Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven. (Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 25.02.2009).

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at man må tale dæmpet i salen af respekt for taleren på talerstolen.

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann.

Mange tak. Fælles sprog giver vore tanker mæle; det synger vi med Johan Ottosens ord i »Det haver så nyligen regnet«. Men et fælles sprog giver mere end tanker og mæle. Det skaber samhørighed og forståelse og er på mange måder fundamentet for god integration i Danmark.

Med lovforslaget her, der er en udmøntning af jobplanen, muliggøres etableringen af en sprogundervisningstjeneste på internettet, der skal tilbyde gratis erhvervsrettet danskundervisning. Dette tilbud henvender sig primært til højtuddannet arbejdskraft med henblik på at styrke regeringens ønske om at sikre en kvalificeret international rekruttering. Selv om man i mange virksomheder bruger engelsk som arbejdssprog, er det stadig sandt, at den uformelle snak i korridoren og kantinen foregår på dansk, ligesom også mødet med de danske borgere gør det, så det er gavnligt, at vi nu gør dette tiltag for at animere udlændinge, der skal arbejde her i landet, til at lære dansk så hurtigt som muligt.

Tjenesten vil også kunne benyttes af allerede herboende udlændinge, f.eks. studerende eller andre udlændinge, der vil styrke deres erhvervsrettede danskkundskaber og dermed deres mulighed for at deltage på det danske arbejdsmarked. Desuden indføres med lovforslaget en bestemmelse om EU-borgeres mulighed for at få danskundervisning, ligesom reglerne om kommunernes adgang til indkomstregistrering med henblik på udbetaling af resultattilskud forenkles.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der etableres en videre adgang til forsøgsordninger end tidligere. Dette er et led i regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser. Venstre støtter som altid varmt disse bestræbelser, og derfor kan Venstre altså også støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kenneth F. Christensen som ordfører.

Det var jo en meget grundig gennemgang af lovforslagets tekst, så derfor vil jeg hoppe videre til, hvad vi egentlig mener om forslaget.

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven kan vi som udgangspunkt godt nikke godkendende til fra Socialdemokraternes side, men vi har dog et par spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret af integrationsministeren.

Lovforslaget er med til at sikre EU-grænsependleres ret til på lige fod med andre udlændinge at lære dansk, selv om de ikke har en fast adresse i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er et forslag, der kan være med til at trække kvalificeret arbejdskraft til landet, det giver også mulighed for at lære dansk, og den del af forslaget, der vedrører onlinedansk som et gratis internettilbud, kan vi kun bakke op. Dog har vi, som jeg nævnte tidligere, et par spørgsmål til besvarelse.

Kan integrationsministeren bekræfte, at der ikke er tale om nogen form for brugerbetaling i lovforslag nr. L 140? Kan integrationsministeren bekræfte, at der ikke er tale om en øget udgift for den enkelte kommune? Og kan integrationsministeren bekræfte, at der ikke er tale om et lovforslag, der giver firmaer, vi i dag kender som firmaer, der tjener fedt på dette område, mulighed for at opkræve forhøjede kursusafgifter, eller vil der blive et nyt udbud af opgaven?

Hvis ministeren kan svare bekræftende på de tre spørgsmål, har vi fra Socialdemokraternes side ingen indvendinger og ser forslaget om udvidede muligheder for forsøg med danskuddannelse som værende positivt og nødvendigt, da arbejdsmarkedet har brug for dynamiske tiltag for at opfylde de stigende behov.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen som ordfører.

Udlændingepolitikken er Dansk Folkepartis hjertebarn. Det har været altafgørende at få vendt udviklingen. Og hvorfor? Svaret er jo enkelt, gå en tur på Nørrebro, i Brønshøjs Tingbjerg, et tilfældigt sted i visse områder på Amager eller for den sags skyld et andet sted i fædrelandet. Det har i den grad været vigtigt for Dansk Folkeparti, at Folketinget fik nedbragt den muslimske indvandring og erstattet den med en indvandring, hvor de, der kommer, i stedet for at belaste samfundet kulturelt og økonomisk bidrager positivt til det danske samfund. Det projekt er langt hen ad vejen lykkedes, og dette lovforslag er et symbol på den anderledes udlændingepolitik efter 2001. For godt nok har indvandringen til Danmark været høj i de seneste år, men det er indvandrere, der kommer for at arbejde, lære dansk og bidrage. Det er bl.a. i det lys, man skal se dette lovforslag.

Med lovforslaget etableres et gratis erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet. Det sker, for at den kvalificerede arbejdskraft, der kommer fra udlandet, får lettere ved at lære dansk og bruge sproget i deres arbejde. Har man fået et job, kan man inden ankomsten lære sproget, og ens familie kan lære sproget. Her skal det understreges for forståelsens skyld, at der er tale om personer, der kommer hertil via de ordninger, som er aftalt mellem bl.a. regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er vigtigt for mig at understrege, at er der en dansker, som er kvalificeret til jobbet, bør virksomheden ansætte danskeren frem for en udlænding, men det er altså lige så væsentligt at understrege, at inden for enkelte områder er der sund fornuft i at ansætte en kvalificeret udlænding. Der er altså tale om en balancegang, som også skal ses i lyset af den nuværende økonomiske situation.

Der gives også med lovforslaget mulighed for, at såkaldte pendlere - altså udlændinge, der ikke bor i Danmark, men som arbejder i Danmark - får mulighed for at deltage i et danskkursus. Her er der altså tale om en anden gruppe udlændinge end den gruppe, jeg lige har omtalt, nemlig EU-borgere. Her snakker vi om en indvandring, der i modsætning til den indvandring, der sker hertil via asyl- og familiesammenføringsreglerne samt den førnævnte kvalificerede arbejdskraft, er sværere at regulere, da der jo i udgangspunktet er fri bevægelighed inden for EU's rammer, i hvert fald så længe der er et EU-positivt flertal i Folketinget.

Antallet af EU-borgere, der som grænsependlere arbejder i Danmark uden at bo her, og som dermed ikke folkeregistreres her i landet, har været stigende i de seneste år. De pågældende udlændinge har dermed bidraget til i en periode med mangel på arbejdskraft at udfylde huller på arbejdsmarkedet. Det må forventes, uanset den aktuelle økonomiske afmatning, at der fortsat vil være et antal udlændinge, der pendler til deres arbejde i Danmark. Dertil kommer, at der i Danmarks grænseområder er en vis tradition for at arbejde på tværs af landegrænserne, både ved den dansk-skånske grænse og den dansk-sydslesvigske grænse.

Det skønnes, at godt 30.000 personer om året arbejder i Danmark uden at bo her, størstedelen heraf skønnes at bo i Sverige og Tyskland, og formentlig vil en stor del af grænsependlerne have pendlet i flere år og vil dermed ikke have behov for danskundervisning. Lovændringerne vil altså betyde, at typisk tyskere og svenskere, der arbejder i Danmark uden at bo her, får ret til danskuddannelse.

For god ordens skyld skal jeg også sige, at EF-Domstolen flere gange har udtalt sig om, hvad der nærmere ligger i begrebet en social fordel. EU-retten siger også, at andre EU-borgere har adgang til sociale fordele, hvis de arbejder i et andet EU-land. Det er Integrationsministeriets vurdering, at danskuddannelsen kan anses for at være en social fordel, og jeg skal blot for god ordens skyld slå fast, at den vurdering står for ministeriets egen regning. Dansk Folkeparti vurderer ikke danskundervisning som en social rettighed. Så når vi fra vores side siger ja, er det ikke på grund af EU-retten eller på grund af ministeriets vurdering, men fordi vi selv ved egen tankekraft er nået frem til, at ordningen - i hvert fald de væsentligste dele af den - er fornuftig.

Med disse bemærkninger kan vi umiddelbart støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Meta Fulgsang som ordfører.

SF er umiddelbart positivt over for det lovforslag, som ligger her. Reglerne om grænsependleres ret til danskundervisning betyder, at vi får præciseret lovgivningen, så den lever op til EU’s regler om vandrende arbejdstagere. Det betyder en ligestilling mellem udlændinge, der både bor og arbejder i Danmark, og udlændinge, der bor i et andet EU-land og arbejder her. Desuden sker der en opdatering af reglerne, så de svarer lidt bedre til den virkelighed og det arbejdsmarked, som vi kender i dag.

Så intentionerne er gode, og forslaget udfylder uden tvivl et behov, når det udvider gruppen af de borgere, der kan få danskundervisning.

Forslaget om internetbaseret danskundervisning er også en opdatering i forhold til den virkelige verden. Man kan diskutere, om ressourcerne bruges rigtigt, men en opfølgning på det, der er foreslået og eventuelt vedtages, kan så vise, om det kan og skal bruges.

I de høringssvar, der ligger til det her lovforslag, er der også positive toner vedrørende forslaget. Men høringssvarene peger imidlertid også på en række spørgsmål og en række praktiske forhold omkring forslaget, som der skal lyttes til i det videre arbejde. Det gælder en række forhold for den enkelte borger, der benytter tilbuddene, og det gælder også for de kommuner, der, for så vidt angår danskundervisning til grænsependlerne, skal varetage denne opgave.

I høringssvaret fra KL gøres der opmærksom på en række begrænsninger i forslaget og nogle problemer, der kan opstå. KL peger centralt på en række indstillinger fra en arbejdsgruppe i ministeriet, der vedrører de indholdsmæssige dele af det her område. Det er jo ikke nødvendigvis nok at udvide kredsen af de borgere, der er omfattet af muligheden for danskundervisning, og de høringssvar, som vi kender her, tyder også på, at der er brug for at arbejde med selve undervisningen og med de praktiske konsekvenser. Vi risikerer jo at få en lovgivning, hvor der tages stilling til det nødvendige, nemlig at bringe lovgivningen i overensstemmelse med EU-retten, og så er vi klaret af med hensyn til det, men det er ikke nødvendigvis en kvalitetsmæssigt god lovgivning. Det ville derfor være rart, hvis ministeren ville svare på, om der er planer om at arbejde videre med indholdet af det her arbejde, eventuelt med det arbejde, der er foregået i arbejdsgruppen, og om ministeren har planer om, at der skal arbejdes videre med udvikling af det tilbud, der ligger, så det er mere præciseret i forhold til de enkelte grupper, det retter sig mod.

Men SF ser frem til behandlingen af forslaget og håber på, at arbejdet kan bringe klarhed over de problemstillinger, der har vist sig her.

En detalje i forslaget er også forslaget om, at der skal ske en udvidelse af mulighederne for at fravige bestemmelser som et led i forsøg med afbureaukratisering. Det er jo en del af den sædvanlige sang om, at regeringen gerne vil en afbureaukratisering, og det tror jeg at rigtig mange også ønsker sig. Det ville bare være dejligt, hvis man oftere i forbindelse med de her lovforslag så arbejdede med afbureaukratisering, allerede når man lavede selve bestemmelserne, i stedet for at indføje det som en undtagelse, hvor et bureaukrati så skal sørge for, at der bliver lavet nogle forsøg med det.

Der er en mulighed for, at vi nu får rettet lovgivningen til, og hvis vi gør os umage, når vi behandler forslaget, så kan det også være, at vi får en god lov ud af det og ikke bare en lov, som er en brandslukning.

Tak til ordføreren.

Det er fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Helle Sjelle, ikke kan være til stede, har jeg lovet på hendes vegne at læse hendes tale op.

Vi Konservative hilser lovforslag nr. L 140 om at tilbyde gratis danskundervisning på internettet velkommen. Forslaget er en udmøntning af et af de mange gode elementer fra jobplanen, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance lagde sidste år i februar. Der er flere gode grunde til at stemme for forslaget.

Først og fremmest er formålet med forslaget at gøre livet lettere for udlændinge, som er blevet ansat i Danmark, og som endnu ikke taler dansk. Disse udlændinge vil med forslaget få mulighed for gratis at påbegynde et online danskkursus, allerede inden de kommer til Danmark. Det vil gøre deres flytning til Danmark og deres integration både på deres nye danske arbejdsplads og i samfundet langt lettere. Samtidig vil det være en fordel for den danske arbejdsgiver, fordi de med et minimum af danskkundskaber hurtigere vil kunne bidrage til at skabe værdi for virksomheden og dermed for Danmark.

Set i det lys er de 8 mio. kr., som er bevilget til forslaget, ikke ret mange penge. Til trods for den nuværende økonomiske krise er det danske arbejdsmarked nemlig fortsat afhængigt af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, simpelt hen fordi der stadig væk er arbejdskraftmangel inden for visse fag - speciallæger er et godt eksempel - og det vil krisen ikke ændre på.

Dernæst ser vi Konservative positivt på, at lovforslaget vil præcisere i danskuddannelsesloven, at EU-borgere, der arbejder i Danmark uden at bo her, har ret til danskuddannelse. Den rettighed er en følge af EF-forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed. Vandrende arbejdstagere, som det hedder, inden for EU har nemlig ret til samme sociale og skattemæssige fordele som borgere i det land, de arbejder i. Det forhold er det godt at få slået fast i dansk lovgivning for at vise vores opbakning til EU's indre marked. Desuden vil det gøre det indre marked mere smidigt ved at fjerne sproglige barrierer for vandrende arbejdstagere, og det er til fordel for både Danmark og resten af Europa.

