valgt at skære i støtten til videncentrene. Nogle videncentre står til at miste mere end halvdelen af deres bevillinger. Det finder vi i SF stærkt kritisabelt.

Vi vil altså meget gerne vide, hvordan det kan være, at man først besværliggør professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes vilkår for at drive de her videncentre og dernæst opretter et nyt videncenter - i øvrigt med en bestyrelse udpeget af regeringen selv. Vi vil også gerne være sikre på, at det her foreslåede center kommer til at virke i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det var jo netop det, der var hele videncenterideen, nemlig at viden og undervisningsmetoder skulle udvikles i et tæt samarbejde med dem, der til daglig underviser og bliver undervist.

Jeg kan ikke endnu sige, om vi i SF støtter lovforslaget. Der er en række spørgsmål, der først skal besvares, og der skal være en virkelig god grund til, at man opretter det her center, samtidig med at man skærer i støtten til de øvrige videncentre.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Fra konservativ side kan vi støtte det her lovforslag. Vi er helt overbeviste om, at det vil leve op til mange af de ting, som fru Nanna Westerby efterlyser.

Når man læser på, hvad det er, centerets forpligtelse skal være, ja, så kan man se, at det jo netop er at skabe sammenhæng, at udvikle efteruddannelse af lærere og undervisere, så der sker en løbende kvalitetsudvikling i undervisningen; det er samspil mellem de forskellige sektorer; det er at skabe netværk for undervisere; i det hele taget at sikre en styrkelse på alle niveauer i uddannelsessystemet på området for natur, teknik og sundhed.

Det handler naturligvis om det enkelte uddannelsesniveau og en styrkelse af den faglighed, der ligger der. Men det, der også er lige så væsentligt, er jo altså, at der skabes en sammenhæng, at der sikres en sammenhæng på de forskellige uddannelsesniveauer, sådan at den spirende interesse, der kan skabes i grundskole- og ungdomsuddannelsen, bliver endnu yderligere skærpet, også i de videregående uddannelser, og at man rent faktisk føler, at det, man lærer på de forskellige niveauer, også kan bruges på andre niveauer i uddannelsessystemet, altså at man f.eks. får en ahaoplevelse, når man kommer videre på sin ungdomsuddannelse, og får en fornemmelse af, at det, man lærte i folkeskolen, faktisk var rigtig, rigtig relevant, og det samme, når man går videre på en videregående uddannelse.

Vi ved, at vi har mangel på mange af de faggrupper, som ligger inden for netop natur, teknik og sundhed - og at vi jo også i de kommende år vil få en enormt stor mangel herpå - og noget af det, vi hører allermest om, er naturligvis læger og ingeniører. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi skaber den her interesse allerede i de tidlige ungdomsår, og derfor er fokus på efteruddannelse af lærere og undervisere naturligvis en væsentlig grundstamme i det her videncenters funktion, netop fordi det selvfølgelig skal være den engagerede lærer, der er med til at præge eleverne og de studerende. Vi ved jo også fra utallige undersøgelser, at jo mere engageret og jo dygtigere læreren er, og jo mere læreren brænder igennem, jo flere elever vil også vælge at gå den vej, ganske enkelt fordi interesse skaber yderligere interesse. Derfor er lige præcis den vinkel og lige præcis lærerens funktion så ekstremt vigtig i den her sammenhæng.

Vi kan derfor varmt støtte oprettelsen af det nationale center, og vi ser frem til udviklingen i centerets arbejde. Vi vil naturligvis følge det tæt og også se på, hvordan det kommer til at påvirke, ikke bare undervisningen på de enkelte niveauer, men i særdeleshed også samspillet mellem de forskellige undervisningsniveauer.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

I Enhedslisten er vi umiddelbart kritiske over for det her forslag af de samme årsager, som SF og Socialdemokraterne har nævnt her fra talerstolen i dag. For det er selvfølgelig umiddelbart fornuftigt, at man ønsker at forny og udvikle pædagogikken omkring sundhed og naturvidenskab i vores uddannelsessystem, men vi har meget, meget svært ved at se, hvad forskellen på det her center og de videncentre, vi i forvejen har, egentlig er. Det virker mærkeligt, at man laver sådan et nyt center, når man faktisk har skåret på videncentrene på produktionshøjskolerne, og når mange videncentre står i en situation, hvor de er meget, meget presset økonomisk, på trods af at det faktisk ser ud til at blive noget rigtig, rigtig godt arbejde, der kunne blive lavet i de her videncentre.

