L 109 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og et ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget blev den 26. november 2008 sendt i ekstern høring med svarfrist 15. de-cember 2008.Der er modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af BeskæftigelsesrådetsYdelsesudvalg: LO, FTF, DA, LH og KL. Desuden er modtaget høringssvar fra:Amnesty International, Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningenaf Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Institut forMenneskerettigheder, BDO Kommunernes Revision, Kristelig Fagbevægelse,Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sikrings-styrelsen, Aalborg Kommune og Dansk Flygtningehjælp.DA, LH, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, BDO Kommunernes Revision, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionenog Sikringsstyrelsen har ikke bemærkninger til forslaget.Generelt:

Reglen retter sig mod ægtepar, der får beregnet kontanthjælp på grundlag af vok-sensatser. For sådanne par gælder det, at én arbejdende ægtefælle skal have enindtægt på ca. 22.000 kr. om måneden, før parret har det samme til rådighed, somhvis de begge modtager kontanthjælp.Det er regeringens opfattelse, at det efter 2 år er helt rimeligt at stille krav til beg-ge ægtefæller om dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning. Ægtepar, der harindrettet sig på en arbejdsdeling, hvor den ene ægtefælle er udearbejdende og denanden reelt hjemmegående, må tage konsekvensen af denne arbejdsdeling og base-re deres økonomi på én indtægt.SFI’s rapport fra juni 2008 viser, at 300 timers reglen har virket efter hensigten.Ca. en tredjedel af de personer, der har fået frakendt kontanthjælpen, er kommetud af kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet. Det samme gælder ca. 25pct. af dem, der blev varslet om, at de kunne miste hjælpen.Så er der en tredjedel, der ikke opfylder kravet om 300 timers arbejde. Dem vurde-rer kommunen til at være i stand til at arbejde, og de bliver derfor betragtet somreelt hjemmegående. Ægtepar må gerne indrette sig sådan, at den ene går hjemme– bare ikke på det offentliges regning. Med retten til kontanthjælp følger pligten tilat stå til rådighed for arbejdsmarkedet.En anden analyse - fra AKF ligeledes fra juni 2008 – viser, at reglen er blevet op-fattet som ”et prik på skulderen”, både af kontanthjælpsmodtagerne og af kommu-nerne. Kontanthjælpsmodtagerne har forstået, at det er alvor, når der stilles kravom arbejdsmarkedstilknytning, og for nogle indvandrerkvinder har reglen betydet,at de over for deres ægtefæller har fået et argument for at søge ud på arbejdsmar-kedet.Det er der brug for. Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande har en beskæftigel-sesfrekvens på ca. 46 pct. Det er et problem for kvinderne selv og i forhold til inte-grationen.For sagsbehandlerne i kommunerne har reglen givet anledning til at gøre en eks-traordinær og målrettet indsats over for de langvarige kontanthjælpsmodtagere,der faktisk kan arbejde, og til at bringe andre, hvis arbejdsevne er begrænset, vide-re til fleksjob, revalidering eller førtidspension.Der er stadig brug for den ekstra indsats for at bringe flere tættere på arbejdsmar-kedet, også i den nuværende konjunktursituation. Demografien gør manglen påhænder til en udfordring mange år frem.450 timers arbejde på 2 år svarer til ca. 3 måneders fuldtidsarbejde, knap 20 ti-mers arbejde om måneden eller 5 timers arbejde om ugen. Efter regeringens opfat-telse er der stadigvæk tale om et beskedent krav om tilknytning til arbejdsmarkedet,som alle, der har en arbejdsevne, kan opfylde.Personer, der (for tiden) ingen arbejdsevne har, eller som er under afklaring til re-validering, fleksjob eller førtidspension, skal fortsat ikke opfylde kravet om

LOogFTFkan ikke støtte lovforslaget. Det er organisationernes opfattelse, atmed en forventet højere arbejdsløshed vil det blive meget svært – for ikke at sigeumuligt - for endnu flere kontanthjælpsmodtagere at opnå 450 timers ordinært ogustøttet arbejde inden for 2 år. En SFI undersøgelse viser, at blandt de interviewe-de, der havde mistet retten til kontanthjælp, var 70 pct. kvinder. Og blandt dem, derhar mistet kontanthjælpen, er der desuden en overvægt af kvinder med anden etniskbaggrund. Forslaget har således klare ligestillingsmæssige konsekvenser. Forslagetvil reelt udstøde en stor del af målgruppen fra arbejdsmarkedet, og der vil ske enfattigdomsgørelse med forringede vilkår for børn og øget kriminalitet til følge. Ud-stødningen vil øge tilgangen til førtidspension, hvilket organisationerne finder pa-radoksalt, når regeringen samtidig vil forringe førtidspensionsordningen. Regerin-gen burde begrænse fødekæderne til førtidspension, herunder stigningen i det lang-varige sygefravær, samt sætte mere gang i revalideringsindsatsen.Rådet for Socialt Udsattefrygter for de sociale konsekvenser af forslaget, der be-tyder, at familier, der i forvejen hører til de vanskeligst stillede, vil miste 96.000 kr.årligt i kontanthjælp. Rådet finder ikke, at SFI’s undersøgelse giver belæg for atantage, at 300 timers reglen har haft den effekt, at en stor del af de langvarige kon-tanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde. Rådet bemærker i øvrigt, at undersøgel-sen vedrører overgangsperioden, hvor kravet var 150 timers arbejde. Rådet anfører,at personer – mens de optjener de 450 timers arbejde – på grund af modregnings-reglerne i kontanthjælpssystemet kun vil få en gevinst på 5 kr. pr. time. Det anfø-res, at arbejdsløsheden er stigende særlig for gruppen af ufaglærte. Rådet savner envurdering af, om kontanthjælp kun til den ene ægtefælle giver et reelt forsørgelses-grundlag. Rådet mener, at spørgsmålet, om en person er berettiget til kontanthjælp,bør afgøres konkret på grundlag af en vurdering af, om den pågældende er i standtil at arbejde, og om den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derforbør objektive regler som 300/450 timers reglen afskaffes. Alternativt bør forslagetom en skærpelse trækkes tilbage.Dansk Socialrådgiverforeninganfører, at alle undersøgelser viser, at beskæftigel-seseffekten af 300 timers reglen er minimal. Foreningen mener ikke, at det er ensucces, at en gruppe personer nu forsørges af en ægtefælle. Navnlig fordi disse le-dige ikke længere har nogen pligter eller rettigheder i forhold til en beskæftigelses-og integrationsfremmende indsats. Reglen marginaliserer en fortsat udsat gruppesom primært består af ledige med ikke vestlig baggrund, og fungerer på den mådesom en hindring for integration. Foreningen er bekymret for utilsigtede konsekven-ser for børn i de ramte familier og for utilsigtede konsekvenser i form af udsættel-ser fra boliger, dårlig integration, opbygning af gæld, fastholdelse i negativ social

arv mv. Foreningen foreslår, at der igangsættes effektanalyser af reglen, inden derarbejdes videre på en vedtagelse af forslaget. Skærpelsen virker ekstra absurd i be-tragtning af, at Danmark pt. befinder sig i en recession med forventning om stigen-de arbejdsløshed. Foreningen anbefaler, at forslaget bortfalder.Rådet for Etniske Minoriteterer enig i, at det skal kunne betale sig at arbejde,men anfører at et frit valg mellem at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller atblive hjemmegående fordrer, at den enkelte kan forstå konsekvenserne af en givenbeslutning. At dette så langt fra er tilfældet, viser SFI’s undersøgelse med al tyde-lighed. Kun 56 pct. af de frakendte og 41 pct. af de ikke-frakendte vurderer, at dehelt er klar over, hvad 300 timers reglen går ud på. 95 pct. af de frakendte og 90pct. af de ikke-frakendte er ikke født i Danmark, og over en tredjedel taler slet ikkedansk. 70 pct. af de frakendte er kvinder. 450 timers reglen vil få massiv etniskslagside, hvor særligt kvinder med baggrund i tredjeverdenslande vil blive ramt.Rådet er bekymret over, at en tredjedel af de personer, der ikke længere modtagerhjælp, fuldstændigt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet. Rådet frygter, at450 timers reglen vil betyde, at ”ekskluderer vi en kvinde, ekskluderer vi en helfamilie”. Som alternativ anbefaler Rådet regeringen at lade sig inspirere af HK’sintegrationsudspil om ret og pligt til uddannelse for alle nydanskere mellem 30 og50 år.Amnesty Internationalhenviser til sit høringssvar i forbindelse med indførelsenaf 300 timers reglen, hvor organisationen satte spørgsmålstegn ved, om lavereydelser vil medføre en bedre integration. Efter Amnestys overbevisning har de ne-gative resultater af de lave ydelser også vist sig at opveje en evt. stigning i beskæf-tigelsen. SFI’s undersøgelse viste, at 33 pct. af de frakendte var i beskæftigelse.Størstedelen havde således mistet deres forsørgelsesgrundlag. 450 timers reglen vilhave samme negative følgevirkninger som starthjælpen, der fører til fattigdom ogmarginalisering. 450 timers reglen er skræddersyet til at ramme etniske minoriteter.Organisationen finder det glædeligt, at personer i matchgruppe 5 fortsat er fritaget,men finder det fortsat problematisk, at personer i matchgruppe 4 er omfattet. SFI’sundersøgelse viste, at halvdelen af de personer, der ikke havde været i stand til atopfylde 300 timers kravet, befandt sig i matchgruppe 4. En stor del af denne gruppeer nydanskere med massive sprog- og helbredsproblemer herunder traumatiseredeflygtninge. De har ikke de nødvendige kvalifikationer, og der eksisterer samtidigen vis tilbageholdenhed på arbejdsmarkedet over for at ansætte personer med an-den etnisk baggrund. Set i lyset af at arbejdsløsheden igen er begyndt at stige, an-befaler Amnesty, at også personer i matchgruppe 4 fritages fra 450 timers reglen.Amnesty mener, at en forringelse i økonomien for svage flygtninge og andre medanden etnisk baggrund medfører fattigdom og hæmmer integrationsmulighederne,også for børnene i de ramte familier.Institut for Menneskerettighederhenviser til sit tidligere høringsnotat af 4. no-vember 2005 vedr. indførelse af bl.a. 300 timers reglen. I notatet blev reglen vurde-ret i relation til kontanthjælpens størrelse og spørgsmålet om diskrimination. I beg-ge relationer kunne det ifølge instituttet ikke udelukkes, at reglen kunne give an-ledning til kritik fra henholdsvis FN Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kultu-relle Rettigheder (CESCR) og Menneskerettighedskomiteen (HRC). Det er institut-tets opfattelse, at der ikke foreligger entydig dokumentation for, at lavere socialeydelser giver incitament til, at borgere på overførselsindkomster kommer i arbejde.SFI’s undersøgelse af 300 timers reglen viser, at en relativt stor andel af langvarige4

kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde, men undersøgelsen viser også, athovedparten af interviewpersonerne havde udenlandsk baggrund, var lavere ud-dannet, havde flere helbredsproblemer og i højere grad var placeret i matchgruppe5. En anden undersøgelse fra SFI viser, at 59.000 børn lever i relativ fattigdom, ogresultaterne peger imod, at det især er børn af enlige forsørgere og forældre på kon-tanthjælp, der lever i fattigdom. Den foreslåede stramning vil betyde marginalise-ring af en større gruppe kontanthjælpsmodtagere med risiko for, at disse kommertil at leve et liv i egentlig fattigdom. Der vil være en overrepræsentation af kon-tanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund, og marginaliseringen vil udgøreen yderligere barriere for integration, også i relation til de berørte gruppers børn. Påden baggrund finder instituttet, at det er afgørende, at der tilvejebringes statistiskeoplysninger til belysning af, i hvilket omfang reduktion af sociale ydelser, herunderkontanthjælpen, betyder, at familier i Danmark lever i regulær fattigdom, samthvilke befolkningsgrupper det drejer