Endelig er vi glade for, at den konservative mærkesag, nemlig regelforenkling og afbureaukratisering, indgår i forslaget. Med forslaget bliver danskuddannelsesområdet nemlig gjort til forsøgsområde for den såkaldte udfordringsret, der er en del af regeringens afbureaukratiseringsprogram. Det vil betyde, at offentlige og selvejende institutioner på danskuddannelsesområdet får flere muligheder for at fravige regler om f.eks. procedurer og frister. Vores håb er, at det vil give erfaringer, som vi efterfølgende kan bruge til at lave afbureaukratisering gennem en forenkling af den såkaldte procesregulering. Staten bør nemlig efter vores mening ikke fastlægge for mange detaljerede krav til opgaveløsningen. Målet er at skabe en mere smidig offentlig sektor, hvor der bruges mindre tid på administration og mere på at løse selve opgaven.

Alt i alt er der altså adskillige gode grunde til at stemme ja til lovforslag nr. L 140. Den mest tungtvejende grund er selvfølgelig at lette den sproglige barriere for udlændinge, der kommer her til landet for at arbejde og bidrage til det danske samfund, og det er vel ikke så ringe endda.

Nej. Tak til fru Charlotte Dyremose. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger.

Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Ja, i hvert fald på det formelle plan, for jeg skal sige, at mit partis ordfører desværre ikke kan være til stede her, og at jeg derfor skal komme med et par bemærkninger til forslaget på hans vegne. I modsætning til den tidligere ordfører for Det Konservative Folkeparti har han altså ikke udarbejdet en meget lang tale til mig, men har ment, at jeg måtte kunne gå herop og støtte forslaget uden alt for mange bemærkninger.

Vi synes, det er et godt forslag. Der er i høringssvarene rejst en række spørgsmål, og der er også andre ordførere, der har påpeget, at der er en række spørgsmål, som man skal have svarene på, men da vi regner med, at det bliver nogle svar, som er til at håndtere, regner vi også med, at vi til syvende og sidst kan støtte forslaget.

Tak. Det gik jo alligevel - bistand eller ej fra den officielle ordfører. Men tak for det. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

I Enhedslisten er vi også umiddelbart positive over for det her forslag. Som fru Lone Dybkjær også lige sagde, er der blevet stillet en række spørgsmål i høringssvarene. Både SF og Socialdemokraterne har gentaget nogle af dem her fra talerstolen, og dem glæder vi os til at få svar på.

Vi er selvfølgelig umiddelbart positivt indstillet over for, at flere kan få adgang til gratis danskundervisning.

Tak for det. Vi er igennem rækken af tilstedeværende ordførere. Så er det integrationsministeren, der får ordet.

Hvis det altid var på den måde, var det jo ingen sag.

Jeg vil da gerne takke for den velvilje, som jeg synes jeg kan høre hos alle ordførere. Jeg tillader mig også derudfra at konkludere, at der i hvert fald her i Folketingssalen er en bred enighed om, at det er vigtigt, at det danske sprog udbredes, når vi nu har brug for det, og når vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, som kan dansk.

Til dem, der lægger særlig vægt på det danske modersmål, må man jo også sige, at det med den nye form for undervisning bliver udbredt i hele verden, og at man jo rent faktisk møder mennesker rundtomkring, der ikke har tænkt sig at tage til Danmark, men måske bare vil studere Søren Kirkegaard eller H.C. Andersen, og som af den grund begynder at lære dansk. Sådan vil internettet, når det bliver etableret, vil være tilgængeligt for alle. Så det er jo i sig selv en styrkelse af vores sprog.

Derudover er det jo en styrkelse, som flere har peget på, nemlig at flere borgere får lejlighed til at få gratis danskundervisning. Den socialdemokratiske ordfører, hr. Kenneth Christensen, spurgte sådan nærmest på god gammel socialdemokratisk manér, om det bliver gratis for alle. Der kan man jo sige, at det kan det ikke blive. Der er jo nogle, der skal betale. Men der bliver altså en større ret, nu også en ret for grænsependlere, til at få danskundervisning. Det betyder selvfølgelig, at det er gratis bortset fra det gebyr, der er.

