Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K 

Dato

11.09.08

 

Ref.

ak/ds

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J. nr.: 2007/4000-97. Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (udelukkelse, afvisning m.v. af udlændinge opført pÃ¥ EU´s og FN´s sanktionslister, videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden med henblik pÃ¥ efterforskning af forbrydelser, udvisning pÃ¥ grund af dom for tilskyndelse til eller offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.) 

Ved skrivelse af 28. august 2008 har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anmodet om Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til ovennævnte udkast til ændring af udlændingeloven. 

Arbejde med lovforslaget bygger i vidt omfang pÃ¥ anbefalinger fra en af regeringen nedsat arbejdsgruppe om udlændinges ophold i Danmark. Indledningsvis skal Dansk Flygtningehjælp beklage, at arbejdsgruppen ikke har hørt eller pÃ¥ anden vis inddraget repræsentanter fra ikke-statslige organisationer med specialkendskab til flygtninge, indvandrere og internationale menneskerettigheder.  

Dansk Flygtningehjælp finder anledning til at kommentere følgende foreslåede ændringer;

·        Præciseringen af en allerede eksisterende international forpligtelse i forhold til at nægte indrejse og ophold til personer, der er opført pÃ¥ EU´s og FN´s sanktionslister.

·        Udvidelse af udvisningsbestemmelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6. 

 

EU´s og FN´s sanktionslister

I forhold til den internationale forpligtelse til at nægte indrejse og ophold til personer opført på EU´s og FN´s sanktionslister finder Dansk Flygtningehjælp som udgangspunkt, at de eksisterende bestemmelser i udlændingeloven bør være tilstrækkelige.. Flygtningehjælpen finder således, at der ikke bør ske en skærpelse af reglerne om nægtelse af indrejse eller opholdstilladelse.

Dansk Flygtningehjælp er naturligvis enig i at Danmark bør opfylde sine forpligtelser i forhold til både FN og EU. Flygtningehjælpen skal imidlertid samtidig opfordre den danske regering til i de respektive fora, at arbejde for retssikkerhed og gennemsigtighed, samt respekt for øvrige internationale regelsæt, således at mennesker, der har behov for - og i henhold til Flygtningekonventionens bestemmelser også fortjener – beskyttelse, har adgang til den nødvendige beskyttelse.

Dansk Flygtningehjælp er bekymret over de mange mennesker, der i Danmark opholder sig på såkaldt tålt ophold, og skal indtrængende opfordre til at man bestræber sig på at undgå at antallet af mennesker på tålt ophold stiger yderligere.

 

Skærpelse af udvisningsbestemmelserne

Det fremføres i lovudkastet, at regeringen ønsker at skærpe udvisningsreglerne således, at udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf efter straffelovens § 136 f.eks. for at opfordre til forbrydelser eller for offentligt at billige terror mod Danmark, skal kunne udvises uanset længden af den idømte frihedsstraf og uanset varigheden af den pågældendes ophold i Danmark.

Uanset at Flygtningehjælpen er enig i, at der mÃ¥ være lovgivning, der imødegÃ¥r trusler mod den offentlige orden og sikkerhed som ovenfor beskrevet, er Flygtningehjælpen betænkelig ved, at der ifølge forslaget er tale om at selv idømmelse af ganske kortvarig straf kan medføre udvisning uanset længden af ophold i Danmark.   

Flygtningekonventionens art. 32 om udvisning af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden vil efter Flygtningehjælpens opfattelse i mange tilfælde næppe være opfyldt ved udvisning i forbindelse med idømmelse af en helt kortvarig straf for tilskyndelse til forbrydelser jfr. Straffelovens § 136. Flygtningehjælpen skal derfor kraftigt opfordre til, at udlændingelovens § 22 nr. 6 ikke udvides som foreslået. Flygtningehjælpen skal herudover henvise til vores tidligere bemærkninger vedr. udvisningsbestemmelserne afgivet i forbindelse med skærpelsen af udvisningsreglerne i udlændingeloven ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 (betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.), hvor der yderligere er gjort rede for problematikken omkring udvisning som dobbeltstraf. 

Flygtningehjælpen er derudover af den opfattelse, at den indskrænkning der sker i anvendelsen af § 26-hensynene i ovennævnte type sager om udvisning vil være i modstrid med den proportionalitetsvurdering, der ifølge Den europæiske menneskerettighedsdomstol skal anlægges i sager om udvisning. 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Andreas Kamm

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

 

 


 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Andreas Kamm


 

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp /

[email protected]

Direkte telefon  3373 5130