Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 125 - Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

 

Hermed sendes svar på henvendelse fra Lars Myrup Stender.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland


Lars Myrup Stender har rettet henvendelse til Skatteudvalget som reaktion på mine bemærkninger til hans første henvendelse.

Lars Myrup Stender redegjorde i sin første henvendelse for sin uenighed med SKAT om, hvorvidt han var blevet hjemmehørende i Frankrig pr. 28. november 2007, når han rejste i forvejen til hans og hans hustrus hus i Frankrig, mens hans hustru forblev her i landet i deres danske hus.

I mine bemærkninger til Lars Myrups Stenders første henvendelse svarede jeg, at jeg ikke kan gå ind i afgørelsen af konkrete skattesager.

Lars Myrup Stender kritiserer disse bemærkninger, som han ikke kan bruge til noget.

Lars Myrup Stender opfordrer mig til at svare på, om man som dansk borger ikke kan være flyttet fra Danmark og derfor være omfattet af overgangsreglerne i forbindelse med opsigelse af den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst, blot fordi man er dansk gift?

 

Jeg vil hertil svare, at det er muligt at være hjemmehørende i et andet land, selv om man har en ægtefælle her i landet, men at det afhænger af de konkrete forhold i hver enkelt sag.

Jeg kan forstå, at SKAT har truffet en afgørelse, som Lars Myrup Stender er utilfreds med. I så fald har han mulighed for at klage over afgørelsen og eventuelt indbringe sagen for domstolene.

Det er ikke meningen, at man skal kunne springe de sædvanlige klagemuligheder over ved at forelægge sin sag for mig og Skatteudvalget.

 

   

Â