Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 125 - Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Hermed sendes svar på henvendelse af 25. februr 2009 fra Aabo og Tonni Houmøller, Frankrig (L 125 – bilag 13).
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Aabo og Tonni Houmøller har den 25. februar 2009 rettet henvendelse til Skatteudvalget og fremført deres synspunkter om dansk beskatning af udbetalinger fra en fransk pensionsordning, når modtageren er hjemmehørende i Danmark. De nævner, at de som 40-årige flyttede til Frankrig i 1990, hvor de siden har boet og arbejdet. De har derfor optjent almindelige franske arbejdsmarkedspensioner, hvor der er lovpligtige bidrag fra såvel arbejdsgiver som arbejdstager. Udbetalingerne beskattes i Frankrig på normal vis.
De ønsker, at de efter tilbageflytning til Danmark, når de skal på pension, bliver omfattet af samme skattefritagelse, som efter lovforslaget skal gælde for franske statspensioner.
Jeg vil hertil bemærke, at lovforslaget går ud på at opretholde den fritagelse for dansk beskatning af franske statspensioner, som var gældende efter den tidligere dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 12. De franske pensioner, som Aabo og Tonni Houmøller har optjent i det private erhvervsliv, var ikke omfattet af denne artikel 12.
Aabo og Tonni Houmøller foreslår altså en skattefritagelse, som ikke fremgik af den tidligere dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Jeg kan ikke gå ind for denne skattefritagelse.