Udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område blev sendt i høring den 4. februar 2009 med høringsfrist den 12. februar 2009.
Der er indkommet 15 høringssvar til lovudkastet. Det fremgår af vedlagte høringsliste, hvem der ved høringsfristens udløb har afgivet høringssvar.
Lovforslaget er generelt blevet positivt modtaget og har i de fleste tilfælde ikke givet anledning til bemærkninger.
Der er følgende bemærkninger til lovforslaget:
Professionshøjskolernes Rektorkollegium udtrykker tilfredshed med, at de internationale studerende, der er i Danmark på grund af forældrenes beskæftigelse, nu vil kunne udløse taxametertilskud. Kollegiet foreslår, at de pågældende studerende ligestilles med danske studerende omkring SU-ydelser (SU og udlandsstipendium), idet der i de studieadministrative systemer ikke umiddelbart kan skelnes mellem ordinære danske og disse studerende, hvilket gør det vanskeligt at identificere den omtalte gruppe af studerende og efterfølgende styre, at disse ikke kan få SU og udlandsstipendium. Kollegiet finder endvidere ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad tager højde for, at udenlandske familier, der rejser til Danmark for at arbejde, kan tænkes at tage deres store teenagebørn på over 18 år med. Kollegiet så gerne, at fritagelsen for betalingskravet også gælder for disse børn, så de ikke kun i ganske særlige tilfælde vil kunne optages betalingsfrit på en dansk videregående uddannelse. DI udtrykker glæde over lovforslaget, men finder det kritisabelt, at børn over 18 år, der følger en forælder med § 9 a opholdstilladelse til Danmark, ikke kan opnå friplads.
Undervisningsministeriets bemærkninger: Lovforslaget er en udmøntning af et initiativ i jobplanaftalen om lettere adgang til videregående uddannelser for børn af udenlandsk arbejdskraft. Med lovforslaget vil børn af personer fra tredjelande, der har arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, blive fritaget for betalingskrav på de videregående uddannelser. Initiativet omfatter imidlertid ikke uddannelsesstøtte til de pågældende.
Med hensyn til kriterierne for at være medfølgende barn, så er det udlændingemyndigheden, der afgør, hvornår et barn kan meddeles en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn. I udgangspunktet gives der kun opholdstilladelse til børn, der er hjemmeboende og mindreårige. Dette kan dog fraviges i ganske særlige tilfælde efter en konkret vurdering af udlændingemyndigheden.
De anførte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovudkastet.
Aarhus Universitet efterlyser en instruks om, hvordan universitetet kan sikre, at de studerende har det krævede opholdsgrundlag.
Undervisningsministeriet bemærkninger: Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, at den studerende ved optagelsen på uddannelsen skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Den studerende skal over for uddannelsesinstitutionen dokumentere at være omfattet af den personkreds, der med lovforslaget fritages for betalingskravet. Det vil således fremgå af den studerendes bevis for sin opholdstilladelse, om den pågældendes opholdstilladelse er meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Mindreårige udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til andre personer er fritaget for krav om bevis for opholdstilladelse, men kan efter ansøgning få udstedt et selvstændigt bevis for opholdstilladelsen, jf. § 21 i udlændingebekendtgørelsen.
Den anførte bemærkning giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Høringsliste til forslag til lov om ændringer af forskellige love på Undervisningsministeriets område
Nr. |
Høringspart |
Bemærkninger |
Institutioner |
||
1 |
Ingeniørhøjskolen i København |
|
2 |
Ingeniørhøjskolen i Århus |
÷ |
3 |
Medie- og journalisthøjskolen |
|
Rektorforsamlinger, skolelederforsamlinger og ledersammenslutninger |
||
4 |
Professionshøjskolernes Rektorkollegium |
+ |
5 |
Danske erhvervsskoler |
|
6 |
Rektorkollegiet |
Universiteterne har afgivet høringssvar enkeltvis |
7 |
Gymnasieskolernes rektorforening |
|
Bestyrelsesforeninger |
||
8 |
Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening |
|
9 |
Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening |
|
Elev- og studenterorganisationer |
||
10 |
Danske Studerendes Fællesråd |
|
11 |
Erhvervsskolernes Elevorganisation |
|
12 |
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever |
|
Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationer |
||
13 |
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) |
|
14 |
Dansk Erhverv (DE) |
|
15 |
Dansk Industri (DI) |
+ |
16 |
Finansrådet |
|
Lønmodtagerorganisationer: |
||
17 |
Akademikernes Centralorganisation (AC) |
÷ |
18 |
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) |
÷ |
19 |
Landsorganisationen i Danmark (LO) |
|
20 |
Danske Undervisningsorganisationers Samråd |
|
RÃ¥dgivende organer |
||
21 |
RÃ¥det for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser |
|
Øvrige myndigheder, foreninger m.v. |
||
22 |
Danske Regioner |
|
23 |
KL |
|
24 |
Rigsrevisionen |
|
25 |
Cirius |
÷ |
26 |
SU-styrelsen |
|
27 |
Foreningen af statusautoriserede revisorer |
÷ |
28 |
Foreningen af registrerede revisorer |
÷ |
Institutioner, som ikke har været omfattet af høringslisten |
||
- |
Aarhus Universitet |
+ |
- |
Danmarks Tekniske Universitet |
÷ |
- |
Roskilde Universitet |
÷ |
- |
Syddansk Universitet |
÷ |