L 126 - 2008-09 - Bilag 7: Henvendelse af 23/3-09 fra affald danmark og Dansk Energi

har medlemmer med interesser i både medforbrænding og dedikeret affalds-forbrænding. Derfor har foreningen ønsket en neutral og troværdig miljøvur-dering, der kan kvalificere debatten både internt og eksternt.Det er baggrunden for, ataffald danmarkhar bedt DTU Miljø gennemføre enmiljøvurdering af dedikeret (almindelig) forbrænding, medforbrænding ogbioforgasning af affald.Miljøvurderingen er nu afsluttet, og resultaterne viser, at alle 3 behandlings-metoder kan føre til en reduktion af drivhuseffekten fordi affald erstatter fos-silt brændsel. De 3 behandlingsmetoder er til gengæld i store træk miljømæs-sigt ligeværdige. Dermed er detaffald danmarks holdning, at alle tre behand-lingsmetoder bør kunne indgå i den danske affaldsmodel.Tilbage står en samfundsøkonomisk vurdering, somaffald danmarknu harigangsat, og som forventes afsluttet med udgangen af 2008.BehandlingsmetoderMiljøvurderingen sammenligner udnyttelse af de stigende affaldsmængderved 4 mulige scenarier:1. Alt forbrændes på nye dedikerede forbrændingsanlæg2. Erhvervsaffald og storskrald sorteres på et anlæg, hvorfra en fraktion gårtil medforbrænding på eksisterende kraftværker som erstatning af kul. Enmindre del frasorteres desuden til genanvendelse i spånpladeproduktion3. Dagrenovation kildesorteres, og biofraktionen leveres til bioforgasning pået nyt anlæg4. Kombination af 2 og 3 – både medforbrænding og bioforgasning

I alle tilfælde forbrændes resten på et dedikeret forbrændingsanlæg. Miljøvur-deringen omfatter derfor i alle scenarier forbrænding af mindst 60% af affal-det. Affaldsstrømmene er vist i bilag A.Miljøvurderingens resultaterVurderingen viser, at alle tre behandlingsmetoder kan bidrage til reduktion afforurening – og især til reduktion af drivhuseffekten. Det skyldes at affald,som er delvist CO2neutral, kan erstatte fossile brændsler som kul og naturgas.Miljøvurderingens hovedkonklusioner er i det næste fremhævet med fed medtilhørende kommentarer.De tre behandlingsformer er i det store hele miljømæssigt ligevær-dige, hvis det sikres, at energien fra dedikeret affaldsforbrændingudnyttes optimalt.Hvis varmen fra et forbrændingsanlæg ikke udnyttes miljømæssigtoptimalt, fremstår medforbrænding miljømæssigt bedre end for-brænding og bioforgasning – især hvad angår drivhuseffekt.Det er en vigtig forudsætning, at energien fra affaldsbehandlingen udnyttesoptimalt. De vigtigste udsving i miljøpåvirkningen er nemlig ikke forbundetmed selve behandlingsmetoderne – men med de ændringer i energisystemet,som udnyttelsen af affald medfører.Det gælder affaldsforbrænding og bioforgasning, hvor der produceres nyenergi, som erstatter eksisterende energiproduktion på andre brændsler. Vedmedforbrænding er det derimod ikke relevant, idet affaldet udnyttes sombrændsel, der erstatter kul direkte - uden ændringer i øvrigt i energisystemet.Særligt mulighederne for at udnytte varmen fra et forbrændingsanlæg har be-tydning. Derfor er vurderet 3 placeringer af et nyt forbrændingsanlæg medforskellige muligheder for at udnytte varmen:et centralt kulfyret kraftværksområde, hvor affaldsvarmen fuldt ud erstat-ter varmen fra et kulfyret kraftvarmeværk (baseret på Århus-området)et decentralt naturgasområde, hvor affaldsvarmen erstatter varmen fra etdecentralt naturgasfyret kraftvarmeanlæg (baseret på Viborg/Silkeborgområdet)hovedstadsområdet – som primært forsynes af kulfyret kraftvarme, menogså varme fra andre typer kraftvarmeværker.De tre områder er valgt som eksempler for at vise spændvidden i miljøvurde-ringen. Ved placering af et konkret forbrændingsanlæg vil der være behov foren mere detaljeret vurdering.Miljøvurderingen viser, at affaldsvarmen udnyttes bedst i et centralt kulfyretkraftværksområde, fordi det kulfyrede kraftværk så kan nedsætte kulforbrugettil elproduktionen.Det modsatte er tilfældet i et decentralt naturgasområde, fordi det naturgasfy-rede værk er tvunget til at nedsætte el-produktionen ved et mindre varmebe-

hov. Denne mindre el-produktion skal så produceres på et kulfyret kraftværk,hvis forurening medregnes i miljøvurderingen.1Københavnsområdet er mest kompliceret, og miljøvurderingen her er da ogsåmest usikker.Hvis forbrændingsanlæggets el-produktion erstatter el på naturgasi stedet for kul, fremstår medforbrænding miljømæssigt bedre endforbrænding og bioforgasning – især hvad angår drivhuseffekt.Det har også stor betydning, at det forudsættes, at forbrænding og biofor-gasning vil erstatte kulfyret el-produktionen, som er den mest forurenende el-produktion (i forhold til naturgas og biomasse). Det forudsættes normalt påkort sigt.På længere sigt kan det i stedet være naturgasbaseret el, der erstattes. Da deter en mindre forurenende energiproduktion vil affaldsforbrænding og biofor-gasning dermed blive miljømæssigt dårligere vurderet i forhold til medfor-brænding.Det er her forudsat, at energi fra affald ikke vil erstatte biomasse, der forven-tes højt prioriteret pga. klimaeffekten.Medforbrænding medfører en marginalt større miljøforbedringmht. drivhuseffekt, og forbrænding/bioforgasning medfører enmarginalt større miljøforbedring vedr. forsuring, næringssaltbe-lastning og humantoksicitet via vand.Det drejer sig om så små forskelle, at det ikke ændrer på hovedkonklusionenom, at de 3 teknologier i store træk er miljømæssigt ligeværdige. Men de re-præsenterer samtidig nogle logiske forskelle mellem især forbrænding ogmedforbrænding.Medforbrænding er miljømæssigt lidt bedre mht. drivhuseffekt bl.a. fordi af-faldet erstatter det forurenende kul direkte.Forbrænding er miljømæssigt lidt bedre mht. forsuring og næringssaltbelast-ning – det første fordi forbrændingsanlæggene har en lidt bedre rensning afSO2 end kraftværkerne, det er andet er mere kompliceret og skyldes forskelli-ge energisubstitutioner.Det samme gælder humantoksicitet via vand, som primært skyldes udledningaf kviksølv til luften, der i sidste ende forurener vandmiljøet. Her renses ogsålidt mindre effektivt på kraftværker end på forbrændingsanlæg.Den vurdering gælder dog kun, hvis energien fra dedikeret affaldsforbrændingudnyttes optimalt. I det modsatte tilfælde (decentralt kraftvarmeområde) udle-des mindre kviksølv ved medforbrænding end ved dedikeret forbrænding,fordi der her skal produceres mere el på mere forurenende kraftværker.

Det er vigtigt at det affald, der benyttes som brændsel i kraftværkersorteres effektivt for tungmetaller for at reducere forurening framedforbrænding set i forhold til dedikeret forbrænding.Vurderingen er baseret på et sorteringsforsøg, hvor det affald der blev sorterettil medforbrænding, blev analyseret for forurenende stoffer. Dette affald erforholdsvist rent men indeholder alligevel en mindre andel tungmetaller –herunder kviksølv. Det er på det grundlag, at medforbrænding vurderes mil-jømæssigt lidt dårligere end forbrænding på humantoksicitet via vand.Hvis affald til medforbrænding i stedet indeholdt dobbelt så meget kviksølv,forstærkes forskellen, og medforbrænding medfører væsentligt mere udled-ning af kviksølv. Derfor konkluderes, at det er vigtigt, at affald til medfor-brænding sorteres effektivt for tungmetaller.Særligt om bioforgasningBioforgasningsscenariet viser stort set samme miljøresultater som forbræn-dingsscenariet. Selve biogasprocessen har en lidt lavere energieffektivitet endforbrænding, men til gengæld spares energi og forurening forbundet med pro-duktion og anvendelse af den kunstgødning, som komposten erstatter.Samtidig frasorteres kun 10% til bioforgasning, mens resten fortsat leveres tilforbrænding, som også tæller med i vurderingen. Da bioaffald har en lavbrændværdi får restaffaldet en lidt højere brændværdi, der medfører en relativthøjere energiproduktion fra forbrænding af restaffaldet.Proces og præsentationEn projektgruppe med de 5 medlemmer, der repræsenterer interesser i bådeforbrænding og medforbrænding har fulgt arbejdet tæt. Gruppen har godkendtalle data og forudsætninger, der er anvendt i projektet. Desuden har Miljøsty-relsen og Energistyrelsen fulgt projektet, hvor især Energistyrelsen har bidra-get med en sammenlignende analyse af energiscenarierne.Energistyrelsens analyse bekræftede i store træk de energiscenarier, der varopstillet af DTU – dog med forskelle for det komplicerede varmenet i Køben-havn. Energistyrelsen vurderer Københavnsområdet mere lig med det centralekulfyrede kraftværksområde, end de data fra Rambøll, der er anvendt i rappor-ten.Sideløbende er projektet kvalitetssikret af konsulentvirksomhederne ea-energianalyse og Cowi, der har medført en række præciseringer i rapporten.Deres kommentarer er vedlagt rapporten i bilag.Undervejs har RenoSam – og ugeavisen Ingeniøren - fået et udkast til rapportved aktindsigt hos Energistyrelsen. Det medførte en kritisk artikel i Ingeniø-ren, der dog ikke har medført større mediedebat. Et lille dementi blev bragtugen efter (diskret placeret) om, at rapporten ikke er et partsindlæg for DONGEnergy.Rapporten offentliggøres d. 20. juni og præsenteres på en DAKOFA-konference d. 26. juni, hvoraffald danmarker medarrangører. Ingeniøren har

og at medforbrænding som udgangspunkt kun er relevant for forbrændingseg-net affald – ikke for genanvendeligt affald.Da medforbrænding og biologisk behandling vurderes miljømæssigt ligevær-dige med forbrænding, bør det kunne indgå i den danske affaldsmodel.affalddanmarkhar ikke taget stilling til ændringer i den kommunale anvisningsretfor forbrændingsegnet erhvervsaffald.Medforbrænding og biologisk behandling kan altså, hvis det er økonomiskrelevant, bidrage med kapacitet til energiudnyttelse af affald.affald danmarkskapacitetsanalyse viser dog, at det ikke kan erstatte behovet for både moderni-sering og ny forbrændingskapacitet, hvis der skal være sikkerhed for fuldenergiudnyttelse af forbrændingsegnet affald.

Bilag A ScenarierDe fire scenarier tager alle udgangspunkt i behandling af 1 ton forbrændings-egnet affald. Dermed kan miljøkonsekvenserne sammenlignes, selvom derbehandles forskellige affaldsfraktioner.1.Forbrænding på dedikeret forbrændingsanlæg1 ton forbrændingsegnet affald behandles på et dedikeret forbræn-dingsanlæg uden forbehandling.2.MedforbrændingErhvervsaffald og storskrald leveres til et sorteringsanlæg, hvor derudsorteres en RDF-fraktion (RDF: Refused Derived Fuel), der derefterneddeles og medforbrændes på et kulfyret kraftværk som direkte er-statning for kul. Kraftværkets produktionsmønster ændres ikke, daRDF-fraktionen kan lagres ligesom kul. På sorteringsanlægges udsor-teres desuden en mindre mængde træaffald, som genanvendes tilspånpladeproduktion. Miljøkonsekvenserne af denne genbrugsprocesgodskrives udelukkende medforbrændingsscenarierne. Det resterendeaffald forbrændes på et dedikeret forbrændingsanlæg.3.Kombineret bioforgasning og kompostering (KBK-proces)Dagrenovationsandelen af det forbrændingsegnede affald kildesorte-res, og den biologisk nedbrydelige del udnyttes til biogas- og kom-postproduktion vha. KBK-processen. Det resterende affald forbræn-des.4.Kombination af scenarium 2 og 3Kombination af medforbrænding og bioforgasning.1 tonforbrændingsegnetaffald1 tonforbrændingsegnetaffald

Bilag BMiljøvurderingen afhænger af placeringen af forbrændingsanlægget.De vigtigste miljøkonsekvenser er ikke er forbundet direkte med de 3 behand-lingsteknologier for affald, men derimod med den energiproduktion som er-stattes af energiproduktionen på affald. Det har derfor stor betydning, hvordanaffaldsvarmen erstatter anden varmeproduktion.Det har stor betydning, om affaldsvarmen erstatter varme fra etudtagsværkeller fra etmodtryksværk.Et udtagsværk kan regulere forholdet mellem el- ogvarmeproduktion og dermed opretholde elproduktionen ved mindre varmebe-hov. På et modtryksværk derimod er forholdet mellem el- og varmeprodukti-on konstant, hvorfor værket ved mindre varmebehov samtidig må nedsætteelproduktionen.Det er derfor miljømæssigt bedst at forbrænde affaldet på et forbrændingsan-læg placeret i det centrale kulfyrede kraftvarmeværksområde. Her medførerden øgede produktion af affaldsvarme et mindre behov for varme fra ud-tagskraftværket, som dermed kan spare kul.Det modsatte er tilfældet, hvor affaldsvarmen erstatter varme fra et decentraltnaturgasfyret modtryksværk. Modtryksværket er dermed nødt til også at ned-regulere el-produktionen – og denne naturgasbaserede el, skal så producereset andet sted – typisk på et mere forurenende kulfyret kraftværk.Hvor der således spares forurenende brændsel (kul) i det første tilfælde, skalder bruges mere kul til at producere den manglende el i det andet tilfælde.Københavnsområdet repræsenterer en mellemting mellem det centrale og de-centrale system, hvor varmenettet forsynes af forskellige værker. Resultatetligger derfor mellem de to andre tilfælde – og afhænger i øvrigt af en vurde-ring af, hvilke værkers varme, der erstattes af affaldsvarmen.