Spørgsmål nr. 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-

kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-

ningen angår) (L 124):

”Kan ministeren bekræfte, at det største problem med tele-fonaflytninger ikke er dommerkendelsen for hvert telefon-nummer, men snarere at politiet har problemer med at findeud af, hvilke telefoner der bruges af en mistænkt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan henvise til min udtalelse af 9. december 2008 vedrørendeudkastet til lovforslaget. Jeg udtalte i den forbindelse bl.a. følgen-de:”I den anledning har jeg anmodet samtlige statsadvokater ogsamtlige politidirektører om eventuelle bemærkninger til ud-kastet.I de indkomne høringssvar er der støtte til den foreslåedelovændring. Flere politidirektører har således oplyst, at for-slaget vil lette politiet og anklagemyndighedens arbejde ved-rørende indhentelse af kendelser. Københavns Politi har i denforbindelse bl.a. oplyst, at det længe har været sædvanligt fo-rekommende ved fremadrettet efterforskning af grovere kri-minalitet, at de mistænkte anvender flere telefoner og tale-tidskort og hyppigt udskifter disse. Som eksempel nævnes ensag, hvor den hovedmistænkte benyttede over 50 forskelligetelefoner/taletidskort og ved anholdelsen fandtes i besiddelseaf ca. 25 yderligere taletidskort.Det er også Rigsadvokatens opfattelse, at forslaget om enforenklet fremgangsmåde ved rettens godkendelse af nye af-lytninger på den samme person vil kunne indebære en bety-delig lettelse i politiets og anklagemyndighedens arbejde.”Jeg kan endvidere henvise til lovforslagets bemærkninger punkt2.2.2 og punkt 3.2. Som det fremgår af disse bemærkninger, er detpolitiets erfaring, at mange mistænkte i straffesager om alvorligkriminalitet benytter flere forskellige kommunikationsmidler ogbl.a. løbende udskifter mobiltelefoner eller sim-kort for at sløre de-res handlinger. Dette nødvendiggør, at der løbende indhentes ken-delser vedrørende aflytning af de forskellige telefoner og telefon-numre, som en mistænkt gør brug af, enten inden en telefonaflyt-2

ning iværksættes, eller inden for 24 timer efter en telefonaflytningpå øjemedet er iværksat. Den løbende indhentelse af kendelsermedfører således en væsentlig ressourcemæssig belastning af såvelpolitiet som anklagemyndigheden.Jeg kan endvidere oplyse, at politiet i dag bl.a. opnår oplysningerom, hvilke telefoner en mistænkt anvender, ved teleoplysninger,som indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmelig-heden i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 781. Herudover vilpolitiets øvrige efterforskning kunne medvirke til at afdække dekommunikationsmidler, som en mistænkt anvender.Sammenfattende er det således fortsat min opfattelse, at den fore-slåede ordning vil kunne indebære en betydelig lettelse i politietsog anklagemyndighedens arbejde.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.