Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 0. marts 2009

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

(Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder)

[af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Ændringsforslag

Finansministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2009 og var til 1. behandling den 19. februar 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 30. januar 2009 sendte finansministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Liberal Alliance, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   finansministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 32, stk. 4, indsættes som nyt nummer: »2) er fyldt 65 år,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.«

[Fastholdelse af grænsen på 65 år for ydelse af rådighedsløn].

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 32, stk. 4, nr. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, ydes der ikke rådighedsløn til den, der har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder. Det betyder, at der ikke ydes rådighedsløn til den, der har opnået den generelle pligtige afgangsalder på 65 år eller en eventuel lavere afgangsalder.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at den generelle pligtige afgangsalder på 65 år for statens tjenestemænd i Grønland ophæves.

Den hidtidige aldersgrænse for ydelse af rådighedsløn bør opretholdes, selv om den generelle pligtige afgangsalder på 65 år for statens tjenestemænd i Grønland ophæves.

Ved ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd i Danmark blev den hidtidige aldersgrænse på 65 år for ydelse af rådighedsløn ligeledes opretholdt. Aldersgrænsen for ydelse af rådighedsløn til tjenestemænd i Danmark hæves lige som en række andre aldersgrænser i tjenestemandslovgivningen parallelt med folkepensionsalderen. Dette har ikke betydning for aldersgrænserne i lovgivningen om statens tjenestemænd i Grønland.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om statens tjenestemænd i Grønland, hvorefter der ikke ydes rådighedsløn til den, der er fyldt 65 år, således at den hidtidige retstilstand opretholdes. Der ydes som hidtil ikke rådighedsløn til den, har opnået en eventuel lavere afgangsalder.

 

  Henrik Høegh (V) Â  Liselott Blixt (DF) Â  Preben Rudiengaard (V) Â  Britta Schall Holberg (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Kim Andersen (V) Â  Søren Espersen (DF) Â  Kristian Thulesen Dahl (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mogens Jensen (S) Â  Mogens Lykketoft (S) Â  Julie Rademacher (S) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) Â  Line Barfod (EL) Â  Lars‑Emil Johansen (SIU) fmd.  Juliane Henningsen (IA) 

Liberal Alliance, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Liberal Alliance (LA)

2

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

Enhedslisten (EL)

  4

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 121

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag, fra finansministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget