Fra: Jan Johansen [mailto:[email protected]]
Sendt: 22. februar 2009 17:37
Til: Liza Christensen
Cc: Klaus.Vilner
Emne: Utilsigtede konsekvenser ved opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig
Prioritet: Høj

 

 

 

Folketingets Skatteudvalg

v./ Udvalgssekretær Liza Christensen

[email protected]

 

 

Lovforslag L 125 fremsat i Folketinget den 4. februar 2009

 

 

 

Jeg tillader mig at skrive til Folketingets Skatteudvalg og Skatteministeren vedrørende de negative konsekvenser, loven om opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalerne med Frankrig og Spanien, har fået for mig og min familie, jvfr. Lovforslag L 125, fremsat i Folketinget den 4. februar 2009.

 

I 1998, efter mange års interesse for Frankrig og især Provence, købte min hustru og jeg et mindre hus i Valcrosdalen, ca. 150 km. vest for Nice. Huset som er på 100m2, kunne med lidt snilde indrettes som den perfekte ramme for vores otium, som på det tidspunkt lå 10 år ude i fremtiden – hvor jeg ville være 58 år og min hustru 60 år. Min hustru ville være på efterløn, men vi ville kunne klare os. Vi ville, i modsætning til mange i vores omgangskreds, der alt for tidligt er afgået ved døden, leve lidt mere beskedent men få nogle gode år.

 

Vi var meget opsatte på at planen skulle gennemføres, vi ville integreres i det franske samfund, vi ville kunne leve op til det vi forventer af de tilflyttere, der kommer til Danmark. Børnene blev, efter deres danske studentereksamen, ikke som de fleste andre sendt til et engelsktalende land, men på gymnasiet i Frankrig og min hustru og jeg selv gik i gang med sprogkurser.

 

Vores børn var nu flyttet hjemmefra og med udsigten til en snarlig flytning til huset i Provence indgik vi en lidt utraditionel aftale med vores søn og svigerdatter.

Vi solgte vores landejendom i 2004, købte et fritidshus og flyttede ind hos vores søn og svigerdatter i deres 3 værelses lejlighed. Pladsen var trang, men målet stod blinkende forude – huset i Provence.

 

I perioden 2004 til 2007 påbegyndte vi også afviklingen af vores virksomhed. Vores 9 medarbejdere og vores kunder kendte alle vores planer om den forestående flytning, så afviklingen forløb som planlagt i god ro og orden. Planen var, april 2008, helt at have afviklet virksomheden for herefter at flytte til Frankrig.

 

Sommeren og efteråret 2007 blev vendepunktet for vores drøm – det vi havde arbejdet for i de sidste 10 år

 

Det af regeringen fremsatte og senere vedtagne forslag om opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen med Frankrig, med endelig konsekvens fra januar 2008, skabte kaos i vores liv.

 

Vi havde meget svært ved at forstå at man i Danmark, hvor mellemstatslige aftaler og aftaler i øvrigt står til troende i aftaleperioden, kunne slette disse med et pennestrøg.

Det måtte være en fejl, det måtte blive ændret – men til dato desværre nej.

 

Den 7. april 2008, fyldte min hustru 60 år og 14 dage efter skulle vi have været rejst til vores hus i Provence.

Der gjorde vi ikke!

 

Konsekvenserne for min hustru og mig er nu at:

 

 

Jeg er overbevist om at Folketinget med dets vedtagelse af opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftalen og den fremrykkede konsekvens ved vedtagelsen af 28. november 2007, ikke har tænkt på de få familier, der i god tro og med loven på deres side, var på vej til Frankrig.

 

Ændringsforslag til Lovforslag L 125:

 

 

Ændringsforslag 1

Skatteministeren skal have en administrativ bemyndigelse til at placere de borgere,

der dokumenterbart har truffet væsentlige økonomiske dispositioner i god tro inden L 13’s fremsættelse

med henblik på at flytte til Frankrig, under de gamle regler således, at flytning skal finde sted inden for 3 – 6 måneder fra vedtagelse af Lovforslag L 125. For at sikre en retfærdig behandling af den enkelte borger og af samfundet, skal den skattemæssige opgørelse tage afsæt i borgerens skattemæssige situation på datoen for opsigelsen af DBO mellem Frankrig og Danmark.

 

Ændringsforslag 2

Skatteministeren skal have en administrativ bemyndigelse til at kompensere alle danske statsborgere som ønsker at flytte til Frankrig, men fortsat er forpligtet til at betale dansk skat, for den merudgift der er forbundet ved fuld dækning af sundhedsudgifter i det franske sundhedssystem.

 

For personer under 65 år:

(8% af den skattepligtige indkomst (løn + arbejdsgiverbetalt pension), 11% af kapitalindkomst samt ca. kr.8.400,- pr år pr. person for Mutuelle).

 

For personer over 65 år træder E 121 i kraft.

 

Jeg vil derfor opfordre Skatteudvalgets medlemmer samt Skatteministeren om at finde en løsning der er retsstaten Danmark værdig.

 

 

Undertegnede anmoder herved om, at min redegørelse omdeles til Skatteudvalgets medlemmer, stedfortrædere herfor samt til Skatteministeren.

 

Med venlig hilsen

 

Jan Johansen

Godthåbsvej 114, 3. t.v.

2000 Frederiksberg


Denne mail er blevet scannet af http://www.virus112.com