Hvis det bliver en belastning for kommunerne, er det jo rigtigt, at kommunerne så vil stille nogle krav. Hvis man vil have nogle mere tekniske svar på det, er man meget velkommen til at stille skriftlige spørgsmål. Jeg vil meget gerne være fri for at skulle gøre rede for de ordninger her. Men det er klart, at vi selvfølgelig er opmærksomme på det. Allerede da vi blev klar over, at vi ville udvide, orienterede vi også kommunerne om, at vi ville gøre det, så de er fuldstændig klar over det.

Så blev der spurgt om det udvalgsarbejde, der foreligger - der var i det hele taget flere spørgsmål - og jeg vil sige, at det lød, som om det ikke vedrører det her forslag, for det jo rigtigt, som jeg tror det var fru Meta Fuglsang der nævnte, at der har været et udvalgsarbejde i gang i ministeriet. Det blev evalueret, og der blev spurgt, om det er noget, vi følger op på. Ja, det kan jeg garantere for at det er. Det sidder vi faktisk med i disse dage, men der er mange forskellige former for problemstillinger, også økonomiske, der skal gennemarbejdes, før jeg kan melde noget politisk ud. Men det er klart, at det store udvalgsarbejde, der er udført, naturligvis vil få nogle konsekvenser.

Som jeg også hørte nogen sige, er der brug for, at vi hele tiden udvikler danskundervisningen, fordi det hele tiden er nye grupper, som har brug for at lære. Vi indhenter også pædagogiske erfaringer om, hvordan vi kan give de såkaldt tosprogede, der er født her i landet, og som desværre alt for ofte er to gange halvsprogede, endnu bedre indlæring, så de, fra de er helt små, lærer dansk. Så danskundervisningen er noget, som jeg personligt og vi i ministeriet er optaget af at udvikle hele tiden, men det har ikke specielt noget med det her lovforslag at gøre. Men bliver der brug for lovændringer ved opfølgningen af vores udvalgsarbejde, vil jeg selvfølgelig vende tilbage til Folketinget med det.

Jeg imødeser de spørgsmål, som fru Lone Dybkjær sagde måske var mere tekniske, og derfor er det også, at jeg henstiller til, at man stiller dem skriftligt, så jeg ikke skal stå her at give tekniske svar på noget, som er så teknisk, så jeg helst ikke vil.

Men jeg siger mange tak for den opbakning, der er til forslaget.

Ikke desto mindre er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. Kenneth F. Christensen, værsgo.

Tak. Det kan da kun ærgre mig, at ministeren er i tvivl om, hvorvidt spørgsmålet rent faktisk var til dette lovforslag. Det kan jeg så forsikre ministeren om at det var.

Det ene, som jeg spurgte om, fik vi jo så bekræftet, nemlig at der kommer en øget udgift til den enkelte kommune. Det var sådan set det ene spørgsmål, og det fik jeg svar på, og det må vi jo så som parti forholde os til.

Det andet spørgsmål er direkte afledt af en situation i Frederikshavn med et privat firma, der måske har tjent lidt godt på AMU-grundlaget, og det var sådan set lidt det, jeg fiskede efter, så en lignende tilstand ikke skal opstå på det her punkt.

Det sidste, som jeg spurgte om, var med hensyn til brugerbetaling på det, og det har ministeren også bekræftet. Der vil være et gebyr for det, og det forholder vi os naturligvis også til, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Så det var egentlig sådan set til det her lovforslag.

Ministeren.

Nu lå der en rent politisk markering, da jeg sagde, at det var lidt socialdemokratisk, at man spurgte, om det bliver gratis. Jeg har ikke været i tvivl om, om det var til det her lovforslag, for det var det så helt oplagt. Det fremgik meget klart af det, hr. Kenneth F. Christensen spurgte om, men det er klart, at når der er flere elever, der får adgang til og ret til danskundervisning, må det offentlige naturligvis betale det.

Vi har sagt til kommunerne, at der kan komme nogle. Vi ved endnu ikke, hvor mange der kommer, og om det er noget større problem. Jeg tror personligt ikke, at det er så mange, og de nærmere mellemregninger med os, må man jo så prøve at kigge på. Det tør jeg ikke gøre rede for her, men lad mig få helt præcise tekniske spørgsmål, så skal jeg nok svare på det. Meningen er selvfølgelig, at borgernes ret betyder en ret til at få undervisning og alene betale gebyret.

Hr. Kenneth F. Christensen.

Tak. Det glæder mig, at vi i hvert fald er enige om, at det er det samme lovforslag, vi taler om. Jeg synes, jeg kan høre, at ministeren siger, at man er parat til at kompensere kommunerne for, hvis der er øgede udgifter, og det glæder mig også. Kan ministeren bekræfte dette?

Ministeren.

Jeg står aldrig her og lover noget om penge, men det, jeg vil tilkendegive, er, at de spørgsmål, hr. Kenneth F. Christensen kom med, er fuldstændig relevante. Vi har også selv været opmærksomme på det, og vi har talt med kommunerne om det. Men jeg tør ikke stå og love noget præcist her. Vi har ingen anelse om, hvor mange det egentlig drejer sig om. Det er jo efter regeringens opfattelse en følge af EU-retten.

Så vil jeg sige til hr. Martin Henriksen, at det bestemt ikke er ringere, at det er noget, man har tænkt ved tankens egen kraft. Jeg vil godt sige tak for, at man også - selv om vi andre mener, at det er EU-ret, og jeg vil også kvittere for det - kan nå til det samme resultat ved tankens egen kraft. Det er jo i virkeligheden måske næsten finere.

Så er det fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Ministeren bragte Søren Kierkegaard og H.C. Andersen ind i billedet, og hvis man har kigget på de sager, ved man, at der er en hel del mærkelige folk, folk, af hvem man ikke havde forventet det, der pludselig har givet sig til at lære dansk, fordi de virkelig ønskede at læse Søren Kierkegaard og/eller H.C. Andersen på dansk.

Jeg vil spørge til, hvad ministeren forestiller sig. Og der er ikke nogen perfidi eller noget andet i det, men ministeren sagde selv: Sådan er det jo, når man får adgang til internettet, så giver det nogle nye muligheder. Men sådan som jeg læser lovforslaget her, er de her muligheder jo rimelig begrænsede til at være for nogle udlændinge, der gerne mere eller mindre vil til Danmark og arbejde, eller som måske i forbindelse med EU har nogle særlige rettigheder.

Jeg tror ikke, lovforslaget vedrører kinesere eller japanere, eller hvad? Men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke godt kan arbejde for, at de mennesker også får adgang. Så det, der har fået mig til at tage ordet var dette spørgsmål: Var det det, der lå i ministerens tale om folk, der interesserer sig for Kierkegaard og H.C. Andersen?

Ministeren.

Baggrunden for aftalen om onlinedanskundervisning er naturligvis, at det er en stor fordel, når vi nu får så meget udenlandsk arbejdskraft, at de, der har lyst til på egen hånd at begynde at studere, allerede i deres hjemland kan begynde at snuse til det danske sprog. Som jeg har forstået det, vil det blive konstrueret på en sådan måde, at det kan bruges videre i undervisningen, når de pågældende kommer til Danmark.

Jeg mener, man kan læse et sted i lovforslaget, at i det omfang, det ligger ude på internettet, er det selvfølgelig åbent for enhver. Det er jo også derfor, jeg siger, det er en styrkelse af det danske sprog. Fru Karen Ellemanns indgangsbøn, kunne man næsten kalde den, handlede jo også om det danske sprog som sådan, og det er egentlig også sådan, jeg hører flere sige.

Fru Lone Dybkjær.

Det var sådan set positivt ment. Det er rigtigt nok, at det her er etableret efter en ganske bestemt aftale her i Folketinget om arbejdstagere, der kommer til Danmark, men man kunne jo godt tænke lidt videre, når det nu i virkeligheden bliver udviklet. Så kunne man måske bruge det noget mere, også uden for aftalesystemet, og det var det, jeg ligesom fiskede efter om ministeren har tænkt lidt over. Ellers kunne man spørge, om ministeren vil tænke lidt over det.

Ministeren.

Det er klart, at når vi kommer ind på det praktiske og omkostninger osv., afhænger det jo alt sammen af - nu taler jeg ud fra min egen almindelige viden - om det er ting, vi faktisk selv kan lære på nettet i dag, eller om det er ting, man skal have en særlig licens, eller hvad man nu skal have, for at få adgang til.

Det, jeg taler om her, er selvfølgelig det, som alle har fri adgang til. Det er ikke ensbetydende med, at der sidder en og giver karakterer, det siger sig selv. Nu ved jeg slet ikke, hvordan det vil blive lavet, vel? Men er det først lagt ud, opfatter jeg det bestemt som en spredning af det danske sprog til hele verden, selv om det vil have som formål at rette sig mod arbejdskraften. Men det vil da være med til at udbrede det danske sprog over hele verden, det er jeg ikke i tvivl om.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.