Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 (SOU L 114) stillet af Line Barfod (Enhedslisten).
Â
â€Kan ministeren gøre rede for, hvilke opfølgende sociale initiativer der fulgte med nedslaget i kontanthjælpen hos romaforældrene i Helsingør Kommune, og kan ministeren dokumentere, at det er selve nedslaget i kontanthjælpen og ikke de opfølgende sociale initiativer, der mÃ¥ antages at have været til stede, der har givet den tilsyneladende effekt?â€
Svar:
Det fremgår af Helsingør Kommunes evaluering af pilotprojektet omkring aktivering og skolefravær, der er tilgået Socialudvalget som bilag til besvarelsen af SOU L 114 nr. 1, at der blev sat ind med en helhedsorienteret indsats for at øge børnenes fremmøde i skolen og få forældrene i beskæftigelse. Hovedindholdet bestod i, at aflevering af børnene i skolen indgik som en del af forældrenes aktiveringsforpligtelse. Hvis forældrene ikke fulgte deres barn i skole, skete der en reduktion i den udbetalte kontanthjælp eller aktiveringsydelse med et beløb svarende til én time per dag, barnet udeblev fra skole uden gyldig grund. For at understøtte dette krav blev der indledt et tæt samarbejde med kommunens socialforvaltning, ligesom der blev fulgt tæt op på familierne via besøg i hjemmet, telefonisk opfølgning mv.
Det er ikke muligt på baggrund af evalueringen fra Helsingør Kommune at vurdere effekten af de enkelte tiltag særskilt. Det skal dog bemærkes, at pilotprojektet netop blev iværksat på baggrund af længere tids forgæves forsøg på at sætte ind over for et mønster af bekymrende skolefravær gennem rådgivning og konstruktiv dialog med forældrene. Det var således anvendelsen af økonomiske sanktioner, der for alvor var det nye element i pilotprojektet.
Det er da også Helsingør Kommunes opfattelse, at den positive virkning af tiltagene skal tilskrives muligheden for at tage økonomiske sanktioner i anvendelse.
Karen Jespersen