1. ÆndringsforslagSocialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 4. februar 2009 og var til 1. behandling den 13. marts 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendteden 18. november 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 122. Den 9. februar 2009 send-te justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen, Viborg,Eric Støttrup Thomsen, Helsingør, ogLager, Post og Servicearbejdernes Forbund (LPSF).Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (LPSF) mundtligt over for udvalget re-degjort for sin holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 32 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Dansk Folkeparti bemærker følgende:Dansk Folkeparti har i dette folketingsår fremsat et lignende forslag: forslag til folketingsbeslut-ning om at forbedre politiets aflytningsmuligheder (B 3) (optrykt som bilag til betænkningen).Dansk Folkeparti så helst, at det var Dansk Folkepartis forslag, som fandt flertal i Folketinget.Dansk Folkepartis forslag er langt mindre bureaukratisk både for politiet og for domstolene, daDansk Folkeparti med beslutningsforslaget tillader, at domstolenes aflytningskendelse kan løbe i optil 8 uger, mens regeringens lovforslag kun lægger op til 4 uger.Regeringens forslag må i øvrigt være inspireret af B 3, idet B 3 allerede blev fremsat den 8. okto-ber 2008, mens regeringens lovforslag er fremsat den 4. februar 2009. Det er fint, at man lytter tildet, som bliver sagt og skrevet, også i form af beslutningsforslag, fra Dansk Folkepartis side.Særlig med tanke på den omsiggribende bandekriminalitet er det vigtigt at udstyre politiet ogdomstolene med så gode redskaber som muligt. Et af redskaberne er, som det står i begge forslag, atpolitiet skal kunne få en retskendelse til at aflytte alle en persons telefoner, også selv om vedkom-mende anskaffer dem ved hjælp af taletidskort og skifter telefon hele tiden, og vel at mærke uden atskulle indhente en ny kendelse, sådan som reglerne er i dag, hvor man skal gå til retten, hver gangman skal aflytte en ny telefon.Dansk Folkeparti er dog tilfreds med, at regeringen – efter at Dansk Folkeparti har fremsat et be-slutningsforslag herom – har lyttet til den kritik, som bl.a. Dansk Folkeparti har fremsat. DanskFolkeparti kan på denne baggrund støtte regeringens lovforslag.Etmindretali udvalget (SF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændringsforslag.Etandet mindretali udvalget (RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændrings-forslag. Hvis ændringsforslaget bliver forkastet ved 3. behandling, vil mindretallet stemme imodlovforslaget ved 3. behandling.Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er oprigtigt optaget af at bekæmpe organiseretkriminalitet. Den organiserede kriminalitet er blevet grovere og mere velorganiseret og finder heletiden smutveje og huller i lovgivningen. Det er derfor vigtigt, at vi har et politi, der hele tiden kanfølge med de kriminelle. Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er bekendt med, at organi-serede kriminelle ofte benytter mange forskellige telefoner og taletidskort, og Socialistisk Folkepar-ti og Det Radikale Venstre ønsker, at politiet kan hamle op med denne udvikling, som har taget til ide senere år.Men Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er betænkelige ved, at man udvider aflyt-ningsområdet fra terroraktiviteter til også at omfatte den organiserede kriminalitet. I forbindelsemed terror var det skelsættende nyt, at man kunne aflytte på person frem for at få dommerkendelserpr. telefonnummer. Bekæmpelse af terror adskiller sig også fra bekæmpelse af organiseret krimina-litet ved, at der her skal forebygges en hændelse, mens bekæmpelsen af den organiserede kriminali-tet oftest vil have karakter af bevisindsamling, altså efter at kriminaliteten er begået. Det skal dogtilføjes, at Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i sin tid stemte for aflytningerne i forbin-delse med terrorpakkerne, men imod de samlede pakker.Der kan allerede i dag aflyttes i udstrakt omfang i forbindelse med den organiserede kriminalitet,og politiet kan således som udgangspunkt ikke aflytte flere efter lovforslagets gennemførelse. Detvil stadig kræve et mistankegrundlag og en efterfølgende domstolskontrol. Lovforslaget må aleneanses for at være af praktisk karakter, da det vil spare politiet for en dommerkendelse for hver ene-ste telefon, den mistænkte benytter. Den største udfordring for politiet vil stadig være at finde alle

de telefoner, en mistænkt benytter sig af, hvorfor politiets største udfordring snarere er af teknolo-gisk end af administrativ karakter. Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre hæfter sig veddet besynderlige i, at der i lovforslaget argumenteres for, at lovforslaget er af praktisk karakter ogressourcebesparende, men at ministeren i svar til Retsudvalget ikke kan dokumentere eller opgørebesparelsen.Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre noterer sig med tilfredshed, at politiet stadig skalgodtgøre, hvilke telefoner de har aflyttet, for en domstol, ligesom den aflyttede også som nu under-rettes om aflytningen. Dette sker blot med lovforslaget efterfølgende og ikke som nu forudgående.Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er orienteret om, at politiets ressourcer til aflyt-ning er knappe, idet det er økonomisk og personalemæssigt tungt. Det betyder, at politiet er megetpræcise i deres brug af aflytninger og begrænser personkredsen til det vigtigste og mest nødvendigesamt de åbenlyse sager. Der er altså ikke grund til at tro, at politiet blot aflytter i flæng, men de kannaturligvis lave fejl og vælge forkert, ligesom man kan forestille sig, at den teknologiske udviklingeller den samlede ressourcefordeling gør det muligt at aflytte mere fremover end på nuværendetidspunkt. Derfor skal der naturligvis være en ordentlig kontrol af politiets brug af aflytninger, jf.nedenstående.Lovforslaget er imidlertid egnet til at kunne udvide personkredsen, idet ikkemistænktes telefonervil kunne indgå i en aflytning, hvis den mistænkte benytter sig af disse. Der kan dog også i vid ud-strækning aflyttes sådanne telefoner i dag, hvis der foreligger en konkret mistanke om, at en mis-tænkt benytter sig af en ikkemistænkts telefon. Lovforslaget vil efter den foreslåede model betyde,at den ikkemistænkte har en dårligere retssikkerhed end den mistænkte, idet der foreligger en for-udgående dommerkendelse på den mistænktes person, hvorimod aflytningen af den ikkemistænkteførst vil blive domstolskontrolleret efter tidsfristens udløb, typisk efter 4 uger. Derfor finder Socia-listisk Folkeparti og Det Radikale Venstre det rigtigst at foreslå, at alle aflytninger skal domstols-kontrolleres efter 24 timer, hvorved politiet godtgør mistankegrundlaget. Dette vil betyde en højeregrad af retssikkerhed for alle aflyttede.Endelig er det et stort ønske fra Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at lade den nyeaflytningsordning blive omfattet af den evaluering, der blev aftalt med den sidste terrorpakke, ogsom kommer i 2010, således at Retsudvalget kan blive klogere på, hvordan ordningerne hver for sigrent faktisk har virket.Socialistisk Folkeparti agter trods en forkastelse af ændringsforslaget at stemme for lovforslaget,idet Socialistisk Folkeparti opvejer muligheden for at bruge politiets ressourcer bedst med udvidel-sen af adgangen til at aflytte. Det skal dog stå klart, at Socialistisk Folkeparti ønsker en ordentligtkontrol med politiets beføjelser, da aflytning er et indgreb i den personlige frihed, og fordi det ervigtigt at begrænse fejl og misbrug. Socialistisk Folkeparti arbejder derfor for, at der foretages eneffektiv efterkontrol ved, at Wamberg-udvalgets arbejdsområde udvides til også at foretage kontrolaf politiets aflytninger, ligesom det i forvejen kontrollerer PET’s aflytninger.Det Radikale Venstre finder, at det er fundamentalt i et retssamfund, at indgreb i den personligefrihed såsom aflytning er under skarp domstolskontrol. Med det foreslåede ændringsforslag vil lo-ven samlet set imødekomme både hensynet til politiets efterforskning og hensynet til retssikkerhe-den, fordi domstolskontrollen så blot skal ske inden for 24 timer efter indgrebet. Uden ændringsfor-slaget vil personer i Danmark, som ikke er mistænkte, kunne aflyttes i ugevis uden en dommerken-delse. Det er for Det Radikale Venstre retssikkerhedsmæssigt så problematisk, at Det Radikale Ven-stre ikke kan støtte lovforslaget, såfremt ændringsforslaget forkastes.Ettredje mindretal(EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(SF), tiltrådt af etmindretal(RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)):Til § 11)Nr. 3affattes således:»3.