Jeg har fornøjelsen af at være ordfører på et par områder, hvor man har gennemført privatisering og liberalisering af noget, der tidligere var statsligt og offentligt styret, og jeg har dermed både på energiområdet og på det her område kunnet konstatere, hvilke fantastiske mængder af forenklinger der er gennemført i forlængelse af de her liberaliseringer - alenlange tekster, som på lange stræk er komplet uforståelige, formentlig både for forligspartierne og for alle andre mennesker. Derfor kommer der i behandlingen af disse lovforslag jo også tit sådan nogle erklæringer om, at det her er fremtidsorienteret og fremtidssikret og gør, at vi kommer foran. Foran hvem og hvornår, fremgår ganske vist ikke særlig klart, men ikke desto mindre bliver det sagt.
Det, at det her er et led i teleforliget, er jo i sig selv en grund til at være skeptisk over for elementer i det. Når lovforslaget så i bemærkningerne beskriver velsignelsen ved, at det bliver markedet frem for IT- og Telestyrelsen, der får den afgørende rolle i afgørelsen af, hvem der anvender radiofrekvenser og til hvilket formål, kunne man jo godt opfatte det her som endnu et liberalistisk felttog fra regeringens side, hvor det er lykkedes at få Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre med. Når man så kommer lidt længere hen i teksten - og den her indledning gjorde, at jeg blev nødt til at læse resten ret grundigt, og det er derfor, jeg måske er lidt irriteret over, at forslaget er så langt og så bureaukratisk og i visse passager uforståeligt - må man konstatere, at det bare er de sædvanlige fraser og floskler om markedsgørelse, der i det her tilfælde ikke har noget som helst reelt indhold, for det er forligspartierne, der efterfølgende afgør, hvordan tingene skal foregå. Så det kan godt være, at man nogle gange vil lade markedet bestemme i stedet for IT- og Telestyrelsen, men når alt kommer til alt, har politikerne solidt fat i det her.
Så hvis man skulle stemme imod det her lovforslag, skulle det ikke være, fordi man var nervøs for markedet, så skulle det være, fordi man var nervøs for politikerne. Det er der god grund til at være med det politiske flertal, der er i Folketinget i dag, men det er jo ikke nogen grund til at afvise det grundsynspunkt, som er vores, nemlig at når det handler om fordeling af radiofrekvenser osv., bør udgangspunktet være, hvordan man sikrer demokrati, og at mange mennesker får adgang til både at lytte og sende osv. Og det er jo en politisk afgørelse, som man ikke kan overlade til markedet, for hvis man overlader det til markedet, er man sikker på, at det fører til monopoldannelse og ensretning.
Men det er der taget højde for i forslaget, så på trods af at ministeren og Venstre har fået lidt liberalistiske besværgelser ind i indledningen, kan Enhedslisten godt støtte forslaget.