J.nr. BLS-101-00875

 

Den 3. april 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 14 til L 135 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål      

Der findes en række klare eksempler på, at den pris som borgere har fået ved afståelse af jord i forbindelse med en ekspropriation eller sager gennemført på ekspropriationslignende vilkår kort tid efter er blevet mangedoblet ved kommunens videresalg. Er ministeren på den baggrund indstillet på at sikre, at den erstatning, der bliver udbetalt, vil blive beskattet, sådan at kommunerne bliver ligestillet med private udviklere af et område?

 

Svar

Regeringens intention med dette lovforslag har været at ændre planloven bl.a. for at sikre, at private grundejere har mulighed for at se formålet med en beslutning om ekspropriation af deres faste ejendom. Planloven omhandler rammerne for fysisk planlægning og ikke skatteretlig regulering. Regeringen har ingen planer om at ændre reglerne for skattefrihed i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom efter planloven.

 

For en gennemgang af den gældende ordning henvises der til besvarelsen af spørgsmål 6.