Derudover er der en del omkring finansieringen, nemlig at det ifølge regeringen er meningen, at to tredjedele af midlerne på sigt skal komme fra eksterne kilder. En så stor andel af ekstern finansiering kan betyde, at fokus kommer til at ligge for meget på dem, der finansierer, og for lidt på det behov, man sådan set har ud fra et bredt uddannelsesperspektiv. Så vi mener, at der er en lang række spørgsmål, der skal besvares i udvalgsbehandlingen, og vi er altså umiddelbart meget kritiske over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Jeg var på en skole i Greve i mandags, hvor jeg besøgte to naturfagslærere, som jeg mødte første gang, da de deltog i de europæiske naturfagslæreres store konkurrence i Grenoble, og anden gang, da jeg sammen med dem besøgte naturfagscenteret i Oslo. De har nu igen vundet en pris, og de har store ambitioner på deres fags vegne, de prøver nu nye eksamensformer osv. Disse to ildsjæle er bare eksempler på, at vi har fremragende naturfagslærere i Danmark, men det, vi kan se, er, at vi meget snart har for få af dem, fordi der simpelt hen uddannes for få. Vi har fremragende naturfagslærere på professionshøjskolerne og på læreruddannelsen, men der melder sig for få til deres fag, og vi risikerer at miste nogle af lærerne på læreruddannelsen.

Efter min mening er der også for få, der vælger naturfag på højt niveau i gymnasiet, det er en del af problemet, og på universiteterne ser vi, at der er helt særlige problemer på de naturvidenskabelige fakulteter, fordi der melder sig for få.

Kort sagt: Det, vi har, når det gælder naturfag i Danmark, er aldeles fremragende, og det kan vi også se, når unge danskere vinder olympiader, altså fysikolympiader og matematikolympiader osv. Fysikolympiaden skal være i Danmark i 2013. Vi kan se det, når to htx’ere bliver verdensmestre ved Young Scientists i Atlanta i USA, og vi kan se det ved alle mulige andre lejligheder. Så dem, vi har, er fremragende, men der er for få af dem.

Derfor er det så afgørende for regeringen og for forslagsstillerne at få gjort naturvidenskabelig indsigt til noget, som det bliver endnu sjovere at undervise i og endnu sjovere at blive undervist i, så ildsjælene føler, at de bliver værdsat og får bedre redskaber i undervisningen, og flere af deres elever får lyst til at beskæftige sig med naturfag, når de skal vælge uddannelse og erhverv.

Det er efter min mening en vigtig national opgave at få gjort naturvidenskabelig indsigt til en del af den almene dannelse, og det siger jeg ikke, fordi jeg nu har fået naturvidenskab på hjernen - jeg er ikke engang naturvidenskabsmand selv - men jeg siger det, fordi naturvidenskab i tidligere tider f.eks. var en helt central del af folkehøjskolernes program, bedst eksemplificeret ved la Cours forsøgsmølle på Askov Højskole og ved andre højskolers naturfagsundervisning, f.eks. forstander Begtrups søn på Frederiksborg Højskole, Grundtvigs højskole, som underviste i naturfag både på universitetet og på højskolen. Og hvad var det nu for en uddannelse, Askov Højskoles forstander gennem mere end en generation, J. Th. Arnfred, havde? Jo, han var såmænd ingeniør.

Så det var altså sådan tidligere, at naturvidenskab og naturvidenskabelig indsigt var en naturlig del af den faglige indsigt, af den almene dannelse, en naturlig del af den indsigt, som man syntes alle skulle have, hvis de skulle være aktive, myndige borgere i Danmark.

Så kom anden verdenskrig og atombomben og forureningsdebatten, hvor teknik blev til problemernes årsag i stedet for deres løsning, og i den skygge har vi levet i årtier. Nu er det tid at træde ud af den her i miljøtiåret, her i det år, hvor Danmark er centrum for hele verdens optagethed af klimaproblemstillingen, som jo mildest talt er en naturvidenskabelig problemstilling - som i øvrigt netop har holdt flere tusinde forskere beskæftiget her i København det sidste par dage og tidligere tusind forskere i Århus. Så hvis ikke vi skulle bruge dette år til at starte noget nyt på det naturfaglige område og hente lidt norsk inspiration, hvornår skulle vi så gøre det?

Nordmændene har haft stor succes med deres naturfagscenter. Jeg har besøgt det sammen med danske lærere og sammen med dekanen for Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet, Nils O. Andersen, og det bruges også i Danmark. De to lærere på skolen i Greve, som jeg besøgte i mandags, bruger naturfagscentret i Oslo, og de to centre skal naturligvis have et tæt samarbejde, måske en arbejdsdeling. Det er jeg sikker på at de selv og deres bestyrelser nemt kan finde ud af.

Så lad os nu for en gangs skyld smide de små sko og satse lidt stort. Der er mange, der gerne vil arbejde med, og hvis nogle er lidt misundelige og spørger, om vi ikke bare kunne have spredt de penge tyndt ud på alle vores videncentre, så vil jeg svare, at videncentrene fik en midlertidig bevilling, og at det, vi står med her, også er en midlertidig bevilling, og hvis det viser sig, at centeret ikke kan leve op til forventningerne med henblik på finansiering, jamen så vil det spørgsmål selvfølgelig blive en del af evalueringen i 2013. Så jeg synes ikke, at der er grund til at blande de eksisterende videncentres skæbne sammen med dette videncenter. Jeg synes, at vi skal holde det adskilt - og dermed har jeg ikke sagt noget som helst dårligt om de eksisterende videncentre.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Nanna Westerby.

Tak. Det syntes jeg faktisk var et måske lidt tyndt svar på den bekymring, som jeg og flere andre ordførere kom med, nemlig at man med den ene hånd gør det mere besværligt at være videncenter, der jo netop skal stå for alle de gode ting, som undervisningsministeren nævner, og som jeg er så enig i. De skal udvikle pædagogikken, de skal lave praksis af anvendelsesorienteret undervisning i de naturvidenskabelige fag, som netop rummer muligheder for, at man virkelig kan lave anvendelsesorienteret undervisning. Men de videncentre fjerner man med den ene hånd eksistensgrundlaget for, og med den anden hånd opretter man så det her center. Og jeg synes, det var et lidt tyndt svar på, hvorfor det er nødvendigt at gøre det på lige præcis den måde.

Nu siger undervisningsministeren så: Vi har muligheden for at satse stort nu. Og så er mit spørgsmål bare: Ville det ikke være at satse rigtig stort, hvis man gjorde sådan, at videncentrene, dem, der faktisk er tæt på uddannelsesinstitutionerne, havde et ordentligt fundament for at udvikle pædagogikken? Ville det ikke for alvor være at satse stort at gøre det i stedet for at fjerne eksistensgrundlaget for dem? For jeg synes mere, det her virker som en lille lappeløsning.

Ministeren.

Der er ikke noget, der fjernes. Der er nogle bevillinger, der udløber som planlagt. Og hvis det skal være sådan i fremtiden, at vi aldrig kan give en midlertidig bevilling uden at være forpligtet til at fortsætte den til evig tid, så får det jo nogle konsekvenser for fornyelsen. Og så ved jeg da godt, hvad resultatet bliver; det bliver nemlig, at den slags bevillinger til nye initiativer ofte ikke gennemføres. Der er ingen løfter, der er brudt. Men at Socialistisk Folkeparti vil have penge til det hele, overrasker mig ikke, og det er jo et standpunkt, som vi har hørt før, så det behøver vi ikke diskutere så længe.

Fru Nanna Westerby.

Jeg synes i hvert fald, det er en underlig måde at bruge pengene på, at man ligesom giver penge først til en gruppe centre, så fjerner man pengene fra dem, og så kan de ikke rigtig eksistere. Så giver man penge til et nyt center, som også er midlertidigt, og så fjerner man pengene, så det muligvis heller ikke har råd til at eksistere, og så kan man oprette nogle nye centre.