§ 783, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 el-ler 180, § 183, stk. 2, § 191, § 192 a, stk. 2, §§ 228, 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, §261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3,ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så faldskal politiet snarest muligt og senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse underrette retten om detelefonnumre, som indgrebet har været rettet mod, og som ikke er anført i kendelsen. Underretnin-gen skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældendetelefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede ad-vokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for ret-ten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foreta-get, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.««[Retten skal i alle tilfælde underrettes senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 124Bilagsnr.12345678TitelHøringssvar og høringsoversigt, fra justitsministerenHenvendelse af 8/2-09 fra Eric Støttrup Thomsen, HelsingørHenvendelse af 9/3-09 fra fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen, Vi-borgUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 26/3-09 fra Lager, Post og Servicearbejdernes For-bund1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 124Spm.nr.12TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-09 fra Eric StøttrupThomsen, Helsingør, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-09 fra fhv. landsdommerJørgen Jochimsen, Viborg, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministerens vurdering af omfanget af telefonaflytning påbaggrund af omgangskreds, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvilke momenter der lægges tilgrund ved det skøn, der udøves, når politiet skønner, hvilke telefonerder fremover skal aflyttes, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en oversigt over, hvor mange flere aflytninger lovforslagetforventes at ville medføre, til justitsministeren og ministerens svarherpåSpm., om ministeren ved 1. behandling har påpeget, at lovforslaget erlegitimeret, fordi vi står i en ekstraordinær situation, som kræver eks-traordinære tiltag, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget kun sigter mod brug i forbindelse med bande-kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren anser dette lovforslag for en udhulingeller en styrkelse af borgernes retssikkerhed, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan personer, der bliver aflyttet, kan få kendskab tildette, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren har intentioner om at undersøge mulighedernefor en senere udvidelse af lovforslaget, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpå

Spm. om ministerens vurdering af proportionaliteten af de indgreb,som L 124 gør i uskyldige menneskes personlige frihed, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens vurdering af størrelsen på de ressourcebesparel-ser, L 124 medfører for politiet og domstolene, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om erfaringerne med terrorlovens aflytningsmodel, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke problemer man er stødt ind i i forbindelse med an-vendelsen af terrorlovens aflytningsmodel, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer der har været aflyttet med brug afterrorlovens aflytningsmodel, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange telefoner der har været aflyttet med brug afterrorlovens aflytningsmodel, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om konkrete resultater ved brug af terrorlovens aflytningsmo-del, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om overvejelser om forholdet mellem denne lov og den enkeltesretssikkerhed, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor hver enkelt paragraf er af en karakter, som kræverudvidet adgang, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor ofte retten har givet meddelelse til Justitsministerietom, at et indgreb i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, efter rettensopfattelse ikke skulle være foretaget, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor ofte der er udstedt tilladelse til at aflytte en telefon,som ikke tilhørte den mistænkte, men hvor det bliver antaget, at sam-taler til den mistænkte formidles, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om udviklingen i antallet og omfanget af telefonaflytninger fra1998 og frem, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren har planer om at foreslå yderligere ud-videlser af adgangen til aflytning, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om uddybning af planerne om at ændre i muligheden for ind-greb i meddelelseshemmeligheden, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvor mange gange inden for de seneste 5 år der er givetafslag på begæringer om retskendelse vedrørende telefonaflytningm.v. efter henholdsvis retsplejelovens § 783, stk. 1 og 2, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren har tænkt den udvidede mulighed fortelefonaflytninger anvendt med henvisning til, at de nuværende mu-ligheder for aflytning på person vedrører straffelovens kapitel 12 og

13 og tjener til at forhindre/forebygge kriminalitet, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke situationer ministeren tænker den udvidede mulig-hed for telefonaflytning anvendt, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorvidt det største problem med telefonaflytninger ikke erdommerkendelsen for hvert telefonnummer, men snarere, at politiethar problemer med at finde ud af, hvilke telefoner der bruges af enmistænkt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det kan bekræftes, at færre af dem, der bliver aflyttet, vilblive dømt, og at risikoen for, at antallet af uskyldige, som bliver af-lyttet, vil stige markant, hvis lovforslaget vedtages, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange telefoner der har været aflyttet med brug afterrorlovens aflytningsmodel, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvem der skal holde styr på, hvilke telefoner der i sidsteende skal gøres rede for, og at tidsfrister bliver overholdt, til justits-ministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre politiets aflytningsmuligheder (B 3) fremsatden 8. oktober 2008 af Peter Skaarup (DF) m.fl.Beslutningsforslaget er optrykt efter ønske fra DF.Forslag til folketingsbeslutningom at forbedre politiets aflytningsmulighederFolketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om ændring af retsplejeloven således, at po-litiet kan få rettens tilladelse til at aflytte en person, uanset hvilke telefonnumre og kommunika-tionsmidler denne benytter, samt at udvide aflytningstidsrummet fra maksimalt 4 uger til maksimalt8 uger og med forlængelsesmulighed for 8 uger ad gangen.Bemærkninger til forslagetDet er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for at forbedre politiets muligheder i forbindel-se med aflytninger af mistænkte. Forslaget har specielt sigte på telefonaflytning.Baggrund for forslagetFor at undgå aflytning skifter kriminelle ofte telefonnummer, specielt mobiltelefonnummer. Tale-tidskort gør det muligt for kriminelle at skifte mobilnummer hurtigt og billigt. Ofte er der tale omhårdkogte kriminelle som f.eks. rockere, kriminelle andengenerationsindvandrere, narkohandlere ogbandekriminelle, der ved, hvad de gør. Nogle kriminelle skifter nummer dagligt, hvilket i praksisumuliggør telefonaflytning.Reglerne for telefonaflytning er reguleret i retsplejelovens kapitel 71, hvoraf følgende fremgår af§ 783, stk. 1:»Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefon-numre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår« (uddrag).Bestemmelsen betyder, at en kendelse til telefonaflytning i realiteten er forældet, længe inden dener afsagt af retten, da den kriminelle for længst har skiftet telefonnummer. Politiet skal derfor i ret-ten endnu en gang for at få en ny kendelse, der måske også allerede er forældet, og sådan kan detblive ved. Spild af politiets og rettens kostbare tid.Det skal derfor efter forslagsstillernes opfattelse være muligt for politiet at få en kendelse til aflyt-ning af en person, dvs. en kendelse til at aflytte alle den pågældendes persons telefoner og øvrigekommunikationsmidler, uanset hvor mange og forskellige disse måtte være.Desuden bør kendelsen gælde i et længere tidsrum, end det er muligt i dag. I § 783, stk. 3, hedderdet:»I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skalvære så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.«Det er forslagsstillernes opfattelse, at bestemmelsen skal ændres således, at tidsrummet i førsteomgang gives for 8 uger og derefter kan forlænges med 8 uger ad gangen.