Retsudvalget 2008-09
L 124
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. april 2009Strafferetskontoret2008-730-0767RAJ40954
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lovom ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i retskendelserom telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår) (L124), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30.marts 2009.
Brian Mikkelsen/Jens Røn
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-
kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-
ningen angår) (L 124):
”Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, atretsplejelovens betingelser for, at der overhovedet kan foregåtelefonaflytning stadig finder anvendelse, herunder at aflyt-ningen skal have afgørende betydning for efterforskningenmv. Men kan ministeren oplyse, hvilke momenter der læggestil grund ved det skøn, der udøves, når politiet skønner, hvil-ke telefoner der fremover skal aflyttes? Er det eksempelvistilstrækkeligt for, at der iværksættes overvågning og aflyt-ning af en mobiltelefon, at man er kæreste, samlevende ellerægtefælle med en potentiel kriminel?”Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan vedrørende betingelserne for iværksættelse af telefonaf-lytning henvise til min udtalelse til spørgsmål nr. 3 fra FolketingetRetsudvalg vedrørende lovforslaget.Vurderingen af, om betingelserne for iværksættelse af telefonaflyt-ning er opfyldt, herunder om der foreligger bestemte grunde til atantage, at den pågældende telefon benyttes til at give meddelelsertil og fra en mistænkt, vil bero på de konkrete omstændigheder ogoplysninger i den enkelte sag. Der skal således foreligge oplysnin-ger, der understøtter, at telefonen anvendes til at give meddelelse tileller fra den mistænkte.Fra retspraksis kan jeg nævne Østre Landsrets kendelse gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 2000, s. 481, vedrørende indhentelse af te-leoplysninger. Det fremgår, at politiet havde mistanke om, at derhavde været flere gerningsmænd om at begå en forbrydelse, og atdet derfor måtte formodes, at der havde været telefonisk kontaktmellem disse. Politiets mere generelle betragtninger vedrørende te-lefonisk kontakt mellem de pågældende fandtes ikke at være til-strækkelig. Landsretten udtalte således, at der ikke var anført op-lysninger, som gav bestemte grunde til at antage, at der i det angiv-ne tidspunkt var givet telefoniske meddelelser af betydning for sa-gen. Tilladelse til indhentning af teleoplysninger kunne derfor ikkemeddeles.Jeg kan endvidere henvise til afgørelsen gengivet i Tidsskrift forKriminalret 2007, s. 593, hvor Vestre Landsret tillod telefonaflyt-2
ning i en sag, hvor en anonym meddeler havde oplyst, at en be-stemt person sammen med andre ville begå røveri mod en penge-transport fra SKAT omkring en nærmere angiven dato. Landsrettentillod aflytning af den mistænkte under henvisning til, at op-lysningerne om det planlagte røveri fandtes bestyrket af oplysnin-gerne fra den anonyme meddeler. Landsretten henviste endvideretil, at tidspunktet for røveriet ville falde sammen med sidste fristfor kvartalsvis afregning af moms, og at der derfor måtte formodesat være større beløb med pengetransporten end normalt.Endelig kan jeg nævne Østre Landsrets kendelse gengivet i Uge-skrift for Retsvæsen 2001, s. 509, hvor en sigtet var fængslet in ab-sentia for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1 (omgrov narkotikakriminalitet). Da sigtede var gået under jorden, menjævnligt ringede til sin mor, ønskedes hendes telefon aflyttet medhenblik på at få oplysning om den sigtedes opholdssted. Landsret-ten tillod aflytningen, idet pågribelsen af en mistænkt var led i ef-terforskningen. Indgrebet var således af afgørende betydning for ef-terforskningen, ligesom de øvrige betingelser for indgrebet var op-fyldt.Disse kendelser og praksis i øvrigt viser, at det som udgangspunktikke er tilstrækkeligt, at der alene foreligger oplysning om, at dentelefon, der ønskes aflyttet, tilhører en person med relationer til denmistænkte. Der skal tillige være oplysninger, der understøtter for-modningen om, at den pågældende telefon benyttes til at give med-delelse til eller fra den mistænkte. Efter de gældende regler i rets-plejeloven vil der således kunne foretages aflytning af telefoner,der tilhører f.eks. den mistænktes kæreste, forældre, venner, be-kendte eller arbejdsplads, såfremt der er bestemte grunde til at an-tage, at der via disse telefoner gives meddelelser til eller fra denmistænkte. På tilsvarende betingelser vil der kunne foretages aflyt-ning af f.eks. telefonautomater eller telefoner på værtshus mv.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.
3