1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 19. februar 2009 og var til 1. behandling den 12. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministerensendte den 20. januar 2009 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 178. Den 19. februar2009 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Rasmus Mi-chelsen, som indenrigs- og socialministeren har kommenteret over for udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 30 spørgsmål til velfærdsministeren og 1 spørgsmål til indenrigs- og socialmi-nisteren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.5 af udvalgets spørgsmål og velfærdsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Udvalget udtrykker tilfredshed med, at lovforslaget sikrer en hjemmel til, at ministeren kan fast-sætte retningslinjer for udmåling af støtte til personer med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)og til eventuel overdragelse af arbejdsgiveransvaret til andre. Udvalget forudsætter, at borgerenøkonomisk får en reel mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret og en reel valgmulighed mel-lem private og borgerstyrede udbydere af ydelsen. Lovforslaget og den tilhørende bekendtgørelse eren udmøntning af den permanente bevilling, som satspuljepartierne har afsat i satspuljeaftalen for2009.

Udvalget opfordrer samtidig ministeren til at formulere den kommende bekendtgørelse og denkommende vejledning så enkelt og klart som overhovedet muligt for herved at lette administratio-nen for kommunerne, at sikre overskueligheden for borgere med BPA og ikke mindst at begrænsebehovet for ankesager mest muligt.Udvalget vil følge, om intentionerne i bestemmelsen om BPA opfyldes ved dens gennemførel-se, bl.a. gennem den samlede evaluering om BPA, som satspuljepartierne har aftalt foretages i 2011.I den samlede evaluering indgår en særskilt undersøgelse i 2011 af kommunernes udmåling af til-skud.Kommunerne skal administrere loven med henblik på, at personer med handicap kan fungere såselvstændigt som muligt. BPA skal således bidrage til, at borgere med handicap får mulighed for atdeltage på alle niveauer i samfundet i samme omfang og med samme selvbestemmelse i dagligda-gen som andre mennesker. Udvalget ønsker, at ministeren følger udviklingen på området tæt.Enhedslistens medlem af udvalget tilføjer, at Enhedslisten finder det positivt, at handicaphjælper-ne langt om længe kan få en ordentlig løn, men EL mener, det er helt urimeligt, at det er dem medde laveste indkomster, der skal betale via satspuljen. Der er ingen saglige argumenter for, at ordent-lig løn til handicaphjælpere skal betales af satspuljen. Hvorfor er det landets kontanthjælpsmodtage-re, førtidspensionister og folkepensionister, der skal betale for ordentlige vilkår til handicappede oghandicaphjælpere? Det burde være finansieret over finansloven, så også alle de med høje indkom-ster skal betale til det.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ellen Trane Nørby (V) Erling Bonnesen (V)fmd.Anne-Mette Winther Christiansen (V) SophieLøhde (V) Dennis Flydtkjær (DF) Tina Petersen (DF) René Christensen (DF) Vivi Kier (KF)Tom Behnke (KF) Mette Frederiksen (S) Lone Møller (S) Lene Hansen (S) Lise von Seelen (S)Özlem Sara Cekic (SF) Meta Fuglsang (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 136Spm.nr.1TitelSpm. om det er korrekt, at udmålingen til støtte til ansættelse af han-dicaphjælpere sker med udgangspunkt i de løn- og ansættelsesvilkår,der er gældende for handikaphjælpere, til velfærdsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at hjælpere til børn og unge derhar BPA-lignende ordninger får samme løn- og ansættelsesvilkår, tilvelfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sørge for at fremsætte lovforslag, der sikrer,at løn- og ansættelsesvilkårene bliver de samme for handikaphjælpereindenfor sundhedsområdet, til velfærdsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor det fortsat er nødvendigt at opretholde både ser-vicelovens § 95 og § 96, når det er muligt at opnå BPA efter beggeparagraffer, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorledes det skal forstås, at BPA dækker behov, somkommuner normalt ikke dækker, til velfærdsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om hvorledes det skal forstås, at BPA forudsætter behov for enganske særlig indsats, set i relation til at udmåling af tilskuddet skalske ud fra niveauet for »sammenlignelige grupper«, til velfærdsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes udtrykkene »fleksibel« og »sammenhængende«hjælp skal forstås, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvad det betyder i praksis, at støtte efter ser-vicelovens § 96 ikke kan overstige, hvad det ville have kostet kom-munen selv at løse opgaven, til velfærdsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om regeringen vil overveje at fastsætte regler, der samordner ogkoordinerer al praktisk hjælp så ressourcerne udnyttes optimalt, ogborgeren undgår den belastning at have flere samtidige hjælpere medforskellige opgaver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, på hvilken måde reglerne om beregning af beløb til BPA vilpåvirke den beregning, der foretages, når forældre til børn med handi-cap modtager tilsvarende hjælp efter servicelovens § 41, til velfærds-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorledes regeringen vil undgå, at lovforslaget øger rekrut-teringsvanskelighederne på andre områder, fordi disse områder blivermindre konkurrencedygtige, når løn- og ansættelsesforhold alene for-bedres for de handicaphjælpere, der arbejder hos borgere med hjælpefter servicelovens §§ 95 og 96, til velfærdsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad ministerens begrundelse er for øgede bevillinger tilflere ankesager som følge af lovforslaget, til velfærdsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke mangler og uklarheder i det foreliggende lovforslag,der giver ministeren grundlag for at forvente, at antallet af ankesagervil stige, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren har overvejet, at en ankesag er særdeles bela-stende for borgeren, samt hvad ministeren kan gøre for at øge klarhe-den af det kommende regelsæt, så antallet af ankesager kan begræn-ses, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en kommune i beregningen af BPA kan lægge til grund, aten rask ægtefælle udfører alle - eller næsten alle - praktiske opgaver ihjemmet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken forskel i udmålingsreglerne efter servicelovens §§95 (83) og 96 der sikrer, at hjælp efter § 96 bliver sammenhængende,fleksibel og helhedsorienteret, til velfærdsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren vil genoverveje at hjælp til f.eks. snerydning,havearbejde og småreparationer skal bevilges særskilt efter servicelo-vens § 100, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan en kommende bekendtgørelse vil sikre, at der be-vilges et tilstrækkeligt beløb til betaling af et privat firma eller LOB-PA, så borgeren også i praksis kan videregive sit arbejdsgiveransvarog endog vælge mellem flere udbydere, til velfærdsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke formelle relationer der eksisterer mellem kommuneog privat firma/LOBPA, som giver grundlag for indgåelse af en aftalemellem disse parter, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, efter hvilke bestemmelser udgifter til hjælpemidler kan be-vilges, når formålet er at forbedre arbejdsmiljøet, til velfærdsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorledes ministeren vil sikre, at pålægget om at udmålenattimer til almindelig takst + nattillæg i stedet for rådighedstillægikke i stedet fører til, at kommuner helt undlader at udmåle tilskud tilhjælp om natten, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke administrative besparelser en kommune vil opnå,

hvis borgeren videregiver sit arbejdsgiveransvar til andre, til vel-færdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om begrundelsen for at udmåling af hjælp skal ske efter over-enskomsten for sammenlignelige grupper, når der faktisk findesmindst én overenskomst for handicaphjælpere, til velfærdsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke personalegrupper der efter ministerens mening ersammenlignelige med handicaphjælpere, til velfærdsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorledes det indgår i udmålingen af tilskuddet til BPA atarbejdsgiveren kan have en forpligtelse til at stille hjælpemidler tilrådighed, der alene er af hensyn til hjælperen, og som vil medføreanskaffelses- og vedligeholdelsesudgifter, til velfærdsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en kommunalbestyrelse vil kunne beslutte, at det er den ek-sisterende overenskomst mellem DI og 3F, som anvendes i udmålin-gen af tilskuddet til BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om hvorledes det kombineres, at udmålingen af tilskuddet tilBPA sker efter niveauet for sammenlignelige grupper, at tilskuddetskal være stor nok til at borgeren kan afgive sit arbejdsgiveransvar ogvære stor nok til, at borgeren kan vælge mellem flere forskellige pri-vate firmaer/borgerstyrede foreninger, til velfærdsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om hvordan kommunen kan tilgodese, at tilskuddet til BPA skaludmåles på ensartet grundlag, uanset om borgeren vælger at afgive sitarbejdsgiveransvar eller beholde det selv, hvis udbyderne benytterforskellige lønsatser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre en sammenhæng mellemkommunernes BPA-takster og den reelle løn/udgift til BPA, såfremtborgeren har valgt at overdrage arbejdsgiveransvaret, til velfærdsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til Muskelsvindfondens Handicappolitiske Ny-hedsbrev af 2. februar 2009, til velfærdsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 20/4-09 fra Rasmus Michel-sen, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og velfærdsministerens herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål nr. 5:Hvorledes skal det forstås, at BPA dækker behov, som kommuner normalt ikke dækker set i rela-tion til at udmåling af tilskuddet skal ske ud fra niveauet for »sammenligelige faggrupper«.Svar:Som det fremgår af bemærkningerne til L 136, vedrører lovforslaget ikke udmålingen til borge-rens hjælpebehov, men alene udmålingen af det kontante tilskud til BPA.Lovforslaget vedrører udelukkende fastsættelse af nærmere regler om udmålingen af det kontantetilskud til ansættelse af hjælpere, herunder at der skal tages udgangspunkt i sammenlignelige fag-grupper for at sikre en mere ensartet udmåling af tilskud til løn.Det er allerede i dag gældende lov, at BPA dækker behov for en helt særlig hjælp. Der skal fort-sat, i samarbejde med borgeren, foretages en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerenshjælpebehov. I vurderingen skal der ses på formålet med BPA om at fastholde eller opbygge etselvstændigt liv på trods af et omfattende hjælpebehov, samt at der er tale om hjælpebehov, der ikkekan dækkes af almindelig personlig og praktisk hjælp, da hjælpen eksempelvis er af så personligkarakter, at borgeren skal have den fleksibilitet, der ligger i at udvælge hjælperne. Målet er at etab-lere en sammenhængende og fleksibel ordning, der understøtter borgerens selvstændighed.Spørgsmål nr. 16:Hvilken forskel i udmålingsreglerne efter servicelovens §§ 95 (83) og 96 sikrer, at hjælp efter §96 bliver sammenhængende, fleksibel og helhedsorienteret?Svar:L 136 vedrører udelukkende udmålingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere.Som det klart fremgår af lovforslagets bemærkninger og tidligere besvarelser, sker der ingen æn-dringer i udmålingen af hjælpen i forhold til borgerens hjælpebehov.For både § 95 og § 96 gælder det, at sagsbehandleren i tæt samarbejde med borgeren og den nød-vendige sagkundskab skal udmåle hjælpen, så der tages højde for, at hensigten med hjælpen er atsikre borgeren mulighed for at leve et så selvstændigt og normalt liv som muligt. I lovforslagetsbemærkninger er det præciseret, at hjælp efter § 96 tager udgangspunkt i borgerens samlede behovbåde i og uden for hjemmet, og hjælp efter § 95 tager udgangspunkt i at dække borgerens behov ihjemmet.Forskellen i hvilke behov der udmåles ud fra, understøtter, at hjælp efter § 96 er en sammenhæn-gende, fleksibel og helhedsorienteret løsning, der understøtter borgerens mulighed for at leve etselvstændigt liv.

Spørgsmål nr. 17:Vil ministeren genoverveje sin besvarelse af svaret på spørgsmål nr. 51 (Lovforslag L 154, Folke-tingsåret 2007/2008, 2. samling), så det undgås, at hjælp til f.eks. snerydning, havearbejde og små-reparationer skal bevilges særskilt efter servicelovens § 100, hvis det uden ekstra udgift kan udføresaf den hjælper, der i forvejen er ansat med tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96?Svar:I svaret på spørgsmål 51 til L 154 (Folketingsåret 2007/2008, 2. samling) henvises til Ankestyrel-sens Principafgørelse C-9-09 om afgrænsning af, hvilke opgaver der falder inden for den dagælden-de hjælperordning, nu BPA efter servicelovens § 96.I forlængelse heraf kan det oplyses, at det er opfattelsen, at servicelovens § 96 omfatter pleje,overvågning og ledsagelse. Det fremgår dog også af bemærkningerne til serviceloven (L 229, Fol-ketingsåret 1996-97), at der ved hjælp efter § 96 er tale om behov, der ikke kan dækkes ved almin-delig hjemmehjælp, enten fordi hjælpen har en så personlig karakter, at den pågældende selv skalkunne vælge sine hjælpere, og at hjælpefunktionen i øvrigt skal dække opgaver, som går ud over,hvad der normalt dækkes som hjemmehjælp, herunder ledsagefunktioner.Som