Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Lovudkast vedrørende ændringer i udlændingeloven (udelukkelse, afvisning m.v. af udlændinge opført på EU’s og FN’s sanktionslister m.v.)

 

Ved skrivelse af 28. august 2008 (Journal. Nr. 2007/4000-97) har ministeriet anmodet Retssikkerhedsfonden om en udtalelse til ovenfornævnte udkast til lovforslag.

 

Retssikkerhedsfonden har, som andre hørte organisationer m.v., kun haft en meget kort frist til at udarbejde et svar på dette relativt komplicerede lovudkast (65 sider), og må derfor forbeholde sig at fremkomme med senere bemærkninger. Fra nærværende skal man udtale følgende:

 

1.      Optagelse pÃ¥ EU’s og FN’ sanktionslister.

Det er ikke umiddelbart klart, om ministeriet anser udkastet som retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt i relation til den dom, som EF-domstolen den 3. september 2008 afsagde i sagerne C-402/05P og C-415/05P. Domstolen fastslog her, at den relevante EU-forordning, som var udfærdiget med henblik på gennemførelse af FN-resolutioner, måtte tilsidesættes, fordi den tilsidesatte en række grundlæggende rettigheder i henhold til fællesskabsretten hvad angår ret til forsvar, navnlig retten til at blive hørt og retten til effektiv domstolsprøvelse. Domstolen fastslog, at disse rettigheder ”klart ikke er blevet overholdt”. Det er muligt, at regeringen anser de i år 2007 gennemførte ændringer i EU-proceduren for tilstrækkelige, men dette fremgår dom nævnt ikke af lovudkastet (dommen vedrørte ældre forhold).

 

Det siges i bemærkningerne (side 16), at der ikke i retsakterne vedrørende EU-terrorlister direkte er fastsat bestemmelser om indrejse- og transitbegrænsninger – som nærværende lovudkast fastsætter regler om. Det hedder videre at ”gennemførelse af nationale indrejse restriktioner for så vidt angår EU’s terrorlister følger af Danmarks forpligtelse til at opfylde FN’s resolution 1373 (2001)”.

 

Det er uklart, om opfyldelse af de retssikkerhedsmæssige krav, som domstolen i ovennævnte afgørelse forudsatte skulle være til stede, vil kunne anvendes i forhold til FN-beslutninger, jf. herved FN-pagtens artikel 5. Det vil ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger være nyttigt om der bliver taget direkte stilling hertil fra regeringens side.

 

2.      Retssikkerhedsfonden deler ganske de alvorlige betænkeligheder, som AdvokatrÃ¥det har givet udtryk for i sit høringssvar for sÃ¥ vidt angÃ¥r de foreslÃ¥ede meget væsentligt udvidede regler om anklagemyndighedens adgang til at forlange oplysninger videregivet fra udlændingemyndighedernes side. Indikationen for videregivelse vil bero pÃ¥ meget vage kriterier – ogsÃ¥ pÃ¥ trods af bemærkningernes forsøg pÃ¥ visse begrænsninger. I øvrigt fremgÃ¥r det af bemærkningerne, at regeringen har den opfattelse, at baggrunden for indførelsen af de nye regler bør være specielt relateret til meget alvorlige forbrydelser, og ikke forbrydelser der blot er formelt karakteriseret ved strafferammer (strafferamme pÃ¥ 6 Ã¥r eller derover). Som et minimum bør adgangen begrænses, til det der fremføres som det typiske anvendelsesomrÃ¥de pÃ¥ side 37 i bemærkningerne: Begæringen skal ske med henblik pÃ¥ brug for ”efterforskning af særlige internationale straffesager, herunder folkedrab, krigsforbrydelser, terrorhandlinger begÃ¥et i udlandet m.v..”.

 

3.      I øvrigt mÃ¥ man rejse det spørgsmÃ¥l om, hvorvidt der er et reelt behov for en række af de foreslÃ¥ede bestemmelser. Dette spørgsmÃ¥l kan for eksempel rejses i relation til inddragelsen af straffelovens § 136, stk. 2, blandt de overtrædelser der vil kunne medføre udvisning, afvisning eller inddragelse af opholdstilladelse, herunder permanent opholdstilladelse. Inddragelse af permanent opholdstilladelse i tilfælde hvor der alene er idømt en kortvarig frihedsstraf for ”billigelse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelse”, er en overordentlig hÃ¥rd sanktion og i øvrigt pÃ¥ et omrÃ¥de, hvor der ofte ville kunne være megen bevistvivl, i det der jo bliver tale om at konstatere hvad der ”billiges”.

 

I forbindelse med antiterrorpakke 1 understregede man, at for at kunne gøre noget strafbart efter § 114 b, skulle der være tale om at fremme en kriminel virksomhed medens en sympatitilkendegivelse ikke ville være tilstrækkelig. Det er som om, at der eksisterer en vis modstrid her, og det skal indstilles til overvejelse, om der virkelig er behov, herunder om det praktiske liv har vist, at der er behov, for et forslag som det omhandlede.

 

 

Som ovenfor nævnt har Retssikkerhedsfonden ikke haft mulighed for en total gennemgang af forslaget, og man forbeholder sig derfor muligheden for at vende tilbage med yderligere bemærkninger.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Ole Espersen, formand