/kmt+ti+jp-ebst
|
|
|
Som følge af servicedirektivet er alle EU/EØS-lande forpligtet til at gennemgå deres lovgivning for overensstemmelse med servicedirektivet. Der er indtil videre screenet 84 danske tilladelsesordninger og en række krav[1]. På baggrund af denne gennemgang vurderes det pt., at følgende danske love og bekendtgørelser skal ændres:
1. Ændringer i lov
Økonomi- og Erhvervsministeriet (Februar I)
· Lov om omsætning af fast ejendom: Krav om retlig form ophæves, da det vurderes ikke at leve op til servicedirektivets krav om nødvendighed og proportionalitet.
· Markedsføringsloven: Dele af servicedirektivets oplysningsforpligtelser indsættes. Forbudet mod rabatkuponer og forbudet mod købsbetingede konkurrencer ophæves, som minimum for tjenesteydere i DK på midlertidig basis, idet de vurderes at udgøre en hindring af retten til at levere tjenesteydelser midlertidigt i Danmark.
· Næringsloven: Bestemmelserne vedrørende vekselerer, auktionsholdere og speditører ophæves, da disse bestemmelser vurderes ikke at være proportionale
· Elinstallatørloven: Muligheden for at begrænse en autorisation til enkeltstående opgaver eller til særlige typer arbejde ophæves, fordi dette ikke kan begrundes i et tvingende alment hensyn. Krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige ophæves, da dette vurderes ikke at være proportionalt.
· Gasloven: Krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige ophæves, da kravet vurderes ikke at være proportionalt.
· Dykkerloven: Krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige ophæves, da kravet vurderes ikke at være proportionalt. En bemyndigelse ændres, således at servicedirektivets oplysningspligter for tjenesteydere i lovregulerede erhverv kan gennemføres.
· Lov om maritime uddannelser: Der foretages en mindre sproglig tilpasning af bestemmelsen om godkendelse af kurser og uddannelser, der afholdes uden for Danmarks grænser, således at der ikke kan være tvivl om at bestemmelsen lever op til servicedirektivets forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet.
Miljøministeriet
· Lov om sommerhuse og campering mv.: Der indsættes en bemyndigelse til at gennemføre servicedirektivets sagsbehandlingsregler og oplysningspligt for tjenesteydere[2].
· Lov om landinspektørvirksomhed: Servicedirektivets sagsbehandlingsregler og oplysningspligt for tjenesteydere i lovregulerede erhverv indsættes.
Justitsministeriet
· Dyreværnsloven (Januar II): Der indsættes hjemmel i loven, således at der bl.a. kan fastsættes regler, som sikrer implementering af servicedirektivets sagsbehandlingsregler for så vidt angår fremvisning af vilde dyr i cirkus, varieteer og lignende virksomheder.
· Inkassoloven (Februar II): Ændres således, at fornyelse uden ændringer af autorisationer fremover er gebyrfrit.
Kulturministeriet
· Ophavsretsloven (Februar I): Servicedirektivets sagsbehandlingsregler indsættes.
2. Ændringer i bekendtgørelser
ØEM
Følgende bekendtgørelser ændres i overensstemmelse med servicedirektivets sagsbehandlingsregler:
· Bekendtgørelsen for ejendomsmæglere
· Bekendtgørelsen for skorstensfejere
· Bekendtgørelser vedrørende revisorer
· Bekendtgørelse om næringsbrev (udstedes i 2009)
· Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
· Der udstedes en ny bekendtgørelse om maritime uddannelser og kurser, der er omfattet af servicedirektivet
Følgende bekendtgørelser ændres i overensstemmelse med servicedirektivets sagsbehandlingsregler, og der indsættes oplysningspligt for tjenesteydere i lovregulerede erhverv:
· Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed
· Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmestre, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester
· Bekendtgørelse om dykkeruddannelser
Miljøministeriet
Følgende bekendtgørelser udarbejdes/ændres i overensstemmelse med servicedirektivets sagsbehandlingsregler, og der indsættes oplysningspligt for tjenesteydere i lovregulerede erhverv:
· Bekendtgørelse om jagttegn
· Bekendtgørelse om buejagt
· Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter
· Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
· Ny bekendtgørelse om udlejning af sommerhuse
· Ændring af campingreglementet
Fødevareministeriet
Følgende bekendtgørelser ændres i overensstemmelse med servicedirektivets sagsbehandlingsregler, og der indsættes oplysningspligt for tjenesteydere i lovregulerede erhverv:
· Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder
· Bekendtgørelse om godkendelse af rådgivere på fødevareområdet
· Bekendtgørelse om inseminører fra visse lande
· Bekendtgørelse om dyrekirkegårde
· Bekendtgørelse om dyrlæger fra visse lande
· Bekendtgørelse om veterinære teknikere
· Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne
· Bekendtgørelse om godkendelse af vaskepladser til dyretransporter
· Bekendtgørelse om offentlig fiskeriauktion
· Bekendtgørelse om offentlig, elektronisk fiskeriauktion
Justitsministeriet
De oplysningspligter, som advokater er pålagt i medfør af Servicedirektivet, forventes implementeret i vedtægten for Det Danske Advokatsamfund (endvidere vil eventuelle krav i øvrige bekendtgørelser på advokatområdet, som måtte være i strid med direktivet, blive ophævet). .
Følgende bekendtgørelser ændres i overensstemmelse med servicedirektivets sagsbehandlingsregler og regler om oplysningspligt for tjenesteydere:
· Bekendtgørelsen angående kontrol med rovdyr og visse større dyr
· Bekendtgørelsen om mærkning og registrering af hunde
· Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport
· Bekendtgørelse om fremskaffelse af vilde dyr til forsøg
· Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning m.v.
· Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr
· Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg
· Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
· Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere)
· Bekendtgørelse om offentlige forlystelser (endvidere vil eventuelle krav, der er i modstrid med direktivet, blive ophævet)
· Bekendtgørelse om offentlige boksekampe (endvidere vil eventuelle krav, der er i modstrid med direktivet, blive ophævet)
Herudover udstedes der to nye bekendtgørelser i medfør af dyreforsøgsloven og dyreværnsloven. Bekendtgørelserne har til formål at implementere servicedirektivets sagsbehandlingsregler for så vidt angår godkendelse af dyreforsøg, der må formodes at være forbundet med smerte m.v. for dyrene, og tilladelse til drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr.
Transportministeriet
I følgende bestemmelser for luftfart ophæves krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige for EU-borgere, da det vurderes ikke at være proportionalt:
· Bestemmelser om erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning
· Bestemmelser om ledningsinspektion udført fra helikopter
· Bestemmelser om faldskærmsspring
· Bestemmelser om erhvervsmæssig fotograferingsflyvning
· Udlejning af luftfartøjer uden fører til privatflyvning
· Bestemmelser om landbrugsbrugsflyvning
· Bestemmelser om rundflyvningÂ
Servicedirektivets sagsbehandlingsregler gennemføres i de ovenstående ordninger via en bekendtgørelse.
3. Lovgivning som er gennemgået (forslag til ændret overskrift: Tilladelsesordninger som er omfattet servicedirektivet)
Ifølge servicedirektivet er alle EU-lande forpligtet til at gennemgå nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet for at sikre, at disse er i overensstemmelse med servicedirektivet. De nedenstående tilladelsesordninger er gennemgået. Lovgivning, som er vurderet nødvendig at ændre, fremgår under punkt 1 og 2 ovenfor.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
· Lovpligtigt skorstensfejerarbejde
· Beskikkelse som bygningssagkyndig
· Optagelse i ejendomsmæglerregister for at kunne bruge betegnelsen ejendomsmægler
· Anerkendte statikere
· Virksomhedsautorisation for el-installatør
· Virksomhedsautorisation for kloakmestre
· Virksomhedsautorisation som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester eller om godkendelse som kompetent virksomhed på vand- og sanitetsområdet
· Godkendelse som festfyrværker
· Godkendelse af virksomheder eller personer, der fremstiller eller indfører fyrværkeri
· Tilladelse til erhvervelse af professionelt fyrværkeri
· Tilladelse til anvendelse af professionelt fyrværkeri
· Tilladelse til opbevaring af fyrværkeri
· Næringsbrev som vekselerer
· Tilladelse til at anvende titlen "translatør"
· Næringsbrev som auktionsholder
· Tilladelse til at anvende titlen "dispachør"
· Tilladelse til at få næringsbrev
· Tilladelsesordning for revisorer
· Alkoholbevilling
· Anerkendelse af erhvervsdykkerbevis
· Tilladelser til at udbyde visse maritime kurser og uddannelser
· Autorisationer til at udføre visse opgaver i forbindelse med lov om sikkerhed til søs
Forsvarsministeriet
· Udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
Justitsministeriet
· Autorisation til udøvelse af inkassovirksomhed
· Godkendelse af personale, der retter henvendelse til skyldnere (inkasso)
· Tilladelse til drift af dyrepensioner og dyreinternater og tilladelse til formidling og udlejning af dyr
· Krav vedrørende erhvervsmæssig drift af hundepensioner og hundeinternater
· Krav vedrørende erhvervsmæssig udlejning af dyr
· Tilladelsesordning for så vidt angår mærkning af hunde samt krav til udførelsen af denne mærkning
· Godkendelse af transportmidler til transport af pattedyr og fugle i DK samt krav til gennemførelsen af denne transport
· Tilladelsesordning for så vidt angår anvendelse af vilde dyr til forestillinger – eks. Cirkus
· Tilladelsesordning for så vidt angår rituel slagtning af dyr
· Krav vedrørende halekupering og kastration af dyr
· Krav vedrørende halekupering af hunde
· Krav vedrørende afhorning af dyr
· Forbud mod fremvisning af dyr i menagerier
· Tilladelsesordning for så vidt angår fremvisning af rovdyr og visse større dyr
· Forbud mod anbringelse af dyr i forretningslokaler
· Krav vedrørende indfangning af katte
· Krav vedrørende gennemførelse af dyrskuer mv.
· Området for juridisk rådgivning
· Tilladelse til offentlige forlystelser
· Tilladelse til afvikling af boksekampe
· Retsplejelovens regler om advokater
Kulturministeriet
· Tilladelse til at indgå aftalelicens
· Tilladelse til at administrere blankbåndsordningen
· Tilladelse til at administrere følgeretsvederlag
· Tilladelse til at indkræve og administrere tvangslicens
· Tilladelse til at forvalte rettigheder til offentlig fremførelse af musik
Klima- og Energiministeriet
· Godkendelse som teknisk ekspert-firma til at beskæftige tekniske eksperter og til at foretage eftersyn af kedel- og varmeanlæg.
· Godkendelse som teknisk ekspert til at foretage eftersyn af kedel- og varmeanlæg.
· Godkendelse som certificeret energimærkningsfirma
· Betingelserne for at blive akkrediteret som certificerende organ for energimærkningsfirmaer
· Akkreditering som eftersynsfirma til at foretage eftersyn af ventilationsanlæg
Miljøministeriet
· Uddannelsesmæssige krav til personer, der udfører arbejder i forbindelse med boringer og brønde
· Beskyttelse af havmiljøet - herunder klapning
· Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning ud over et nærmere bestemt tidsrum af bygninger/fast ejendom til andet end helårsbolig - sommerhusudlejning
· Udlejning til ferieformål, herunder campingpladser
· Konservator
· Rottefængere
· Godkendelse som buejagtkursuslærer
· Godkendelse som våbenkursuslærer
· Krav om kursus ved udsætning af flere end 100 fugle. (Indføres i 2010)
· Autorisation for landinspektører
Fødevareministeriet
· Autorisation og registrering af fødevarevirksomhed
· Uddannelse i fødevarehygiejne
· Veterinære teknikere
· Dyrlæger
· Inseminører
· Desinfektionspladser
· Dyrekirkegårde
· Offentlig fiskeauktion
· Offentlig elektronisk fiskeauktion
· Bekendtgørelse om godkendelse af rådgivere på fødevareområdet
Transportministeriet
· Postvirksomhed
· Synsvirksomhed
· Omsynsvirksomhed
· Landbrugsflyvning
· Rundflyvning
· Erhvervsmæssig målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning
· Ledningsinspektion udført fra helikopter
· Erhvervsmæssig fotograferingsflyvning
· Faldskærmsspring
· Udlejning af luftfartøjer uden fører til privatflyvning
[1] Justits-, Miljø-, Fødevare- (Plantedirektoratet) og Transportministeriet (Færdselsstyrelsen) har endnu ikke afsluttet deres analyse.
Beskæftigelses-, Finans-, Integrations-, Kirke-, Skatte-, Stats-, Udenrigs-, Undervisnings-, Videnskabs- og Velfærdsministeriet vurderer ikke at være omfattet af servicedirektivet.
[2] Der skal fastsættes en sagsbehandlingsfrist, som skal offentliggøres, og myndighederne skal fremsende en kvittering for modtagelse af en ansøgning. Desuden kan tilladelsen betragtes som givet, hvis ansøgeren ikke modtager svar inden svarfristen med mindre der oprettes en anden ordning, som kan begrundes i almene hensyn.