det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, er det Velfærdsministeriets opfattelse, at f.eks.praktisk hjælp også må anses for at være omfattet af bestemmelsen, herunder praktisk hjælp til dag-lige gøremål som for eksempel indkøb, tøjvask, rengøring, madlavning og indpakning af gaver ellerlignende. Det er på den baggrund opfattelsen, at det at være hjælper hos en person, der modtagerhjælp i form af borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, kan inkluderer en række,meget forskelligartede opgaver.Jeg er meget opmærksom på problemet og det er i øjeblikket under afklaring om vi kan løse det.Det skal blandt andet afklares, om det i det konkrete tilfælde skal være muligt at åbne op for, athjælpere ansat i en BPA-ordning kan varetage uopsættelige opgaver som for eksempel snerydning ide tilfælde, hvor dette ikke vil være uforeneligt med hjælpernes eventuelle overvågningsopgaver.Det skal i den forbindelse afklares, om dette vil give anledning til forsikringsmæssige problemer,for eksempel hvis der sker en arbejdsskade under udførelsen af denne type arbejde.Det vurderes dog fortsat, at større opgaver som f.eks. malerarbejde eller omfattende havearbejdeikke normalt vil være foreneligt med hjælperens primære opgaver i forhold til borgeren.Spørgsmål nr. 20:Efter hvilke bestemmelser kan udgifter til hjælpemidler bevilges, når formålet er at forbedre ar-bejdsmiljøet, og når borgeren ikke opfylder betingelsen i servicelovens § 112 om, at et hjælpemid-del 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentliggrad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) være nødvendigt for, at den pågældende kanudøve et erhverv?Svar:Indledningsvist skal det slås fast, at formålet med at bevilge hjælpemidler efter servicelovens be-stemmelser er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig til-værelse som muligt og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen.Arbejdsmiljørelaterede redskaber eller hjælpemidler bevilges efter arbejdsmiljølovgivningen. Dis-se arbejdsmiljørelaterede redskaber m.v. tilvejebringes for at eksempelvis en handicaphjælper kanudføre sit arbejde på forsvarlig vis. Det er som udgangspunkt arbejdsgiverens opgave at tilvejebrin-ge de arbejdsmiljørelaterede redskaber eller tekniske hjælpemidler, der er nødvendige for at udføre

hjælpen. Det er derfor opfattelsen, at kommunalbestyrelsen skal tage højde for udgifter hertil vedudmålingen af tilskud til BPA.Som det fremgår af punkt 159 i den gældende vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning,forebyggelse mv. (Vejledning nr. 94 af 5. december 2006) vil arbejdsmiljørelaterede redska-ber/hjælpemidler ofte være møbler eller installationer, der er mere eller mindre stationære, og somskal være fast til stede hos den borger, der modtager hjælpen i form af BPA. Det gælder også, nårborgeren vælger at overføre sit tilskud til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed. Afhensyn til borgeren kan det derfor være hensigtsmæssigt, at redskaberne/hjælpemidlerne ejes oginstalleres af en central instans, der tilbyder at udleje eller lease redskaberne. Herved kan de generbegrænses, som borgeren ellers vil opleve ved at hjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvisborgeren vælger at indgå aftale om at overføre sit tilskud til en anden virksomhed, forening ellernærstående.Det kan derfor være hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen aftaler med borgeren, den nær-stående, foreningen eller den private virksomhed, at arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidlerleveres af en central leverandør. Der henvises i øvrigt til kapitel 29 i ovennævnte vejledning.Spørgsmål nr. 26:Vil ministeren oplyse om en kommunalbestyrelse vil kunne beslutte, at det er den eksisterendeoverenskomst mellem DI og 3F, som anvendes i udmålingen af tilskuddet til BPA?Svar:Med L 136 foreslås fastsat en bemyndigelse til at fastsætte bindende minimumsregler for udmå-lingen af tilskud til BPA. Det vurderes på den baggrund, at den enkelte kommunalbestyrelse kanbeslutte at tage udgangspunkt i en konkret overenskomst, som for eksempel den nævnte overens-komst mellem DI og 3F, til brug for beregningen af den del af tilskuddet til BPA, der vedrører ud-gifterne til løn med videre.Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, om der ved det konkrete valg af udgangs-punkt for beregningen sikres den fornødne rummelighed til at honorere alle de elementer, der efterlovforslagets bemærkninger forventes at indgå i den kommende bekendtgørelse om BPA.

Bilag 1

Bilag 2