Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-

kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-

ningen angår) (L 124):

”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser for så vidtangår hver af de paragraffer, som ifølge lovforslaget skalkunne give adgang til den udvidede adgang til aflytning. Derønskes en overvejelse om, hvorfor hver enkelt paragraf er afen karakter, som kræver denne adgang.”

Svar:

Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger, er forslaget om at udvide muligheden for at afsige rets-kendelse om aflytning ”på personen” til en række sager om alvorlig per-sonfarlig kriminalitet mv. udformet ud fra en samlet afvejning af flereforskellige hensyn. Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til atfremme den nødvendige politiindsats mod bl.a. banderelateret kriminali-tet samtidig med, at reglerne på området ikke går videre, end der er be-hov for.Som anført i lovforslagets bemærkninger er der med hensyn til, hvilkestraffelovsbestemmelser der foreslås omfattet af adgangen til at afsigeretskendelse om aflytning ”på personen”, jf. forslaget til ændring af rets-plejelovens § 783, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 3), lagt vægt på, at der ertale om alvorlige straffelovsovertrædelser, som indebærer fare for men-neskers liv eller helbred mv., og som i praksis ofte har eller kan have re-lation til mere systematisk og organiseret kriminalitet, herunder bande-kriminalitet, hvor de mistænkte generelt er mere tilbøjelige til at søge atsløre deres indbyrdes kommunikation ved f.eks. ofte at skifte kommuni-kationsmidler. Den foreslåede afgrænsning af de enkelte straffelovsbe-stemmelser, som efter forslaget er omfattet af adgangen til at afsige rets-kendelse om aflytning ”på personen”, er således begrundet i en vurderingaf disse hensyn.