Amagertorv 11
                                                                                                                     11. september 2008
                                                                                                                     ER/bn
                                                                                                                                                             Direkte tlf.: 33 36 70 44
Vedr.: J.nr. 2007/4000-97. Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (UdeÂlukÂkelse, afvisning m.v. af udlændinge opført pÃ¥ EU's og FN's sanktionslister, videregivelse af oplysninger til anklagemyndigheden m.v., udvisning efter dom for tilskyndelse til offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser, gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.).
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Med skrivelse af 28. august 2008 har ministeriet anmodet om svar vedr. ovennævnte med frist senest den 11. september 2008.
Landsforeningen må meget beklage, at ministeriet har fastsat en så kort høringsfrist som sket, uden at der tilsyneladende foreligger en saglig begrundelse herfor. Dele af lovudkastet hviler på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der den 3. november 2005 afgav rapport, og der har som bekendt i mellemtiden været adskillige ændringer af udlændingeloven, hvorfor hastværket nu i det lovforberedende arbejde er uforståeligt.
Mange af de høringsinstanser, som høres over sådanne lovudkast, er kollegiale organer, hvor det er vigtigt, at der gives en rimelig høringsfrist.
Nedennævnte besvarelse vil - henset til den korte frist - kun beskæftige sig med udvalgte dele af lovudkastet
Lovudkastet drejer sig bl.a. om forskellige restriktioner over for udlændinge, der er optaget på EU's og FN's terrorlister. Retssikkerheden omkring optagelsen på listerne og muligheden for at blive slettet herfra er som bekendt ikke særlig betryggende. Vedr. FN er der en kort omtale i lovudkastets bemærkningerne side 13. Så kort, at det må antages at dække over et væsentligt problem.
Med hensyn til EU henleder Landsforeningens bestyrelse ministeriets opmærksomhed på den nylig afsagte dom fra EF-domstolens Storkammer af 3/9 2008. Uden at gå i detaljer viser dommen, at der også mangler retssikkerhed omkring optagelse og sletning fra EU's terrorlister. Det hedder således i præmis 323-324:
"I denne henseende må det fastslås, at selv om det nu er muligt for enhver person eller enhed at henvende sig direkte til sanktionskomitéen ved at indgive en anmodning om at blive slettet af den konsoliderede liste til et såkaldt "focal point", er proceduren for denne komité fortsat i det væsentlige af diplomatisk og mellemstatslig karakter, eftersom de berørte personer eller enheder ikke har nogen reel mulighed for at forsvare deres rettigheder, og nævnte komité træffer sine beslutninger ved konsensus, idet hvert enkelt medlem har vetoret.
Det fremgår i denne henseende af sanktionskomitéens retningslinjer, som senest ændret den 12. februar 2007, at en ansøger, der har indgivet en anmodning om at blive slettet af listen, på ingen måde selv kan gøre sine rettigheder gældende under proceduren for sanktionskomitéen eller lade sig repræsentere i dette øjemed, idet alene regeringen i den stat, hvor han bor eller er statsborger, har adgang til eventuelt at indgive bemærkninger vedrørende denne anmodning."
Rådet havde på intet tidspunkt meddelt klagerne de omstændigheder, der skulle lægges dem til last.
Landsforeningens bestyrelse kan under hensyn til den manglende retssikkerhed ikke anbefale, at der indføres de foreslåede restriktioner knyttet til optagelse på terrorlister, og vil anbefale ministeriet nærmere at analysere den pågældende EU-dom.
Der gælder i forvejen en lang række undtagelser fra den generelle proportionalitetsregel om, at jo længere en udlænding har opholdt sig lovligt i landet, jo strengere skal straffen være for at give mulighed for udvisning.
Der er ikke i bemærkningerne redegjort for, hvor ofte man de senere år har anvendt straffelovens § 136 om tilskyndelse til forbrydelser eller offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser. Man leder også forgæves efter, hvad strafniveauet i givet fald har været i konkrete sager.
Det foreslåede kan være i strid med både EU-reglerne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis man vil til at udvise for udtalelser, der påtales af mere ordensmæssige grunde, og som kun medfører en kortere betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Landsforeningens bestyrelse kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale det foreslåede.
I lovudkastet har man efter SAIS's ønsker åbnet mulighed for, at anklagemyndigheden kan anmode udlændingemyndigheden ikke alene om navne og nærmere oplysninger om krigsforbrydere og andre grove lovovertrædere, men nu også om mulige ofre og vidner til forbrydelser.
Anklagemyndigheden skal kunne benytte adgangen til videregivelse af oplysningerne til at imødekomme en anmodning fra udenlandsk politi eller anklagemyndighed om retshjælp til en igangværende efterforskning i udlandet.
Det er, henset til en betryggende behandling af asylsager, meget kritisabelt, at man fortsætter med at udvande den tavshedspligt, der gælder i asylsager. Det kan føre til, at den asylsøgende bliver endnu mere tilbageholdende med at afgive fortrolige oplysninger.
Specielt kan det virke skræmmende, at man nu fremover skal vejlede folk om, at deres fortrolige oplysninger kan videregives, ikke alene hvis de selv har gjort noget galt, men også hvis de er offer for andres overgreb eller vidner i forbindelse hermed, samt at oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder.
Landsforeningens bestyrelse kan ikke anbefale det foreslåede.
PÃ¥ bestyrelsens vegne
Elsebeth Rasmussen