Den 22. september 2008 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om hånd-tering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-domstolens afgørelse i Metocksagen.Et af punkterne i denne aftale er, at den tidligere 300 timers regel ændres til en 450timers regel. Fremover skal begge ægtefæller i et kontanthjælpsægtepar opfylde etkrav om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor 24 måneder for ikke atmiste den ene kontanthjælp.Reglen skal fremover også omfatte ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i ordinærtustøttet arbejde, og hvor den anden modtager kontanthjælp, svarende til den oprin-delige intention med ordningen. Det betyder, at ægtefællen på kontanthjælp frem-over skal opfylde 450 timers kravet for ikke at miste kontanthjælpen.Lovforslagets formål

Formålet med loven er at udmønte den del af aftalen, der vedrører en ændring af300 timers reglen.Lovforslaget indeholder følgende elementer:1.Forslag om skærpelse af kravet om arbejde, således at hver ægtefælle fremoverskal dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24kalendermåneder, for at begge ægtefæller fortsat kan modtage hjælp.I lovforslaget er indsat overgangsbestemmelser, der betyder, at forhøjelsen af time-tallet fra 300 til 450 timer først får virkning 2 år efter lovens foreslåede ikrafttræ-den pr. 1. juli 2009, dvs. fra 1. juli 2011. Det gælder både for den løbende vurde-ring af, om betingelserne for fortsat at modtage hjælp er opfyldt, og for genoptje-ning af retten til hjælp. Herved får ægtefællerne en rimelig tid til at indrette sig pådet nye krav.

2.

Forslag til præcisering af målgruppen for ordningen, herunder en præcisering afat også ægtepar, hvor den ene er i ordinært ustøttet arbejde, og kun den anden mod-tager (supplerende) hjælp – som oprindeligt tilsigtet – bliver omfattet af reglen.Dvs. at den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, skal opfylde kravet om arbejde.Samtidig er det præciseret, at også ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager ar-bejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse/særligydelse eller er i fleksjob, og hvor der foretages en fælles ægtefælleberegning, eromfattet af reglen, igen således at det er den ægtefælle, der modtager (supplerende)kontanthjælp, der skal opfylde kravet om arbejde.Efter forslaget er det stadig sådan, at de såkaldte ”kombinationsægtepar”, dvs. parhvor den ene ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse,efterløn, eller fleksydelse, og hvor der kun beregnes hjælp til den anden ægtefælle,er undtaget fra 300/450 timers reglen.I lovforslaget er foreslået en indfasning, så de ægtepar, der igen inddrages i mål-gruppen, først skal opfylde kravet om 450 timers arbejde indenfor 24 måneder fra1. juli 2011.3.Forslag til forskellige andre præciseringer af lovteksten, som har givet anledningtil tvivl i den løbende administration i kommunerne.Den primære målgruppe for lovforslaget

Den primære målgruppe for lovforslaget er ægtepar, der har modtaget hjælp efterlov om aktiv socialpolitik i 2 år eller mere, og som aktuelt modtager kontanthjælppå voksensats.300 timers reglen blev indført som led i regeringens integrationsplan ”En ny chan-ce til Alle”, der blev udmøntet i efteråret 2005 (L89 Folketingssamlingen 2005-06).Formålet med reglen var at øge det økonomiske incitament for ægtepar på kontant-hjælp til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse.Samtidig skulle reglen understrege, at det er en betingelse for, at et ægtepar kanmodtage kontanthjælp i længere tid, at begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmu-ligheder og står til rådighed for arbejdsmarkedet.Med reglen blev der indført et objektivt kriterium for, hvornår en ægtefælle må an-ses for at være reelt hjemmegående. Ægtepar, der har indrettet sig på en arbejdsde-ling, hvor den ene ægtefælle er udearbejdende og den anden reelt hjemmegående,må tage konsekvensen af denne arbejdsdeling og basere deres økonomi på én ind-tægt.I lovforslaget om 300 timers reglen (L 89 Folketingssamlingen 2005-06) skønnedesdet, at forslaget kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Uanset at kravetom 300 timers ordinært og ustøttet arbejde gælder begge ægtefæller var forvent-ningen, at det ofte ville være kvinden, der ville miste kontanthjælpen. Omvendt vardet også forventningen, at 300 timers reglen ville øge kvindernes incitament til atsøge ud på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra SFI fra juni 2008 har vist, at 33 pct. af de personer, der er fra-kendt kontanthjælpen på grund af 300 timers reglen, har fundet arbejde, mens 25pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der er i risikogruppen, men endnu ikke har mi-stet rettet til hjælp, har fundet arbejde. Andre 33 pct. af de personer, der har fåetfrakendt hjælpen, er blevet hjemmegående.Blandt de interviewede, der havde mistet retten til kontanthjælp, var kun 5 pct. fødti Danmark og 70 pct. var kvinder. Blandt de interviewede i risikogruppen, mensom endnu ikke havde mistet retten til hjælp, var 10 pct. født i Danmark, og 52 pct.var kvinder.I en rapport fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) fra juni 2008 fremgår det, atmange indvandrerkvinder har været uden for arbejdsmarkedet af kulturelle årsager.Det har i mange tilfælde været selvvalgt, men for nogle indvandrerkvinder har detikke været deres eget ønske. For disse kvinder har 300 timers reglen været et ar-gument, de kunne bruge over for deres ægtefælle til at kunne søge ud på arbejds-markedet.Disse resultater skal ses i sammenhæng med, at indvandrerkvinder fra ikke vestligelande har en beskæftigelsesfrekvens på ca. 46 pct., hvilket efter regeringens opfat-telse er et stort problem i forhold til integrationen, både af kvinderne selv men ogsåaf deres børn. Danske kvinders beskæftigelsesfrekvens er ca. 74 pct.Det er regeringens opfattelse, at 300 timers reglen er gavnlig for integrationen afkvinder med anden etnisk baggrund, og dermed også for ligestillingen i de familier,der berøres af reglen.De sekundære målgrupper for lovforslaget

Den sekundære målgruppe for lovforslaget er kommunerne, der skal vejlede de be-rørte kontanthjælpsmodtagere om lovens konsekvenser.Af rapporten fra AKF fremgår det, at 300 timers reglen har virket som et ”et prikpå skulderen” også for sagsbehandlerne i kommunerne. For dem har reglen virketsom en opfordring til en målrettet indsats for de ledige kontanthjælpsmodtagere,der faktisk er i stand til at arbejde, men er langt væk fra arbejdsmarkedet.Kommunernes nødvendige øgede fokus på de langvarige kontanthjælpsmodtageregavner de kvinder som har været længe i kontanthjælpssystemet, der derved får enmulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.Samlet vurdering

Det er vurderingen, at de effekter som har kunnet måles af 300 timers reglen vilblive videreført ved en skærpelse af arbejdskravet til 450 timer. Som forventet erder flere kvinder end mænd, som er blevet berørt af arbejdskravet og derved harmistet retten til hjælp og er blevet hjemmegående. Omvendt har reglen også med-virket til, at mange kvinder har fået mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet.