Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 17. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 5 (SOU L 114) stillet af Line Barfod (Enhedslisten).

 

­

 

Spørgsmål nr. 5:

 

”Kan ministeren redegøre for, hvordan lovforslagets ungepålæg om, at den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, jf. forslaget til udformning af § 57 b, stk. 3, nr. 2, stemmer overens med Grundlovens § 71 om forbud mod administrativ frihedsberøvelse?”

 

Svar:

 

Efter den foreslåede 57 b, stk. 3, i lov om social service skal et ungepålæg angive en eller flere handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til målet. Det kan herunder bl.a. fastsættes, at barnet eller den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 3, nr. 2.

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at barnet eller den unge som led i en afgørelse om ungepålæg kan pålægges at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis barnet eller den unge flere gange har begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, fx fredag eller lørdag aften.

 

Konkret kan den unge fx pålægges at være hjemme senest kl. 23 fredag og lørdag aften i en måned.

 

Formålet med et sådant pålæg er grundlæggende at sikre, at den negative adfærd hos barnet eller den unge ikke får lov til at udvikle sig, men stoppes så tidligt som muligt. Det gøres blandt andet ved at støtte forældre, som har vanskeligt ved at styre deres børns gøren og laden, herunder holde dem hjemme på tidspunkter, hvor der konkret har været problemer med pågældende barn eller unges adfærd.

 

Det er allerede muligt efter de nugældende regler om forældrepålæg at pålægge forældre at sørge for, at deres barn er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. Når det vurderes at være nødvendigt at indføre mulighed for at træffe afgørelse om samme pålæg direkte over for den unge, skyldes det netop, at forældrene i nogle tilfælde ikke er i stand til at styre den unge og har brug for hjælp til dette.

 

At en ung pålægges at ”være hjemme” på et nærmere fastsat tidspunkt vil ikke indebære, at den unge per definition skal opholde sig på den fysisk afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, i det tidsrum, der er fastsat i afgørelsen. Hvis familien fx skal på familieudflugt eller besøg hos venner eller familie, vil det være naturligt, at den unge deltager i disse aktiviteter. Det afgørende er, at den unge ikke hænger ud på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den unge til negativ adfærd.

 

Der er ikke sanktioner forbundet med manglende efterlevelse af et pålæg om at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede § 57 b, stk. 7, i lov om social service, hvorefter det som en forsøgsordning kan fastsættes, at politiet yder kommunen bistand i forbindelse med gennemførelsen af ungepålæg, vil blive udmøntet således, at politiet alene kan yde bistand til gennemførelsen af egentlige handlepligter som f.eks. at rydde op efter hærværk, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 3, nr. 3. Det er derimod ikke hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes i forhold til gennemførelsen af et pålæg om, at barnet eller den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 57 b, stk. 3, nr. 2.

 

Det skal ligeledes understreges, at ungepålæggets indhold, omfang og varighed skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst, ligesom de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålægges, skal være egnede til at bidrage til en løsning af den unges problemer og realistiske at efterleve.

 

Justitsministeriet har oplyst, at en ordning som den skitserede efter ministeriets opfattelse ikke vil indebære frihedsberøvelse i grundlovens § 71’s forstand.

 

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der vil blive udarbejdet en vejledning til reglerne om ungepålæg, hvor de enkelte bestemmelsers indhold beskrives nærmere.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen