Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 11. december 2008
2. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.)
[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]
1. Ændringsforslag
Integrationsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 21. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 28. august 2008 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 168 (2007-08, 2. samling). Den 9. oktober 2008 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og den 16. oktober 2008 et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget udvider anklagemyndighedens adgang til oplysninger i udlændingesager og gennemfører ændringer af udlændingeloven, som er nødvendige som følge af SIS II-forordningen. SIS II vedrører anden generation af Schengeninformationssystemet, som blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 521 af 6. juni 2007. Denne lov stemte Dansk Folkeparti for. SIS II forventes at finde anvendelse fra oktober 2009. I forlængelse af Dansk Folkepartis tidligere tilkendegivelser i lignende sager kan Dansk Folkeparti også støtte dette lovforslag. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at eksempelvis Schengen-samarbejdet skal bruges effektivt i bekæmpelsen af bl.a. grænseoverskridende kriminalitet. Schengen-landene skal drage nytte af det etablerede internationale samarbejde.
Dog finder Dansk Folkeparti det væsentligt at understrege, at udveksling af oplysninger ikke bør forhindre eksempelvis national grænsekontrol, da en sådan kontrol ikke er i strid med internationalt samarbejde. Derimod kan de to foranstaltninger supplere hinanden i kampen mod bl.a. grænseoverskridende kriminalitet. Dansk Folkeparti mener, at Danmark, såfremt det tjener danske interesser, skal indgå i et internationalt samarbejde. Et sådant samarbejde skal respektere nationalstaterne.
Som følge af SIS II foreslås det at Rigspolitiet får hjemmel til at indberette personer på sanktionslisterne til SIS II i forbindelse med dansk formandskab af EU. Der indføres også med lovforslaget hjemmel til at optage fingeraftryk, og det præciseres, at det om nødvendigt kan ske med magt, og personfotografi af udlændinge, der skal indberettes. Det foreslås videre, at Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere ved Sandholmlejren kan anvendes til personer, der er varetægtsfængslet, og som er udvist ved dom og har afsonet en frihedsstraf. Samlet set kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  integrationsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 2
1) I den i nr. 5 foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.«
[Teknisk rettelse]
  2) I nr. 6 ændres 2 steder »stk. 8« til: »stk. 10«.
[Teknisk rettelse]
  3) I de under nr. 19 foreslåede § 45 c, stk. 2 og 3 ændres ordene »kan have« til: »må antages at have«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk rettelse.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk rettelse
Til nr. 3
Der er tale om en præcisering af bestemmelserne i stk. 2 og 3, således at det klart fremgår af lovteksten – som af de særlige bemærkninger til de foreslåede bestemmelser – at anklagemyndigheden med sin anmodning om oplysninger skal godtgøre, at videregivelsen af oplysninger må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser begået i eller uden for Danmark, og for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbydelse.
 Karsten Lauritzen (V) fmd. Karen Ellemann (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Troels Christensen (V)  Peter Skaarup (DF)  Karin Storgaard (DF)  Jesper Langballe (DF)  Helle Sjelle (KF)  Vivi Kier (KF)  Henrik Dam Kristensen (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Ole Hækkerup (S)  Kenneth F. Christensen (S)  Astrid Krag (SF) nfmd. Eigil Andersen (SF)  Morten Østergaard (RV)  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9  4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 11
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar, fra integrationsministeren |
2 |
Høringsnotat, fra integrationsministeren |
3 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
5 |
Ændringsforslag, fra integrationsministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 11
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvorledes udlændinge påtænkes oplyst om, at deres oplysninger kan videregives til statsadvokaten uden deres samtykke, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvordan det påtænkes dokumenteret, at en udlændinges oplysninger kan have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre eller vidner, jf. § 2, nr. 19, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om når en udlændings oplysninger kan have betydning for identifikation af ofre eller vidner jf. § 2, nr. 19, vil dette så indebære udlevering af oplysninger om familiemedlemmer, venner, bekendte eller lignende til udlændinge, som anklagemyndigheden har mistænkt for at være et offer eller et vidne, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvilke forhold, der kan siges at have betydning for identifikation af ofre eller vidner, jf. § 2, nr. 19, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om ministeren kan oplyse, hvorledes udlændinge påtænkes oplyst om, at deres oplysninger er blevet videregivet til statsadvokaten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om, hvordan ministeren vil følge op på mængden og karakteren af overlevering af oplysninger jf. § 2, nr. 19, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ministeren kan uddybe, hvad der menes med »almindelige asylretlige principper«, og under hvilke forhold statsadvokaten kan videregive oplysninger, der er indgået i en asylsag, til myndighederne i den pågældendes hjemland m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om ministeren kan oplyse om kategorien af forbrydelser med en strafferamme på seks år, jf. § 2, nr. 19, svarer til særlige internationale straffesager m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om ministeren kan oplyse, om man kan forstå høringsnotatet side 2-3, hvor det slås fast, at adgangen til oplysninger udvides for »Statsadvokaten for særlige Internationale Straffesager«, som særligt beskæftiger sig med folkedrab m.m., således, at udvidelsen i anklagemyndighedens adgang til oplysninger fra udlændingemyndighederne udelukkende gælder »Statsadvokaten for særlige Internationale Straffesager« m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om det udelukkende er Statsadvokaten og udlændingemyndighederne i fællesskab, som skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke en person m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om ministeren forestiller sig, at udlændingemyndighederne i mange tilfælde vil være uenig med Statsadvokaten i om der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke en person, til at oplysninger kan udleveres, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Spm. om, hvorledes det registreres hvor ofte og i hvilke sager statsadvokaten beder om adgang til oplysninger fra udlændingemyndighederne m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
13 |
Spm. om, hvad grunden er til, at man ikke har inddraget repræsentanter for Ngo’er med særlig viden om flygtninge, indvandrere eller menneskerettigheder i den arbejdsgruppe, som har udarbejdet rapporten til grund for lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
14 |
Spm. om man har hørt nogen repræsentanter for ofre eller vidner ved folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden m.m. begået i udlandet, om hvorledes de forholder sig til, at Statsadvokatens adgang til personfølsomme oplysninger om ofre og vidner ved folkedrab m.m. begået i udlandet" udvides m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
15 |
Spm. om ministeren har overvejet at inddrage f.eks. Dansk Flygtningehjælp i arbejdet med at afveje hensynet til flygtninges krav på tavshedspligt i forbindelse med asylsagen på den ene side og hensynet til at opklare og forfølge folkemord på den anden side m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
16 |
Spm. om ministeren vil forholde sig til Dansk Flygtningehjælps bekymring om at antallet af personer på tålt ophold vil stige som følge af lovforslaget, jf. Dansk Flygtningehjælps høringssvar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
17 |
Spm. om ministeren vil forholde sig til den bekymring om at den nødvendige proportionalitetsvurdering vil blive tilsidesat, som både Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International giver udtryk for i deres høringssvar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
18 |
Spm. om ministeren vil forholde sig til Advokatrådets påstand om, at lovforslaget i flere tilfælde går videre end arbejdsgruppens anbefalinger, jf. Advokatrådets høringssvar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
19 |
Spm. om ministeren vil forholde sig til Advokatrådets bekymring for at dispensationsadgangen indsnævres, når der ikke i forbindelse med dispensationsadgang udtrykkeligt gives adgang for »hensynet til familiens enhed«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
20 |
Spm. om ministeren vil forholde sig til den EF-dom, som Retssikkerhedsfonden gør opmærksom på i sit høringssvar, og redegøre for hvorledes denne påvirker lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
21 |
Spm. om ministeren vil redegøre for forholdet til ytringsfriheden og den danske tradition for f.eks. ikke at forbyde nazisme m.m., når alene offentligt udtrykt billigelse af en terrorhandling eller lignende kan medføre en inddragelse af en permanent opholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |