Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 28.01.2009).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet om ca. 30 sekunder … Jeg beder dem, der vil forlade Folketingssalen, om, at de gør det. Ja, og den første, der får ordet, er så Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard.

Tak. Det er altid positivt, når der fremsættes et lovforslag, som letter erhvervslivets administrative byrder, og det er også altid positivt, når et lovforslag retter sig mod at gøre det vanskeligere at omgå gældende lovgivning, og det er også altid positivt, når den offentlige kontrol af virksomhederne målrettes dem, der ikke har orden i eget hus. Dette forslag indeholder alle tre elementer, og derfor støtter vi i Venstre forslaget varmt.

Med lovforslaget forenkles reglerne om næringsbreve. I dag har vi tre næringsbreve med et til fødevarebutikker, et til fødevareengrosvirksomheder og et til restauratører. Med forslaget samles de tre næringsbreve i et næringsbrev, hvilket betyder, at virksomhederne, selv om de driver forretning inden for alle tre områder, kan nøjes med et næringsbrev.

Til gengæld skærpes indsatsen over for de virksomheder, som driver f.eks. deres fødevarebutik uden et næringsbrev, idet de offentlige myndigheder, kontrolmyndighederne, jo også skal kontrollere, at den kontrollerede virksomhed rent faktisk har et næringsbrev. Forslaget giver hjemmel til en øget udveksling af oplysninger mellem de tilsynsførende myndigheder, hvilket giver forbedrede muligheder for at planlægge og målrette kontrolbesøg på risikovirksomheder.

I Venstre støtter vi lovforslaget, ikke alene fordi vi mener, at det er vigtigt at begrænse virksomhedernes administrative byrder, men også fordi det samtidig for os er vigtigt, at den offentlige kontrolindsats målrettes virksomheder med høj risiko. Det giver bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer, og samtidig er muligheden for at afdække afvigelser fra lovgivningen større.

Sluttelig vil jeg nævne, at dette lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren supplerer en række regelforenklinger, som fødevareministeren gennemfører på netop fødevareområdet.

Vi støtter forslaget, og jeg skal tilføje, at Liberal Alliance også tilslutter sig forslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Ole Vagn Christensen.

Nu er det jo sådan, at med lettelse af administrative byrder kan der også ske en svækkelse af kontrollen. Vi Socialdemokrater har to klare målsætninger, når vi taler om erhvervspolitikken: Vi tillader ikke vildledning af forbrugerne, eller at retssikkerheden forringes, hvorved plattenslageri belønnes.

Når jeg har sagt disse ord, skyldes det ikke mindst den måde, hvorpå vi sådan set er kommet igennem med det, at vi i sin tid fik næringsbrevet som beskyttelse mod disse ting. Det, vi jo oplevede, var, at vi havde en fodslæbende VK-regering, som havde meget svært ved at se nytten af at få indført næringsbrevet, men det blev indført. Der skete så det i 2006, at regeringen fremlagde en nultoleranceplan på fødevareområdet, og hermed mente regeringen, at det var passende at fremsætte et ændringsforslag om udveksling af oplysninger, registersamkøring, skærpelse af bødeniveauet og en udvidelse af ordningen om næringsbrev til fødevarebutikker.

Når det er sagt, er det jo rigtigt, at det er tre forskellige love, som har deres oprindelse i, at der var en masse systematiske overtrædelser, når det var vedrørende skat, når det var vedrørende afgifter, når det var vedrørende fødevarer, og når det var angående arbejdsmiljø og brandsikkerhed.

Derfor har vi intet imod, at man går ind og samler det her i en lov, men vi har meget imod det - og det vil jeg bruge udvalgsarbejdet til at få afklaret om der er - hvis der her er tale om, at man laver en svækkelse af det grundlag, som vi i sin tid var enige om i det her Folketing. Så vi vil altså gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, men vi vil også gå ind i det kritisk, således at vi kan få vurderet, om der virkelig er tale om, at det her bare er en revision af nogle bestemmelser, eller om der er tale om, at der foregår en glidning hen imod det, som har været formålet med selve næringsbrevet, nemlig at der var en ansvarlighed omkring dette næringsbrev, og at der ikke var tale om, at det her var en ulempe for erhvervslivet. Tværtimod har det været en sikring af erhvervslivet. Det har været en sikring af, at man kunne regne med, at de, der opførte sig pænt, også opførte sig pænt, men at der samtidig med var den sikkerhed i næringsbrevet, at dette næringsbrev var garantien for, at de opførte sig pænt. Og næringsbrevet kunne fratages dem, der ikke opførte sig pænt, og der kunne laves bødebestemmelser og alle disse foranstaltninger, som er så nødvendige.

Det var med det perspektiv, vi i sin tid gik ind i forhandlingerne om at få skabt et næringsbrev. Det var, fordi vi ville have plattenslageriet væk, vi ville have retssikkerheden sikret, og vi ville sørge for, at der ikke skete en vildledning af forbrugerne. Dette er altså nogle principielle ting, som vi ønsker at der ikke slækkes på, uanset hvad man så giver barnet af navn og eksempelvis kalder det lettelse af administrative byrder, for det kan ingen være tjent med. Ingen kan være tjent med, at man går ind og laver lettelser af de administrative byrder og samtidig giver mulighed for vildledning af forbrugerne og sørger for, at retssikkerheden bliver forringet, og sørger for, at plattenslageri belønnes.

Med disse ord går vi konstruktivt til arbejdet, og som man kan forstå, har det ikke været nogen let opgave for os, for vi vil sådan set være med til at få afsløret hver enkelt af de paragraffer, der står i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Colette L. Brix.

Dansk Folkeparti synes, at der er en række meget positive elementer i dette lovforslag:

For det første er det positivt, at de tre næringsbreve fremover bliver lagt sammen til et, hvilket vil spare virksomhederne for administrativt bøvl. Det gør det samtidig også nemmere for myndighederne at holde øje med ordningen. Samlingen af de tre næringsbreve betyder så samtidig, at virksomhedsejere kun behøver at tage en enkelt prøve for at kvalificere sig til næringsbrevet. Dermed kan de koncentrere sig om at drive deres virksomheder. Det er en klar forbedring af regelsættet.

Dansk Folkeparti er positiv over for, at man fremover vil gøre mere brug af risikobaseret kontrol. Det kommer både forbrugerne og virksomhederne til gode, at myndighederne målretter deres kontrol mod virksomheder, der ikke har rent mel i posen. Denne relativt lille del af den samlede virksomhedsmasse er med til at give fødevarevirksomhederne et dårligt image, når forbrugerne hører om disse uheldige sager i medierne.

Samtidig betyder de risikobaserede kontrolbesøg også, at virksomheder, som har deres på det rene, ikke så tit bliver belemret med kontrolbesøg af myndighederne. Det er en sund form for tilgang til det administrative bøvl og en praksis, som Dansk Folkeparti vil lægge vægt på fremover. Det medfører administrative lettelser, som rent faktisk kan mærkes i virksomhederne. Mulighederne for at udføre de risikobaserede kontrolbesøg forbedres, i og med at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger hos andre kontrolinstanser.

Endelig har vi i Dansk Folkeparti noteret os, at ministeren vil gøre mere for at sikre sig, at alle virksomheder registrerer sig i næringsbasen. Det bliver dermed også overordnet sværere for virksomheder at starte op uden først at have erhvervet sig et næringsbrev. Det tror vi i Dansk Folkeparti er vigtigt, da en central grund til indførelsen af ordningen netop var at gøre op med brodne kar i branchen.

Uden yderligere kommentarer kan jeg oplyse, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

Under udvalgsarbejdet vil SF se på, hvordan vi kan sikre, at kontrollen med virksomhederne er helt i top.

Ellers vil vi sige, at vi støtter lovforslaget, fordi det som udgangspunkt er godt med én indgang til det offentlige. Vi kan sige, at den måde, som loven bliver skruet sammen på, giver en større overskuelighed og gør det lettere at administrere. Og sådan som vi ser det, vil det også umiddelbart gøre det lettere at føre kontrol med virksomhederne og gøre det lettere at udveksle oplysninger mellem myndighederne.

Det er jo hele tre gode ting på en gang, så det er bare dejligt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det De Konservatives ordfører, og det er hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det oprindelige forslag til næringsbrevordningen fra 2004 har to overordnede mål. Det ene er at sikre, at udøverne af erhvervet har det fornødne kendskab til regelsættet, der regulerer branchen, og det sikres via et tilbud om et kort uddannelsesprogram, der er frivilligt, og et krav om beståelse af en prøve. Det andet er at give mulighed for, at systematisk overtrædelse af forskellige særlovgivninger ikke alene kan sanktioneres hver for sig efter de respektive særlovgivninger, men tillige kan medføre en samlet sanktion. Det sikres, ved at domstolene kan frakende en person eller et selskab retten til at drive fødevarevirksomhed.

Så kunne jeg i øvrigt gennemgå et langt, komplekst lovforslag, men jeg vil bare forholde mig overordnet til, at man nu lægger de her tre ting sammen, og at tingene bliver skærpet, tilrettet og forbedret, og det støtter Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vi går videre til den radikale ordfører, og det er hr. Morten Helveg Petersen.

Også Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for lovforslaget. Det her med forenkling er jo en god ting i sig selv, og endvidere er det godt, at virksomhederne fremover vil have én samlet indgang til myndighederne; det lægger vi vægt på og synes vi er en positiv ting. Princippet om en risikobaseret kontrol virker jo også rigtig fornuftigt, således at man kan fokusere på og målrette kontrolindsatsen de virksomheder, hvor der vitterlig måtte være problemer, og de, der så opfører sig ordentligt, kan så måske slippe for noget bureaukrati og kontrol, så det er også en fornuftig tilgang til det.

Så alt i alt ser vi positivt på lovforslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak for det. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er hr. Frank Aaen.

Enhedslisten er også positiv over for forslaget. Skulle der komme nogle ting under udvalgsarbejdet, som kan bekymre os på grund af en svækkelse af kontrollen, jamen så kigger vi på det. Men indtil videre synes vi bare, at det her lyder som en fornuftig forenkling, som skal gennemføres.

Tak for det. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil også gerne takke Folketingets partier for en meget positiv behandling af dette lovforslag.

Næringsbrevordningen har jo to helt klare formål: For det første skal næringsbrevordningen jo sikre, at de folk, der har et næringsbrev, rent faktisk har det fornødne kendskab til det regelsæt, der regulerer branchen, og det er søgt sikret via tilbud om et kort uddannelsesprogram og et krav om beståelse af en prøve. Det andet hensyn er naturligvis, at såfremt en virksomhed overtræder forskellige love, skal der være mulighed for at sanktionere disse overtrædelser, således at man kan komme efter de erhvervsdrivende, der har et næringsbrev og ikke overholder gældende regler.

Lovforslaget har sådan set fire intentioner:

For det første ønsker vi at sikre, at det frakendelsessystem, der er, altså det system, der er med, at man i sidste ende kan frakende folk retten til at have et næringsbrev, virker effektivt. Og det er bl.a. derfor, at det nu i højere grad end tidligere i lovforslaget bliver præciseret, at der skal ske en normering af, hvornår en overtrædelse bør sendes til anklagemyndigheden med henblik på at rejse en frakendelsessag. Som jeg hørte hr. Ole Vagn Christensen, var noget af det, som Socialdemokratiet gerne vil have uddybet under udvalgsbehandlingen, også det om et effektivt frakendelsessystem, og det svarer vi naturligvis gerne på.

For det andet ønsker vi med lovforslaget jo at skabe sikkerhed for, at hvis man har næringsbrev og der skal være en sanktion, såfremt man ikke har det, skal sådan en sanktion være effektiv. Og hvis det er, myndighederne konstaterer, at en virksomhed ikke har et næringsbrev, skal myndighederne kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der herefter anmoder virksomheden om at bringe forholdet i orden. Størrelsen af den bøde, som virksomheden bliver stillet i udsigt, såfremt forholdet ikke bringes i orden, er i praksis på omkring 10.000 kr., og det er efter min opfattelse en mærkbar bøde.

For det tredje, og det var hr. Karsten Hønge også inde på i sin ordførertale for Socialistisk Folkeparti, er det også meget, meget væsentligt, at der sker kontrol. Når man laver et system, hvor man i sidste ende ønsker at kunne sanktionere virksomheder, der ikke overholder reglerne, skal der naturligvis også være et effektivt kontrolsystem. Og der lægger vi jo i lovforslaget op til, at der sker en forbedring af muligheden for at udveksle oplysninger mellem de tilsynsførende myndigheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og det er jo netop med henblik på at sikre en risikobaseret kontrol, og det er, som hr. Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre også fremhævede, en klog måde at udføre kontrollen på.

Endelig er der for det fjerde tale om en forenkling med dette lovforslag. Det var også noget, som fru Colette L. Brix på vegne af Dansk Folkeparti nævnte i sin ordførertale, nemlig princippet om, at i stedet for at have tre næringsbreve bliver det hele nu samlet i et næringsbrev. Dermed undgår man en masse bureaukrati og bøvl, og det er med til at forenkle reglerne.

Så alt i alt handler det om at sikre et effektivt frakendelsessystem, sørge for, at sanktionen er mærkbar, såfremt man ikke har næringsbrev, sørge for, at der er en risikobaseret kontrol, og endelig, at det er en forenkling for erhvervslivet.

Jeg takker for de positive bemærkninger, der er kommet her under førstebehandlingen. Vi besvarer gerne de spørgsmål, der måtte komme under udvalgsbehandlingen, så der kan komme klarhed over de forbedringer, der ligger i lovforslaget.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.