J.nr. 2008-231-0017Dato:

TilFolketinget - Skatteudvalget

L 126 - Forslag til lov om Forslag til Lov om ændring af lov om afgift afaffald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og for-skellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 16. april 2009.

Kristian Jensen/ Lene Skov Henningsen

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes fremsende en oversigt over de energimæssige og miljø-mæssige konsekvenser ved henholdsvis afbrænding af slam og udbringning af slam.

Svar:

Der er forskellige energi – og miljømæssige effekter ved forbrænding af slam vs. ud-bringning af slam på markerne.

Energimæssige konsekvenser ved forbrænding af slamDet energimæssige overskud fra spildevandsslam fremkommer primært ved, at slammetudnyttes til at frembringe biogas (afgiftsfrit). Det resterende slam kan herefter tørres brugessom brændsel.En stor del af de større renseanlæg har biogasproduktion, uanset om slammet efterfølgendebrændes af eller udbringes på landbrugsjord.Efter omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften til en energiafgift vil afgiften på for-brændingen af slam være stærkt reduceret, mens biogassen fortsat vil være afgiftsfri, hvisdet bruges direkte. De kraftigt nedsatte afgifter på spildevandsslam forventes at føre til, atder vil blive forbrændt 45.000 tons mere slam end i dag.Tørret slam, der anvendes til energiformål, tæller med ved opfyldelsen af VE-målsætninger. Alt efter hvor tørt m.v. slammet er, vil det ekstra slam, der brændes, kunnegive et bidrag til VE forbruget på måske 0,025 pct. af bruttoenergiforbruget (fraregnetenergi til tørring). Det svarer til 4-5 store vindmøller.Det vil også føre til mindre brug af fossile brændsler, men da afbrændingen må forventesisær at øges omkring større byer, der får varme fra kvoteomfattede anlæg, kan der ikke for-ventes nogen større netto CO2effekt herved.Dog vil afbrænding af tørret slam set over en livscyklusvurdering ofte være nettoenergifor-brugende, da tørringsprocessen er energikrævende, men som nævnt ovenfor kommer detenergimæssige overskud også primært ved, at slammet først bioforgasses, og restproduktetefterfølgende bruges som brændsel. Der findes dog tørringsteknologi, der kan give et be-skedent netto-energioverskud.

Energimæssige konsekvenser ved udbringning af slamVed udbringning slam er der en netto besparelse af energi, da slammet erstatter handels-gødning, der er energikrævende at producere.

Miljømæssige konsekvenser ved forbrændingSlam, der anvendes til energiformål, tæller som nævnt med ved opfyldelsen af VE-målsætningerne. Nettoeffekten på CO2-udledninger er som nævnt dog tvivlsom, da mindre ud-Side 2

bringning vil reducere opbygningen af de såkaldte ”sinks”. Kulstoffet i slammet omdannes meddet samme til CO2ved forbrænding, men først efter en forsinkelse ved udbringning på marker.Øget afbrænding af slam vil derfor ikke nødvendigvis bidrage til opfyldelsen af Danmarks CO2forpligtelser, medmindre afbrændinger sker indenfor det kvoteomfattede område.Ved forbrænding sker der tab af næringsstoffer fra slammet, der skal erstattes af handels-gødning, især fosfor, idet dette i dag regnes som en begrænset ressource.Livscyklusvurderinger viser, at forbrænding af spildevandsslam udsender flere drivhusgas-ser end udbringning på landbrugsjord. Disse drivhusgasser er imidlertid reguleret ved andreinstrumenter, herunder kvoter og afgifter, hvilket drivhusgasser fra landbrugsjorden ikke er.

Miljømæssige konsekvenser ved udbringningUdbringning af slam medfører udnyttelse af næringsstofferne i slammet, hvor især fosforregnes som en knap ressource. Hermed erstattes brug af handelsgødning.Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord medfører dog også en større forsuring ogforurening med næringsstoffer end ved forbrænding. Det skyldes, at der sker en fordamp-ning af ammoniak ved kompostering og udbringning. Udbringning af spildevandsslam pålandbrugsjord giver en større tungmetalbelastning end ved forbrænding. Miljøstyrelsenvurderer dog, at slambekendtgørelsens grænseværdier beskytter miljø, mennesker og dyr,både hvad angår tungmetaller og næringsstofbelastning.Hertil medfører udbringning af slam på marker udledning af lattergas og methan. Ved ud-bringning af slam på landbrugsjord oplagres en del af slammets kulstof i jorden i en periodeefter udbringning, selv på meget langt sigt (de såkaldte ”sinks”).Udledning af drivhusgasser fra landbrugsjord m.v. er ikke reguleret.