Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 125 - Forslag til Lov om Ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Hermed sendes svar på henvendelse af 22. februar 2009 fra Vivian Holm og Leif Tagesen, Frankrig (L 125 – bilag 4).
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Vivian Holm og Leif Tagesen har den 22. februar 2009 rettet henvendelse til Skatteudvalget.
Henvendelsen angår ikke lovforslag L 125, men overgangreglerne i lov nr. 85 af 20. februar 2008.
Vivian Holm og Leif Tagesen henviser først til deres tidligere henvendelse til partiernes skattepolitiske ordførere.
De mener derefter, at skæringsdatoen i overgangsreglerne for de danske pensionister i Frankrig skal udsættes til 31. december 2008.
Jeg vil først henvise til mit svar af 17. december 2008 på Alm. del – spørgsmål 114, jf. ægteparrets henvendelse af 26. november 2008 i Alm. del – bilag 59.
Jeg er ikke enig i ægteparrets synspunkt om, at overgangsreglerne for danske pensionister i Frankrig skal have skæringsdatoen 31. december 2008.
    Â