Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen angår).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 04.02.2009. 1. behandling 13.03.2009. Betænkning 19.05.2009).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Morten Østergaard.

Det er ganske fundamentalt i et retssamfund, at når staten gør indgreb i den personlige frihed, sker det under domstolskontrol.

SF har stillet et ændringsforslag til det her lovforslag, som vi varmt støtter, som på den ene side gør det, som regeringen gerne vil opnå, nemlig at man uden at fortabe øjemedet kan aflytte telefoner ud over dem, som man har fået kendelser til, og også kan aflytte telefoner, der tilhører andre borgere, men som på den anden side pålægger politiet inden for 24 timer at søge domstolenes godkendelse af aflytningen.

Man har altså en situation, hvor man kan blive nødt til som led i en efterforskning eller overvågning at aflytte personer, som man ikke har fået forudgående kendelse til at aflytte, for så efterfølgende at søge domstolenes tilladelse og godkendelse af det indgreb. Det vil være et retssamfund værdigt, for det skal ikke være sådan, at politiet efter forgodtbefindende kan aflytte personer, også personer, som sådan set ikke er under personlig mistanke, men bare har en relation til folk, som er under mistanke.

Hvis forslaget vedtages uden det her ændringsforslag, så betyder det i praksis, at folk, som er under mistanke, og hvor der har været forudgående domstolskontrol, og der altså er en aflytningskendelse, sådan set har en større retssikkerhed end de folk, der ikke er under mistanke, men som undervejs er blevet involveret i efterforskningen, fordi politiet har udvidet aflytningen.

Jeg anmoder derfor kraftigt om, at man, når man betræder den her sti, så gør det med respekt for helt fundamentale retssamfundsprincipper og stemmer for ændringsforslaget, så der for personer, som ikke engang behøver at være mistænkt, som bliver aflyttet, inden for 24 timer bliver en domstolskontrol af den pågældende aflytning, ellers kommer vi retssikkerhedsmæssigt ud på fuldstændig gyngende grund.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Hvis man ser tilbage på, hvordan vores demokrati og retssamfund har udviklet sig, så var grundlaget dengang, da man indførte grundloven, de borgerlige frihedsrettigheder, og at man skulle sikre den enkeltes personlige frihed. Man mente, at det var fuldstændig afgørende i et retssamfund, at den enkelte havde en personlig frihed og havde en frihed til, at myndighederne ikke bare kunne gå ind uden kontrol og gøre, hvad der passede dem.

Derfor indførte man en række frihedsrettigheder. Man prøvede at sikre den personlige frihed bedst muligt. Det afbalancerede man selvfølgelig i forhold til, at det også skal være muligt at bekæmpe kriminalitet. Derfor indførte man kravet om domstolskontrol, når myndighederne skal lave indgreb i den personlige frihed.

Det har vi forsøgt at holde fast i siden, men her i de senere år er det gået voldsomt ned ad bakke. Det er, som om et flertal i Folketinget mener, at domstole bare er til besvær og ikke er noget, som man behøver at bruge tid på; at et flertal i Folketinget mener, at der ikke er nogen grund til, at der er kontrol med myndighedernes indgreb i borgernes personlige frihed; at der er et flertal, der ikke længere mener, at det ikke er særlig vigtigt at beskytte den personlige frihed.

Det kan jo undre, at det især er de borgerlige partier, der fører an i angrebet på de borgerlige frihedsrettigheder. Det er, som om man ikke længere synes, at de er værd at forsvare. Derfor håber jeg også meget, at der må være bare enkelte blandt de borgerlige, som stadig mener, at den personlige frihed er værd at forsvare, som stadig mener, at domstole ikke bare er til besvær, men at der faktisk er et formål med at have en domstolskontrol, og at vi derfor skal sikre, at der er domstolskontrol, når myndighederne skal foretage et så voldsomt indgreb i den personlige frihed som at aflytte telefonerne - oven i købet aflytte telefoner hos personer, der slet ikke er mistænkt.

Jeg synes, det er højst besynderligt, at man her har valgt at sige, at man ikke mener, at det er nødvendigt med særlig meget kontrol, når det er ikkemistænkte, der skal aflyttes, hvorimod der er domstolskontrol, når det er mistænkte, der skal aflyttes. Det virker højst besynderligt, og jeg håber virkelig, at der er nogle, der tænker sig om.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke til fru Line Barfod.

Jeg føler bare et behov for lige at spørge fru Line Barfod, om ikke fru Line Barfod kan bekræfte, at det er sådan, at politiet får en dommerkendelse på en person og eventuelle telefonnumre, som personen benytter sig af, og som man har kendskab til på det tidspunkt. Hvis man så i efterforskningen finder ud af, at den her forbryder altså benytter sig af en anden mobiltelefon, eller at han benytter sig af en telefonboks, eller at han benytter sig af den telefon, der står hos svigermor, så kan man umiddelbart gå i gang med at aflytte der. Men det forudsætter, at politiet nøje registrerer, hvilke numre der bliver aflyttet, begrundelsen for at man aflytter det pågældende nummer, og at der er en domstolskontrol af politiets efterforskningsskridt.

Der bliver sagt her af fru Line Barfod, at det sker uden domstolskontrol. Det er jo direkte forkert. Er det ikke korrekt, at senest 4 uger efter indgrebet skal der fremlægges komplette lister ved domstolene med begrundelse for hver eneste aflytning?

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at hr. Tom Behnke mener, at det, at politiet skal komme med en liste 4 uger efter, er det samme som en effektiv domstolskontrol.

Det system, vi hidtil har haft i Danmark, er, at politiet skal gå til domstolene og få godkendt indgreb i den personlige frihed, før de foretager dem, medmindre der er tvingende grunde til at gennemføre det med det samme. Hvis der er det, skal politiet gå til domstolene inden 24 timer, efter de har grebet ind i den personlige frihed f.eks. ved at foretage telefonaflytning. Og jeg har endnu ikke hørt noget argument for, hvorfor det skal laves om til, at man bare 4 uger efter kommer med en liste. Jeg kan simpelt hen ikke se noget som helst argument for at mene, at domstolene skulle være så besværlige. Jeg har ikke hørt fra nogen politifolk eller fra nogen dommere, at det skulle være svært at komme op og få den dommerkendelse, hvis ellers man har argumenterne i orden.

Hr. Tom Behnke.

Jeg skal bare kvittere for, at vi her får at vide: Jo, der er en domstolskontrol. Det, vi så diskuterer, er ikke, om der skal være en domstolskontrol. Det, vi diskuterer, er, på hvilke tidspunkter der skal være en domstolskontrol. Jeg synes, det var meget værdigt og meget fint, at fru Line Barfod bekræftede, at sådan er det. Det synes jeg hører med til debatten her, for man prøver jo af uvisse årsager at sende det signal, at der slet ikke er nogen domstolskontrol. Det er der. Og det fik vi så også en erkendelse af her. Det synes jeg var fint, og det vil jeg gerne have lov til at kvittere for. Tak for det.

Fru Line Barfod.

Jeg synes, det er højst besynderligt, at hr. Tom Behnke ikke bruger sin taletid til at forklare, hvorfor De Konservative, som tidligere har stået for borgerlige frihedsrettigheder, mener, at det er i orden, at politiet kan gå ind og foretage aflytning af ikkemistænkte uden at gå til domstolene og få godkendt indgrebet. Det er rigtigt, at de 4 uger efter skal gå til domstolene med en liste, men det er jo noget fuldstændig andet end, at de skal gå til domstolene og få godkendt det, inden de sætter aflytningen i gang, eller at de skal komme senest 24 timer efter og argumentere for, hvorfor de ikke inden kunne nå at bruge en halv time på at gå til domstolene. Det er den ordning, vi har i dag, og som vi har på alle andre områder, og som er i det ændringsforslag, der ligger her.

Hr. Tom Behnke er ikke kommet med et eneste argument for, hvor politiet ikke er i stand til at gå til domstolene og få en dommerkendelse. Det har de kunnet hidtil, så hvad er det, der gør, at de ikke kan gøre det fremover?

Tak til fru Line Barfod.

Der ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 21 (SF, RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)), imod stemte: 82 (V, S, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.