Faktum er i hvert fald, at de her videncentre, som vi har oprettet, som er etableret, og som ligger tæt ved institutionerne udeomkring, har svært ved at overleve. Og jeg forstår ikke, hvorfor undervisningsministeren ikke er med på, at hvis vi skal satse stort, er det netop dem, vi skal satse på i stedet for hele tiden at give midlertidige bevillinger til nye typer centre. Jeg forstår ikke, hvorfor undervisningsministeren ikke vil være med på at lave noget kontinuitet, noget praksisnær udvikling af undervisningsmetoder, som ligger tæt på uddannelsesinstitutionerne. Det ville jeg synes for alvor var at satse stort. Jeg synes, det her lyder lidt som en lappeløsning.

Ministeren.

Jeg forstod på SF's ordfører, at hun er tilhænger af forslaget, og at hun synes, at min begrundelse for det er god. Så er spørgsmålet, om vi samtidig skal forlænge alle de eksisterende videncentre, hvis periode er udløbet, og det synspunkt har man jo lov at have; jeg kan bare ikke se, at det behøver at hænge sammen.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at bortfaldet af videncenterpuljen betyder, at de 21 videncentre vil miste omkring 70 pct. af deres budget, og at konsekvensen højst sandsynligt vil være, at de stort set alle sammen er nødt til at dreje nøglen om.

Ministeren.

Jeg kan kun sige, at der er ingen, der tager noget fra nogen. Der har været nogle midlertidige bevillinger, som udløber - det plejer midlertidige bevillinger at gøre - og så er der nogle, som har fået finansiering på anden vis, mens andre har svært ved det. Det er de vilkår, man eksisterer under, når man får en midlertidig bevilling, og det er i øvrigt tilsvarende vilkår, som dette naturfagscenter får.

Hvad der skal ske, og om der er noget, der skal køres videre, afhænger jo af de kommende finanslovforhandlinger. Her kommer der sikkert alle mulige ønsker, og det er der jo ikke noget nyt i, så jeg kan ikke se, hvorfor vi behøver at drøfte det under dette punkt.

Fru Christine Antorini.

Når man afsætter midlertidige puljer, er det jo bl.a. for at se, om man kan få opbygget nogle miljøer som her med videncentrene, som virkelig kan være med til at gøre en faglig forskel. Danmarks Evalueringsinstitut har jo også evalueret og fundet, at videnudveksling med de 21 videncentre har været noget rigtig positivt.

En af de ting, som Danmarks Evalueringsinstitut også peger på, og som har været en stor styrke ved de videncentre, der blev etableret, er, at de netop fra deres fødsel var fuldt integrerede i forhold til de eksisterende uddannelsesinstitutioner, dvs. grundskolen, ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne. Dermed var de aktivt med i den videnopbygning, der skulle ske i de pågældende institutioner, og det er åbenbart lige præcis det, der ikke sker med den her konstruktion, for kan ministeren ikke bekræfte, at det, der oprettes her, er en selvejende institution, som er helt uafhængig af de øvrige institutioner?

Hvis ministeren ikke mener, det er korrekt, vil jeg bede ministeren forklare, hvordan han vil sikre, at den videnopbygning, der sker i denne helt selvstændige institution, som ikke har nogen forankring i de andre uddannelsesmiljøer, rent faktisk kan bidrage til den kollektive videnudveksling, som netop var videncentrenes styrke. Det er jo derfor, vi er optaget af, at videncentrene må lukke og der så kommer dette nye, selvstændige center.

Ministeren.

Jeg synes, denne debat rejser et efterhånden ret påtrængende spørgsmål: Er SF og Socialdemokratiet for dette center, eller at de ikke for dette center?

Jeg forstår slet ikke, hvad vi skal med den snak om de andre videncentre, for den er utidig i denne forbindelse. Man kan jo altid stille forslag om, at de centre skal fortsætte, og jeg ved ikke engang, hvad der er regeringens politik, med hensyn til hvad der skal ske med videncentrene. Det har jeg ikke annonceret, så de ting hænger ikke sammen, og hvorfor skal vi så have al den snak om de videncentre nu?

Jeg kan bekræfte, at dette center får en meget uafhængig bestyrelse. Vi finder en lidt ny model, meningen med det er, at man også skal kunne samle ekstern finansiering, og evalueringen i 2013 vil bl.a. omfatte spørgsmålet om finansiering. Det vil jo også være betydende for, om centeret kan fortsætte efter 2013.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.