sig om. Endvidere finder instituttet, at det børovervejes officielt at definere en fattigdomsgrænse. Der henvises til tidligereConcluding Observations fra CESCR og til, at Danmark skal aflevere sin næsterapport til CESCR 30. juni 2009.Dansk Flygtningehjælphenviser til sit tidligere høringssvar af 4. november 2005 iforbindelse med indførelsen af 300 timers reglen, hvor der især blev udtrykt be-kymring for alvorlige negative konsekvenser for traumatiserede flygtninge og deresfamilier. Forøgelsen af timekravet indebærer en skærpet risiko for negative følge-virkninger for både voksne og børn i de berørte familier. Dansk Flygtningehjælpopfordrer til en analyse og afvejning af fordele og ulemper ved reglen. DanskFlygtningehjælp mener, at det er væsentligt med en styrket beskæftigelsesindsats,og at personer, der har mulighed for at komme i arbejde skal have aktiv støtte oghjælp til at komme i beskæftigelse. Man er dog fortsat tvivlende overfor, om de fo-reslåede økonomiske incitamenter fører til beskæftigelse, og henviser til, at SFI’sundersøgelse ikke er en egentlig effektanalyse. Dansk Flygtningehjælp finder, atdet er problematisk for den videre integrationsproces, at personer, der har mistetretten til kontanthjælp, også kan miste muligheden for beskæftigelsesfremmendetilbud. Fattigdommen i de familier, der skal klare sig for én kontanthjælp, vil bety-de yderligere marginalisering og vanskelige integrationsvilkår. Dansk Flygtninge-hjælp opfordrer til, at man genovervejer, om også personer i matchgruppe 4 børvære undtaget fra kravet om arbejde. Den aktuelle økonomiske konjunktur med sti-gende arbejdsløshed blandt ufaglærte må forventes at svække gruppens beskæfti-gelsesmuligheder yderligere. Skærpelsen af timekravet vil derfor kunne rammedenne gruppe uforholdsmæssigt hårdt og vil kunne ramme ledige, som gør, hvad dekan for at skaffe sig et job og blive selvforsørgende.Kommentar:

Den eksisterende 300 timers regel gælder for alle ægtepar, der har modtaget hjælpi sammenlagt 2 år eller derover, og som aktuelt får beregnet hjælpen på baggrundaf voksensatser, uanset etnisk herkomst m.v. Det samme vil gælde for den fremtidi-ge 450 timers regel. Når der er en overrepræsentation af ægtefæller med anden et-nisk baggrund blandt de ægtefæller, der mister retten til hjælp eller er i risiko forat miste retten til hjælp, skal dette ses i sammenhæng med, at der er en overrepræ-sentation af ægtepar med anden etnisk baggrund blandt samtlige ægtepar på lang-varig kontanthjælp.Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 har en arbejdsevne. Ellers burde de ha-ve været kategoriseret i matchgruppe 5. Selvom der må forventes en stigning i le-digheden, skal ledige fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet.KLogAalborg Kommunehar i deres høringssvar givet udtryk for utilfredshedmed den lange overgangsordning, der betyder, at kravet om ordinært arbejde førststiger fra 300 til 450 timer pr. 1. juli 2011. Endvidere gøres der opmærksom på, atreglen er meget administrationskrævende, og at der mangler IT-understøtning ikommunerne.Kommentar:

Den lange overgangsordning på 2 år er valgt, så personerne har en rimelig tid tilat opfylde de nye krav, og fordi det skønnes at være den enkleste model for kom-munerne at administrere. En indfasning med fx 375 timer efter det første år villebetyde, at kommunerne skulle holde styr på tre modeller. Virkning med det samme,dvs. et krav om 450 timer inden for de seneste 24 kalendermåneder allerede pr. 1.juli 2009, ville stride mod det almindelige princip om, at der ikke lovgives ”medtilbagevirkende kraft”. Borgerne skal have mulighed for at kende og handle i over-ensstemmelse med lovgivningens krav.Kommunerne er selv ansvarlige for tilrettelæggelsen af administrationen af kon-tanthjælp, herunder også administrationen af 300/450 timers reglen. Klager overmanglende IT-understøtning må derfor rettes til kommunalbestyrelserne.

