Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 04.02.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh.

Tak for det. Med dette lovforslag foreslås en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften til en almindelig afgift på energi og CO2, som svarer til afgiften på de fossile brændsler.

Forslaget er fremsat, fordi den nuværende afgiftsstruktur for affaldsbrændsler medfører, at affaldet ikke brændes af der, hvor det er billigst, når der ses bort fra afgifter. Omlægningen vil forbedre afgiftsstrukturen, idet affaldet fremover pålægges samme afgifter som fossile brændsler, hvorved affaldet i højere grad vil søge derhen, hvor det mest omkostningseffektivt kan afbrændes.

I dag styres strømmene af affald til forbrænding primært af den kommunale anvisning til konkrete forbrændingsanlæg og sekundært af prisen på forbrænding. Med forslaget bortfalder den kommunale anvisningsret og -pligt, hvilket giver en frihed for affaldsproducenterne med hensyn til aflevering af affald, og det giver dermed også mulighed for besparelser i forhold til afleveringsgebyrerne.

Desuden medfører omlægningen også ændringer af afgifterne på afbrænding af husdyrgødning. Det er i dag dyrt i Danmark at afbrænde husdyrgødning med lavt energiindhold på grund af den høje affaldsforbrændingsafgift, men med omlægningen vil den nye energiafgift være lavere. Det vil medføre, at det for specielle husdyrgødningsprodukter og f.eks. i områder med særlig kvælstofsårbare arealer kan blive aktuelt at afbrænde gødningsfibre, idet denne lov gør husdyrgødning mere attraktivt til energiformål.

Jeg vil dog gerne understrege, at der fortsat vil være et betydeligt afgifts- og tilskudsmæssigt incitament til først at bioforgasse gødningen og herefter afbrænde fibrene i forhold til den direkte forbrænding uden en afgasning. Samtidig vil der på linje med en række øvrige brændsler ikke være energiafgifter forbundet med anvendelsen af denne energi til proces eller elproduktion, hvorimod der forfalder afgift, hvis afbrændingen af disse affaldsprodukter går til almindelig rumvarme.

Ydermere vurderes forslaget at give en gevinst for miljøet, da der vil være motivation for at flytte en del af affaldet med højt energiindhold, f.eks. plastaffald, fra afbrænding til genanvendelse. Det betyder, at affaldshierarkiet styrkes og bevares.

De hidtidige afgifter på dette område har også betydet en uønsket affaldsturisme med vore nabolande, altså en afgiftsbetinget grænsehandel. Denne turisme vil blive reduceret med de nye afgifter svarende nogenlunde til de afgiftsfordele, som afgifterne på fossile brændsler giver affald. Derfor vil den nuværende slameksport falde og erstattes af national afbrænding.

Venstre finder derfor, at forslaget samlet set giver en forbedring i afgiftsstrukturen på affaldsområdet, og samtidig har vi noteret os, at forslaget også har en positiv effekt på miljøet og styrker affaldshierarkiet og reducerer affaldsturismen. På denne baggrund skal jeg på vegne af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance oplyse, at vi støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var jo mange fine ord, men kan vi ikke være enige om, at det her lovforslag betyder, at mere slam og mere husdyrgødning bliver brændt i stedet for at blive genanvendt? Det vil sige, at CO2’en slippes ud i luften i stedet for at blive bundet i jorden. Det er sådan set det, der er bundlinjen her: Mere CO2, mindre genanvendelse.

Så er det ordføreren.

Det er næsten lige tværtimod. Det vil stadig væk være sådan, at hvis vi kan beholde en slamforbrænding herhjemme, giver det altså mindre CO2-udslip, frem for at den damper et sted ned i Tyskland med lastbiltransport til følge og den dermed følgende forurening. Som jeg sagde, er det kun i specielle tilfælde, og hvis der er meget langt til et påtænkt biogasanlæg, at det her kan være en nødløsning. Ellers vil det med den tilskuds- og afgiftsstruktur, der er med hensyn til forgasning af husdyrgødning, være langt at foretrække. Alle ved, og det ved hr. Frank Aaen også, at husdyrgødning igennem et biogasanlæg giver en rigtig, rigtig god fordel, hvad angår klimaeffekter.

Så er det hr. Frank Aaen for yderligere en kort bemærkning.

Jo, men det ændrer jo ikke ved, at det her går ud på, at der er mere, der skal brændes, og det er jo det, der er galt. Affald, husdyrgødning, slam og andre affaldsprodukter skal så vidt muligt ikke brændes, men genanvendes, for det er den bedste løsning i forhold til at spare CO2.

Så er det ordføreren.

Der er en stigende frygt blandt forbrugere - det tror jeg også at hr. Frank Aaen har oplevet - for, at der i afgrøder gødet med slam kan være et restindhold af nogle af de forskellige miljøfremmede stoffer, vi bruger i velfærdssamfundet. Det har gjort, at der er meget få steder i landbruget, meget få steder i sædskiftet, hvor man i dag kan anvende slam. Derfor er slam blevet kørt til udlandet og brændt af, for det har været det billigste. Det er faktisk en god, fornuftig miljømæssig løsning at beholde det herhjemme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

Det foreliggende lovforslag udspringer af den energiaftale, som blev lavet sidste år i februar måned. Aftalen er blevet forhandlet i regi af klima- og miljøområdet, hvorfor det under normale omstændigheder ville være fru Mette Gjerskov, der ville varetage Socialdemokratiets interesser fra talerstolen ved behandlingen af det her lovforslag, herunder også holde den her ordførertale. Fru Mette Gjerskov er imidlertid syg, hvorfor jeg skal forelægge vores synspunkter.

Socialdemokratiet har den principielle opfattelse, at skatte- og afgiftsstrukturen bør have en indretning, som ikke alene sikrer, at vi har de midler, der skal til, for at drive det velfærdssamfund, som vi gerne vil have, men også fremmer adfærd, som er ønskelig og hensigtsmæssig for samfundet. Udgangspunktet for det foreliggende forslag, nemlig ønsket om at stoppe trafikken med at køre slam til forbrænding i udlandet, er Socialdemokratiet enige i. Vi er naturligvis også enige i, at den regulering, som vi foretager, skal være EU-medholdelig.

Vi er imidlertid ikke overbevist om, at det foreliggende, ganske omfattende og komplicerede lovforslag er det fuldstændige svar. Eller vi er måske snarere nervøse for, at lovforslaget går for langt og risikerer at føre til adfærd, som ikke var forudset og måske er uhensigtsmæssig. Forslaget er ændret væsentligt siden den tekniske høring, og vi foreslår derfor, at der afholdes en eksperthøring mellem første- og andenbehandlingen, og vi vil gerne vente med vores endelige stillingtagen, til den oplysning, der måtte følge af sådan en høring, er tilvejebragt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Jeg må jo ligesom den foregående ordfører indrømme, at jeg også er en form for substitut, i og med at det er hr. Morten Messerschmidt, som ikke kunne være her i dag, der på vegne af Dansk Folkeparti har forhandlet den aftale, som udmøntes ved lovforslaget her.

Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget her. Vi ser det som en ganske udmærket og rationel tilretning af afgifterne, så man får en mere optimal, kan man sige, og mere rationel afbrænding af affald. Bl.a. fjernes incitamentet til, at man i høj grad transporterer affaldet rundt, ikke bare inden for landets grænser, men også ud af landet. F.eks. er der i dag en væsentlig eksport af tørret spildevandsslam til udlandet, som gerne skulle falde som følge af det her, og der er også en heller ikke uvæsentlig mængde eksport af haveaffald til Sverige, også af afgiftsmæssige grunde.

Vi ser selvfølgelig gerne, at man ikke belaster miljøet ved helt irrationelt at transportere affald rundt, og derfor kan vi selvfølgelig også støtte lovforslaget her, i og med at der lægges op til, at man får en mere optimal måde at komme af med affaldet på. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører for SF.

Vi behandler her nogle ændringer af loven om affaldsafgift. Indtil i går stod der også, at det var loven om afgift af stenkul og brunkål, som vi skulle lave om. Det er selvfølgelig brunkul, og det er blevet rettet i mellemtiden. Det er også det, jeg vil forholde mig til. SF's energiordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, har deltaget i de forhandlinger, som der har været henvist til af andre ordførere, og som har kørt mellem parterne i energiforliget, og på vegne af hende skal jeg udtrykke SF's skepsis over for forslaget her.

Vi er skeptiske over for de fremlagte ændringer, hvormed affaldsafgiften fjernes og erstattes af en affaldsvarmeafgift, og vi finder ikke, at ministerens motivation for ændringen er specielt overbevisende. Og hvad værre er, er der, så vidt vi kan se, en række negative miljømæssige konsekvenser af forslaget og en mere kompliceret lovgivning end den, vi har i forvejen.

Ministeren argumenterer med, at omlægningen skal ligestille afbrænding af affald på centrale kraft-varme-værker med forbrænding på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, men de to ting skulle være ligestillet i forvejen. De centrale kraft-varme-værker fik allerede igennem en lovændring i foråret 2008 lov til at medforbrænde affald.

Ministeren argumenterer desuden med, at omlægningen skal sikre, at slam ikke eksporteres. Vi har under de forudgående drøftelser af forslaget gjort opmærksom på, at det her problem - hvis omfang i øvrigt ikke er så stort endda - må kunne håndteres på en måde, hvor vi ikke laver om på hele affaldsafgiften, der jo er etableret for at motivere til genanvendelse. Det er blevet afvist, og vi står nu med et forslag, der skaber ganske store problemer. Det gælder ikke mindst på området husdyrgødning, hvor forslaget helt entydigt lægger op til, at rågylle kan afbrændes, uden at det først har været igennem et biogasanlæg. Konsekvensen af det vil være, at presset for at få gyllen gennem biogas svækkes. For hvorfor skulle landmanden bøvle med det, når man kan sende fiberfraktionen til et forbrændingsanlæg, hvor asken ikke kan genanvendes, og så samtidig få lov til at udvide sin svineproduktion eller sin kvægproduktion? Vi er bekymrede for, at det er den forkerte vej, hvis der skal anvendes mere biogas, som er vores ønske, og som vi også kan forstå på Venstre er deres ønske. Så spørgsmålet er, om det her er den rigtige vej, eller om det faktisk er kontraproduktivt.

SF har i et fælles brev nogle af de øvrige forligspartier, S og R, foreslået en høring, hvor de mange synspunkter og kritikpunkter, der er kommet, kan komme frem, og at vi kan få en diskussion af det. Jeg kan forstå, at der er adskillige andre kritikere af forslaget uden for Folketinget. Affald Danmark, Dansk Fjernvarme og Biogasforeningen er kommet med kritiske bemærkninger til forslaget, så vi foreslår, at man altså får lavet sådan en høring, der kan tage stilling til det her noget ændrede forslag, inden man kommer nærmere på rent faktisk at vedtage det i Folketinget her. Men vi er altså umiddelbart skeptiske over for den her model.

Så er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Også vi i Det Radikale Venstre er enige i, at det er vigtigt at få stoppet trafik med at køre slam til forbrænding i udlandet, men det fremlagte forslag går betydelig videre, det berører også gylle og afgiften på affaldsforbrænding generelt. Og vi er derfor med i den henvendelse, der er rettet til skatteministeren, og som foreslår, da der er sket meget siden høringerne, at der gennemføres en høring om forslaget, således at vi kan få belyst virkningerne fuldt ud.

I den form, lovforslaget har nu, er vi ikke i stand til at stemme for det, men vi har et stærkt ønske om at få belyst virkningerne yderligere og håber, at det vil kunne lykkes.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget. Vi mener, at det er et skridt i den forkerte retning. At der brændes mere husdyrgødning, end det sker, vil bare forværre vores miljøproblemer. Jeg er bange for, at det drivende bag forslaget i virkeligheden er, at landbruget gerne selv vil have lov til at brænde husdyrgødning af, fordi de har en stærkt stigende mængde af gødning. Det er imod den målsætning, der ellers har været bred enighed om i dansk affaldspolitik, om genanvendelse af affald som førsteprioritet, at man har affaldsforebyggelse som nr. 1, genbrug som nr. 2, genanvendelse som nr. 3, forbrænding som nr. 4, og deponering som nr. 5. At man prøver at arbejde i den retning, bliver undermineret.

Det er vores opfattelse, at slam og husdyrgødning skal anvendes i størst muligt omfang, for ved at gøre det og ved at bruge den på landbrugsjord vil man få kulstoffet, der er i husdyrgødningen, ned i jorden, hvorfra den kun meget langsomt frigives, og det vil sige, at CO2 bliver bundet til jorden. Hvis man brænder det af, vil det betyde, at man ikke får den binding, men tværtom skal bruge fossile brændstoffer til afbrændingen, fordi husdyrgødning jo ikke kan brænde af sig selv, fordi der er så lavt et energiindhold i det. Så man undgår deponeringen i jorden af CO2, samtidig med at man bruger CO2 til at brænde det af og får det hele frigjort i luften, og det er meget forkert.

Det vil også forringe jordens dyrkningsegenskaber, og evnen til at holde på næringsstoffer bliver forringet. Mængden af mikro- og makroliv i jorden bliver formindsket, og i det hele taget vil jordens frugtbarhed blive forringet.

Det er korrekt, at der er noget affald, der er så giftigt, at man ikke kan køre det ud på landbrugsjord, men så foreslår vi, at det deponeres i stedet for at blive brændt af med det udslip af CO2, som jeg nævnte før.

Når man lader være med at føre husdyrgødning tilbage til jorden, får man øget risiko for udvaskning af stoffer fra jorden og dermed øget risiko for grundvandsforurening. Ved at brænde gødningen af mister man også fosfor, som man i stedet for kunne genanvende, og derfor vil resultatet af det her også blive en øget import af kunstgødning og herunder af fosfor.

Så vi er imod det, og vi er så også imod den linje, der ligger i hele landbrugspolitikken, at vi skal have flere og flere husdyr, for det er altså en del af begrundelsen for at have det her forslag, at flere husdyr betyder mere gødning, som man altså meget gerne vil have lov til at brænde af. Nu har skatteministeren jo opgivet at lægge afgifter på udslip fra husdyr, herunder udslip fra køer, som ellers har en stor negativ virkning på klimaet, og jeg vil sige, at med det her forslag åbnes der bare op for, at vi kan få endnu flere køer, endnu mere gødning, og at den gødning så skal brændes af.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare spørge hr. Frank Aaen, om han er bekendt med, at i dag må mælkeproducenter overhovedet ikke bruge slam på bedriften. Det må sukkerproducenter heller ikke, det må frugt- og grønsagsproducenter heller ikke, og det må maltbyg- og brødhvedeproducenter heller ikke. Der er faktisk kun ganske, ganske få steder tilbage, netop på grund af denne frygt, og det handler altså bare ikke om at sige, at nu tager vi nogle analyser, og noget deponerer vi eller gør noget andet ved. Der er en reel frygt, som de pågældende fødevareproducenter er nødt til at forholde sig til.

Så er det ordføreren.

Ja, det er som nævnt korrekt, at noget slam er så giftigt, at det ikke kan anvendes til de formål, hvor der ellers historisk set er anvendt både slam og husdyrgødning. Det er korrekt, men det er ikke noget godt argument for at brænde det af, det er kun et argument for at deponere det.

Vi er imod hele den udvikling, hvor mere og mere husdyrgødning og slam skal brændes af. Vi vil meget hellere prøve f.eks. at fjerne giften fra slammet, og det kan vi jo sådan set gøre ved f.eks. at gå mere over til økologisk drift og i det hele taget gå over til at have en mere ren verden, hvor der ikke er for mange affaldsstoffer, heller ikke af kemisk art. Så kunne vi i højere grad begynde at bruge husdyrgødning og slam til det, det er rigtig godt til, nemlig at forbedre jorden.

Så er det hr. Henrik Høegh for yderligere en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at hr. Frank Aaen har en frygt - ikke for gyllen, for den kan nemlig ikke afbrændes, men er hr. Frank Aaen bekendt med, at man skal separere gylle og fibre? Hvis disse filtre køres direkte til afbrænding uden først at komme til forgasning, vil der være en energiafgift på ca. 60 kr. og 10-15 kr. til separation. I dag kan man aflevere sin husdyrgødning gratis til de fleste biogasanlæg, ellers koster det et sted mellem 5 og 10 kr., og synes hr. Frank Aaen ikke, det er rimeligt incitament?

Med hensyn til fosfor kan jeg berolige hr. Frank Aaen. Der er faktisk lovende forsøg i gang med at udvinde fosforen af asken, så den kan genanvendes i gødning og bruges bredt i hele landbruget, uden at vi skal til at køre gyllen ud til de fjerntliggende arealer. Så kan vi nøjes med at bringe næringsstoffet fosfor derud.

Så er det ordføreren.

Jeg skal kun glæde mig, hvis man er blevet bedre til at passe på fosforen i stedet for bare at lade den forsvinde; det er ganske udmærket. Der er selvfølgelig andre udmærkede ting, man kan gøre, men alt det er jo ikke noget argument for, at man skal brænde mere af. Det er det, lovforslaget her lægger op til, og det er vi imod.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Nu kan det nok hos mange fremkalde et skævt smil, når der er tale om et lovforslag, hvor debatten drejer sig om slam og gylle. Men der er faktisk god grund til at smile og være glad og tilfreds med lovforslaget, også når man kigger på de overordnede miljømæssige og energimæssige hensyn, som Danmark tager.

Hvad er vores miljømæssige prioriteter? Jo, de er bl.a., at vi skal have mere vedvarende energi, og en af de mest lovende veje til at få mere vedvarende energi er at nyttiggøre vores affald og vores husdyrgødning. Det er nemlig sådan, at vi har rigeligt med husdyrgødning i Danmark, vi har derfor et behov for at bruge den klogt og intelligent, og det kan man faktisk gøre gennem forskellige former for energiudnyttelse.

Som Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh, nævnte, er der så at sige en rangstige: Den umiddelbare form, som ikke giver så meget energi ved afbrænding, den bedre form, som giver en væsentlig større mængde energi, er bioforgasning af husdyrgødning, og den allerbedste form er, at man først bioforgasser og bagefter afbrænder resterne.

Hvad er det så, vi gør med forslaget her, når det gælder husdyrgødningen? Jo, vi laver faktisk en afgiftsmæssig ændring. Vi laver en trappe, der passer til de miljømæssige og energimæssige målsætninger, dvs. en lav afgiftsmæssig tilskyndelse til at afbrænde, en ret kraftigere afgiftsmæssig og tilskudsmæssig tilskyndelse til at bioforgasse og den højeste tilskyndelse til at lave kombinationen, altså først bioforgasning og så afbrænding. Det er nemlig en rigtig god idé, at vi i stedet for at lægge husdyrgødning ud på jorder, hvor der er rigeligt med gødning, i stedet bruger den som et led i vores energiproduktion.

På samme måde angående bekymringen vedrørende affaldshierarkiet: Det er faktisk sådan i dag, at vi pålægger den samme afgift, uanset om man brænder 1 t plastaffald eller 1 t slam af, på trods af at der er rigtig meget mere energi i plast. Det betyder, at der ikke er nogen særlig stor afgiftsmæssig tilskyndelse til at genanvende plast eller genanvende andet affald, som har en meget høj energiværdi. Der er ingen særlig stor tilskyndelse til at genanvende det, hvorimod der nærmest er et prohibitivt afgiftsniveau for at afbrænde ting med meget lav energiværdi, på trods af at det kunne være en bedre udnyttelse end genanvendelse og deponering at bruge dem og dermed nyttiggøre dem som energiressourcer.

Det, vi egentlig gør her, er, at vi omlægger afgiften, så den understøtter genanvendelse og dermed understøtter vores affaldshierarki, også på de områder, hvor man kan få en positiv energiudnyttelse. Det, vi desværre har set, er jo de fra fjernsynet så kendte eksempler på, at fordi afgiften på affald ved enten deponering eller afbrænding er blevet så høj, som den er i Danmark, ja, så transporterer man slam ud af landet på lastbiler fra Aalborg og Nordsjælland til udlandet, f.eks. Tyskland, for at brænde det af.

Hvad giver den bedste CO2-bundlinje i det samlede regnskab? Er det, hvis det er sådan, at man først transporterer affaldet flere hundrede kilometer ned gennem Jylland for derefter at brænde det af, eller hvis man i stedet transporterer det bare få kilometer og eventuelt bruger det i kedlerne på en stor dansk produktionsvirksomhed? Jeg tror, enhver kan sige sig selv, at det er det sidste, der giver det bedste resultat.

Derfor har vi lavet en pakke, som omlægger og understøtter affaldshierarkiet og er med til at nyttiggøre gyllen som en del af energiproduktionen. Derfor er jeg glad for, at et flertal i Folketinget har tilkendegivet at ville være med til at støtte forslaget, og jeg håber, at de partier, som er skeptiske i dag, vil lytte til argumenterne under udvalgsbehandlingen og lade sig overtale, så vi kan få et bredt flertal bag lovforslaget. Under alle omstændigheder er det rigtig godt, at vi får åbnet muligheden for at nyttiggøre gylle og slam i energiproduktionen, og derfor synes jeg, det er godt, at der er et flertal bag lovforslaget.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.