Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. november 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Fast kontaktperson i hjemmeplejen)

[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2008 og var til 1. behandling den 22. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministeren sendte den 6. august 2008 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 362 (2007-08, 2. samling). Den 9. oktober 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1, og spørgsmål 2 forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er positive over for forslaget om en fast kontaktperson i hjemmeplejen. Dog bemærker S og SF, at de gennemsnitlige seks timers merarbejde pr. uge i hver kommune er for lavt sat, og anmoder derfor ministeren om i samarbejde med KL at finde den tildeling af timetal, som er realistisk, og som giver borgerne den sikkerhed, som de med rette kan forvente i forbindelse med lovændringen.

Herudover er det også en forudsætning for S og SF, at man i lovforslaget tager højde for, at den nødvendige økonomi bevilges til kommunerne. Derfor ønsker S og SF en revisionsbestemmelse, så loven revideres senest i folketingsåret 2010-11.

For S og SF er det afgørende, at borgeren bliver inddraget i forbindelse med tilknytning af kontaktperson. Det er vigtigt, at borgeren har medindflydelse pÃ¥, hvem der skal være kontaktperson, da det giver den bedste forudsætning for en god og konstruktiv kontakt mellem parterne.

Det er vigtigt, at kontaktpersonen har kendskab til borgeren. S og SF er stærkt i tvivl om, hvorvidt den person, der tildeler hjælp til borgeren, også er den bedst egnede som kontaktperson. Der kan ved sammenfald opstå interessekonflikter, hvilket må undgås, da borgeren skal kunne have fuld tryghed ved en neutral kontaktperson. 

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

Til § 1

   1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 195 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Velfærdsministeren fremsætter senest i folketingsÃ¥ret 2010-11 forslag til revision af § 89, stk. 4.««

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslÃ¥s, at der indsættes en revisionsbestemmelse, der indebærer, at reglerne om en fast kontaktperson i hjemmeplejen revideres senest i folketingsÃ¥ret 2010-11.

Ellen Trane Nørby (V)   Erling Bonnesen (V) nfmd.  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Karen Ellemann (V) Â  Dennis Flydtkjær (DF)  Tina Petersen (DF) Â  René Christensen (DF) Â  Vivi Kier (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Mette Frederiksen (S)  Lone Møller (S)    Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S)      Özlem Sara Cekic (SF) Â  Astrid Krag (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Liberal Alliance (LA)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

  9

  4

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 14

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra velfærdsministeren

2

Bilaget tilbagetaget

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 14

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan man er kommet frem til, at den foreslåede ordning om en fast kontaktperson i hjemmeplejen i gennemsnit indebærer 6 timers merarbejde pr. uge i hver kommune, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvor mange kommuner der ikke gennemfører de forebyggende hjemmebesøg, til velfærdsministeren