Dansk Socialrådgiverforeningfinder, at det forhøjede timekrav sammen med ud-videlsen af målgruppen primært vil betyde en stigning i antallet af personer, derfalder for reglen – og dermed også en stigning af de i forvejen voksende antal afudsættelser fra boliger og i familier med børn, der lever i relativ fattigdom. For-eningen anbefaler på den baggrund, at forslaget bortfalder.Dansk Flygtningehjælpanfører, at den foreslåede forøgelse af timekravet og densamtidige udvidelse af målgruppen indebærer en skærpet risiko for negative følge-virkninger for både voksne og børn i de berørte familier.Aalborg Kommuneanfører, at de borgere, der som følge af Ankestyrelsens prin-cipafgørelse A-1-08 på ny fik udbetalt kontanthjælp, skal have nyt brev med orien-tering om, at de på ny omfattes af regelsættet pr. 1. juli 2009 og risikerer at mistekontanthjælpen pr. 1. juli 2011, medmindre de kan dokumentere mindst 450 timersarbejde. Der efterlyses en uddybning af overgangsreglen. Endelig efterlyser kom-munen en begrundelse for, at de såkaldte kombinationsægtepar, dvs. ægtepar hvorden ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden får en offentlig forsørgel-sesydelse, hvor der ikke stilles krav om rådighed (studerende, pensionister og efter-lønsmodtagere), ikke er omfattet af regelsættet.Ankestyrelsenanfører, at indførelsen af 300 timers reglen var det foreløbigt sidstetrin i en udvikling, som begyndte med vedtagelsen af lov om aktiv socialpolitik i1998. Normalt var det sådan, at begge ægtefæller skulle udnytte deres arbejdsmu-ligheder. Ellers kunne der ikke ydes hjælp i form af kontanthjælp og aktivering.Med den ny ordning fik den hjemmegående ægtefælle mulighed for fortsat at værehjemmearbejdende mod, at der til gengæld blev beregnet en lavere hjælp til ægte-parret. Ordningen fik således først betydning, hvis den ikke-hjemmearbejdende æg-tefælle kom ud for en social begivenhed og fik behov for kontanthjælp. Styrelsenbemærker, at det kunne overvejes - i forlængelse af omtalen af, at 300 timers reglenefter lovens § 13, stk. 9, ikke gælder for personer med begrænset arbejdsevne - og-så at nævne de i § 13, stk. 11, nævnte forhold, der kan begrunde, at en ansøger ikkehar pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. I den sammenhæng bemærker sty-relsen, at kommunen i den sag, der er gengivet i principafgørelse A-1-08, ikke hav-de stillet krav til kontanthjælpsmodtageren om tilknytning til arbejdsmarkedet. Denpågældende var derfor muligvis også af denne grund ikke omfattet af 300 timersreglen.Foreningen af Statsforvaltningsdirektørerbemærker, at der med forslaget ska-bes langt større klarhed end tidligere over, hvem der er omfattet af målgruppen.Kommentar:

for en arbejdsindtægt, der overstiger kontanthjælpssatsen. I alle de nævnte situati-oner er kontanthjælpen ment som en midlertidig hjælp til forsørgelse, og målet er,at ægteparret bliver selvforsørgende.Når parret har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år, og det på et objektivt grundlagmå konstateres, at den ene ægtefælle reelt er hjemmegående, falder hjælpen til denpågældende ifølge reglen væk. Som nævnt af Ankestyrelsen er der tale om en und-tagelse fra den normale hovedregel om, at begge ægtefæller skal udnytte deres ar-bejdsmuligheder, ellers kan der ikke udbetales hjælp overhovedet til nogen af ægte-fællerne.Den af Ankestyrelsen