Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 19. marts 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 109), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo (S).
Spørgsmål nr. 1:
â€Under højkonjunkturen fra 2001 til 2008 havde 300‑timers‑reglen ikke nogen effekt pÃ¥ en tredjedel af de berørte og pÃ¥ trods af, at virksomhederne manglede arbejdskraft, kom denne gruppe ikke ind pÃ¥ arbejdsmarkedet. Hvad er baggrunden for, at ministeren tror, at flere vil komme i job nÃ¥r man ændrer 300‑timers reglen til en 450‑timers‑regel i en tid hvor jobfesten er slut, og hvor arbejdsløsheden er stigende?â€
Endeligt svar:
Ændringen af 300-timers-reglen til 450-timers-reglen indgår som en del af udlændingeaftalen fra september 2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Kort fortalt er 450-timers-reglen en objektiv rådighedsbetingelse forstået på den måde, at en kontanthjælpsmodtager, der har haft 450 timers ustøttet beskæftigelse inden for to år, anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En sådan person vil – i modsætning til en person, der har arbejdet mindre end 450 timer – fortsat være berettiget til kontanthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne. For de personer, der ikke anses for at stå til rådighed og dermed må betragtes som hjemmegående, vil kontanthjælpen ophøre.
Lovforslaget indeholder ikke noget skøn over en afledt beskæftigelseseffekt. Men det er regeringens opfattelse, at kravet om et højere antal timer vil bidrage til, at flere får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
I øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 3.