Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 19. marts 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 109), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Adelskov (S).

 

 

Spørgsmål 8

Med Nationalbankens forudsigelse om 150.000 ledige i løbet af 2010, hvor

mange personer forventer ministeren så vil miste retten til kontanthjælp om året som følge af 450‑timers‑reglen?

 

 

Endeligt svar:

At arbejdsløsheden kan forventes at stige til 150.000 ledige giver ikke umiddelbart anledning til at ændre på skønnet om, hvor mange der vil miste retten til kontanthjælp på grund af 450 timers reglen.

 

At ledigheden stiger til 150.000 ledige er ikke ensbetydende med, at kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ikke kan få arbejde. I 2002 og årene umiddelbart derefter, hvor ledigheden var højere end 150.000, fik relativt flere personer på den lave introduktionsydelse arbejde end personer på den høje introduktionsydelse. Om man får arbejde afhænger således også meget af, at der er et økonomisk incitament til at tage et arbejde.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen