Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 31. marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 34 (SOU L 114) stillet af Line Barfod (EL).

 

­

 

Spørgsmål nr. 34:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilket empirisk grundlag der er for, at truslen om politi eller politiets bistand til forvaltningen ved gennemførelsen af ungepålæg vil få den unge til at rette sig efter pålægget - når politiet ikke kan sanktionere den unge - hvis den unges forældre eller de sociale myndigheder ikke kan, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6?”

 

Svar:

 

Muligheden for at rekvirere politiets bistand til gennemførelse af ungepålæg er baseret på en formodning om, at de unge alt andet lige vil opfatte det som mere insisterende, at politiet kan hente dem. Jeg vil mene, det er en rimelig formodning. Mig bekendt er der dog ikke foretaget systematiske evalueringer af lignende ordninger.

 

Derfor er det også relevant at bemærke, at der alene er tale om en forsøgsordning med politiets bistand, og at der på grundlag af erfaringerne fra forsøgsperioden vil blive taget stilling til, hvorvidt ordningen med politiets bistand til kommunen i forbindelse med ungepålæg bør gøres permanent, udbredes til andre politikredse og kommuner eller bortfalde. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på den faktiske efterspørgsel efter politiets bistand, effekten af bistanden og eventuelle problemer med ordningen.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Mikkel Boje