Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-

kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-

ningen angår) (L 124):

”Kan ministeren bekræfte, at forholdsvis færre af dem, der bliveraflyttet, vil blive dømt, og at risikoen for, at antallet af uskyldige,som bliver aflyttet, vil stige markant, hvis lovforslaget vedtages iden foreliggende form?Spørgeren henviser til, at politiets egen statistik viser, at kun godt17 pct. af alle, der har fået en kendelse om telefonaflytning imodsig, bliver dømt. Denne statistik indregner ikke antallet af personer,der udsættes for aflytning, uden selv at være under mistanke, f.eks.fordi de bruger familiens telefon.”

Svar:

Som der nærmere er redegjort for bl.a. i besvarelsen af spørgsmål nr. 3og 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, er formåletmed forslaget alene at forenkle fremgangsmåden for politiets indhentelseaf retskendelse om telefonaflytning mv. i en række sager om alvorlig per-sonfarlig kriminalitet mv. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i rets-plejelovens betingelser for, hvornår der kan foretages telefonaflytningmv., jf. retsplejelovens § 781. Telefonaflytningen mv. skal således somhidtil være af afgørende betydning for efterforskningen, og der skal fore-ligge bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde givesmeddelelser til eller fra en mistænkt. Aflytningen mv. skal endvidere somhidtil som hovedregel angå en lovovertrædelse, der efter loven kan straf-fes med fængsel i 6 år eller derover. Der vil således ikke efter lovforsla-get være adgang til aflytning i flere situationer end efter gældende ret.Det bemærkes i øvrigt, at opgørelsen i Politiets Årstabel 2007 vedrørendeindgreb i meddelelseshemmeligheden alene angår sager, som er anmeldttil eller i øvrigt taget op af politiet i den omhandlede periode (2. halvår2007). På opgørelsestidspunktet var der iværksat indgreb over for i alt766 personer, og heraf var de 132 dømt. Det fremgår i øvrigt også af ta-bellen, at der er iværksat indgreb mod 144 ”øvrige personer”, som ogsåomfatter ikke-mistænkte personer. I perioden har der været i alt 606 sagermed indgreb i meddelelseshemmeligheden, og af disse er 141 på opgø-relsestidspunktet afgjort med mindst én domfældelse. Hovedparten afsagerne, hvor der har været foretaget indgreb i meddelelseshemmelighe-