1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. februar 2009 og var til 1. behandling den 12. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministerensendte den 20. februar 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 92. Den 5. marts 2009sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et symbol på den efter 2001anderledes udlændingepolitik, som har betydet, at udlændinge, der kommer til Danmark, i højeregrad end før bidrager til det danske samfund.Med lovforslaget etableres et gratis, erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet. Detsker for, at den kvalificerede arbejdskraft, der kommer fra udlandet, får lettere ved at lære dansk ogbruge sproget i sit arbejde. Har man fået et job, kan man inden ankomsten til Danmark lære sproget,og ens familie kan ligeledes lære sproget. Her skal det understreges, at der er tale om personer, derkommer hertil via de ordninger, som er aftalt mellem bl.a. regeringen og Dansk Folkeparti.Det er vigtigt for Dansk Folkeparti at understrege, at er der en dansker, som er kvalificeret til job-bet, bør virksomheden ansætte danskeren frem for en udlænding. Det er lige så væsentligt at under-strege, at der inden for enkelte områder er sund fornuft i at ansætte en kvalificeret udlænding. Derer tale om en balancegang, som også skal ses i lyset af tidens økonomiske situation.

Der gives med lovforslaget også mulighed for, at såkaldte pendlere, altså udlændinge, der ikke bori Danmark, men arbejder i Danmark, får mulighed for at deltage i et danskkursus. Her er der tale omen bestemt gruppe udlændinge, nemlig EU-borgere. Denne form for indvandring er sværere at regu-lere end den form for indvandring, der sker via asyl- og familiesammenføringsreglerne, og indvan-dring af den førnævnte kvalificerede arbejdskraft fra lande uden for EU. Den er sværere at regulere,fordi der i udgangspunktet er fri bevægelighed inden for EU, så længe der er et EU-positivt flertal iFolketinget.Antallet af EU-borgere, der som grænsependlere arbejder i Danmark uden at bo her, og som der-med ikke folkeregistreres her i landet, har været stigende i de seneste år. De pågældende udlændin-ge har i en periode med mangel på arbejdskraft bidraget til at udfylde huller på arbejdsmarkedet.Det må forventes – uanset den aktuelle økonomiske afmatning – at der fortsat vil være et antal ud-lændinge, der pendler til deres arbejde i Danmark. Dertil kommer, at der i Danmarks grænseområ-der er en vis tradition for at arbejde på tværs af landegrænserne, både ved den dansk-svenske og vedden dansk-tyske grænse.Det skønnes, at godt 30.000 personer om året arbejder i Danmark uden at bo her. Størstedelen afdenne gruppe pendlere skønnes at bo i Sverige og Tyskland, og formentlig vil en stor del af grænse-pendlerne have pendlet i flere år og dermed ikke have behov for danskundervisning. Lovændringer-ne vil altså betyde, at især tyskere og svenskere, der arbejder i Danmark uden at bo her, får ret tildanskuddannelse. Dette kan Dansk Folkeparti støtte.EF-Domstolen har flere gange udtalt sig om, hvad der nærmere ligger i begrebet »en social for-del«. EU-retten siger, at EU-borgere har adgang til sociale fordele, hvis de arbejder i et andet EU-land. Det er Integrationsministeriets vurdering, - men ikke Dansk Folkepartis vurdering, - at dansk-uddannelsen kan anses for at være en social fordel. Dansk Folkeparti vurderer ikke danskundervis-ning som værende en social fordel/rettighed. Dansk Folkepartis ja til lovforslaget sker altså ikkemed udgangspunkt i EU-retten eller med udgangspunkt i Integrationsministeriets vurdering/tolkningaf EU-retten. Der er dermed ikke fra Dansk Folkepartis side tale om en accept af EU-retten ellervurderingerne/fortolkningerne af denne. Men Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at svenskere ogtyskere, som bidrager til det danske samfund, får tilbudt danskundervisning.Dansk Folkeparti havde gerne set, at lovforslaget ikke havde taget udgangspunkt i EU-retten, mensnarere i det fornuftige i, at udlændinge, der bidrager positivt til Danmark, også skal have visse for-dele i Danmark. Dansk Folkeparti forbeholder sig retten til at tage initiativer, såfremt udvidelsen afEU-borgernes såkaldte sociale rettigheder viser sig at have utilsigtede konsekvenser.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 140Bilagsnr.1234TitelHøringsnotat og høringssvar, fra integrationsministerenUdkast til tidsplanTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetUdkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140Spm.nr.123TitelSpm., om lovforslaget indebærer nogen form for brugerbetaling, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget indebærer en øget udgift til den enkelte kom-mune, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren i forbindelse med en udbudsrunde vil sikre, atder stilles krav til udbydere om kvalitet, likviditet og leveringsdygtig-hed, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil være med til at sikre, at der sker en udligningtil de kommuner, hvor der er en dokumenteret merudgift som følge aflovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå