L 139 - 2008-09 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I december 2008 besluttede forligskredsen bag Velfærdsaftalen, hvordan midlerne iForebyggelsesfonden skal fordeles og prioriteres i 2009. Det er i forbindelse her-med besluttet, at der skal iværksættes flere initiativer med henblik på at øge antalletaf kvalificerede ansøgninger til Forebyggelsesfonden fra private virksomheder medunder 50 ansatte.Som et af disse initiativer giver lovforslaget derfor beskæftigelsesministeren be-myndigelse til at fastsætte regler om, at private virksomheder med under 50 ansattekan få tilskud til ekstern bistand i forbindelse med virksomhedernes udarbejdelse afenten ansøgning om støtte til projekt eller tilbud i forbindelse med åbent udbud.Lovændringen vedrører midlerne under Forebyggelsesfondens hovedformål 1.Midlerne under dette hovedformål gives til projekter inden for de særligt nedslid-ningstruede brancher og jobgrupper. Inden for Forebyggelsesfondens hovedformål1 (forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange og/eller fastholdelse afmedarbejdere med dårligt helbred) kommer projekter både kvinder og mænd tilgode.Der er i 2009 og 2010 afsat i alt 7,5 mio. kr. til ordningen.De særligt nedslidningstruede brancher og job blev udpeget i 2006 ud fra:overhyppighed af førtidspensionoverhyppighed af efterlønoverhyppighed af langvarigt sygefraværPå den baggrund blev der identificeret følgende særligt nedslidningstruede bran-cher og job:Tabel 1Rengøring, vaskerier og renserierHjemmepleje og døgninstitutioner forvoksneHotel- og restaurationTransport af godsTransport af passagererSvineslagterierFiskeri

*: Med kortuddannede forstås personer med grundskoleuddannelse og under 1½års efterfølgende uddannelseUdpegningen skete på den måde, at der for mænd og kvinder hver for sig er identi-ficeret de brancher, der har højest overhyppighed af langvarigt sygefravær og debrancher, der har højest overhyppighed af førtidspension (for efterløn forelå der påpågældende tidspunkt ikke tilsvarende kønsopdelte data). Nogle af de brancher, derpå den måde identificeres som højrisikobrancher, er de samme for mænd og kvin-der, andre af brancherne er forskellige. Det sidste kan skyldes, at mænd og kvinderikke nødvendigvis har de samme arbejdsfunktioner og belastninger, selvom de eransat i samme brancher. Det kan også skyldes, at en given branche beskæftiger såfå af et af kønnene, at resultaterne ikke bliver statistisk signifikante.Gruppen af særlig nedslidningstruede brancher er netop med virkning fra den 10.februar 2009 blevet udvidet, så de også omfatter:TelekommunikationEl- og elektronikindustriPapir- og papvarer samt bogbindingKonserves og drikkevarer m.v.Brød, tobak, chokolade og sukkervarerI tabel 1 nedenfor er det angivet, hvilke brancher der er identificeret som højrisi-kobrancher for både mænd og kvinder (markeret som M&K), hvilke der kun eridentificeret som højrisikobranche for et af kønnene (markeret som enten M ellerK) og hvilke grupper, der er identificeret ud fra de ikke-kønsopdelte data om efter-løn (markedet som M/K).Kriminalforsorgen figurerer også i tabel 1, da forligspartierne har besluttet at prio-ritere midler under fondens hovedformål 1 til denne virksomhed i såvel 2007, 2008og 2009.Tabel 1M & K højrisikobran- M højrisikobranchercherRengøring, vaskerier og Transport af godsrenserierK højrisikobrancherHotel- og restaurationM/K grupperKortuddannedePrioriteret virksomhedKriminalforsorgen

Det ses, at der er private virksomheder i alle ovenstående grupperinger, uanset omde omfatter højrisikobrancher for både mænd og kvinder, eller om de alene er enhøjrisikobranche for et af kønnene. Der foreligger ikke nærmere oplysninger omkønssammensætningen i mindre, private virksomheder.Tabel 2 i bilag 1viser, hvad kønssammensætningen er for de forskellige nedslids-ningstruede branchegrupper. Det skal bemærkes, at enkelte af disse branchegrupperindeholder virksomheder uden for de valgte nedslidningstruede brancher, som fxkreaturslagterier og redningsvæsen m.v.Overordnet set viser Tabel, 1 at der en kønsmæssig er en stort set ligelig fordelingmellem mænd og kvinder ansat i de nedslidningstruede brancher.Det fremgår af bilag 1 i Tabel 3, at af de ansatte i den private sektor af de nedslid-ningstruede brancher (Sektorerne - Privat og Offentlige selskaber m.v.) udgørkvinderne ca. 30 %.Af de i alt 162.938 ansatte i det offentlige (Sektorerne - Amter, Kommuner og Stat)udgør kvinderne derimod ca. 80 %.Projekter der fik tilsagn om støtte i 2008

Der blev i 2008 givet tilskud til 7 projekter for mindre, private virksomheder. 4 vari gruppen Bygge og Anlæg, 1 var i gruppen Hjemmepleje og døgninstitutioner, 1var i gruppen Svineslagterier og den sidste var i gruppen Kortuddannede.Af disse syv projekter foregik de 6 i branchegrupper, der er nedslidningstruede forbåde mænd og kvinder. Heraf er de fem indenfor branchegrupper, der har en over-vægt af mandlige ansatte, og det sidste inden for en branchegruppe, der har enovervægt af kvindelige ansatte.Forbehold

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Tabel 1 og 2 vedrører alle virksomheder ide nedslidningstruede brancher og ikke kun mindre, private virksomheder eller de,der fx enten har ansøgt fonden eller har fået tilsagn fra bestyrelsen.Der foreligger således ikke oplysninger om kønnenes fordeling i henholdsvis størreeller mindre private virksomheder.Hertil er det nødvendigt at være opmærksom på, at projekterne i virksomhedernekan rette sig bredt mod alle ansatte, men de kan også være specifikt møntet på enlille gruppe af ansatte. Det er således muligt, at et projekt i en virksomhed, der til-hører en branchegruppe, hvor der er en overvægt af mænd ansat, rent faktisk vedrø-rer kvinder og omvendt. Der er også brancher, hvor der faktisk er flere mænd ansat,men som kun er en højrisikobranche for kvinder.

Idet faggrupperne indeholdt i M/K grupper arbejder på tværs af forskellige bran-cher er ansatte herfra, der ikke er omfattet af de nedslidningstruede brancher, ikkemedtaget i tabellerne 2-3.Det er således ikke muligt ud fra de foreliggende tal præcist at konkludere, hvormange mænd eller kvinder, der har fået gavn af forebyggelsesfondens midler.Det kan dog konstateres, at der er en stort set ligelig fordeling mellem mænd ogkvinder ansat i de virksomheder, der har mulighed for at søge fonden om støtte in-den for fondens hovedformål 1.Lovforslagets formål

Målgruppen er private virksomheder med under 50 ansatte, som ikke har de nød-vendige faglige og økonomiske ressourcer til at udarbejde en ansøgning eller et til-bud til fonden af en sådan kvalitet, at de kan få støtte fra fonden. Det må forventes,at projekter fra mindre virksomheder vil komme både kvinder og mænd til gode.Det fremgår af oplysningerne indeholdt i bilag 1, at de fleste ansatte på privatevirksomheder er mænd.Af de under overskriftenForbeholdnævnte grunde, herunder at der ikke foreliggeroplysninger om kønnenes fordeling i henholdsvis større eller mindre private virk-somheder, er det ikke muligt ud fra de foreliggende tal at konkludere, hvor mangemænd eller kvinder, der vil blive berørt af lovændringen.Samlet vurdering

Loven om Forebyggelsesfonden er generelt kønsneutral, og det er lovforslaget lige-ledes.Når de nedslidningstruede brancher skal vurderes i et kønsperspektiv, viser det sig,at der er en stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ansat i de nedslid-ningstruede brancher, som kan få gavn af, at deres virksomhed opnår et tilskud tilansøgningsproceduren.Det skønnes på denne baggrund, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre enegentlig vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.