Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 8 (SOU L 114) stillet af Özlem Cekic (SF).
Â
â€Ministeren bedes redegøre for og angive referencer for det forskningsmæssige grundlag for forslaget om obligatorisk forældrepÃ¥læg og ungepÃ¥læg, herunder redegøre for de forskningsmæssigt dokumenterede effekter for barnets/den unges udvikling som følge af forslaget.â€
Svar:
Pålæggene giver typisk adgang til at iværksætte sociale foranstaltninger i tilfælde, hvor dette ikke umiddelbart har været muligt på grund af manglende samarbejdsvilje. Som det flere gange understreges i bemærkningerne til lovforslaget, skal pålæggene således ses i sammenhæng med viften af forebyggende tiltag.
I forhold til om pålæggene virker, er det relevant at se på, hvad pålæggene indeholder. Pålæggene er tænkt som et meget fleksibelt redskab, der skal tilpasses den enkeltes behov for støtte.
Â
Det vil i det konkrete tilfælde sÃ¥ledes være op til kommunen at vurdere, hvad der bedst kan støtte op om barnets, den unges eller familiens udfordringer. Kommunen bør i denne sammenhæng trække pÃ¥ eksisterende viden om, hvad der virker. Der kan fx peges pÃ¥,Â
Det vil dog fortsat være relevant at spørge, om en social indsats overhovedet kan virke, når den er iværksat uden samtykke fra de borgere, der er genstand for indsatsen. Engelske erfaringer med de såkaldte parenting orders viser, at forældre, der har deltaget i et parenting programme på baggrund af en parenting order, får lige så meget ud af forløbet, som forældre, der har deltaget frivilligt. Det fremgår af Youth Justice Board’s evaluering af de første tre år med den engelske ordning (Positive Parenting).
Rambølls evaluering af forældrepålæg viser også, at pålægget har virket i 10 ud af 24 sager, og sagsbehandlerne vurderer, at anvendelsen af forældrepålæg ikke har været forbundet med negative konsekvenser for samarbejdet med familierne.
Endelig har Helsingør Kommune positive erfaringer med at pålægge ledige forældre at følge deres barn i skole som en del af aktiveringspligten og koble manglende efterlevelse af denne pligt til økonomiske sanktioner.
Karen Jespersen