L 125 - 2008-09 - Bilag 62: Henvendelse af 13/4-09 fra Claus Carøe

Fra år 2000 til år 2004 var udvandringen fra Danmark meget konstantpå ca 43.500 personer om året, derefter stiger den til 46.786 i2006, hvorefter den samlede udvandring er faldet og igen i år 2008ligger på ca 43.500 personer om året.Udvandringen til Frankrig og Spanien er lille og den er meget lille foraldersgrupperne over 60 år, idet ialt 284 er rejst i år 2006.Da Danmark har over 1 mio. folkepensionister, efterlønner m fl er detforbavsende få, der rejser til Frankrig/Spanien, hvor der ialt er ca5.000 pensionister fra Danmark.På grund af lov L85 kan man forvente en beskeden stigning i 2007,hvor loven kommer til verden og et fald i det efterfølgende år 2008,hvor 163 personer udvandrede. Når tallene i 2007 er større end i2008 er det formentlig, fordi en del har fremrykket deres planer omflytning som følge af L85.Hvormange nåede ikke at flytte før L85 trådte i kraft?Antallet af personer, der ikke nåede at flytte på grund af den korte

tidsfrist kan anslås til 100 - 120 personer, fordi udvandringen kunnehave været som i 2006.Hvis det var korrekt, at folk flytter på grund af skatten, burde tallenefor år 2008 være lig nul. Det er tallene ikke, fordi det er på grund afklimaet (varme, lys og kost) og dermed helbredet, at de flesteflytter, ikke som fejlagtigt antaget skatten.Tidligere var det kun meget velhavende mennesker, der flyttede tilde to lande som pensionister, men i de senere år er det allesamfundsgrupper. Måske navnlig personer med luftvejssygdomme,gigt, depressioner, mv.Er færre flytte i 2007 og 2008 end hvad man kunne vente?Samlet er der flyttet 455 personer til Frankrig og Spanien i 2007 og2008. Hvis udflytningen havde været af samme størrelse som i 2006ville 568 personer være flyttet.På grund af det generelle fald i udvandringen fra Danmark, er detsåledes højst ca 100 personer, der kunne være flyttet i 2008 til deto land men ikke gjorde det.Hvorfor gjorde de ikke det og hvor er de blevet af?Hvor er de personer henne, som man kunne vente var flyttettil Frankrig eller Spanien i 2007-08?Nogle kan være blevet i Danmark måske på grund af usikkerhedenomkring L85 eller af andre grunde. Andre er formentlig taget tillande, der kan tilbyde bedre vilkår end Frankrig og Spanien, herunder lavere skat. Man kan ikke af statistikken se, hvor mange der eri disse grupperinger. Dog kan man se, at der har været en beskedenstigning i udvandringen til de lande, hvor Danmark ikke harbeskatningsretten.Hvad er provenutabet, hvis de der kunne være flytte tilFrankrig/Spanien er flytte til et land, hvor Danmark ikke harbeskatningsretten?Skatten som en enlig 65 årig pensionist, som ikke er medlem afFolkekirken, skal betale af en skattepligtig gennemsnitsindkomst påkr 153.000 er i størrelsen kr 40.000 før fradrag. Det vil sige for 100- 120 personer ialt ca kr 4 - 5 mio. pr år. I gennemsnit leverpensionister fra Danmark i ca 8 år efter pensioneringen og det totaleprovenutab kommer derfor op på højst kr 40 mio. kr pr år efter 8 år.

Formentlig er mange af de 100 - 120 personer blevet i Danmark,således at skattetabet er langt mindre. Til gengæld er det ikkegratis for Danmark, hvis de er blevet i Danmark, fordi de da kantrække på de danske velfærdsydelser. I stedet for gevinst bliver detfor de 100 - 120 personer til et tab for Danmark.Velfærdskommissionen viste, at en pensionist aldrig kan opnå at ydei skat, hvad vedkommende gennemsnitlig koster samfundet.Hvad er provenutabet for Danmark, hvis datoerne ændres til31 december 2008 i overgangsordningen?Man ser, at de 163 personer, der flyttede til Frankrig/Spanien i 2008ville have kostet Danmark ca kr 6.5 mio. i tabte skatter, hvis de ikkevar blevet skattepligtige til Danmark. Dertil kommer skatten for demder er rejst mellem 28 november 2007 og 31 december 2007.Hvad er provenutabet, hvis overgangsordningen ændressåledes at pensionisterne frit kan flytte fra Frankrig tilSpanien eller omvendt?Dette tab er lig nul, fordi de der er omfattet af overgangsordningenallerede har fravalgt Danmark som opholdsland. Hvis de skulle flyttetilbage til Danmark, bliver de naturligvis beskattet i Danmark, somanbefalet af OECD.Bestemmelsen opfattes af mange som ren chikane.Forhindrer loven L85, at man kan rejse fra Skatten?Pensionister kan ikke i dag rejse til Frankrig og Spanien og dermedrejse fra skatten til Danmark.Man kan stadig rejse fra skatten bare ikke til de to lande.Er et skatteprincip blev opfyldt og et andet overtrådt?Dette er netop tilfældet.De fleste kan forstå, at hvis penge er tjent i Danmark, så skalDanmark have skat, ligeledes kan de fleste forstå, at man skal betaletil det samfund, man er en del af.Spanien og måske også Frankrig vil ikke få skat fra de pensionister,der flytter fra Danmark til de to lande. Den danske skat er højest.Loven tilgodeser det ene princip, men indfører konflikt med detandet princip.Det strider mod manges retsopfattelse.

- 4 -Kan nye DBO’er tilgodese begge skatteprincipper?Svaret er selvfølgelig ja, men af Skatteministerens talepapir kan detses, at Ministeren udemærket ved, at hverken Frankrig eller Spanienkan gå med til Danmarks krav på grund af den afsmittende virkningnoget sådant kan få overfor lande som England og Tyskland. Der ersåledes mere end 2 mio. britter i Frankrig/Spanien sammenlignet med5.000 danske pensionister i de to lande.Det fremgår også af papiret (side 12), at der ikke forud foropsigelserne har været seriøse forhandlinger med Spanien og kunsporadisk med Frankrig.Der er derfor ingen udsigt til, at nye DBO’er kan etableres foreløbig.Er denNej detskattenboendedanske skat i Frankrig/Spanien som i Danmark?er den ikke. Af Skatteministerens talepapir (side 6) skulleikke være højere i de to lande end for dem, der bliveri Danmark. Dette er ikke rigtigt!

Ifølge Skatteministeriet beregnes den danske skat for dem, derflytter til Frankrig/Spanien på grundlag af den gennemsnitlige danskekommuneskatteprocent.Hvilket vil sige, at hvis de pågældende i stedet for Frankrig/Spanienvælger at bo i Danmark, kan de vælge en af de kommuner, der liggerunder gennemsnittet som f. eks Holmsland, Gentofte, Frederiksberg,Herlev, Greve, m fl. Derved kommer de til at betale mindre i skat endhvis de flytter ud.Dertil kommer, at den der bor i Danmark har mulighed for at reduceresin skat ved diverse fradrag, som ikke nødvendigvis er til rådighedfor dem, der flytter til Frankrig/Spanien.Ydermere er den nationale skat i Frankrig/Spanien lavere end dendanske og det med god grund. I disse land er det en privat sag atblive gammel. Det må man selv betale for og kan man ikke det måfamilien.Systemet indebærer, at man selv kan vælge, om man vil havehjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, mad-ud-bringning,kørselsordning, beskyttet bolig, plejehjem, hospice mv.I Danmark er disse ydelser betalt af det offentlige, dog kan man

ikke selv bestemme sit behov. Det sker efter visitation.Uden at tage stilling til om det ene system er bedre end det andet,er det dog klart, at der skal være forskel på skatten, hvis forholdeneskal være lige. Skatteministerens betragtninger nederst side 2 errimelige, hvad angår ønsket om beskatning, når der er givet fradragmen de er ikke rimelige, hvad angår netto-pension på grund afsystemforskellene.Dem, der fraflytter Danmark, men som tvinges til at betale skat tilDanmark, kan ikke forvente at få aldersbetingede ydelser fraDanmark. De skal også betale mere i skat til Danmark end hvisde blev i Danmark.Det opfatter nogen som grænsende til bedrageri.Er L85 et problem for ikke danske statsborgere?Uden tvivl ja. Lov L85 pålægger personer, der har arbejdet iDanmark og som pensionister tager til Frankrig eller Spanien atbetale skat til Danmark. Man kan af udvandringsstatistikken se, atdet i 2008 var 15 personer. Man kan ikke umiddelbart se, om det erFranskmænd, Spaniere eller andre nationaliteter.Det er imidlertid rimeligt at antage at folk, der har arbejdet i etfremmed land, vil returnere til deres hjemland ved pensionering, menikke nødvendigvis. Hvis disse udlændinge rejser til Frankrig ellerSpanien skal de betale en højere skat til Danmark end hvis de blev iDanmark.Skattesystemerne er ikke harmoniserede i EU. Ethvert land kan fritbeskatte, hvad de vil og med hvormeget. Landene må ikkeforskelsbehandle på grund af nationalitet, hverken direkte ellerindirekte.Det er ikke vanskeligt at se, at L85 indirekte behandler Franskmændog Spaniere anderledes og dårligere end Danskere.Det er rimeligt at antage, at EU vil rejse denne sag overfor Danmark.

Hvad kan gøres for at problemerne løses?1. Ophæve L85.På grund af manglende forarbejde er Skatteudvalget og dermedFolketinget blevet vildledt. Skatteministeriet har i et brev til miganført, at man end ikke har overvejet alternative løsninger og der erefter min opfattelse mange. Det forekommer mig, at mådenMinisteriet løser problemer på ikke er opdateret.Den bedste løsning vil i mine øjne naturligvis være at ophæve lovL85. I stedet bør det problem, at man kan rejse fra skatten, løsesved at fjerne grundlaget for, at dette overhovedet kan lade siggøre.Løsningen at ophæve L85 har den ulempe, at mange må erkende, atde har taget fejl, hvilket betyder, at de “taber ansigt” og det ersvært politisk, fordi det er der ikke tradition for i Danmark.2. Reparere på L85.Det er den traditionelle løsning, som Skatteudvalget netop erigang med. Man kan “strø sukker på”, men forhindre, at develbeslåede kan rejse fra skatten eller at de finder andre løsningerkan ikke blive resultatet.Ved at udvide overgangsordningen til at omfatte det meget lille antalpersoner ca 163 + antagelig 20 fra 2007, der er kommet i klemme pågrund af det meget korte varsel ved introduktionen af L85 kan manundgå konkurser i denne gruppe.Gruppen af personer, der ikke kom tidsnok til at være med iovergangsordningen, omfatter også truende konkurser, fordi noglesidder med to boliger i et trængt marked. Formentlig er det højst 30personer, som på baggrund af en konkret ansøgning kunne tagesmed i overgangsordningen. Det vil på længere sigt spareomkostninger for det danske samfund.Det koster ikke noget at gøre det valgfrit om pensionister, der eromfattet af overgangsordningen frit kan vælge, om de vil flytte fraFrankrig til Spanien eller omvendt.

Det værste er, at de mange, der ikke har meget mere end deresFolkepension at leve af, nu er forhindret i at flytte til Frankrig/Spanien. Mange i denne gruppe har kunnet leve en stor del af året icampingvogn eller båd ved Middelhavet og på den måde fået en godalderdom efter et langt livs slid. Her hjælper reparationer ikke.3. Fjerne begrebet udskudt skat.Hvis denne løsning vælges falder grundlaget for L85 væk.Virksomhederne , der indbetaler den udskudte skat for deresmedarbejdere, skal når begrebet udskudt skat er væk, indbetale tilStaten. Staten ville som systemet er nu, først få skatteindtægterherfra om i snit 20 år. Staten har altså ikke brug for pengene. Derforkan skatten sænkes, hvorved virksomhederne bliver meget merekonkurrencedygtige.De udskudte skatter vil i 2009 udgøre ca kr 8 - 10 milliarder.Når virksomhederne er mere konkurrencedygtige kan dekompensere de medarbejdere, der idag har fordel af den udskudteskat. Virksomhederne og medarbejderne kan derfor betale mere iskat. Herved kan skatten sænkes yderligere uden, at der skalopfindes nye skatter som kompensation.Dette vil gavne de mange, der i dag ikke kan udnytte fordelene vedudskudt skat, det vil sige de laveste indkomstgrupper, der i dagbetaler for ordningen.Man kan sige, at den udskudte skat er meget asocial.Når Staten får mere ind i skat kan også de offentligt ansatte, der idag har fordel af den udskudte skat som f. eks Folketingsmedlemmerfå kompensation for bortfaldet af den udskudte skat.Løsningen har flere fordele i den nuværende krisetid.Borgernes fri bevægelighed anfægtes desuden ikke.Danmarks love kommer bedre i overensstemmelse med andre landes.Med venlig hilsen

loven ikke har haft den ønskede virkning.