nævnte frivillige ordning fra 1998 findes endnu, og kan sta-dig anvendes af en hidtidigt hjemmearbejdende ægtefælle, som er gift med en per-son, der rammes af en social begivenhed, og som ikke ønsker at stille sin arbejds-kraft til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan dog ikke længere udbetales det så-kaldte ægtefælletillæg.Da 300 timers reglen blev indført, var der enighed mellem partierne bag lovforsla-get om, at kun de såkaldte kombinationsægtepar helt skulle være undtaget fra re-gelsættet. Her beregnes der kun kontanthjælp til den ægtefælle, der ikke modtagerden anden offentlige forsørgelsesydelse (folkepension, førtidspension, SU, orlovs-ydelse, efterløn eller fleksydelse).For alle øvrige ægtepar, hvor der foretages en fælles ægtefælleberegning, og somefter forslaget (igen) bliver omfattet af regelsættet, ses der på hver ægtefælle forsig, og der tages individuelt stilling til, om de opfylder kravet om arbejde, herunderom der foreligger forskellige særlige forhold, der bevirker, at de enten ikke skalopfylde kravet, eller at den periode, inden for hvilken de skal optjene 300/450 ti-mers arbejde, kan forlænges.I forbindelse med Ankestyrelsens principafgørelse A-1-08 blev det anslået, at mel-lem 50-70 ægtefæller skulle have genoptaget udbetalingen af hjælp. Der er ikkegrundlag for at antage, at præciseringen af målgruppen i det nu foreliggende lov-forslag, vil udvide antallet af berørte ægtepar væsentligt herudover.Da de pågældende ægtefæller siden Ankestyrelsens principafgørelse ikke har haftnoget økonomisk incitament til at søge ordinært arbejde, er der foreslået en over-gangsordning, der indebærer, at de først fra 1. juli 2011 bliver omfattet af et kravom (450 timers) arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De pågældendefår således 2 år til at skaffe sig de krævede arbejdstimer, med mulighed for forlæn-gelse efter de gældende regler i lovens § 13, stk. 11.3. Forslag til andre præciseringer af lovteksten, som har givet anledning tiltvivl i den løbende administration i kommunerne.

Det er nu præciseret i bemærkningerne, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle erfængslet eller lign., og hvor der derfor kun beregnes hjælp til den anden ægtefællesom til en enlig, ikke er omfattet af 300/450 timers reglen.For at imødekomme kommunernes betænkeligheder, er det endvidere skrevet ind iforslaget til § 13, stk. 12, 3. pkt. (lovforslagets nr. 4), at det er ansøgeren, der skaldokumentere, at der har foreligget omstændigheder, der kan begrunde en forlæn-gelse af 24 måneders perioden. Det er herved forudsat, at kommunen i forbindelsemed sin vejledning til borgeren om mulighederne for at generhverve retten til kon-tanthjælp også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden for, at der harforeligget forlængelsesgrunde.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerhar foreslået, at der – udover de præcise-ringer, der allerede ligger i lovforslaget – sker en præcisering af 300/450 timersreglens samspil med reglen om nedsættelse af hjælpen til ægtefæller efter 6 måne-der med 500 kr. for hver ægtefælle (600 kr. i 2009 niveau). Formålet med reglenvar i sin tid at skabe et økonomisk incitament for ægtefæller til at komme i ordinærbeskæftigelse, men synes efter foreningens opfattelse at forudsætte, at begge ægte-fæller har et forsørgelsesgrundlag.Kommentar: