Til Folketingets Skatteudvalg
og til Skatteministeren,
Folketinget,
Christiansborg,
DK - 1218 København K.
Vedrørende lovforslag L 125 om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Hermed skal jeg anerkende modtagelse af Skatteministerens svar af 13. marts 2009 (bilag 25) på vor henvendelse til Skatteudvalget af 15. februar 2009.
Når skatteministeren anfører, at vor henvendelse ikke vedrører lovforslag L 125, er dette ikke helt korrekt. Lovforslag L 125 foreslår en række udvidelser af overgangsreglerne i den oprindelige lov, og det er på denne baggrund, at vi har henledt skatteudvalgets opmærksomhed på nogle problemer, som lovforslaget ikke tager højde for, og derfor har foreslået en udvidelse af lovforslagets overgangsordninger.
I skatteministerens svar henvises der til, at det hele tiden har været en forudsætning, at der også skulle ske en dansk beskatning af udbetalingerne af ordningen. Vi kender ikke til nogen aftale herom og undres over, at vi ud over at skulle betale fuld dansk skat, selv må afholde udgifterne til en ekstra sygeforsikring, selv må betale for høreapparater med en refusion på 258 € (egen betaling ca. 13.500 kr) , mangel af bibliotek og meget andet samt at bo i et samfund, hvortil vi ikke kommer til at yde noget bidrag.
Gennem vort 36-Ã¥rs ægteskab, har vi utallige gange tilbragt vor ferie i Frankrig og er blevet dybt â€forelsket†i dette land. Det var derfor bestemt ikke skatteflugt, der gjorde, at vi planlagde vor tredje alder dertil. Det var den da gældende overenskomst, der gjorde det økonomisk muligt for os at gøre vor drøm til virkelighed.
Vi må desværre også erkende, at vor kendskab til regeringens politik ikke gav os viden om ønsket om at opsige dobbeltbeskatningsaftalen. Vi blev først gjort bekendt derom af nogle venner, da vi satte vort hus til salg.
Det oplyses desuden i skatteministerens svar, at den oprindelige lov har overgangsordninger for at undgå, at opsigelsen af den dansk-franske overenskomst skulle medføre markante ændringer i økonomiske forhold for personer, der f. eks. på grund af alder har svært ved at tilpasse deres økonomi til den ændrede beskatning, f. eks. ved at flytte.
Men skatteministeren kommenterer slet ikke de betydelige vanskeligheder, som vi i vor henvendelse oplyser, at vi har været udsat for, fordi vi har fæstet lid til de givne oplysninger, som
- er blevet fremsat i bemærkningerne til lovforslaget om, at en vedtagelse af loven ikke ville medføre, at overenskomsten opsagdes umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse, idet dette kun ville ske, såfremt nye forhandlinger ikke gav et gunstigt resultat,
- er blevet fremsat under behandlingen i Folketinget af de politiske ordførere om, at man ville sikre, at loven ikke ville komme til at skade personer, som allerede havde truffet dispositioner i tillid til de gældende regler, og
- er blevet fremsat af SKAT i Danmark om, at vi aldrig kunne blive udsat for dobbeltbeskatning. Denne oplysning har vist sig at være forkert, idet vi netop risikerede at blive udsat for dobbeltbeskatning efter den 1. januar 2009, såfremt vi flyttede til Frankrig. Og dette er en følge af at dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev opsagt, hvilket skete efter at vi flyttede til Frankrig.
Derfor har opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten medført et voldsomt indgreb i den økomiske situation, som vi har planlagt vort otium på.
Og det er på denne baggrund, at vi har tilladt os - som et tillæg til lovforslag L 125's nye overgangsordninger - at foreslå, at de bestående overgangsordninger udsættes fra den 28. november 2007 til den 31. december 2008 (overenskomstens ophør), subsidiært den 10. juni 2008 (opsigelsesdatoen), eventuelt med en overgangsperiode på 5 år.
Gennemføres en sådan ændring, vil man kunne hjælpe personer, som har disponeret i tillid til de gældende regler, og som nu pludseligt er kommet i vanskeligheder, fordi det har vist sig, at de ikke kunne regne med de udtalelser, som er nævnt ovenfor.
I den forbindelse vil vi gerne anføre et eksempel på, hvor meningsløst skatteministerens begrundelse for den bestående overgangsordning virker i praksis.
Vi var for et par dage siden sammen med en af vore bekendte hernede i Frankrig.
Han er i dag 62 år, og han har boet og arbejdet i Frankrig siden år 2000. Han gik på pension i sommeren 2007, i Frankrig har man som bekendt generelt en lavere pensionsalder end i Danmark. Men han er endnu ikke nået til folkepensionsalderen. Han er stadigvæk rask og rørig, og han fejler ingenting, ligesom han stadigvæk er aktiv i en række sammenhænge. Han er altså omfattet af lovens overgangsordninger, og han vurderes derfor af Skatteministeren til at være en person, som på grund af alder har svært ved at tilpasse sin økonomi til den ændrede beskatning, f. eks. ved at flytte.
For vort eget vedkommende er undertegnede Ingrid Rosendal 67 år, og undertegnede Karsten Rosendal 70 år. Karsten er bevilget fuld invalidepension, og vi har begge for længst passeret folkepensionsalderen. Men til trods for dette er vi altså begge efter skatteministerens definition så unge, raske og rørige, at vi trods de markante ændringer i vore økonomiske forhold, som opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har medført, uden det mindste besvær vil kunne tilpasse vor økonomi til den ændrede beskatning, f. eks ved at flytte. Og dette uden at skatteministeren tager det mindste hensyn til, at vi har erhvervet vor bolig i Frankrig længe før lovforslaget blev fremsat, og til at boligmarkedet i Frankrig siden er kollapset, således at handel med fast ejendom på det nærmeste er gået i stå.
På denne baggrund skal vi herved indtrængende bede skatteudvalgets medlemmer om at tage initiativ til, at skæringsdatoen flyttes til den 31. december 2008, subsidiært  den 10. juni 2008, eventuelt med en overgangsperiode på 5 år . Det vil hjælpe de mennesker, der - som vi - har disponeret i tiltro til, at kunne fæste tillid til de oplysninger, som blev givet i sin tid.
Med venlig hilsen
Ingrid og Karsten Rosendal
2, carrer de la Blanquera
F-66320 Rodes